

Det er ved at være et stykke tid siden, Matas har lanceret deres My Moments serie, hvilket betyder, at jeg har gået i lang tid og kigget på den, men har bare aldrig fået taget mig sammen til at prøve noget fra den før nu.
Jeg har valgt at prøve en af deres bodyscrubs. Den er rig på vitaminer, og det er en fugtplejende salt scrub ifølge Matas. De skriver også flere steder, at den er velduftende, men det er jeg ikke helt enig i.
Hvis vi starter med selve skrubben, så er det som sagt en salt scrub. Det vil sige at kornene smelter, når du bruger den, og den ikke består af nogen form for plastic, som nogle skrubbe gør. Den har også olie i sig, hvilket gør, at den afgiver rigtig meget fugt til huden, eller den afgiver ihvertfald et lag olie til huden, som hjælper med at fugte. Selve skrubben, synes jeg, er rigtig fin, og den fungerer også, som en skrub skal. Der kan man virkelig ikke sætte en finger på noget.


Den skal påføres på let fugtig eller tør hud. Dette har nogle gange været lidt svært, når man står inde i badet og er godt i gang med at vaske hår og det hele, og du ender med at være drivende våd, inden skrubben skal påføres. Derfor har jeg oftes brugt den, før jeg trådte ind i bruseren, eller måske skulle jeg nærmer sige, før jeg tændte for bruseren. Denne skrub falder nemlig over det hele, når du bruger den, så det er rigtig smart at stå i bruseren, når du bruger den. Den virker helt sikkert meget bedre, når din hud er tør eller lidt fugtig, og jeg foretrækker lidt fugtig hud, da jeg ikke synes, den er så hård ved huden på den måde. Ellers så kan man tilføje en shower oil, som gør, at skrubben har noget at arbejde med, og derfor ikke svinder lige så meget og ikke trækker så meget på huden.
Indpakningen kan jeg godt lide. Jeg elsker farven og har ikke rigtig noget at sætte på det. Det eneste, som jeg ikke kan lide ved den her skrub, og som er grunden til, at jeg ikke vil købe den igen, er duften. Jeg kan ikke fordrage duften af den. Den er forfærdelig! Det gør, at jeg ikke nyder produktet lige så meget, som hvis det havde duftet af noget andet eller intet. Duften er bare ikke mig, og det værste er, jeg kan ikke engang beskrive det for jer. Så mit råd er; gå ud i en Matas og duft den, og hvis du kan lide duften, så kan jeg godt anbefalde produktet, da der intet er galt med skrubben. Duften har bare gjort, at jeg holder mig langt væk, især når prisen ligger på 150 kr.
Men det er et rigtig fint produkt, jeg kan bare ikke lide duften, og derfor vil jeg ikke købe produktet igen. Den efterlader huden blød og fugtet, så på de punkter kan man ikke klage.
Kan købes i Matas eller på www.matas.dk til 149,95 kr.