Endnu et indlæg omkring de produkter, jeg har i min ”kollektion,” hvor jeg rangerer dem fra dårligst til bedst. Sidste gang havde jeg placeret dem bedst til dårligst, men denne gang har jeg valgt at gøre det omvendt, så det går fra ”dårligst” til bedst.
12. Physicians Formula Shimmer Strips
Jeg har to af de her små paletter, som var virkelig populære på et tidspunkt. De var et godt alternativ til Bobbi Browns Shimmer Bricks, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke rigtigt kan bedømme dem, da jeg kun har brugt dem få gange som highlighter. De er til gengæld rigtig gode som øjenskygge, men da jeg aldrig bruger dem, er de nederst på min liste.


11. Tarte Hamptons Weekenden Contour palette
Denne palette var også på min bronzer liste, og der lå den heller ikke særlig højt. Den er simpelthen for mørk, så måske jeg kommer til at bruge den lidt mere til sommer? Det er på ingen måde min yndlings, for den har meget glitter i.


10. Hourglass Ambient Lighting palette
Denne palette var et kæmpe hit ved mange, men det er den desværre bare aldrig blevet ved mig. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg bruger den bedst, MEN når det så er sagt, så håber jeg, at det er et af de produkter, jeg kan få brugt op her i 2020, og forhåbentligt finde ud af bruge den så jeg bliver glad for resultatet.


9. Inglot Free system Highlighter 154
Jeg har selv valgt denne highlighter, og i butikken synes jeg, den var flot, men den har lidt for meget glitter i, og det er lidt træls. MEN jeg har tænkt mig at prøve at bruge den med lidt forskellige børster for at se, om det gør en forskel.


8. YSL Éclat Glow Shot
Dette produkt er et rigtig flot produkt og minder mig meget om den fra Charlotte Tilbury, MEN den når på ingen måder den fra CT. Produktet holder desværre ikke særlig lang tid på huden. Jeg synes ærlig talt ikke, den er pengene værd, selvom det er et super flot produkt.


7. Becca Shimmering Skin Perfector Opal/Moonstone
Der er virkelig mange cult produkter på denne liste, og Becca kommer man ikke udenom. Jeg har to farver; Opal som virker utrolig godt om sommeren, og Moonstone som jeg kan bruge året rundt. Det er nogle rigtig fine highlightere, og teksturen er rigtig fin. Endnu et par produkter jeg simpelthen skal bruge noget mere i 2020.


6. MAC Soft & Gentle
Endnu et cult produkt og jeg var heller ikke særlig glad for den her highlighter i starten, men ved at prøve med lidt forskellige børster har jeg fundet en børste, som virker utrolig godt med den, og jeg er blevet rigtig glad for den her highlighter.


5. The Balms The Manizer Sisters
Jeg burde ville bruge denne palette noget mere, men da to af farverne kan være lidt svære for mig at bruge, går den lidt i glemmebogen. Men The Balm laver rigtig flotte highlightere, så denne palette må jeg også få brugt noget mere her i 2020.


4. Too Faced Sweet Peach Glow
Jeg var ikke super glad for highlighteren i denne palette, men da jeg fandt en god børste at bruge den med, ændrede det hele sig, og jeg er blevet ret glad for highlighteren.


3. Charlotte Tilbury Filmstar Bronze & Glow
Jeg ELSKER det her produkt! Det er igen en af de lidt mere naturlige highlightere, jeg ejer. Den er så nem at påføre, og jeg har ingen klager over det her produkt.


2. Sleek Makeup Highlighting Palette Solstice
Dette var et cult produkt på et tidspunkt, og det er måske blevet lidt fortabt i havet af highlightere, der nu findes på markedet, MEN det er stadigvæk en rigtig flot highlighter, der ikke er fyldt med glitter. Den ligger flot på huden, og helt ærlig, så burde jeg selv bruge den noget mere, da alle farverne er flotte, og jeg kan bruge dem året rundt.


1. Charlotte Tilbury Hollywood Flawless Filter/ SmashBox Spotlight Palette – Pearl
Jeg kunne ærlig talt ikke vælge imellem de her to produkter, for jeg elsker dem begge utrolig meget. Flawless filter er så flot og naturlig på huden, hvor Spotlight paletten kan være i den naturlige ende, men den kan også give dig et rigtig festligt look. De er klart anbefalelsesvædige begge to!




Nu vil jeg gerne høre hvad er din bedste highlighter og din dårligste?