Hvis I har fulgt med herinde i et stykke tid, så ved I, at jeg elsker Nuxe Rêve de Miel balmen. Den er intet mindre end fantastisk! Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at Maria forærede mig læbepomaden i fødselsdagsgave, for jeg har længe gerne ville sammenligne de to, da læbepomaden naturligvis er mere praktisk at have med på farten, hvis den giver samme gode resultat. Lad mig bare starte med at sige, at det gør den ikke, men det er okay. Den er rigtig god alligevel.

Der er tale om en klassiske læbepomade, som vi nok alle kender dem. Et fast produkt i et rør. Det er dog tydeligt, at der er tale om en kvalitets læbepomade. I kender de der billige læbepomader fra supermarkederne, ikke? De nærmest smelter, når man påfører dem, fordi produktet er så blødt, og derfor har man også hurtigt tømt eller knækket dem. Det er i hvert fald det, jeg selv har oplevet. Sådan er det ikke med denne. Det er meget fast i formen, og når man rører ved den, er det som om, man ikke rigtigt får noget produkt på fingrene, man kan altså ikke på den måde knække produktet og samle lidt op, hvis det giver mening? I stedet efterlades man med meget lidt, nærmest olierede fingre, når man rører ved denne.

Denne er knap så fed som balmen i den lille glaskrukke, og det betyder også, at den lægger sig som en beskyttende hinde over læberne, men den trænger ikke rigtigt ned og plejer dem. Øv. Læberne føles mindre fedtede, når jeg bruger denne, men produktet glider også nemmere af, og kan altså ikke sidde på til jeg vågner morgenen efter.

Jeg synes ikke, jeg kan afgøre, om den ene er bedre end den anden, for det er to helt forskellige produkter (udover de dufter ens), som ikke rigtigt kan sammenlignes. I stedet har jeg kombineret dem. Jeg bruger den fede balm om aftenen, inden jeg går i seng, så mine læber bliver plejet maks., mens jeg alligevel bare ligger og sover, og så bruger jeg selve læbepomaden i løbet af dagen, når jeg er på farten. Sådan foretrækker jeg at gøre det, fordi mine læber ikke længere er vildt tørre, og jeg har derfor ikke behov for den fede balm om dagen. Tværtimod er det lækkert at kunne slippe med læbepomaden, der trænger hurtigere ind, så jeg ikke kan føle den på læberne hele dagen, og samtidig alligevel få lidt glide og beskyttelse uden at skulle stikke mine fingre ned i produktet.

Læbepomaden kan (ligesom balmen) købes hos Matas, hvor den koster 60 kr. En god pris for produktet og så har du endda læbepomade til et godt stykke tid.