Jeg er for nyligt blevet ejer af en ”lob” (long bob – på dansk en lang page) ved et tilfælde, og i starten var jeg lidt usikker omkring længden, men nu er jeg klart overbevist: det holder! Grunden til jeg var lidt i tvivl er, at den der mellem længde altid er lidt tricky at gøre for meget ved, og de fleste frisurer online kræver langt og tykt hår. Før var mit hår i det mindste langt – nu er det ingen af delene, men det skal ikke afholde mig, og det behøver heller ikke afholde andre, hvorfor jeg i dag vil dele mine go-to looks med jer.
Hvis du søger ”lob” på Instagram eller nogle andre sociale medier, vil du med garanti se en million varianter af lige netop dette look, og det er egentlig ikke så svært at forstå, for det er nemt og flot. Efter min mening går det både til hverdag og fest, og så kræver det ikke alverden og er egnet til både tykt og tyndere hår. Jeg har brugt mit Remmington glattejern til ovenstående, men du kan stort set bruge et hvilket som helst krølle- eller glattejern, for en stor del af charmen er netop, at håret skal være lidt tilfældigt, rodet og ikke alt for pænt. Det kan man hjælpe lidt på vej ved at krølle skiftevis den ene og så den anden vej.
Jaja, nok den mest sete frisure i 2016, men jeg er altså ikke færdig med den. Den holder jo endnu? Den er rimelig nem, og jeg tror ikke, det er nødvendigt med en how-to.. Jeg bruger den ofte på anden dags hår, hvor længderne stadig er lækre, mens rødderne er begyndt at fedte lidt. Det er den perfekte frisure, hvis man vil udnytte længden lidt og gemme rødderne væk. Derudover er den perfekt til de af os med tyndt hår, for når håret bliver bare lidt kort, er der ikke nok hår til at lave en traditionel knold, og så må man jo nøjes med en halv eller.. Ja, sådan en her.
Man kan også kombinere de bløde bølger og knolden som det ses herunder. Jeg tror, det er min yndlings!
Til sidst kan jeg ikke undgå at nævne fletninger. De er nemme og flotte, og så kan de varieres i det uendelige både af udseende og med hensyn til mængden af hår. Jeg har før lavet en simpel guide til fletninger her.
Det sidste her er nok min yndlings, hvis håret skal op. Det ser super elegant ud, hvis I spørger mig, og så er det egentlig bare en snyde-fletning (hvilket I måske kan syne ved de små gennemsigtige/hvide elastikker), så det er super nemt at lave!