Herôme Exit Damaged Nails
Jeg har før snakket om mine negle (her og her) og også om Herôme produkter. Denne gang har jeg dog kastet mig over et nyt produkt, som jeg fik anbefalet af en af jer. Mine negle var nemlig blevet bløde og ødelagte, efter jeg er begyndt at svømme igen. Der er tale om et serum, der bruges til at pleje svage negle, og det har det virkelig gjort for mig. Serummet er spækket med vitaminer, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan huske, hvornår mine negle sidst har set så sunde og velplejede ud. De flosser stadig lidt (produktet skal jo pleje svækkede negle og ikke nødvendigvis styrke dem), men de er helt sikkert sundere at se på og længere, end de har været i meget lang tid. Det føltes også som om, mine negle voksede hurtigere under kuren, men det kan godt bare skyldes, at de blev plejet tilstrækkeligt nok til ikke at knække og dermed forblive samme længde. Serummet koster 130 kr. og kan købes her.
Stenders Detox Scrub
Jeg er blevet helt vild med denne scrub og har faktisk brugt den hver gang, jeg har været i bad i december måned. Den dufter friskt og citrusagtigt (indeholder både citron- og appelsinolie). Selve scrubben en grov og effektiv og nem at bruge, hvis man lige fjerner sig fra bruserens stråler, mens man påfører den. Derudover indeholder den hele 5 olier, der samtidig er med til at fugte huden, så den ikke helt strippes for alt, hvad der er godt. De 5 olier – spearmint, bergamot, citron og to appelsinolier – skulle alle have en opstrammende effekt på huden. Det ved jeg ikke helt, om jeg har oplevet, men jeg synes, min hud – særligt på benene – har set meget mere frisk og blød ud, end den plejer om vinteren, hvor jeg normalt ikke er så god til at få brugt en scrub.
Urban Decay Naked Palette Heat
Jeg er, indrømmet, ikke ret god til at huske min øjenmakeup, for det er noget, jeg ikke føler, jeg er så god til (men det bliver jeg jo ifølge mine nytårsforsæt!). I december gjorde jeg dog en indsats, og jeg blev faktisk rigtig glad for Urban Decays Naked Heat, hvis varme, lyserøde farver passer perfekt til julens mange fester. Hele paletten med 12 farver kan købes i Magasin for 395 kr.
Hvis du vil læse nærmere om paletten, henviser jeg til indlægget her.
e.l.f. Lip Exfoliator
Jeg er blevet helt vild med den her. En super nem lip scrub, der tilmed er billig, når man løber tør. Hvad mere kan en lip junkie ønske sig? Normalt bruger jeg ikke lip scrubs så ofte, men da december er en måned lidt ud over det sædvanlige, hvor jeg har skulle til flere arrangementer end normalt, har jeg haft behov for pæne læber konstant, og det kan dette produkt virkelig hjælpe med. Den fjerner døde hudceller fra læberne, så de bliver fine og jævne, inden man lægger læbestift på. Køb den her til kun 45 kr.!
Raunsborg Hand Creme Sensitive
Jeg kan ikke sige nok positive ting om denne håndcreme, og derfor kommer der også et helt indlæg om den næste søndag. Generelt lider jeg ikke af tørre hænder, og jeg er derfor heller ikke ret god til at huske håndcremen, men i december har jeg virkelig taget revance, fordi denne er så god og nem at bruge. Køb den for 120 kr. i Matas.