Dette indlæg indeholder affiliate links

Baby, let the games begin, let the games begin. Jeg har haft store problemer med min hud nok omkring det sidste halve år. Jeg troede bare, at jeg var blevet uheldig med min hud, og at ting ændrer sig, som vi bliver ældre, og kom til den konklusion at nu var min tid ovre, når det kom til det at være heldig med min hud. Derfor begyndte jeg at lede efter løsninger, og en af de løsninger var vitaminer, der er lavet til huden. 

Vi hører om hårvitaminer hele tiden, men hudvitaminer er ikke den store trend – endnu. Efter jeg begyndte at teste de her vitaminer, kom der flere og flere på markedet, så glæder mig helt sikkert til at få testet nogle flere. MEN jeg vil lige pointere, inden jeg går i gang med anmeldelsen, at det var nogle nye p-piller, der lavede rod med min hud. Derfor har de her vitaminpiller heller ikke fået en helt fair chance, bare lige så I har det in mente, når jeg anmelder andre vitaminer. Jeg har nemlig tænkt mig at gøre det her til en serie. 

De her vitaminpiller kommer i en krukke med 60 stk., og man skal tage 2 stk. om dagen, så der er til præcis en måned. De koster 249,95 kr for en krukke, hvilket vil sige, at en enkelt vitamin koster ca. 4 kr., så det løber op i 8 kr. pr. dag. Der er ingen kunstig farve, ingen kunstig smag, og de er veganske. 

En ting, som overraskede mig, er, at de simpelthen har hindbærsmag, hvilket jeg ikke ville have kunne fortælle dig efter at have prøvet dem i 3 måneder. De smager på ingen måde grimt, men hindbærsmagen synes jeg ikke lige, at jeg kunne finde nogen steder, men det er måske bare mig. 

Indhold i vitaminerne (dagligdosis) 
Vitamin A – 400 mcg 50%
Vitamin B5 – 3 mg 50%
Vitamin B6 – 0,7 mg 50%
Biotin (B8) – 25 mcg 50%
Vitamin B12 – 1,25 mcg 50%
Vitamin D3 – 2,5 mcg 50%
Vitamin E – 6 mg 50%
Jern – 2,1 mg 15%
Zink – 5 mg 50%
Cikorieinulin – 4,5 mg Ej fastlagt
Ceramideolie – 75 mg Ej fastlagt
Granatæble ekstrakt – 100 mg Ej fastlagt
Heraf: Ellaginsyre – 40 mg Ej fastlagt

Hvad gør indholdet af de forskellige vitaminer i den her vitaminpille? 

A vitamin er med til at opretholde en normal hud. Vi har alle A-vitamin i huden, men det falder med tiden. Det kan afhjælpe uren hud, rynker og solskader i form af pigmentpletter, og så har det en virkning på tør hud. Den er i stand til at påvirke hudcellernes opførelse. 
D-vitamin er med til at minimere acne, fremme elasticitet i huden, stimulere collagenproduktionen og mindske fine linjer i huden. 
E-vitamin er en antioxidant, som styrker hudens forsvar og mindsker cellernes forældelsesproces. hjælper med heling af sår. Den beskytter huden fra at absorbere ultraviolet stråling og hjælper med at holde på hudens naturlige fugt. 
B6 reducerer akne og kan skabe balance i den hormonelle aktivitet, der kan være årsag til uren hud især hos kvinder. 
Biotin er med til at vedligeholde normalt hår og normal hud. 
Zink har effekt på acne, idet den dæmper irritationen. 
Ceramider reducerer rynker og forbedrer hudens elasticitet. 
Granatæbleekstrakt er med til at fremme en sund og ungdommelig hud. 

De fleste af dem har en effekt på acne, hvilket giver ret god mening, da det ofte er det, man kæmper med. A-vitamin hjælper også med tør hud, hvilket jeg synes er en rigtig vigtig ting at nævne. For en af de store ting, som jeg har bidt mærke i, er nemlig, at min hud har været meget mindre tør, i forhold til hvad den plejer. Jeg har rigtig tør hud undtaget i mit ansigt. Det har den slet ikke været, mens jeg har taget de her vitaminer. Jeg kom til at kigge på mine arme den ene dag, og der gik det op for mig, at min hud så virkelig flot og klar ud. Så de her vitaminpiller har helt sikkert en effekt på huden. 

I mit ansigt synes jeg faktisk også, at jeg kunne se en forskel, når jeg brugte dem her. Mine udbrud blev mindre og ikke voldsomme, men igen det var mine p-piller, der skabte hele det rod. Men de har helt sikkert hjulpet min hud, og balanceret udbruddene lidt, hvilket også var en af grundene til, at jeg blev ved med at teste dem. Jeg følte nemlig, der skete noget med min hud, når jeg brugte dem. Efter den første måned med dem holdte, jeg en pause, da jeg simpelthen ikke nåede at få købt en ny krukke, og selvom de siger, man skal bruge dem i to måneder, før man kan se resultater, så kunne jeg allerede se det efter en måned på min hud. Det med at min hud ikke er så tør mere, mærkede jeg først rigtig efter jeg havde taget dem i måneder i træk. Så jeg startede med at tage dem i en måned, holdte en pause på cirka en måned, og herefter tog jeg dem i to måneder i træk. Ideelt ville jeg gerne have taget dem 3 måneder i træk, hvilket er min plan at gøre med de næste. Men igen, de her vitaminpiller har været lidt af et forsøg, hvor jeg har lært en masse til næste gang. 

Jeg synes, de her vitaminer er dyre, og det er mange penge at ligge ud hver måned, men de har altså haft en effekt på min hud. Jeg ved bare ikke lige, om jeg vil sige, de er pengene værd, men de har ikke været helt spildt af penge. De næste vitaminer, som jeg vil teste, skal være lidt mere budgetvenlige, og så vil jeg på den måde skifte mellem de dyre og mere budgetvenlige bare for at se, om de dyre er bedre end de billigere. Selvom de har haft lidt unfair forhold at blive testet under, så har de stadigvæk afgivet en effekt. Om jeg vil anbefale dem, ved jeg ikke helt, men de har haft en effekt. 

Har du nogle vitaminer du vil anbefale? Eller har du prøvet Beauty Bear Skin Vitaminer, og hvad synes du om dem? 

De kan købes her til 249,95