En af mine yndlingsbeskæftigelser her i efteråret/vinteren er at vinduesshoppe i stormagasinerne og se deres julepynt, julekalendere og juleæsker. Min bankkonto tillader ikke at gå shopamok, men jeg kan vinduesshoppe i evigheder. Faktisk så meget at da min kæreste og jeg skulle finde noget at fordrive tiden med på min fødselsdag, gik vi i Magasin. De har nok ca. 700 gaveæsker her op til jul, og jeg elsker at kigge på dem alle sammen omgivet af travle mennesker. Jeg har ikke travlt. Jeg tager mig tiden. I mange tilfælde blev vi begge positivt overraskede over, hvad du kan få for forholdsvis få penge, og derfor tænkte jeg her at komme med noget inspiration til nogle gaveæsker, hvor jeg virkelig synes, man får nogle rigtig gode produkter til en god pris, og så er det alle sammen produkter, du har kunne læse om her på bloggen i årets løb, så hvis du har været fristet, er det måske nu, du skal slå til.

HudplejeBiotherm

Biotherm har lavet de her gaveæsker så længe, jeg kan huske. Jeg fik den sidste år, og var positivt overrasket over produkterne (læs om min oplevelse her). Prisen på 299 kr. er god taget i betragtning af, hvad man får, og så er det et plus, at den laves til forskellige hudtyper. En rigtig god gave til alle voksne kvinder, hvis I spørger mig.

 

Origins

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker Origins – både deres masker og den cleanser, der er i kittet her. Produkterne er virkelig gode til prisen (265 kr.), og dette kit er perfekt til alle, der elsker hudpleje, masker eller Origins. Æsken kan efter min opfattelse benyttes af alle uanset hudtype.

 

Clinique

Jeg tror ikke, jeg behøver at fortælle, hvor meget, vi elsker denne serie? Nej, det tænkte jeg nok. Den er virkelig god til alle, der har tør hud, for den virker bare. Jeg vil dog sige, at den også sagtens kan benyttes af dem, der har normal eller kombineret hud, så hvis du er helt på bar bund, er denne æske til 295 kr. et godt bud, da den kan anvendes af mange med gode resultater – det gælder også kvinder i alle aldre.

 

Kropspleje

Raunsborg

Det danske mærke, Raunsborg, som laver min absolut yndlings håndcreme (den kan I læse mere om her) har lavet en sensitive julegaveæske med håndcremen og deres body lotion til 249 kr. Det er nogle rigtig gode produkter, hvis man kender en, der har særligt sensitiv hud, psoriasis eller eksem.

 

Rituals

Jeg kan ikke lave et indlæg som dette uden at nævne Rituals. De laver simpelthen sådan nogle luksuriøse, lækre forkælelsesprodukter, som jeg tror alle kvinder, der elsker at forkæle sig selv, vil elske at modtage. Samtidig er de pakket flot ind, og de kommer i alle prisklasser (185, 255, 375 og 625 kr.) – perfekt uanset om du leder efter en lille eller en stor gave.

 

Nuxe

Den her æske er med sine 79 kr. i den helt billige ende, men jeg synes, det er en rigtig fin gave alligevel. Nuxe er et mærke, der er meget universelt. Duften er ikke for alle, men produkterne er gode og drøje i brug.

 

Børster

Real techniques

Real Techniques er et rigtig godt brand – og så elsker vi kvinderne bag! De er kendte for deres børster, som vi også begge elsker, og en sæt som dette ville være perfekt til en veninde, datter eller kusine, der først lige er startet med at interessere sig for makeup. Hun vil med sikkerhed få nogle børster, som kan holde år ud i fremtiden. Man får 4 børster og en svamp for 199 kr.

Nilens Jord

Mine første børster var fra Nilens Jord. Dengang var det så luksuriøst at have børster til min makeup andet end de billige, der følger med nogle produkter. Det er nu omkring 10 år siden, og jeg har dem endnu, og det kan ikke ses, at de har 10 år på bagen. De fungerer, som de skal, er af en super god kvalitet og holder formen selv efter vask. En rigtig god gave til alle, der elsker makeup. Man får 4 børster for 399 kr.