NUORI er et mærke som jeg ikke rigtig har hørt noget om. Jeg var så heldig at modtage denne creme i en goodiebag fra arbejde. Da jeg nu elsker hudpleje, blev jeg nødt til at undersøge dette mærke lidt nærmere, især fordi denne creme kom i en æske, hvor den var nærmest umulig at få ud, og der medfulgte hvad jeg vil kalde en bog.


Lad os kigge lidt nærmer på mærket NUORI. Mærket er starte af Jasmi Bonnén i 2015. Deres filosofi er ”Fight for Fresh”. De vil gerne have at deres cremer er så friske som muligt. Denne idé kom fra da ejeren arbejdede ved L’Oréal og de arbejdede på EU’s lov angående udløbsdatoer på produkter. Der var en regel som var forholdsvis nem at omgå, og derfor besluttede hun sig for at lave frisk hudpleje. Produkterne bliver lavet hver 10-12 uge, i små portioner, i forhold til mange andre mærker der masseproducere.
Jeg så godt at der var en udløbsdato på produktet, min udløb d.28. december 2021, hvilket jeg var ret vild med. Jeg kan nemlig aldrig huske hvornår jeg åbner et produkt. Der er dog også nogle produkter som holder udover det der står på produktet. Det tvinger kunderne til at bruge produktet op inden det udløber.
Nu kommer vi til den del som virkelig væltede mig af stolen. Jeg har i mine hænder produktet der hedder Bio-Catalyst Day, og den koster 995 kr på magasin.dk. Jeg gentager 995 kr for en dagcreme.
De beskriver den som en luksusiørs og beskyttende dagcreme, der et fastere, mere fyldigt udseende af huden og giver en dugfrisk fornemmelse. Et kompleks bestående af bioaktiverede lipider samt ekstrakter fra brunalger tilbyder global beskyttelse mod skadelige stresspåvirkninger og hjælper med at forebygge synlige tegn på collagen-nedbrydning og inflammation. Den seneste generation af naturlig hyaluronsyre booster har synlig dermo-fyldende og fugtgivende effekt. Jojoba og sød mandelolie kombineret med botanisk squalane og sheasmør hjælper med at genoprette hudens naturlige lipidbarriere og frembringer en hud med et glattere, genopfrisket udseende. INSTRUKTIONER: Tilføj tre til fire pump på fingre og påfør cremen på renset hud i ansigt og på hals og décolleté om morgenen. Ved tørre områder øges mængden af creme.
Når alle de fancy ord er sagt, så var min hud ikke særlig glad for den. Jeg startede med at bruge den, måtte holde en pause fordi min hud opførte sig mærkelig. Den blev lidt ru i overfladen, jeg fik flere urenheder, den var ikke særlig nem at påføre makeup på. Jeg startede igen fordi jeg synes ikke at denne 995 kr dagcreme burde gå til spilde. Jeg måtte igen stoppe med at bruge den og har på ingen måde brugt den op. Jeg vil dog sige at indpakningen er utrolig god, og den har en mild duft til sig. Men jeg har desværre ikke rigtig mere at sige om det her produkt, da det bare ikke fungerede for mig. Og den hudpleje rutine jeg har nu koster mindre end den her creme og den består af 6 produkter i alt, med både morgen og aftenrutine, og min hud har aldrig været flottere.
Jeg kan godt lide deres filosofi, men dette produkt og min hud passer bare ikke sammen, og helt ærligt, så synes jeg også at det findes mange andre produkter til billigere penge der er mere værd at bruge penge på, men mange af deres andre produkter har en meget bedre pris end det her produkt, så kunne godt finde på at kigge lidt nærmere på dem i stedet for denne creme.
Hvis du gerne vil prøve den så kan den købes her til 995 kr