

I dag skal vi tilbage til en serie, vi var rigtig glade for, da bloggen var yngre. Det er en serie, hvor vi sammenligner to produkter, der minder om hinanden. I dag skal det handle om to løse puddere – en klassiker og en forholdsvis ny – som ofte er blevet sammenlignet.
Laura Mercier Translucent powder er en klassiker i makeupverden. Det var først i slutningen af 2018, jeg endelig fik den prøvet, og jeg må tilstå, at det er en af de bedste løse puddere, jeg har prøvet. Den er bare så nem at arbejde med, og så er den bare så fin på huden. Den kan godt afgive et lille hvidt skær, når man lige har påført den, men når den har sat sig på huden, forsvinder det af sig selv, og ellsker kan du lige bruge en setting spray, efter du har påført den, så er det væk med det samme. Jeg startede med en lille rejsestørrelse af den, og da den var tom, skyndte jeg mig at købe en fuld størrelse, da jeg virkelig er glad for den. Udover den fra Hourglass, så er det den pudder, jeg har brugt uafbrudt i et år.


Hourglass Veil Setting Powder har jeg hørt så meget godt om, og jeg har endda hørt nogle sige, at de synes, den var bedre end den fra Laura Mercier. Da jeg hørte det, måtte jeg simpelthen bare prøve den. Jeg har købt rejsestørrelsen af den, da jeg gerne lige ville prøve den, før jeg hopper ud i den store- især fordi Hourglass på ingen måde er et billigt mærke. Det første jeg så, da jeg åbnede pudderen, var et spor af glimmer i den. Ikke stykker af glimmer men rigtig fintmalet glimmer. I det øjeblik tænkte jeg, HVORFOR!? Jeg er ikke så glad for den type produkter, der har glimmer i sig, så det var lidt øv. Første gang jeg brugte den, var jeg ikke særlig glad for den. Det var jeg virkelig heller ikke anden gang, jeg prøvede den. Glimmeret kan du ikke rigtig se på huden, når du har påført den, så YAY for det. Glimmeren er diamantpulver, hvad det så end skal betyde. Derefter holdt jeg mig fra den, da det bare var som om, vi ikke var et godt match. Da jeg brugte den første gang, var det sommer, og det føltes som om, den ikke rigtigt tørrede på min hud – den klistrede nærmest bare og hjalp heller ikke med at sætte min foundation. Sidenhen har jeg gjort en ny indsats for virkelig at teste den. I disse måneder kan jeg meget bedre lide den. Den har stadig en klistret følelse på huden, hvis du spørger mig, men jeg synes, den er pænere på huden og lægger sig meget bedre på huden nu, end de første gange jeg prøvede den.


Min hud er kombineret, men den er begyndt at læne mere mod normal/tør. Der gik et lys op for mig den anden dag, da jeg testede Veil Setting Powderen; de her to produkter er lavet til forskellige hudtyper. Det betyder ikke, at andre hudtyper ikke kan bruge dem, men det giver god mening, hvis man ser på dem.
Laura Mercier kan godt virke lidt tør på huden i forhold til Veil, og den er rigtig god, når man har lidt fedtet hud, som man ofte har om sommeren, når det er varmt. Veil derimod er rigtig flot på huden, når man har lidt tør hud, da den har den ekstra glød i sig, (hint hint det glimmer jeg snakkede om før), og den får ikke din hud til at se tør ud eller føles tør (hint hint jeg føler ikke at den tørrer).
De er begge to så fine i teksturen, og blender flot ind i huden, men selve finishingen af pudderne er der lidt forskel på. Så hav lige din hudtype og din foretrukne finish i tankerne, når du skal vælge pudder.
Min vinder er helt sikkert Laura Mercier, da jeg har bedre makeupdage, når jeg bruger den, hvor det altid halter lidt, når jeg bruger Veil. MEN hvis vi nu får en rigtig kold vinter, så tænker jeg, at Veil bliver rigtig god, da min hud så bliver endnu mere tør. Jeg ved dog ikke, om jeg nogensinde kommer til at købe en fuld størrelse af Veil, når jeg engang har tømt den her rejsestørrelse, så Laura Mercier er helt sikkert best in test, hvis du spørger mig.
Hourglass veil kan købes her til 395,95 kr
Laura Mercier kan købes her til 260 kr
What would my beginner makeup kit look like? - Makeupchaos Makeupchaos
[…] 001 Transparent. I always buy the transparent one. The other one is a classic as well and that is Laura Mercier’s translucent loose setting powder. They are both really good powders and they simply just […]