B1

Dette produkt er i en kategori for sig selv. Det er en primer i serum form. Den minder mig en smule om det koncept, som Smashbox har gang i lige nu med deres oil primer. Jeg har set flere bruge dette produkt, og da det er lidt i en kategori for sig selv, blev jeg nødt til at prøve det. Produktet kan dog godt læne mod at være et hudplejeprodukt, samtidig med at det også er en primer, hvilket også gør at det er et af de dyrere produkter. De beskriver det selv sådan her:

“Det skulle kunne udfylde små porer og ujævnheder i hudens overflade og give huden en overflade perfekt forberedt til lægning af make-up. Den skulle også kunne hjælpe med rødme i huden.” 

Jeg har hørt rigtig mange gode ting om dette produkt, og jeg lagde meget vægt på, at det ville kunne hjælpe med rødme, hvilket er et af mine problemer. Jeg har brugt det rigtig mange gange nu, og jeg kan virkelig ikke se nogen forskel i min hud. Nogle gange når jeg har arbejdet produktet ind i min hud og ladet det sidde, så jeg er sikker på at det er trukket ind og derefter har påført min foundation, har den fået min foundation til at skille sig ad og se klumpet ud på min hud, hvilket ikke er et look, som jeg går efter med vilje. Hverken i forhold til min rødme eller på andre områder har jeg oplevet en forandring, selvom jeg har brugt det gennem længere perioder i træk.

Dog har jeg fundet ud af, at den kan hjælpe, hvis jeg har en foundation, der får min hud til at se tør ud eller sætter sig på de tørre områder af min hud. Det var tilfældet med en foundation fra Marc Jacobs, som ikke var særlig pæn på min hud, men når jeg blandede den med dette produkt, blev den rigtig flot på huden.

Indpakningen er rigtig fin, og den er også flot at have stående. Den er har en pipette, som du kan samle produktet op med og derefter trykke igen, så produktet kommer ud. Dette er meget praktisk og virker rigtig godt.

B2

Den har nogle rigtig fine ingredienser i sig, og det er et gennemtænkt produkt, men den fungerer bare ikke rigtig med min hud og det make-up, som jeg har lagt ovenpå.

Jeg køber allerede dyre hudplejeprodukter, som gør det, de skal gøre, hvilket gør, at prisen ikke betyder så meget for mig, men det skal altså virke, og nu sidder jeg tilbage med en følelse af, at når jeg er færdig med produktet, så køber jeg det ikke igen, fordi det ikke er pengene værd. Hvis man står og overvejer det, så ville jeg gå meget langt for først at skaffe en prøve, så man ikke som mig smider penge efter noget, der i sidste ende bare får min foundation til at se unaturlig ud.