Dette indlæg indeholder affiliate links
Jeg har tidligere nævnt det her mærke et par gange, og jeg er især stor fan af deres dagcreme med solfaktor. I dag skal vi snakke om endnu et produkt fra mærket, Formula 10.0.06, nemlig en af deres masker. Masker er stille og roligt ved at indtage mit liv, og jeg har både nye masker fra Garnier og scrubs L’Oréal liggende, som jeg glæder mig til at prøve. Denne maske skiller sig dog ud, for det er nemlig en peel off maske.
Peel off masker var THE THING i gymnasiet, fordi det var sjovt at stå der og pille dem af. Jeg tror faktisk ikke, jeg har brugt en peel off maske siden gymnasiet, som jo efterhånden er en del år siden (ja, jeg føler mig gammel nu..).
Generelt kan jeg godt lide, at Formula 10.0.6 produkterne dufter godt, og denne maske er ingen undtagelse. Der står papaja og citrus på, og det vil jeg sige, man godt kan dufte – særligt papajaen, der giver en lækker frugtduft, der klæder produktet rigtig godt.
Masken siger selv, at den giver huden glød og genopliver træt hud, mens den fjerner døde hudceller, renser porerne og fjerner urenheder. Papajaen skal hjælpe med at få ny, frisk hud frem, mens citrussen giver glød. Masken har en tyk konsistens, som kan være lidt svær at smørre ud, hvis man har fået trykket for meget ud. Jeg synes, det er nemmest at styre, hvis man påfører lidt ad gangen. Normalt påfører jeg mine masker med en pensel, men denne her er nemmest at påføre med fingrene.
Hvordan skal den bruges?
Anvisningerne bagpå siger, at man skal påføre den på nyvasket, tør hud. Det er noget, som jeg vil anbefale med stort set alle masker. Derefter skal man påføre et tyndt lag og lade det sidde i 10-15 minutter, så den kan tørre. Når den er tør, kan man pille den af.
Virker den?
Det er altid spændende med nye produkter, om de faktisk virker. Jeg synes, at denne maske virker. Min hud ser mere klar og strålende ud, når jeg har brugt masken, og så føles den blød. Den fremtvinger heller ikke urenheder, som nogle masker har tendens til.
Jeg vil dog ikke anbefale at bruge denne maske om morgenen, når man står og skal ud af døren, for jeg vil mene, den skal sidde i 15 minutter, før man kan pille den ordentligt af. Hvis man begynder at tage masken af, inden den er helt tør, bliver det noget værre rod (trust me!). Lader jeg den derimod sidde i 15 minutter, så tørrer den så meget, at den begynder at løsne sig omkring min næse og mund, så den er nem at fjerne. Jeg kan godt lide at bruge denne maske, fordi der ikke er noget svineri – man piller den jo bare af. Når jeg f.eks. har brut den blå maske fra L’Oréal, er der blå prikker over alt!
Dette er altså endnu produkt fra mærket Formula 10.0.6, som er faldet i god jord hos mig, og det er et kæmpe plus, at deres produkter er overkommelige i pris.
Kan købes på www.spashop.dk til 69 kr.