Tag: YSL

Rating My Makeup: Highlighter Edition

Endnu et indlæg omkring de produkter, jeg har i min ”kollektion,” hvor jeg rangerer dem fra dårligst til bedst. Sidste gang havde jeg placeret dem bedst til dårligst, men denne gang har jeg valgt at gøre det omvendt, så det går fra ”dårligst” til bedst.

12. Physicians Formula Shimmer Strips
Jeg har to af de her små paletter, som var virkelig populære på et tidspunkt. De var et godt alternativ til Bobbi Browns Shimmer Bricks, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke rigtigt kan bedømme dem, da jeg kun har brugt dem få gange som highlighter. De er til gengæld rigtig gode som øjenskygge, men da jeg aldrig bruger dem, er de nederst på min liste.

11. Tarte Hamptons Weekenden Contour palette
Denne palette var også på min bronzer liste, og der lå den heller ikke særlig højt. Den er simpelthen for mørk, så måske jeg kommer til at bruge den lidt mere til sommer? Det er på ingen måde min yndlings, for den har meget glitter i. 

10. Hourglass Ambient Lighting palette
Denne palette var et kæmpe hit ved mange, men det er den desværre bare aldrig blevet ved mig. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg bruger den bedst, MEN når det så er sagt, så håber jeg, at det er et af de produkter, jeg kan få brugt op her i 2020, og forhåbentligt finde ud af bruge den så jeg bliver glad for resultatet.

9. Inglot Free system Highlighter 154
Jeg har selv valgt denne highlighter, og i butikken synes jeg, den var flot, men den har lidt for meget glitter i, og det er lidt træls. MEN jeg har tænkt mig at prøve at bruge den med lidt forskellige børster for at se, om det gør en forskel.

8. YSL Éclat Glow Shot
Dette produkt er et rigtig flot produkt og minder mig meget om den fra Charlotte Tilbury, MEN den når på ingen måder den fra CT. Produktet holder desværre ikke særlig lang tid på huden. Jeg synes ærlig talt ikke, den er pengene værd, selvom det er et super flot produkt.

7. Becca Shimmering Skin Perfector Opal/Moonstone
Der er virkelig mange cult produkter på denne liste, og Becca kommer man ikke udenom. Jeg har to farver; Opal som virker utrolig godt om sommeren, og Moonstone som jeg kan bruge året rundt. Det er nogle rigtig fine highlightere, og teksturen er rigtig fin. Endnu et par produkter jeg simpelthen skal bruge noget mere i 2020.  

6. MAC Soft & Gentle
Endnu et cult produkt og jeg var heller ikke særlig glad for den her highlighter i starten, men ved at prøve med lidt forskellige børster har jeg fundet en børste, som virker utrolig godt med den, og jeg er blevet rigtig glad for den her highlighter.

5. The Balms The Manizer Sisters
Jeg burde ville bruge denne palette noget mere, men da to af farverne kan være lidt svære for mig at bruge, går den lidt i glemmebogen. Men The Balm laver rigtig flotte highlightere, så denne palette må jeg også få brugt noget mere her i 2020.

4. Too Faced Sweet Peach Glow
Jeg var ikke super glad for highlighteren i denne palette, men da jeg fandt en god børste at bruge den med, ændrede det hele sig, og jeg er blevet ret glad for highlighteren. 

3. Charlotte Tilbury Filmstar Bronze & Glow
Jeg ELSKER det her produkt! Det er igen en af de lidt mere naturlige highlightere, jeg ejer. Den er så nem at påføre, og jeg har ingen klager over det her produkt.

2. Sleek Makeup Highlighting Palette Solstice
Dette var et cult produkt på et tidspunkt, og det er måske blevet lidt fortabt i havet af highlightere, der nu findes på markedet, MEN det er stadigvæk en rigtig flot highlighter, der ikke er fyldt med glitter. Den ligger flot på huden, og helt ærlig, så burde jeg selv bruge den noget mere, da alle farverne er flotte, og jeg kan bruge dem året rundt.

1. Charlotte Tilbury Hollywood Flawless Filter/ SmashBox Spotlight Palette – Pearl

Jeg kunne ærlig talt ikke vælge imellem de her to produkter, for jeg elsker dem begge utrolig meget. Flawless filter er så flot og naturlig på huden, hvor Spotlight paletten kan være i den naturlige ende, men den kan også give dig et rigtig festligt look. De er klart anbefalelsesvædige begge to! 

Nu vil jeg gerne høre hvad er din bedste highlighter og din dårligste?

YSL – All Hours foundation

Hvis I følger os på Instagram, har I kunne se, at min Armani Power Fabric Foundation er helt færdig, og det samme gælder næsten min Estée Lauder Double Wear Light, så da der var Black Friday for nogle måneder siden, besluttede jeg mig for at købe en ny foundation, som skulle kunne holde hele dagen, og valget faldt på en fra Yves Saint Laurent.

Navnet på foundationen lover godt, fordi foundation normalt bare forsvinder fra min hud i løbet af dagen. Derfor har jeg fundet ud af, at jeg altid skal gå efter langtidsholdbare foundations, da jeg har været heldig med dem de sidste to gange.

Jeg har tidligere prøvet en foundation fra YSL, og jeg var utrolig glad for den udover holdbarheden. Fordi jeg havde testet mærket tidligere, kendte jeg min farve (BD20), men hvis det ikke er tilfældet for dig, så vil jeg råde dig til altid at teste farven og spørge om hjælp, for alt andet bliver simpelthen for dyrt i denne prisklasse. Jeg spurgte selv om hjælp i Magasin, da BD20 ikke stod fremme, og hun havde godt styr på det. Da hun ville finde en anden farve, der kunne passe mig, fandt hun dog tilfældigvis BD20, som viste sig at være et perfekt match her om vinteren.

Indpakningen
Her er der ikke så meget at sige. Det er jo YSL, og hvis der er noget, de kan, så er det indpakning, så det er en flot foundation at have stående fremme. Foundationen har en pumpe, som gør det nemt at styre, hvor meget foundation man får ud.  

Foundationen
Det var ikke kærlighed ved første blik, og det er stadig et love/hate forhold. Først fik den min hud til at se mega tør ud, men det har dog hjulpet, at jeg har fundet mine fugtgivende masker frem og bruger dem fligtigt. Derudover har jeg fundet ud af, at den virker bedst, hvis jeg påfører den med mine hænder (især hvis huden er lidt tør), medmindre huden er godt fugtet, hvor jeg så kan slippe afsted med en børste.

Den er rigtig flot, når den lige er påført, og den holder også forholdsvis godt, men i løbet af dagen forsvinder den altså fra min hage og næse. Det samme gælder, hvis jeg rører ved mit ansigt, så flytter den sig. Det har hjulpet at påføre den og så lade den tørre, inden jeg påfører pudder, men det har ikke fuldstændig løst problemet, og jeg kan f.eks. Ikke bruge flydende produkter såsom min YSL highlighter oven på denne foundation. Jeg har også oplevet, at den nogle gange godt kan se ud som om, den skiller på huden, men det er ikke hver gang!

Derudover bør man bemærke, at denne foundation oxiderer, således at den bliver en smule mørkere, når den tørrer. Det kan man teste ved at påføre foundationen, lade den sidde et minut og så røre ved den. Hvis farven er blevet mørkere, så kan du godt regne med, at det også vil ske, når du bruger den i ansigtet. Jeg vil dog sige, at der ikke er tale om et voldsomt betydeligt farveskift ved denne foundation, men det er der.


Det er meget tydeliger i virkeligheden, men håber i lige kan skimte det. 

Når den er lagt ordentligt, ser den rigtig godt ud, når den lige er lagt, og den holder også forholdsvis godt, men det bliver aldrig en yndlings foundation for mig, og jeg vil heller ikke købe den igen. Den er simpelthen for dyr i forhold til det arbejde, der skal lægges i at bruge den, og så fungerer den ikke helt perfekt. Jeg vil til enhver tid anbefale Estée Lauders Double Wear Light, der bare virker hver eneste gang!

Kan købes i Magasin og på www.magasin.dk  til 380 kr 

YSL Touche Éclat Glow Shot

En blændende highlighter er blevet utrolig populært. Det handler simpelthen om at få din highlighter til at skinne så meget, at folk omkring dig bliver blændet, hvilket jeg også synes er fint, men det er ikke lige et look, jeg har lyst til at rocke, når jeg skal en tur på universitetet eller ud og handle men måske på en tur i byen. Jeg kan godt lide highlighter, og når det kommer til makeup, så er der ingen regler, men jeg vil sige, at jeg læner mere mod den lidt mere naturlige highlighter, end at den skal være blændende.

En af de ting, som, jeg synes, kan være et big no no ved en highlighter, er, når der ligger store stykker glitter på ens kind, efter man har påført det. Jeg vil gerne have, at den smelter ind i huden uden for meget glitter, og jeg vil sige, jeg nok har fundet det, man kan kalde det perfekte produkt dertil – nemlig YSL Glow Shot i Sunrise. Den er så flot, og så har den den fineste tekstur, da det er en flydende highlighter, og den består af microperler, som giver den fineste glød. Den glød, som dette produkt giver, er en ”se hvor sund min hud er, ja, jeg spiser broccoli hver dag” ergo en rigtig naturlig, fin glød. Den ser ikke fedtet ud men giver flot liv til huden.

Indpakningen er ren klasse, for hvis der er noget, YSL kan, så er det flot indpakning. Jeg kan godt lide, at de har valgt en tube, da det gør det nemt at styre, hvor meget produkt man får ud, og jeg føler ikke, man spilder for meget af produktet.

Farven Sunrise er en sart rosa, som giver en naturlig farve til huden. Jeg kunne godt tænke mig at prøve farven Daylight, da den minder om en lidt mere typisk farve i forhold til highlighter og for at se, om den giver det samme naturlige look som denne. Den her en lille duft, men det er en meget behagelig duft, og ikke noget som man lægger mærke til. 

De siger, at den kan holde i 10 timer, hvilket jeg ikke helt vil give dem ret i. Når jeg har påført den om morgenen, er den gerne ved at være væk om aftenen, hvilket jeg egentlig synes er fint, for den forsvinder nemlig fra huden på en rigtig flot måde. Måden, jeg påfører den på, er gerne med mine fingre, da jeg synes, det er lettest. Hvis man leger rundt med den for længe, kan foundationen under highlighteren godt flytte sig en lille smule, men det er kun noget, jeg har oplevet en enkelt gang, da jeg tog for lang tid om at påføre den.

Produktet kan også blandes med ens foundation eller påføres før foundation, og den vil være perfekt til en ”ingen makeup” dag, da den bare smelter ind i huden uden rigtigt at efterlade et spor.

Hvis du ikke helt er kommet med på highlightervognen, eller du synes, highlighter hurtigt bliver for meget, så prøv det her produkt. Det er simpelthen så flot på huden, og jeg synes, det er pengene værd, da man ikke skal bruge særlig meget produkt. Den er bare flot, og hvis man kender til YSLs Touche Éclat serie, ved man, hvilke flotte produkter denne serie består af.

Kan købes på www.magasin.dk

Omtalen værd? YSL Glossy Stains

Selvom det er ved at være et par år siden, disse ramte de danske butikker, så synes jeg godt, de kan tåle at blive kommenteret på endnu. Det skyldes måske mest, at de stadig er til at få hos diverse YSL standere i både Magasin og Matas, uden at jeg helt kan gennemskue hvorfor.

2016-02-19 11.09.54

Da de kom ud, var de meget omtalte, og der blev kun sagt gode ting om dem – særligt det brede udvalg af farver og det glossy finish kombineret med den lange holdbarhed var noget, der appellerede til min afhængighed. Sidenhen har jeg fået anskaffet mig to stk. Først en dyb, klassisk rød i nr. 10 Rouge Filtre. Det er en rigtig mig-farve, hvilket jeg åbenbart ikke er den eneste, der synes, da jeg har fået den i gave hele 3 gange!! En af gangene byttede jeg den til en glitrende fersken-pink i nr. 105 Corail Hold Up, som er lidt mere hverdagsagtig.

2016-02-19 11.11.09

Der er sjældent noget at sætte på YSLs indpakning, og også disse er helt fantastiske. Kombinationen af det guld og det sorte giver dem et sofistikeret look uden at være for meget, og de vil med garanti pynte i enhver makeupsamling. Derudover er det altid et kæmpe plus i min bog, når man kan se, hvilken farve man har i sin samling uden at skulle åbne produktet eller læse i bunden. Svampen, som man påfører produktet med, er pjusket, blødere og større end en traditionel gloss-svamp, og det kan jeg godt lidt. Det gør, at den føles mere luksuriøs (hvilket den også burde til den pris!), og at man kan samle tilpas meget produkt på svampen til en god påføring.

Når det så er sagt, har jeg desværre ikke mere positivt at sige. De indeholder meget parfume, og selvom jeg normalt er villig til at gå RIGTIG langt for mine læbeprodukter, så er det ikke noget, jeg her kan abstrahere fra. Duften forsvinder ikke med tiden, men bliver derimod siddende på læberne ligeså længe, som produktet bliver siddende (medmindre der er tale om et meget tyndt og sparsomt lag). Duften er ikke nødvendigvis dårlig, den er bare for voldsom. Derudover synes jeg ikke, de giver den ønskede effekt. Når jeg hører ordene ”glossy stain,” tænker jeg en langtidsholdbar lip gloss uden følelsen af lip gloss. Hele konceptet er meget unikt og næsten for godt til at være sandt, for det er oftest sådan, at langtidsholdbare produkter er tørre og matte, mens de mere glossy produkter holder knap så længe. Det er også tilfældet her, og man får desværre ikke begge dele, som navnet ellers ligger op til. Efter 1-2 tynde lag trænger produktet ned i læberne og tørrer til dels, så man opnår en farve, der holder i nogen tid dog uden at være glossy. Lægger man yderligere 1-2 lag over, opnår man det glossy look, som heldigvis ikke klistrer på læberne, men uheldigvis mangler holdbarheden fra et stain.

Selvom produktet ikke er klistret på læberne (heller ikke hvis man påfører meget for at få den glossy effekt) så kan man sagtens mærke det – lidt på samme måde som ved en lip gloss. Det tynger læberne på en eller anden måde. Det betyder også, at man som traditionel læbestiftpige måske skal styre uden om dette produkt – jeg synes i hvert fald godt, det kan være lidt for meget på mine læber, og jeg lægger meget mærke til, at jeg har dem på (medmindre der igen er tale om et yderst sparsomt lag).

Alt i alt synes jeg ikke, disse er omtalen værd. Når de roses til skyerne for deres glossy effekt og lange holdbarhed, så må det ikke forventes, at man skal vælge enten det ene eller det andet.  Jeg bruger dem, fordi jeg har dem i min samling og ikke nænner at smide dem ud, og fordi jeg godt kan lide det glossy look, så lever jeg med den korte holdbarhed. Er man villig til at leve med dette, så kan man opnå de perfekte glossy røde læber, som ellers kan være svære at få. De er også ganske fine, hvis man blot ønsker et hint af farve – det var bare ikke det, jeg forventede, og derfor blev jeg skuffet.  Stod jeg derimod og skulle investere i et lip stain, som jeg forventede ville have lang holdbarhed, så ville jeg styre langt udenom disse og i stedet kigge mod Sephoras egne lip stains (som dog er matte).  

YSL Glossy Stain kan bl.a. købes i Matas og online til 265 kr.

Tomme Produkter #2

Tomme Produkter #1

Pixi skintreats – Glow Tonic Exfoliating Toner

Hvis man ser meget YouTube, så har man sikkert set dette produkt før. I en periode var det alle vegne, og det falder helt sikkert ind under kategorien “YouTube made me buy it”. Alle mente, at der her var tale om et vidunderprodukt, så jeg var nødt til at prøve den. Lad mig bare være den første til at indrømme, at der ikke er tale om et vidunderprodukt. Produktet er fint, og der er ikke noget decideret negativt og sige om det, andet end at det ikke gjorde nogen forskel for min hud. Du kan få mange tonere, som gør det samme som denne, til billigere penge. Det, jeg bedst kunne lide ved produktet, var den milde duft. Jeg vil helt sikkert ikke bruge mine penge på dette produkt igen.

Kan købes  på Cultbeauty.com

AHA – Serum fra Pudderdåsernes musthave serie

Da jeg fandt ud af, at Pudderdåserne lancerede deres egne produkter, var det klart, at jeg var nødt til at have fingre i dem. Pudderdåserne er to kvinder, der ved, hvad de snakker om, når det kommer til beautyuniverset. Dette AHA-serum er virkelig godt, og jeg kunne se forskel på min hud allerede efter et par dage, hvor min hud så mere klar ud og havde en bedre tekstur.  

Serumet er hvidt og har ikke rigtig nogen duft. Den påføres efter mellem din toner og din creme, og er nem at bruge. Jeg kommer helt sikkert til at købe dette produkt igen. Du kan læse mere om produktet hos Pudderdåserne selv, her: Om AHA-Serum

Marc Jacobs genius gel

Selvom man næppe kan komme udenom, at dette produkt har en rigtig flot indpakning og en praktisk pumpe, så er jeg ikke begejstret for selve indholdet. For det første skulle jeg nok have valgt en lidt mørkere farve (hvilket jeg godt ved, ikke har noget med selve produktet at gøre, men det gjorde ikke oplevelsen bedre). For det andet har jeg kombineret hud, og til trods herfor fik denne min hud til at se virkelig tør ud, og jeg bemærkede, at den skilte sig på min hud. Jeg forsøgte at blande den med andre, mørkere foundations for at opnå en farve, der passede bedre til min hudtone, men selv ikke det kunne modvirke, hvor tør min hud kom til at se ud. Til sidst blandede jeg den med en ansigtsolie, som gjorde, at jeg kunne bruge den. Foundationen har en mild duft. Jeg vil formodentlig aldrig købe dette produkt igen.

Kan købes i Sephora

Plaisir – Dual eye makeup remover ( ingen parabener)

Jeg stod og manglede en ny makeupfjerner, og i stedet for at købe noget jeg kendte, tænkte jeg, at det var på tide at prøve noget nyt. Mit valg faldt på denne fra Matas’ Plaisir serie. Jeg kan virkelig godt lide dette produkt, og jeg var meget overrasket, da jeg brugte den første gang. Den er effektiv og fjernede min makeup nemt – også når jeg havde eyeliner og massere mascara på. Dette gjorde den uden at forårsage svie, hvilket jo er fantastisk. Det er vigtigt, at man husker at ryste produktet inden brug, da det indeholder både vand og olie, som er uforenelige, indtil man ryster produktet, og dermed blander dem sammen. Jeg kunne sagtens finde på at købe dette produkt igen.  

Kan købes her: Matas.dk

YSL baby doll mascara

Jeg har et specielt forhold til YSL mascaraer. Jeg elsker indpakningen – den er flot og pynter fint på makeupbordet. Lige nøjagtigt denne mascara pynter også fint på vipperne. Der, hvor vores forhold bliver problematisk, er selve formularen af YSL mascaraer. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det, men de tørrer hurtigt ud – dette er gældende for alle YSL mascara, jeg har prøvet – og det er for mig tvivlsomt, om de er pengene værd af netop den grund, når jeg har andre, billgere mascaraer, som holder bedre. Jeg ved, at de tørrer hurtigt ud, men selv ikke det er nok til at afholde mig helt fra at købe YSL mascaraer igen og igen, for der er bare et eller andet specielt over dem og den flotte indpakning, som jeg ikke helt kan stå for.  

Når det kommer til denne mascara, er den som sagt flot på vipperne, selvom jeg har oplevet, at den godt kan smitte lidt af under øjnene. Det er dog ikke så meget, at det skal afholde mig fra at købe den igen.

Kan købes her: matas.dk