Tag: Too Faced

Too Faced Sexy Lips Lip Injector

Jeg har længe gerne ville prøve dette produkt. Faktisk havde jeg allerede overbevist mig selv om, at jeg måske havde prøvet det og glemt det igen, så jeg var nødt til at spørge Maria, om hun kunne huske noget om det. Hun forsikrede mig om, at produktet her endnu ikke havde været forbi bloggen, og så fløj jeg ellers i Sephora. Nu skulle det være.

Jeg er født med relativt smalle læber – ikke den slags man slet ikke kan se, men alligevel – og det har faktisk aldrig generet mig. Mine læber er mine, og jeg kan lide dem, lige som de er. Men jeg er (selverklæret) læbejunkie med en god portion sund skepsis, og derfor skriger et produkt som dette i øjnene på mig, når det lover fyldigere læber med det samme men også på længere sigt. Jeg er ikke så meget for botox og plastic (endnu! Man ved jo aldrig..), men jeg betvivler dog ikke, at de, der arbejder med det, er uddannede og ved, hvad de snakker om. Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor man skulle fylde læberne med alt muligt skidt, hvis en lille holografisk gloss kan give samme effekt, ja i min hjerne må det forstås sådan, at det er fordi, man ikke kan opnå samme effekt.

Produktet jeg her snakker om er denne fine, gennemsigtige gloss fra Too Faced. Den hedder Lip Injection Extreme, og på pakken står der med store bogstaver ”Instantly sexy lips.” Allerede her bliver min skepsis større. Skal Too Faced (og for den sags skyld alle andre mærker) bestemme, hvilke læber der er frække? Det tror jeg, vi er mange kvinder og mænd, der godt kan blive enige om, at de ikke skal, men lad nu det ligge. Meningen er, at man bruger produktet her morgen og aften, og så efterlades man med fugtede, velplejede og større læber både nu og her og på lang sigt.

Selve glossen er gennemsigtig og dufter meget kraftigt af syntetisk slik. Den påføres som en normal gloss men er noget lettere i konsistensen, og når den kommer på læberne, skiver de, den godt kan prikke lidt. Normalt er jeg ikke sart, og jeg elsker faktisk de produkter, der indeholder mint, der nærmest prikker/kildrer læberne, men denne brænder. De skriver, man ikke må påføre den huden omkring læberne, og derfor var jeg meget forsigtig, men nøjs den brænder alligevel, og den brænder længe. Jeg synes ikke rigtigt, effekten går væk efter 1-2 minutter, som ellers normalt er tilfældet med denne type produkter. Faktisk skulle jeg tage mig sammen for at fortsætte brugen af produktet, fordi jeg ikke havde lyst til at smøre noget på mine læber, der gjorde decideret ondt.

Nu har jeg så alligevel testet den i noget tid, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har bemærket nogen forskel. Lige når den er smurt på, kan læberne måske synes lidt større, fordi den brændende fornemmelse får dem til at blusse op, og gloss jo også får ting til at syne større, men så snart glossen går af, ryger effekten også. Jeg har ikke set nogen reel forskel på længere sigt, så hvis det er det, man er ude efter, må man forbi en skønhedsklinik, der gør sig i indsprøjtninger i læberne. Jeg vil dog anbefale, at man her i 2018 overvejer det kraftigt, for selvom jeg nødigt vil indrømme det, så dikterer Kardashian klanen jo til dels, hvad der er in, og Kylie har lige fået fjernet sine ”lip fillers,” så kan man jo tygge lidt på den.

Glossen her kan købes hos Sephora for 215 kr. Sephora skriver dog på deres hjemmeside, at det er glosspartiklerne, der får læberne til at syne større, og det vil jeg give dem ret i. Det gør ALLE gloss. Det er bare ikke sådan, Too Faced selv markedsfører produktet.

Too Face Hangover Primer & Setting Spray

Vi nærmer os sommeren (hvis vejret altså vil det!), så det gælder om at finde alle de langtidsholdbare produkter frem og tage alle midler i brug for at få makeuppen til at holde hele dagen. I dag skal det handle om to produkter, der lover at hjælpe på dette, og de er begge hoppet i min kurv på vej til kassen i Sephora. Full size størrelserne er lige pebret nok, og derfor tænkte jeg, at jeg ville starte i det små bare for at prøve dem. Der er tale om en primer og en setting spray, som jo bruges i hver sin ende af makeuprutinen for at få makeuppen til at holde hele dagen.

Too Faced Hangover Primer
Typisk tænker jeg på en primer som en fed, silikonekonsistens, der smøres i ansigtet for at jævne huden. Primere har dog udviklet sig over tiden, og der findes nu flere forskellige konsistenser på markedet som f.eks. denne, der minder lidt om en klistret ansigtscreme i konsistensen. Den indeholder kokosvand og forskellige olier, hvilket går godt i spænd med, at jeg ofte vælger at bruge denne primer, når min hud mangler lidt ekstra fugt. Det kan f.eks. være, hvis jeg har en foundation på, der godt kan se lidt tør ud. Generelt synes jeg, at denne primer fungerer godt med alle de foundations, jeg har testet den med.

Indpakningen er der ikke en finger at sætte på. Den er så sød og nuttet at se på, og så har den en pumpe, hvilket gør det meget lettere at styre produktet.

Gør den så, at din makeup holder længere? Det synes jeg ikke rigtig, den gør – måske en lille smule – men den gør, at foundationen ligger bedre og ser bedre ud på huden. Den giver lidt ekstra fugt, så hvis man har problemer med, at ens hud mangler lidt ekstra fugt, inden man påfører foundation, så synes jeg, den her primer er et godt valg. Jeg fortryder på ingen måde, at jeg at har købt den.

Kan købes her  til 270 kr

Too Faced Hangover Setting spray
De kalder deres setting spray for 3-i-1, da den både kan bruges som primer, før du lægger din makeup, en setting spray til efter makeuppen er lagt og som opfrisker midt på dagen. Jeg ved ikke, om den sidste ting lidt modsiger, hvad det er, produktet sådan set skal gøre? Lige meget hvad så følger den her i fodsporet af primeren, iden den også indeholder kokosvand, og derfor fugter den også.

Jeg synes, at sprayfunktionen er rigtig fin, da den ikke sprayer i klatter men i en fin jævn spray, og det, synes jeg, er vigtigt, når det kommer til en setting spray. Jeg synes, den er fin at spraye på, efter man har lagt sin makeup, da den lige fjerner det pudrede look, som man godt kan have, men det er nok også der, den stopper for mig. Den har nemlig ingen effekt på holdbarheden af min makeup, så hvis det er det, du gerne vil have ud af en setting spray, så er det her ikke den, du skal bruge penge på.

Indpakningen matcher primeren, og igen er der ikke en finger at sætte på det. De er så nuttede og rigtig fine at have stående.

Kan købes her til 275 kr

Opsamling
En vigtig ting er, om du kan lide duften af kokos. Hvis du, ligesom Tanja, elsker duften af kokos, kan du sagtens købe dem, men hvis du ikke er til kokos, så skal du holde dig væk. Jeg elsker ikke kokosdufte, men denne er meget behagelig, da den ikke er for kraftig i duften.

Produkterne er gode til at give ekstra fugt, men det er ikke dem, du skal vælge, hvis du vil have din makeup til at holde længere, end den ellers ville.

Det sidste er, at jeg ikke har fortrudt, at jeg har købt de her to produkter, men jeg kommer ikke til at købe dem igen. De har været rigtig fine og gode at bruge, men jeg synes, der findes produkter på markedet, der er bedre – her tænker jeg især på setting sprayen.

Månedens Favoritter: September’17

Happy halloween!! Jeg ved godt, det først er i slutningen af måneden, men hallo vi er i oktober. Oktober! What! Jeg kan ærlig talt ikke følge med og var helt overrasket over, at det allerede var nu, jeg skulle tænke over de produkter, som har gjort det ekstra godt i september. Når det kommer til produkter og ting, jeg har valgt igen og igen, så har september faktisk været en rigtig god måned. Det har været en god blanding af nye og ”gamle” produkter.

Loréal Paradise Mascara
Når man er en mascarajunkie, er det altså altid fedt at finde en god ny mascara, og især når denne omtalte mascara er en, man kan gå ned i Føtex eller Matas og købe. Jeg har i sidste uge skrevet et indlæg omkring denne mascara, så hvis du vil vide andet, end at den faktisk virker, så ville jeg hoppe en tur forbi det.

Kan købes I føtex, Bilka, Matas & på Matas.dk 

Make Up Geek Foundation Stippling Brush
Denne foundationbørste er ikke et nyt produkt, jeg har nemlig introduceret det i et favoritindlæg i maj 2016, og nu er den tilbage som et af mine favorit redskaber at bruge. Der findes mange forskellige foundationbørster, og der findes mange forskellige foundations. Dette gør, at man nogen gange bliver nødt til at prøve sig lidt frem, hvis ens foundation ikke lige ligger, som man gerne vil have det. Ens hud ændrer sig også, og det synes jeg også kan have en effekt. Men 9 ud af 10 gange virker den her børste, som den skal. Jeg tror ikke, jeg har en foundation, som den ikke virker med, og lige så snart man synes, den ikke performer, som den skal, betyder det, at den lige skal have en omgang sæbe, og så kører det hele igen. Den er altså bare fantastisk.

Kan købes på www.makeupgeek.com & på www.beautybay.com

Nuxe Olie
Jeg har ikke nævnt dette produkt her på bloggen, men jeg har dog givet det et lille shout out på vores instagram, så hvis du ikke allerede følger os der, vil jeg da råde dig til at gøre det (ananas i egen juice, I know, moving on.) Jeg har tør hud på hele kroppen undtagen i ansigtet, hvor jeg har en fedtet t-zone. Det vil sige, jeg burde være endnu bedre, end jeg er, til at få smøret min hud ind. Mit problem er bare, at man bliver fedtet, når man smører sig ind, og det er jeg bare ikke særlig vild med. Jeg hader, når man har smurt creme på, og man så tror, det er trukket ind, men lige så snart man bliver lidt varm, er det ligesom, det har lagt sig som et film på huden igen. I don’t like it! Derfor smører jeg mig gerne ind om aftenen, men nogen gange kan det godt blive lidt glemt, hvis jeg er lidt for træt eller noget (nu skal jeg nok komme med min pointe, I promise). Dette produkt trænger faktisk ind, og det kommer ikke tilbage, når man bliver lidt varm! Det er simpelthen magi! Denne olie er noget af det bedste, jeg har brugt, den gør min hud fantastisk blød, (og den dufter virkelig godt) og ikke nok med det, så kan man også bruge den i håret og i ansigtet. Jeg har ikke brugt den så meget i ansigtet eller håret, men de par gange hvor jeg har gjort det, har det virket rigtig godt.  Dette er, hvad jeg vil kalde et must have produkt her til vinter! Så godt et produkt!

Kan købes i Matas og på www.Matas.dk 

Formula 10.0.6 Picture Perfect Day SPF 15
Jeg elsker mascara, ja, men jeg elsker også hudpleje! Makeup er meget lettere at lege med, når ens hud også opfører sig ordentligt. Dette er en af grundene til, at jeg gerne gør noget ud af min hudpleje. Jeg har nævnt Paula’s Choice dagcreme med solfaktor i her på bloggen før, som jeg virkelig synes er et godt produkt. Det har været en af de få cremer med solfaktor, som, jeg synes, har fungeret, og som ikke har fedtet huden til og er trukket ordentlig ind i huden (jeg har åbenbart noget med cremer, der ikke trænger ordentligt ind). MEN jeg har fundet et nyt hudplejemærke, der er ved at arbejde sig ind under huden på mig (no pun intended), nemlig Formula 10.0.6. De har flere cremer, men da jeg ikke kan leve uden solfaktor i min dagcreme, var der kun ét valg for mig, nemlig deres Picture Perfect Day spf 15. OMG! For det første så dufter den sååå godt. Den er med Guava, og jeg tænker, det er der, duften kommer fra, og den er bare så dejlig mild og dufter bare godt. Konsistensen er tyk, men er meget let i det, når man smører den ud og er på ingen måde tung i det. Den trænger lige så fint ind i huden og ligger så fint under makeup. Dette er seriøst min ynglings at bruge i min hudplejerutine. Jeg står og kigger langt efter den om aftenen, når jeg skal bruge en anden creme. Når den ”aften”creme er brugt op, så skal den fra Formula 10.0.6 prøves!

Kan købes i Matas og på www.matas.dk 

Too Faced Sweet Peach palette
Dette er heller ikke et nyt produkt men et af de tilbagevendende. Jeg har nemlig anmeldt dette produkt før. I dag er det dog blushen, som kommer i fokus, da det er den, jeg har forelsket mig lidt i igen. For det først så elsker jeg ferskenfarvet blushes, ergo denne blush er allerede perfekt dér. Den lægger sig også bare så flot på huden, uden der er alt for meget glitter i, og uden den er for pigmenteret, så man ligner en fersken. Den giver en god naturlig farve og passer til alle mulige looks. Og så dufter den, hvilket jeg synes er lidt hyggeligt.

Kan købes i Sephora og på Sephora.dk

Too Faced Sweet Peach Glow palette

 

Det har i et stykke tid været muligt at købe øjenskyggepalletten, men det var uvidst, om vi ville have mulighed for at få fingre i den resterende Peach kollektion. Det gjorde vi heldigvis! Det, der tiltrak mig mest, var Peach Glow paletten, som jeg bare måtte have fingre i.  

Det er en lille alt-i-en palette, som skal hjælpe dig med at få en fantastisk glød. Den består af en highlighter, en peachy blush og en bronzer, hvoraf ingen af dem er mat, så hvis du ikke kan lide shimmer i ansigtet, så skal du holde dig langt fra dette produkt, for der er utrolig meget shimmer i. Der er ikke tale om store stykker glitter, men det er alligevel nok til, at det tydeligt ses på huden. Første gang jeg brugte den, skulle jeg selvfølgelig prøve alle produkterne på én gang, og det var måske lige lidt for meget glimmer efter min mening, da jeg ikke altid er så glad for for meget glimmer i ansigtet.  

Highlighteren

Hvis vi starter med at kigge på highlighteren, så synes jeg, det er en rigtig fin highlighter, men den er på ingen måde naturlig og kan godt ses på huden, da den har lidt fint glitter i sig. Jeg kan godt lide den, hvis resten af min makeup er mere mod den matte side, da den så pepper det lidt op. Det er selvfølgelig en highlighter, som har et hint af fersken i sig, og den kan sagtens bygges op til en mere kraftigt highlighter uden problemer.

Peach Blushen

Det næste produkt er en fersken blush med guld glitter i, men igen uden at det er store stykker glitter. Det er ikke den mest pigmenterede blush, jeg nogensinde har set, og det er også en mere dæmpet ferskenfarve, men det kan jeg faktisk rigtig godt lide – især fordi du godt kan bygge farven lidt op, så den bliver lidt mere kraftig, hvis det er det, man går efter.

Bronzeren

Det sidste produkt er en bronzer, som helt sikkert er på den varme side. Også dette produkt har en lidt orange/ferskenfarvet undertone, men det må man jo forvente taget kollektionen i betragtning. Jeg kan rigtig godt lide denne bronzer, men det vil formodentlig være et problem, hvis man ikke er ligeså lys i huden som jeg, at farven ikke er mere pigmenteret, da jeg så formoder, det ikke vil være at se på huden. Man kan sige, det er en fejl fra deres side, at de ikke har lavet flere paletter, så de kunne nå flere forbrugere med produkterne. Ser man bort fra farven, så synes jeg, de har gjort et super godt stykke arbejde, og jeg kan godt lide den glød, som bronzeren giver huden. Den er nem at arbejde med og blende ind i huden.

Duften

En af de første ting, som jeg gjorde, da jeg kom i Sephora, var at dufte til kollektionen. Det er ligesom et af Too Faceds kendetegn, at deres produkter er sjove og dufter. Jeg kan godt lide duften, men det er en oversød, syntetisk duft, og jeg synes ikke helt, at den dufter af fersken, men hvis du har mulighed, så gå ind og duft til den, for jeg tror, der er flere, som overhovedet ikke vil bryde sig om duften. Det er ikke en duft, der bliver hængende, når man har påført produktet, men man kan sagtens dufte det, når man sidder og påfører produktet. Duften er heller ikke på nogen måde en naturlig del af produktet, som det er i de produkter, der dufter af chokolade.

Indpakning

JEG ELSKER DERES INDPAKNING! De har gjort sådan et fantastisk job med indpakningen. Det er en smart lille metal palette, som ikke fylder for meget, med en dejlig størrelse spejl, og jeg vil tro, den er god at rejse med. Jeg elsker den farve, de har valgt til designet.  

Konklusion

Det produkt, som jeg har brugt mest, er bronzeren. Jeg synes, den er utrolig god og elsker effekten, som den giver, men alt i alt synes jeg, det er et rigtig godt produkt. Det skriger sommer, hvis du spørger mig, og jeg kan se produktet blive endnu bedre til sommer, når jeg har fået lidt farve (dog må jeg ikke blive for brun, da produkterne så ikke er pigmenterede nok). Jeg fortryder overhovedet ikke at have købt produktet, og det er overordnet set rigtig godt, men jeg kommer nok ikke til at bruge alle delene samtidig igen, medmindre jeg virkelig vil have en glød kørende. Det gør mig ikke noget, for produkterne kan sagtens stå alene.

 

Normalt er jeg ikke så glad for paletter, da det ofte er sådan, at nogle af produkterne virker, mens andre bare ikke gør. Sådan er det ikke med denne, og jeg ved, at jeg vil få brugt alle produkterne. Alt i alt er det en god palette og så synes jeg at den holder rigtig fint på huden, og det er jo vigtigt.
Kan købes i Sephora til 330 kr.

Månedens Favoritter: Januar’17

Så er det blevet tid til januarfavoritterne, og jeg må sige, at der kommer til at være nogle gengængere fra nogle af de tidligere indlæg, fordi jeg har været så glad for nogle af de produkter, som jeg har fået i julegave, at de helt har taget over. Normalt er januar en stresset eksamens måned for mig, men I år har det været helt anderledes, hvilket har været utrolig rart. Selvom jeg har haft mere tid, har jeg stadigvæk holdt mit makeup på et nemt niveau, og jeg har ikke rigtig gidet at sidde og lege med 30 øjenskygger om morgen, hvilket jeg normalt elsker. Det har fuldt ud været en stille og rolig måned også på makeupfronten.

Nilens Jord Øjenskygge + Nilens Jord børste

Nilens Jord har virkelig fået sat sine klør i mig her i januar måned, så man kan vidst godt sige, at det har været månedens mærke, men da jeg allerede har snakket om de her produkter, og synes de er fantastiske, så vil jeg ikke sige, så meget om dem her.

Nilens Jord Soft Eyeshadow indlæg 

Nilens Jord Rose Gold Brush

Too Faced Chocolate Bar – Marzipan

Jeg har testet flere lip kits og læbestifter i januar, og det gør, at jeg gerne laver et lidt mere naturligt look på øjnene, så det hele ikke bliver for dramatisk. Den perfekte farve til dét, har jeg fundet i Too Faced Chocolate Bar; nemlig farven Marzipan. En varm fersken, bronze farve som er virkelig flot helt alene på øjnene. Den er så nem at arbejde med, og så har den et lidt skinnende vådt look uden at være for meget. En af de vigtigste ting er, at den passer rigtig godt sammen med mange forskellige farver, hvilket er praktisk, når man tester forskellige læbestifter og kits.

Kan købes i Sephora

Maybelline Color Tattoo – On and On Bronze & Creamy Beige

De her to farver har lige fået sig snoet ind her sidst i januar. Jeg havde helt glemt, hvor flot On and On Bronze er, og endnu engang hvor nem den er at bruge. Det ser ud som om, man virkelig har brugt lang tid på at lægge det, når det i virkeligheden ingen tid har taget, og sådan nogle ting elsker jeg virkelig.

Creamy  Beige er en farve, som mange nok ville kigge på og så hurtig sætte den tilbage på hylden igen. Det er fra Leather Effect kollektionen, hvilket gør, at den har et mat finish, der gør den perfekt som base. Grunden til, at den har fået en ”stor rolle” her i januar, er, fordi jeg er ved at løbe tør for min Nars øjenskyggeprimer, og da jeg har fået hamret fast i mit hoved (af mig selv), at jeg skal bruge de ting, jeg har, fandt jeg den her frem, så den kunne bruges som primer, og det er den perfekt til. Den kan også sagtens bruges helt selv, så giver den et virkelig flot naturligt look.

Kan købes på www.feelnique.com

 

Estée Lauder Double Wear Ligt – Intensity 1.0

Da jeg har planlagt en mere dybdegående anmeldelse af dette produkt, vil jeg ikke fortælle jer alt for meget omkring det. Jeg har hørt rigtig meget om Estée Lauders Double Wear  foundation og har nogen gange frygtet at prøve den, fordi jeg ikke er en person, som bruger særligt dækkende foundation (I hvert fald ikke på det niveau som den er), da de nogen gange kan se kaget ud. Light versionen er kommet mere frem, og jeg havde hørt flere tale om den, så da jeg kunne få 20% på den, tænkte jeg, nu var chancen der, så jeg købte den,  og det har jeg virkelig ikke fortrudt. Jeg elsker den holdbarhed, som den har, og at man kan justere på hvor meget den skal dække. Man kan nemlig sagtens skabe et ”naturligt” look med den. Den har været min trofaste ven igennem både december og januar.

kan købes på www.esteelauder.dk 

Mine hænder

Ja det lyder måske en smule underligt, men et af de redskaber, som jeg har brugt utrolig meget her i januar, er mine hænder og fingre til at lægge makeup med. Ens hænder er noget, som jeg ofte glemmer er et fantastisk redskab. Jeg har særligt brugt mine hænder sammen med ovenstående foundation, som bliver utrolig flot, når den påføres med hænderne. Nilens Jord øjenskygger kan jeg virkelig også godt lide at bruge mine fingre til at påføre. Det er bare så utrolig nemt, og det går lige det hurtigere, end hvis man skal til at finde en børste frem, og så kan jeg bare rigtig godt lide det resultat, det giver.

Too Faced Chocolate Bar

Chocolate Bar 1

Bare navnet på det produkt, som det skal omhandle i dag, lyder utrolig lækkert, hvis du spørger mig; Too Faced Chocolate Bar. Too Faced har for flere år siden udgivet en bronzer, der også havde chokolade som en del af titlen, og det er et rigtig godt produkt, som jeg har haft i flere år. Da jeg havde prøvet et af deres produkter, som indeholder den kendte chocolate duft, vidste jeg godt, hvad jeg kunne forvente, når det kom til duften, men da jeg ikke rigtig har begivet mig ud i deres øjenskygger, var jeg meget spændt – især fordi Chocolate Bar paletten er blevet hypet op ligesom Naked palette fra Urban Decay. Det tog mig noget tid at få taget mig sammen til at købe denne, da den jo på papiret “bare” er en neutral palette som så mange andre, men jeg er nu glad for, at jeg til sidst fik fingre i den.

Chocolate Bar 3

Hvis vi starter med den farvesammensætning, som de har lavet, så er jeg rigtig glad for, at de har smidt lidt farve ind i den, uden at det bliver for forvirrende at sætte dem sammen. Farverne klæder hinanden rigtig godt, hvilket gør paletten nemmere at bruge. De har også lavet et godt udvalg af matte farver, hvilket kun giver pluspoint i min bog, og det er nogle virkelig gode farver, som de har valgt. Der er i alt fem helt matte, hvor min ynglings helt sikkert er Salted Caramel.

Række 1

Hvis vi starter på første række, har vi Gilded Ganache, som ser en smule mørke grøn ud, når du kigger på den, men jeg synes ikke, den sådan giver et grønt look, når man påfører den. Den har en guld/grønlig glitter løbende igennem, hvilket kan være grunden til, at den ser en smule grøn ud.  

White Chocolate er en helt almindelig mat, nautral cremefarvet øjenskygge. Den er fantastisk som base, og hvis ens øjenskygge ser lidt kantet ud, er det en god farve at fikse det med.

Milk Chocolate er en mat mellem brun farve, som er en fantastisk overgangsfarve.

Black Forest Truffle er en mørk blommefarve blandet med noget brun og en bronze/blomme farvet glitter. Det er en af de farver, som adskiller sig fra den typiske brune og er en farve, man sagtens kan bruge til at gøre et look mørkere.

Triple Fudge er en koldtonet mørkebrun mat farve, hvilket kan erstatte, at der ingen sort er i paletten. Det er en farve, der er nem at bygge intensiteten op på.

Række 2

Næste række har vi Salted Caramel, som er en vinder farve i den her palette, hvis du spørger mig. Jeg ELSKER den farve. Det er en varm caramel farve, som er rigtig nem at bruge, og den kan være med til at varme et look op.

Marzipan er en fersken/orange farve med et metallic udseende. Jeg synes, det var en lidt kedelig farve ved første øjekast, men den er virkelig flot, når den kommer på og så med en sort eyeliner til.

Semi Sweet er en mellem-mørk brun farve, som er god som overgangsfarve og kan også bruges til at gøre ens look mørkere.

Strawberry Bon Bon er en af de farver, som skuffer mig. Den er ikke særlig pigmenteret, og det er en af de farver, hvor du skal have en base under for at kunne se farven på dit øjenlåg. Det er en pastel lyserød, og så er den mat. Jeg ville bare have ønsket, at den havde lidt mere farve i sig, da det ikke er en farve, man tit støder ind i, når man køber en ”neutral” palette.

Candied Violet er en nedtonet violet farve med lilla glitter i. En af de farver som står lidt ud, og som har en okay pigmentering. Den kan i hvert fald bygges op i intensitet.

Amaretto er en varmtonet brun med røde undertoner og har et metallic udseende. Det er en utrolig flot farve, som man sagtens kan lave et one-eyshadow look med.

Række 3

Hazelnut er en varmtonet guld/brun farve. Det er ikke en farve, der er vildt speciel, men den passer godt ind med resten af farverne.

Créme Brulee er en mørk guld med en kold undertone. Normalt er jeg ikke helt vild med de varme guld farver, og guld tiltrækker mig ikke rigtig, når jeg skal vælge øjenskygge, men da jeg først fik den her farve påført, så ændrede jeg helt mening. Den er virkelig flot og en af de få guld, som jeg gerne vil bruge. Den har et metallic udseende.

Haute Chocolate  er en nedtonet mørk mellem-brun farve, som har et metallic udseende. Der er ikke så meget at sige om den, da den minder mig om andre øjenskygger jeg har, som er brune.

Cherry Cordial er en varmtonet brun/blomme farve, som har en mat base men med en lille smule glimmer i. Det er en lidt skuffende farve, da den ikke har så meget pigmentering i sig, så man skal arbejde med den, før man får noget ud af den.

Champagne Truffle er en flot lys pink farve med et metallic udseende. Det  er en rigtig flot farve, som er nem at arbejde med, og ikke nok med at den kan bruges på øjnene så er den også rigtig flot på ansigtet som highlighter, hvilket du nok har hørt før, hvis du følger Nikkitutorials.

Alt i alt er det en fin palette, men jeg synes ikke, at den kvalitetmæssigt slår Original Naked palette, som altid er den, jeg tyr til, hvis jeg skal have en palette med. Pigmenteringen på øjenskyggerne er meget svingende – nogle er lidt svære at arbejde med, og andre virker som en drøm. Jeg kan godt lide, at der er lidt farve at arbejde med, uden at det går ud over det neutrale. Jeg er også glad for, at jeg har købt den, da det på ingen måde er en dårlig palette, den svinger bare i kvalitet ved de forskellige øjenskygger. Jeg synes, de har en rigtig fin holdbarhed, men det skal siges, at jeg altid bruger en primer under, så hvordan de er uden, kan jeg ikke svare på.

Indpakningen på den er gennemført, og den kan man ikke sætte en finger på. Den synes jeg virkelig, de har gjort det godt med. Bonuspoint for at navnene på øjenskyggerne står på paletten i stedet for at få en plastic side med, hvor navnene står på.

Sammen med paletten får man også en lille guide, hvor de viser tre forskellige looks, som man kan lave.

Chocolate Bar2

Den kan købes i Sephora til 360 kr.

*Alle billeder med øjenskygger er påført uden primer.

Månedens Favoritter Maj’16

FAvs 1

Så er endnu en måned gået, hvilket betyder at vi I dag skal snakke om de produkter, som jeg har brugt meget i Maj, og som har gjort et særligt indtryk og er kommet med i min makeup rutine. 

Benefit Dallas blush

Dallas Blush

Når man ser denne blush, kan man godt blive en smule forvirret – er det en blush, eller er det en bronzer? Det skyldes, at den har en bronze-agtig farve men med en blommefarvet undertone, som gør den til en rigtig flot blush. Den giver lidt et bronze look, hvilket jeg synes ser rigtig godt ud, uanset om man er ude i et  glam look eller et naturligt look. Det er en blush, som mange nok vil gå forbi, hvilket jeg godt kan forstå, men den er bedre på, end den ser ud ved første øjekast. Der er glitter i den, men det er ikke noget, man lægger vildt meget mærke til, og man ligner ikke en diskokugle, når man tager den på. Jeg er blevet vildt glad for den og er sikker på, det er en, jeg kommer til at bruge rigtig meget her i løbet af sommeren.

Den kan købes på lookfantastic.dk

Makeup Geek foundation stippling brush

Dette er et nyere køb for mig, men den har virkelig hurtigt fundet en solid plads i min makeup routine. Den har faktisk erstattet min Beauty Blender, som jeg ellers ikke har lagt fra mig i et par måneder. Jeg synes bare, at denne børste er et perfekt match sammen med min Bourjois 123 perfect foundation. Den får virkelig det hele mikset godt ind i huden, og så bliver den ikke så hurtigt fyldt med produkt, at den skal vaskes hele tiden. Når den begynder at tage et stykke tid om at blande foundationen ind i din hud, så ved man, at det er tid til, at den skal vaskes. Endnu et plus er, at den er virkelig nem at vaske. Den er ikke særlig tung, hvilket gør den meget let at bruge, samtidig med at den stadig ligger godt i hånden, og så er jeg bare vild med det simple design.

Kan købes på Beautybay.com

Makeup Geek eyeliner  Orchid

Eyeliner

Dette er et helt nyt produkt, som Makeup Geek næsten lige har lanceret, og da jeg så farven på denne liner, blev jeg nødt til at eje den. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og denne farve, men den er bare så flot og sommerlig. Jeg elsker virkelig den her liner, den er så nem at arbejde med, og så holder den rigtig godt. Den sætter sig godt, så man har ikke liner over det hele, når dagen er omme (hvilket jeg har prøvet før). Den er dejlig blød og hiver ikke på øjenlåget, når man påfører den på. Jeg har ikke brugt at smudge den over mit øjenlåg, men det kan man let gøre med den, da den har den bløde konsistens, som den har. Det er heller ikke svært at få den til at blive rigtig tydeligt i farven, hvilket jeg nogle gange har haft problemer med, når det kommer til farvet eyeliner.

Kan købes på Beautybay.com

 

Too faced chocolate Bar

Chocolate Bar

Det har taget mig et godt stykke tid at tage mig sammen til at købe denne palette. Jeg tror, det har noget at gøre med, hvor glad jeg er for min Original Naked Palette, som bare er noget af det bedste. Jeg har dog en rigtig sød studiekammerat, der alligevel skulle i Sephora, og så kunne jeg ikke lade være med at spørge, om hun ville købe den med (tak Ditte!). Siden har jeg faktisk ikke rigtig brugt andet, og NEJ, det er ikke kun på grund af duften, selvom det kunne man godt tro, men det er faktisk, fordi der er nogle fantastiske matte farver i den. Saltet Caramel er min yndlings farve! Det er en perfekt overgangsfarve, og den varme, den giver til et look, er bare så flot. Jeg vil dog sige, at der er nogle farver, som kræver en god base, for at de virkelig viser deres rigtige farve, mens der er andre, der bare er vildt pigmenterede. Jeg kan godt lide, at man kan lave så mange forskellige looks med den.

Kan købes i Sephora

Rituals Honey Touch Body Cream

Hvis I ikke allerede ved det eller har fanget det, så ELSKER jeg Rituals! Den serie med Sweet Almond er fantastisk i både deres Foaming Shower Gel, deres Himalaya Scrub og deres Body Cream. Jeg bruger  cremen lige nu, og den dufter bare så beroligende og lækker! Jeg elsker, når jeg kan dufte den på huden. Cremen trækker hurtig ind og er meget let at smørre ud. Det er en meget mild duft, men man kan stadigvæk dufte den, uden den generer ens næse. Jeg elsker den konsistens, som produktet har – ikke lige så fed som en Body Butter fra The Body Shop (selvom det er tæt på), den er blødere i konsistensen, hvilket gør, at den føles endnu mere luksuriøs. ELSKER DEN!  

Kan købes i magasin og på magasin.dk