Tag: Spashop

The Balm Nude’ Tude

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Jeg har længe haft øje på denne palette og har i mellemtiden også haft fingrene i en anden palette fra The Balm. Hvis man skal sige én ting om dette mærke, så er det, at deres indpakning altid er gennemført og humoristisk, og denne palette er ingen undtagelse.

Indpakningen
Jeg kan rigtig  godt lide indpakningen. Den er sjov og rigtig sød at kigge på. Størrelsen er perfekt, fordi den er smal og let men stadig har et fornuftigt spejl. Der medfølger en lille børste, og selvom det ikke er den bedste børste på markedet, kan den sagtens bruges. Selve skyggerne ser ikke så store ud, når man lige kigger på dem, men de passer perfekt til en almindelig øjenskyggebørste.

Øjenskyggerne
Paletten hedder jo “nude,” og det beskriver perfekt farverne i paletten. Det er ikke en palette for de, der gerne vil have vilde farver, men det er en perfekt, neutral hverdagspalette, der kan peppes lidt op i weekenden.

Der er 12 farver, som spænder fra helt hvid til mat sort. 4 af farverne er matte, mens de resterende 8 indeholder glitter.
Jeg har valgt at gennemgå dem fire ad gangen, så det bliver lidt mere overskueligt. De første fire er: Sassy, Stubborn, Snobby & Stand-offish.

Sassy er en hvid, satin øjenskygge, og den mest pigmenterede af de fire her, selvom den dog ikke er vildt pigmenteret.  
Stubborn er en sart, satin lyserød, og den er ikke særlig pigmenteret i sig selv, men kan nemt hjælpes på vej med en fugtig børste eller en hvid base under. Den er også rigtig fin selv, men farven er ikke så tydelig.
Snobby er en gul øjenskygge med guldglitter. Den er heller ikke særlig pigmenteret i sig selv og virker lidt mere som en glitter end en decideret øjenskygge.
Stand-Offish er en lyserød blandet med sølvglitter, og den har muligvis også lidt fersken i sig. Jeg elsker den her farve, og selvom den ikke er vildt pigmenteret i sig selv, er den rigtig flot som et ekstra lag ovenpå en anden øjenskygge. En hvid base eller en fugtig børste kan også gøre meget ved denne farve, og det er det værd, for den er så flot!

De næste fire er Selfish, Sophisticated, Sultry & seductive. De er allesammen meget mere pigmenterede end de forrige, men farverne er heller ikke så lyse.


Selfish er en neutral, taupe farve med sølvglitter, og den kan nemt bygges op i pigmentering.
Sophisticated er en kold, mellembrun farve med guld i, og den kan også nemt bygges op i pigmentering.
Sultry er nok en af de bedste øjenskygger i denne palette. Det er den perfekte overgangsfarve, og den er blød som smør. Det er en varm, lysebrun, mat farve, og den er så let at arbejde med. Jeg elsker denne øjenskygge og bruger den nærmest hver gang, jeg bruger denne palette.
Seductive er en varm brun/guld med guldglitter i. Det er også en af de øjenskygger, jeg har brugt rigtig meget. Den arbejder utrolig godt sammen med Sultry, og de to farver sammen giver bare et godt look. Farven er flot, og det kan normalt være svært, synes jeg, at finde en flot guld.

De sidste fire farver er de mørkeste i paletten, hvorfor pigmenteringen også er bedre. De hedder Sexy, Serious, Silly & Sleek.


Sexy er en blomme/brun, mat farve, og den er så flot, især når man parrer den med Stand-offish. Jeg elsker at bruge sådan en farve i stedet for sort, da jeg synes, det er lidt sjovere end bare sort.
Serious er en mat sort. Det er ikke den mest sorte øjenskygge, jeg har set, men den er rigtig fin, og farven kan sagtens bygges op.
Silly er en mørkebrun farve med duochromeglitter, som giver forskellige farver alt efter lysets fald.
Sleek er sidste farve, og det er en helt mørk, mat, brun farve. Den er lige lidt mørkere end Silly.

Alle farverne er nemme at blende ind i huden, men der kan godt være lidt fald ned på kinderne, når man bruger dem, og derfor vil jeg anbefale, at man lægger sin øjenskygge først og derefter foundation – især hvis det er de mørkere farver, man arbejder med.  

Denne palette er virkelig godt sat sammen, og farverne er nemme at kombinere til et flot look. Det eneste er lige de tre lyse farver, som godt kan kræve en lille smule ekstra arbejde, men det er ikke noget, der gør noget, hvis du spørger mig. Alt i alt er det en rigtig god palette. Deres matte farver er så dejlige at arbejde med, paletten er nem at have med, og så er det bare nogle flotte looks man får ud af den og ikke nok med det så er prisen utrolig god! 

Kan købes her til 169 kr. 

Get The Glow Peel Off Mask – Formular 10.0.6

Dette indlæg indeholder affiliate links

Jeg har tidligere nævnt det her mærke et par gange, og jeg er især stor fan af deres dagcreme med solfaktor. I dag skal vi snakke om endnu et produkt fra mærket, Formula 10.0.06, nemlig en af deres masker. Masker er stille og roligt ved at indtage mit liv, og jeg har både nye masker fra Garnier og scrubs L’Oréal liggende, som jeg glæder mig til at prøve. Denne maske skiller sig dog ud, for det er nemlig en peel off maske.

Peel off masker var THE THING i gymnasiet, fordi det var sjovt at stå der og pille dem af. Jeg tror faktisk ikke, jeg har brugt en peel off maske siden gymnasiet, som jo efterhånden er en del år siden (ja, jeg føler mig gammel nu..).

Generelt kan jeg godt lide, at Formula 10.0.6 produkterne dufter godt, og denne maske er ingen undtagelse. Der står papaja og citrus på, og det vil jeg sige, man godt kan dufte – særligt papajaen, der giver en lækker frugtduft, der klæder produktet rigtig godt.

Masken siger selv, at den giver huden glød og genopliver træt hud, mens den fjerner døde hudceller, renser porerne og fjerner urenheder. Papajaen skal hjælpe med at få ny, frisk hud frem, mens citrussen giver glød. Masken har en tyk konsistens, som kan være lidt svær at smørre ud, hvis man har fået trykket for meget ud. Jeg synes, det er nemmest at styre, hvis man påfører lidt ad gangen. Normalt påfører jeg mine masker med en pensel, men denne her er nemmest at påføre med fingrene.

Hvordan skal den bruges?
Anvisningerne bagpå siger, at man skal påføre den på nyvasket, tør hud. Det er noget, som jeg vil anbefale med stort set alle masker. Derefter skal man påføre et tyndt lag og lade det sidde i 10-15 minutter, så den kan tørre. Når den er tør, kan man pille den af.
Virker den?
Det er altid spændende med nye produkter, om de faktisk virker. Jeg synes, at denne maske virker. Min hud ser mere klar og strålende ud, når jeg har brugt masken, og så føles den blød. Den fremtvinger heller ikke urenheder, som nogle masker har tendens til.

Jeg vil dog ikke anbefale at bruge denne maske om morgenen, når man står og skal ud af døren, for jeg vil mene, den skal sidde i 15 minutter, før man kan pille den ordentligt af. Hvis man begynder at tage masken af, inden den er helt tør, bliver det noget værre rod (trust me!). Lader jeg den derimod sidde i 15 minutter, så tørrer den så meget, at den begynder at løsne sig omkring min næse og mund, så den er nem at fjerne. Jeg kan godt lide at bruge denne maske, fordi der ikke er noget svineri – man piller den jo bare af. Når jeg f.eks. har brut den blå maske fra L’Oréal, er der blå prikker over alt!

Dette er altså endnu produkt fra mærket Formula 10.0.6, som er faldet i god jord hos mig, og det er et kæmpe plus, at deres produkter er overkommelige i pris.

Kan købes på www.spashop.dk til 69 kr.