Tag: Rimmel

Mine top 5 læbestifter til efteråret

Lidt i tråd med sidste uges indlæg, hvor jeg slog fast, at alle kan gå med læbestift, vil jeg i dag dele mine yndlingslæbestifter til efteråret. Jeg har sagt det før, og nu kommer det igen; jeg er ikke en person, der generelt giver ret mange fucks. Hvis jeg vil have skrigpink på i november, så gør jeg altså det. Dog ved jeg, at det ikke er alle, der har det sådan, og vi kommer nok heller ikke udenom, at der nok er nogle farver, der passer bedre til efteråret end andre.

Mine læbestifter i indlægget her, synes jeg, passer rigtig godt til min kolde hudtone. Det betyder dog ikke, at personer med en varm hudtone er doomed i efteråret. Du kan sagtens finde en lignende farve eller måske en nuance eller to fra, som har en helt anden undertone. De varmere hudtoner bør måske styre udenom nogle af de mørkere farver, som jeg deler i indlægget her, men I har så muligheden for at vælge nogle lidt varmere, rødlige farver (tænk mahogni).

De farver, som jeg vil sige, er typisk efterårsagtige, når man kigger på de kollektioner, der bliver lanceret i efteråret, men også når jeg egentlig bare tænker på efteråret, er de lidt mørke farver; de lilla, de bærfarvede, de røde og de brune. Det var ikke nemt kun at finde 5 stk., men hvis jeg ikke begrænsede mig, skulle I læse et indlæg om 100 forskellige læbestifter, og det er vidst næppe til gavn for nogen. På grund af min lyse hud elsker jeg efterårets farver. Hvor de varmere hudtoner måske har en fordel i foråret og om sommeren, så er det altså efterår og vinter, hvor de kolde hudtyper kommer til deres ret.

Nars Pure Matte Lipstick i Volga

Det her er den mørkeste læbestift, jeg ejer, og den er så smuk, selvom det måske ikke lige er hverdagsfarven for de fleste. Farven er bordeaux med en klar blå undertone, som gør, at den virkelig ”popper” på helt fin, bleg hud. Jeg bruger den både til hverdag og fest, men hvis man synes, det er lige modigt nok, så kan man jo nøjes med at bruge den til arrangementer om aftenen. Det er den faktisk helt perfekt til, fordi formularen er lidt tør (uden at være ubehagelig på læberne), så den holder fint en hel aften, selvom farven dog godt kan falme lidt.

 

Tom Ford Lip Color i 27 Bruised Plum

Maria og jeg har brugt pinligt mange penge på makeup de sidste mange år, men det her, det må så absolut være den bedste investering. Hold op, jeg elsker den. Som navnet indikerer, er det en mørk blommefarve, og så skinner den lidt. Teksturen er blød og cremet, hvilket er yderst sjældent for læbestifter, der samtidig kan holde en hel aften. Hvis du vil læse lidt mere detaljeret om den, så har jeg skrevet om den tusinde gange før bl.a. her.

 

Rimmel Lasting Finish Lipstick i nr. 30

Med denne farve går vi fra de lilla/bærnuancer til de lyserøde, for man kan heldigvis godt gå med ”lyserød” selvom det er efterår. Hvis man kigger på denne i Matas, så vil man nok synes, at både farveindikatoren i bunden og selve læbestiften ser mere blommefarvet ud end lyserød, men jeg lover jer, når den kommer på, bliver den nærmest mørk fuschia i farven. Det er altså en mørk pink med klar blålig undertone, der rammer læberne. Teksturen er blød og cremet, og derfor skal den også påføres lidt oftere, end de andre på listen her, men jeg synes ikke, det gør noget, fordi den er så flot – og farven er måske nemmere at gå til til hverdagsbrug for mange. I kan læse mere om den (og to andre i samme serie) her. 

 

MAC Matte i Diva

Nu begiver vi os over i de røde farver, som er rigtig flotte og klassiske hele året rundt, men særligt her i efteråret, hvor tøjet bliver lidt mørkere og huden lidt lysere. Denne farve er nok det, mange vil tænke på som en aftenrød; meget mørk, meget moden og meget, meget klassisk. Jeg synes, den er afsindigt flot, og så holder den også rigtig godt på læberne grundet sin mørke farve. BONUS! Hvis man ikke vil kaste pengene efter en læbestift fra MAC lige nu, så kan jeg anbefale Maybelline Color Sensational matte i 975 Divine Wine. Farven er stort set identisk (jeg kan i hvert fald ikke se forskel med det blotte øje), hvis I ser på billedet ovenfor.

 

Sephora Cream Lip Stain i 01 Always Red

Nu er vi for alvor i de røde farver. Det bliver vist ikke mere rødt end denne postkasserøde fra Sephoa. Jeg har snakket om den et hav af gange herinde før, fordi den falder 100% i min smag rent farvemæssigt – ikke for varm og ikke for kold til at være rigtig postkasserød, den holder godt på læberne og så er den tilmed også forholdsvis billig. Den kan tørre lidt ud, men det er ikke noget, lidt læbepomade ikke kan fikse.

Rimmel London #Insta Fix & Matte Translucent Powder

Det her er en presset, gennemsigtig pudder, og der står på indpakningen, at den kan bruges til at sætte foundationen med eller til touch ups i løbet af dagen. På Matas’ hjemmeside har de skrevet “sætte” i anførselstegn, og det tolker jeg som, at denne pudder bruges som sidste step, men det kan både være over en foundation eller en anden pudder. Det kan man måske også aflede at, at pudderen hedder Fix.

Jeg har dog været en rebel og brugt pudderen som den eneste pudder, og det har ærlig talt fungeret rigtig godt. Det var ikke kærlighed ved første blik, men efter jeg har taget den med i mit #projektchaos, har jeg været tvunget til at bruge den mere, og det har hjulpet.

Indpakningen er rigtig fin. Den er bedre på det her produkt, end den indpakning de har på deres Stay Matte pudder, som er et fantastisk cult produkt. Indpakningen kan tåle lidt mere, teksten bliver ikke slidt af, og man kan sagtens pakke den i kufferten, uden den går i stykker.

Selve pudderen er  rigtig fin i teksturen. Den er kridhvid, når man ser på den, og jeg synes godt, det kan blive overført til huden, når man bruger den. Ellers ligger den fint på huden, men det gør selvfølgelig, at den er lidt mere tydelig end andre puddere. Når den er påført, giver den huden et blødere look (især hvis jeg afslutter med setting spray), hvilket jeg godt kan lide, og så holder den mig forholdsvis mat i løbet af dagen, men det er ikke noget specielt i forhold til andre puddere.

Pudderen dufter, hvilket jeg ikke synes er normalt for puddere, medmindre vi snakker Too Faced. Jeg kan ikke identifisere, hvilken duft der er tale om, men jeg synes, den er meget tydelig. Jeg er ikke specielt vild med, at der er duft i min pudder, for det er jo unødvendigt, så hvorfor er den der?  

Når det er sagt, så er der en anden ting, jeg synes, der et lidt mærkelig. Hver gang jeg skal bruge den, er det ligesom om, der er noget pudder, der har løsnet sig, uden at jeg har brugt den. Der har altså ikke været noget løsnet, når jeg er færdig med at bruge den, men dagen efter så er der noget, der er løsnet. Er det et spøgelse, der gør det? I don’t know, men det er en mærkelig ting og lidt træls.

Alt i alt er det en meget fin pudder, som heller ikke klumper eller bliver til en tyk masse, hvis du bruger den i løbet af dagen på din allerede eksisterende makeup, så det er et plus. Er den pengene værd? Det ved jeg ikke helt, især ikke når de også har deres Stay Matte pudder, der er 10 kr billigere, og som er en rigtig pudder, som du sagtens kan bruge til touch ups i løbet af dagen. Når den her er brugt, er det ikke en pudder, jeg vil købe igen, da der findes mange andre, som er bedre, og som ikke giver det hvide lag, som denne gør.

Men husk at følge os på Instagram amakeupchaos, da jeg vil poste, når jeg har brugt de forskellige produkter fra “projektchaos.

Kan købes her  til 69,95 kr

Rimmel’s London #Insta Fix & Go 2 in 1 primer & setting Spray

Vi har allerede et indlæg om forskellige setting sprays, men der nævnt jeg blot denne fra Rimmel kort, fordi den lige var kommet ud. Nu er jeg klar med en anmeldelse af den!

Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk rigtig godt kan lide den, og den minder mig en smule om den fra MakeUp Forever, som jeg rigtig godt kan lide. Hvis man leder efter en budgetvenlig setting spray, så er det her helt sikkert en god kandidat.

De sælger den ikke kun som en setting spray men også som en primer, så man både bruger den, før man lægger sin makeup og igen efter. Dette trick bruger jeg gerne med alle mine setting sprays, da jeg ofte synes, det giver en meget bedre holdbarhed i forhold til, hvis man kun bruger den efter, man har lagt sin makeup.

Indpakning

Det er ikke den flotteste indpakning, og den ser ikke specielt dyr ud, men det gør ikke mig noget. I starten var jeg ikke glad for selve spraynæsen, da jeg syntes, den var alt for direkte, men det viste sig så, at det var mig og ikke produktet, den var gal med. Jeg holdte den simpelthen for tæt på ansigtet – I know, begynderfejl! Sprayen er ikke den fineste, men hvis man lige holder den et stykke fra ansigtet, så sprayer den det altså fint nok ud over ansigtet uden at skabe de her våde pletter på huden. Så alt i alt er den fin nok og ikke noget som generer mig, når jeg bruger den.

Duft

Den har en duft, som minder om noget agurk-spa noget. Det er ikke noget, man kan dufte, når man har påført den, men man kan sagtens dufte den, mens man påfører den. Det er ikke nogen kraftig duft, og det er heller ikke en direkte parfume duft, som det nogle gange kan være.

 

Holdbarhed

Jeg synes, holdbarheden er rigtig fin, og endnu gang føler jeg, at den er på samme bølgelængde som den fra Makeup Forever. Den holder selv fint med foundation, som plejer at forsvinde fra mit ansigt, så det er altid et godt tegn. Det er ikke den setting spray, der holder allerbedst på mig, men den er på ingen måde dårlig, da den stadigvæk gør en forskel. Man skal dog have in mente, at jeg har fedtet hud, og makeup decideret bare forsvinder fra mit ansigt i løbet af dagen, og der har denne været med til at gøre, at jeg faktisk har haft makeup på, når dagen var omme. Én, som virkelig lukker det hele på plads ved mig, er Loréals infallible Fixing Mist, så den, synes jeg, er det niveau bedre end Rimmels, men er man en, der ikke har brug for alt for meget hjælp men gerne vil have fjernet det pudrede look fra ansigtet, så er det her altså et rigtig godt produkt.

 

Kan købes i Matas og på Matas.dk til 69,95 kr. 

 

Tomme Produkter #8

Det skal handle om tomme produkter i dag, som I nok har gættet på titlen. Der er ikke noget bedre tidspunkt at tømme alle sine produkter på end lige op til jul, så man kan fylde ønskelisten op med en masse nye, lækre produkter, så high five til mig!

tomme-p

Rimmel Match Perfection Silky loose face power

Jeg har brugt en hel løs pudder op – her må der gerne indsættes en lille sejrsdans, for det sker virkelig ikke særlig tit. Jeg har brugt tre forskellige i et stykke tid nu, men da jeg så, at denne var tæt på at være tom, begyndte jeg kun at bruge denne. Det er en gennemsigtig pudder, som ligger løs, hvilket vil sige, at man ikke kan undgå at få det ud over det hele. Jeg synes faktisk, at det her er en forholdsvis god pudder, især hvis man har fedtet hud og producerer meget olie i løbet af dagen, men til mig kunne den godt se en smule for tør ud. Det er muligt at “bake” under øjnene med den, men man skal som sagt være opmærksom på, at den kan se lidt tør ud. Skal du ud og investere i en løs pudder for første gang, så er det her et rigtig godt valg, eller vil du ikke bruge for mange penge på en løs pudder, så er den også et godt valg. Vil jeg købe den igen? Hmm. jeg skal jo lige igennem de to andre, men jeg kunne måske godt finde på at købe den igen, for det er ikke en dårlig pudder. Jeg kan ikke finde den på Matas hjemmeside, men den skulle gerne kunne købes i butikkerne.

Elizabeth Arden Visible Skin Balancing Toner 200 ml

Jeg er en, der elsker at prøve nye ting, og jeg skulle bruge en ny toner, som aldrig er det mest spændende, og jeg synes, det kan være svært at finde en, hvor du faktisk kan mærke en forskel ved brug. Jeg vil ikke sige, at den her gjorde den vilde forskel, men den var virkelig god, og den har en kamilleduft, som gør den helt afslappende at bruge. Den indeholder supereffektive fugtgivende ingredienser, hvilket gør, at den giver ekstra fugt til din hud (en god ting når vi begynder at gå mod de koldere måneder), og så er den alkoholfri, så den kan sagtens bruges på sensitiv hud. Det der solgte den til mig var, at den fjerner urenheder, og jeg synes faktisk, den gav min hud en finere struktur og et mere klart look. Nu er jeg igen ved at være færdig med endnu en toner og står derfor og skal have fingrene i en ny, og den første jeg tænkte på var denne, fordi en virkelig ikke skuffede mig, selvom det er klart, at den ikke redder ens hud fuldstændigt.

Kan købes her til 195kr

Maria Nila Dry Shampoo

Først vil jeg lige rose det smukke navn, som de har valgt at give produktet, men når det så er sagt, så er der tale om et produkt, som jeg blev lokket til at købe gennem et 3 for 2 tilbud, for man kan vel aldrig have for meget tørshampoo. Var det kærlighed ved første brug? Nej det var det ikke, den gør nemlig alt det, jeg ikke synes, en tørshampoo skal gøre. Jeg kunne mærke den i mit hår, når jeg havde brugt den, fordi den gav mit hår utrolig meget tekstur, og det føltes beskidt. Over tid viste det sig, at jo mere jeg brugte den, jo bedre kunne jeg lide den, men vil jeg købe den igen? Nej! Det vil jeg ikke, men hvis du har tyndt hår og virkelig har brug for noget tekstur, så synes jeg helt sikkert, at du skal prøve den her, fordi dét giver den masser af, men den slår på ingen måde Batiste og Colab, som også begge kan findes til en mere fornuftig pris.

Kan købes her og findes i to størrelser til 115 kr

Pureology Hydrate Hydra Whip Masque

Da jeg brugte dette produkt, syntes jeg faktisk ikke, at det gjorde den store forskel, men nogle gange opdager man først, hvor godt et produkt er, når man begynder at bruge noget andet. Fokus for produktet er tørt og farvet hår, hvilket rammer mine spidser ret godt. Som det fremgår af produktets navn, så har den en pisket mousse konsistens, hvilket er rigtig rart at arbejde med. Den var nem at påføre, og jeg gør så det, at jeg sætter mit hår op i en klemme i 2-5 min., mens jeg bader videre, for at undgå at komme til at vaske produktet ud for tidligt. Den tynger ikke mit hår, og så fedter den heller ikke. Duften er dejlig mild men kan godt blive siddende i håret en lille smule.  

Kan købes her til 169 kr

Rituals Honey Touch Rich & Nourishing Body Cream

De sidste to år har Netto, Rituals og jul hængt sammen, idet det var muligt at købe Rituals produkter for sine Nettomærker. Det har de så stoppet nu til stor utilfredshed, og man kan i stedet få knive – hvad er der dog gået galt? Lad os krydse fingre for, at Rituals kommer tilbage til næste år. Tak!

Selvom jeg ikke har snakket om Rituals længe, så har jeg altså ikke glemt mærket, og det er stadig min favorit. Jeg elsker virkelig det her mærke og har besluttet, at Indian Rose & Himalaya Honey er min yndlings duft. Den dufter SÅ GODT! Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til det her produkt andet end; prøv det! Jeg ved at mange elsker The Body Shops Butter Body, men jeg synes faktisk, den her er lige et trin bedre. (Den nye serie som The Body Shop har lavet minder faktisk en smule om Rituals, hvis du spørger mig, og jeg har også tænkt mig at begive mig ud i den, når mit lager er tomt.) De har en lækker konsistens og er virkelig nemme at få smørret ind, og fik jeg sagt at den her dufter godt? For den dufter virkelig godt! Elsker den her og jeg kommer helt sikkert til at købe den igen.

Kan købes her til 140 kr.

Rimmel Sun Shimmer Self Tan Mousse (mat)

Nu ser det ud som om sommeren endelig er over os, og for de flestes tilfælde kom den nok noget bag på os – det er trods alt sjældent, at vi har så meget sol allerede i begyndelsen/midten af maj. Fra den ene dag til den anden begyndte folk at lufte bare ben, og jeg ville også være med på bølgen. Fra naturens side er jeg meget lys i huden, og midt i eksamensstressen har jeg altså ikke tid til at ligge ude og slikke sol i flere dage, så mit nye motto er fake it till you make it.

Sidste sommer stiftede jeg for første gang bekendtskab med Rimmel Sun Shimmer Self Tan Mousse i ”Light Matte”. Jeg var noget skeptisk, for indtil da havde jeg aldrig oplevet et selvbrunerprodukt i den prisklasse, der fungerede optimalt. Det gør denne heldigvis for mig!

2016-05-20 21.15.13

Der er tale om en luftig skum med en oliven-farvet undertone, der gør, at man ikke kommer til at se orange ud. Den lyse formular passer rigtig fint til mig, selvom jeg er meget lys, og efter en påføring opnås en gylden glød. To påføringer giver en mere intens gylden farve men uden at skrige selvbruner og solarium som man kunne frygte. Jeg har konkluderet, at det skyldes, at produktet er mat, så man får ikke det der over the top glitterlook, der nogle gange godt kan se lidt ”billigt” ud. Det har jeg prøvet at illustrere med billedet, hvor pletten til højre har fået to påføringer, mens pletten til venstre kun har fået en (og ja, jeg har med vilje givet mig selv de mærkeligste tan lines på låret for at tage billedet). Farven forsvinder gradvist, som man bader, men alt farven er altså ikke væk bare efter et bad – medmindre der er tale om en pool eller lignende, hvor man opholder sig i vandet længere tid af gangen. Skummet har en skarp duft, og den kan duftes næste morgen, hvis man har taget produktet på aftenen før, men så er den også væk derefter. Farven kommer til syne forholdsvis hurtigt, men jeg synes først, den er fuldt ud synlig morgenen efter (jeg bruger den altid om aftenen). Hvis man, mens produktet tørrer, kan se, at farven ikke bliver jævn, har jeg gode erfaringer med at påføre lidt mere på de lysere områder for at opnå en ens farve.

2016-05-20 21.11.35

Jeg bruger den som sagt altid om aftenen. Først går jeg i bad, hvor jeg bruger en god scrub, så farven ikke kommer til at flage på tør hud, og så barberer jeg ben inden, da man ved barbering kan komme til at skrabe huden og dermed farven af. Når jeg kommer ud af badet, bruger jeg en god lotion for at fugte huden, og når den tørrer, påfører jeg skummet. Til at påføre skummet med bruger jeg en selvbruner handske  – den gør påføringen mere jævn, og så undgår man helt brune hænder bagefter. Ved denne metode har jeg aldrig oplevet problemer i forbindelse med f.eks. knæ og ankler, men man skal være varsom ved tæerne – de skal kun meget let berøres.

Det er mit første bekendtskab med en selvbrunermousse, og jeg er helt sikkert interesseret i at prøve flere (har lige nu St. Tropez Self Tan Bronzing Mousse i tankerne), men jeg vil helt sikkert også bruge Rimmels mange gange endnu – nok særligt fordi den prismæssigt er noget mere attraktiv end de øvrige på markedet. Den kan købes her for omkring 75 kr.

Månedens favoritter: Marts ’16 + 1 fail

 

I dag handler det om de produkter, der har overrasket mig i marts, og som jeg har brugt utrolig meget. Jeg har også valgt at tage et flop med, fordi jeg er nødt til at fortælle, at det er en kæmpe ikke-favorit.   

Favs 1

One Heck Of A Blot – Soap & Glory

Det første produkt er et produkt, som jeg først er begyndt at bruge i marts. Jeg har haft det liggende længe, mens jeg har brugt nogle af mine andre puddere op. Da jeg begyndte at kede mig lidt med de andre puddere blev den her fundet frem, og det var en god beslutning. Jeg elsker den. Min yndlings måde at påføre den på er med min Beauty Blender, da den bare smelter produktet ind i min hud. Det er en meget fin og blød pudder, som er meget let at arbejde med, og jeg synes ikke, den efterlader huden med et hvidt skær, som nogle transparente puddere kan gøre.

Solar Powder – Soap & Glory

Endnu et produkt fra Soap & Glory har sneget sig ind. Dette produkt har jeg brugt lidt længere. Det er først i marts, hvor jeg virkelig har brugt produktet hver dag, at det er gået op for mig, hvor meget jeg faktisk elsker det. Det er delt i to – den ene side er lys og indeholder en smule glød, den anden side er mørkere og helt mat. Dette giver en rigtig god kombination til at varme ansigtet op med. Den giver en flot glød, der virker utroligt naturlig, og det smelter rigtig fint ind i huden. Jeg synes, det er sådan et let produkt at arbejde med, og det er smart, at man selv kan kombinere farverne alt efter hvor mørk ens bronzer skal være.

Faves2

Healthy mix serum – Bourjois (farven 51 light vanilla)

Dette er en ny foundation for mig, men jeg har beskæftiget mig med Bourjois foundations før, så jeg havde høje forventninger. Da jeg påførte den første gang, var det med et stort smil på mine læber, da farven 51 light vanilla bare passer perfekt med min hud, og den smelter bare ind i huden. Den er let at påføre, og jeg synes faktisk, at den dækker rigtig godt i forhold til, at det er en serum, der selv hævder at være “let dækkende”.  Derudover hævder den at være semi-mat, hvilket jeg er enig i. Indpakningen er der ikke noget at sætte på, da den har en fin pumpe, som er let at styre.

Nivea daily essentials skin refining Scrub (normal skin)

Denne scrub har overrasket mig en smule. Jeg regnede ikke med at kunne lide den så meget, som jeg gør. Jeg har et lidt underligt forhold til scrubs, da jeg virkelig godt kan lide dem, men jeg skal på samme tid virkelig passe på min hud, da mine kinder er meget sarte, og der skal ikke meget til at provokere dem til at blive virkelig røde. Den her scrub er en blanding af en gel sæbe med små korn i og en traditionel scrub, hvilket gør, at den ikke virker så grov på huden, men den får stadigvæk gjort det, den skal gøre. Den har en meget mild duft, som jeg faktisk rigtig godt kan lide.

Volume Colourist  – Rimmel London (FAIL)

Dette er ikke et yndlings produkt! Da jeg først hørte om denne, tænkte jeg, at det var et virkelig smart produkt, og et produkt som faktisk var gennemtænkt, da du får mere end bare en mascara, og så kan jeg virkelig også godt lide indpakningen. Når det så er sagt, er der ikke rigtig mere positivt at sige. Den giver et okay fint look på vipperne, og det er ikke en at de værste mascaraer, når man kigger på, hvordan den ligger på ens vipper, men den bliver bare ikke på vipperne ret længe. Jeg havde sat mig op på at skulle bruge den i 14 dage, da det er det, den siger, man skal for at få den effekt, at ens vipper bliver mørkere. Det var de værste 14 mascara dage, jeg har haft længe; sorte klatter under øjnene, ikke bare små flakes man kan feje væk, men små klatter som havde jeg taget en sort øjenskygge og lavet en plet under mine øjne. Den gjorde mig også en smule grøn under øjnene – ikke sådan skriggrøn – men lidt ligesom man ikke har sovet nok. Jeg er nok verdens bedste til at få mascara på min øjenskygge, men er blevet god til at fjerne det, så det ikke er et problem, men med den her var det nærmest umuligt uden at skulle lægge det hele om. Når alt kommer til alt, så havde den heller ikke rigtigt farvet mine vipper efter de 14 dage, og jeg har altså lyse vipper. Ergo nej tak til denne mascara. Jeg elsker konceptet, men det fungerer ikke i praksis, da jeg hader den formel, de har valgt. Der findes mange andre MEGET bedre mascaraer på markedet!