Tag: NYX

Månedens favoritter: oktober ’19

Indlægget indeholder affiliate links.

Jeg er kæmpe efterårsfan, og særligt oktober har en stor plads i mit hjerte. Ja, det er faktisk min yndlings måned – en favorit i sig selv. Jeg læste det så fint et sted hos en anden efterårsfan, at oktober er den eneste måned, der har sit eget lys og sin egen farve. Sådan oplever jeg det også, og jeg synes, det er fuldstændig magisk. Samtidig er jeg fan af alt det (u)hygge, som vejret indbyder til, og jeg har siden barnsben været enormt stor fan af Halloween, der vel nu for alvor også har andre danske fans. Det er lidt vemodigt at vende oktober ryggen, men november byder på fødselsdag (1 november – SÅ tæt på oktober altså!) og så er der jo også en masse hygge forbundet med, at vi kan begynde at jule lidt.

Epilator (Braun Silk-épil 7)

Jeg har nævnt denne på bloggen før, og det er efterhånden en ældre model, men den har nu genfundet en plads i min rutine. Det tager lidt længere tid pr. gang, men det holder til gengæld også længere, end hvis jeg bruger en skraber. På den måde vurderer jeg, at det kommer ud på et, men det er faktisk ofte tiden, der gør, at jeg ryger ud af rutinen med min epilator. Ikke denne gang! Jeg har længe funderet lidt over, hvad jeg kunne skifte til for et mere miljørigtigt alternativ til skraberen. Denne er selvfølgelig produceret i plastik, men da jeg alligevel havde den liggende, synes jeg, det er et godt alternativ til at blive ved med at købe skrabere. Når den ikke kan mere, må jeg se, hvad jeg så skal kaste mig ud i – måske en safety razor? Jeg er lidt bange for idéen, så hvis I kan give mig det sidste skub, må I endelig smide en kommentar! Smertemæssigt kan den selvfølgelig mærkes til sammenligning med en skraber, men jo mere, jeg bruger den, jo bedre bliver det. Nu skal jeg så bare tage mig sammen til at bruge den under armene og i bikiniområdet…. Det kommer!

Den kan købes i Elgiganten, men jeg kan se, der er lanceret en Silk-épil 9’er nu!

Maybelline Color Sensational i 975 Divine Wine

Jeg har engang fået denne af Maria, og man må bare sige, hun kender mig godt. Det er en rigtig Tanja-farve. Perfekt mørk bær-farve til min lyse hud her i efteråret. Som efteråret er sat ind, har jeg fundet denne frem fra gemmerne og taget revanche for hele sommeren, hvor den ikke er blevet brugt. Ja, jeg tror faktisk, jeg har haft den på hele oktober, og den er sågar kommet med i tasken til København over weekenden, hvor jeg skal fejre min fødselsdag. Holdbarheden er ikke den bedste, men når man tager prisen i betragtning, synes jeg, man får en ret god læbestift. Psst.. Den kunne måske være en god erstatning for MAC Diva, som I kan se i indlægget her.

Den kan købes i Matas til 85 kr.  

NYX Micro Brow pencil

Jeg har efterhånden nævnt denne så mange gange, at jeg ikke bebrejder jer, hvis I er trætte af at læse om den. Til de, der endnu ikke er med, kan I læse mere i dybden om den her. Som den opmærksomme læser måske har opfanget, forsøger jeg at ændre mine rutiner til noget, der for mig virker mere miljørigtigt. Om det er det MEST miljørigtige eller ej, skal vi ikke diskutere, men jeg vil gerne gøre noget, hvor jeg kan, selvom det betyder, jeg ikke gør alt. I den forbindelse har jeg spekuleret en del over, hvad jeg dog skulle gøre ved mine bryn, når jeg løb tør for min NYX Micro Brow Pencil. Spildte overvejelser, for ved I hvad? Den er tilsyneladende vegansk, hvis man stoler på skiltningen i Matas. Det er så ærgerligt, at det ikke fremgår af pakken fra NYX’ side, så nu deler jeg lige budskabet.  

Den kan købes i Matas til 90 kr.

Essence blushes

For et par måneder siden skiftede Essence kollektion, hvilket betød, der var kæmpe udsalg hos de fleste – hvis ikke alle – forhandlere. Det udnyttede jeg selvfølgelig ved bl.a. at nuppe disse to blushes med hjem. Det er to forskellige slags; en Matt Touch Blush i 10 Peach Me Up! og en Mosaic Blush i 40 The Berry Connection. Essence er lidt kendte for deres blushes, som folk elsker, og jeg kan godt forstå dem. Jeg fik dem begge to til 15 kr. stykket, hvilket vil sige, at normalprisen er 30 kr. stykket. Hvis I spørger mig, kan man sagtens være bekendt at kræve det dobbelte hvis ikke endda mere, for man får en meget pigmenteret blush, der ikke bare forstøver på børsten, og så holder de længe på huden. Farverne er fine, og mosaic blushen er ikke for glitrende. Jeg tror, det er de eneste blushes, jeg har brugt, siden jeg købte dem, for de er bare så nemme, fine og naturlige, samtidig med at de kan bygges op i farven, hvis man ønsker et mere intenst look.

Månedens favoritter:Juli’19

Så er vi kommet til august måned. En måned jeg personligt er rigtig glad for, da jeg har fødselsdag i denne måned, og ja det er faktisk om præcis en uge, at jeg bliver gammel. Føj! Anyways… Når kalenderen siger august, er det jo som bekendt tid til mine juli favoritter!

Rituals Nurturing Shower Oil
Jeg har skrevet om den her i et indlæg før, men jeg bliver bare nødt til at nævne den igen. Rituals er bare et mærke, som virkelig falder i min smag. Det er nogle super produkter, som ikke koster det helt vilde, hvilket er rart. Deres Indian Rose & Sweet Almond oil serie har en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg elsker nemlig bare den duft. Jeg kan simpelthen ikke få nok af den. Og badeolien her er simpelthen et perfekt sommerprodukt. Det er så smart et produkt i og med, det ikke fedter, men det giver fugt til huden, imens du er i bad, SMART siger jeg bare! Jeg påfører aldrig lotion om morgen, det kan jeg bare ikke, da jeg ved, at jeg klistrer resten af dagen, derfor er dette et perfekt produkt, hvis du tager et bad om morgen, da din hud ikke vil føles tør efter badet.

Kan købes i Rituals butikkerne eller på www.rituals.dk til 75 kr.

NYX Micro Brow Pencil i Taupe
Det her produkt er også blevet nævnt på bloggen før, MEN det er ikke mig, der har nævnet det, det er nemlig Tanja. Her må man bare tag hatten af, og så håber jeg, at I har lyttet rigtig godt efter, da hun anbefalede det her produkt til jer, for det er nemlig et super godt produkt. Hvis du er rigtig glad for Anastasia Brow Wiz, så bliver du også rigtig glad for den her. Det her produkt er nærmest en tro kopi, den er bare meget billigere men fungerer lige så godt. Jeg har været så glad for den og elsker det her produkt, og jeg er ellers stor tilhænger af Brow Wiz, men den her lever fuldt ud op til det. Så det vi kan konkludere er meget simpelt, lyt til Tanja!

Den findes i 8 farver og kan købes i Matas eller på www.matas.dk til 89,95 kr.

Shiseido Waso Clear Mega-Hydrating Cream
Jeg har næsten lige skrevet et indlæg omkring det her produkt, og derfor vil jeg ikke gå for meget i dybden med det. MEN mangler du en fugtgivende creme, som ikke fedter? Så har jeg fundet den perfekte creme til dig lige her. Den her creme fra Shiseido er bare så lækker og dejlig at bruge. Konsistensen er en gel, hvilket gør, den ikke fedter, og så smelter den bare så fint ind i huden. Jeg har været så overrasket over den her creme, da jeg aldrig har hørt nogle snakke om den, men den er virkelig god! Så en klar anbefaling herfra!

Den kan købes i Matas eller på www.matas.dk til 369,95 kr.

Rituals Miracle Longlasting Eyeshadow Stick i Sand shimmer
Creme øjenskygger og sticks har været et stort hit ved mig, især når det er varmt. Det tager cirka 30 sekunder at påføre på hvert øje, og hvis det samler sig lidt, så er det bare lige at dubbe med ens finger, og BOOM, så sidder det hele, som det skal igen. Det her er første gang, jeg prøver makeup fra Ritiuals, og den her er faldt i rigtig god jord. Det er virkelig en dejlig øjenskygge pen, som er nem at påføre og nem at blende ud. Farven er meget neutral og kan bruges til alt. Hvad jeg prøver på at sige er, det kan simpelthen ikke gå galt med det her produkt. Hvis du ikke er god til øjenskygge, så vil jeg helt sikkert starte med et produkt som dette, da det bare ikke bliver nemmere.



Kan købes i Rituals butikkerne eller på Rituals.dk til 160 kr.

Ingen Foundation, MEN stadigvæk med solcreme
Nu hvor vejret har valgt at ramme de helt høje tal, så har det altså været super rart ikke at have makeup på. Jeg har været en dag i Legoland, og min hud har fået en dejlig glød. Når det her indlæg kommer ud, er jeg på Hawaii, så krydser fingre for, at fremtids mig stadigvæk har en dejlig glød. Det eneste jeg har påført i ansigtet er solcreme og mascara. Mine vipper er så lyse, at mascara altid er et must, ellers så ser jeg bare mærkelig ud. Men det har været så rart, især når man føler, at man er ved at smelte. Men her vil jeg igen igen opfordre til, at man husker solcremen. Jeg har anmeldt den fra Ecooking her, som jeg klart kan anbefale, og jeg er lige gået i gang med at teste Algenist Alive Prebiotic Balancing Moisturizer SPF 15. Den har den flotteste indpakning, og så virker den super godt. Den Legolandstur jeg nævnte, der havde jeg den på, og den beskyttede super godt, og den klistrede ikke. Jeg er kun lige begyndt at bruge den, men det ser lovende ud. Så, husk nu solcremen, ikke kun i hovedet, men også resten af kroppen!



Månedens favoritter: juni ´18/budget favoritter

Faktisk har jeg ændret gamet lidt denne måned, fordi det er begrænset, hvor mange produkter jeg har med mig, og I gider nok ikke læse om de samme fem produkter hele tiden, selvom de er fantastiske! I stedet har jeg tænkt mig at lave et lille skriv om mine all time budget favoritter. Som det ofte er tilfældet med favoritter, så er det nogle produkter, vi jævnligt nævner, simpelthen fordi vi ikke kan lade være. Det vil også være tilfældet her, men jeg synes alligevel det understreger hvor vild jeg er med produkterne, hvis de er kommet med i dette indlæg. I don’t kid around!

NYX Micro Brow pen

Ja ja ja, Tanja, hvornår stopper du med at snakke om den? Formegentlig aldrig. Jeg synes virkelig, den er god til at give naturligt definerede bryn, og så er det nemt at styre, hvor definerede de skal være. Den er en nøjagtig kopi af et langt dyrere produkt, og så koster den kun 85 kr. i Matas. Jeg kan vitterligt ikke komme i tanke om, hvorfor jeg ikke skulle elske dette produkt.

 

Elf Blushes

Jeg kan ikke huske, om min yndlings blush fra elf var den første blush, jeg nogensinde købte, men den var i hvert fald en af dem, og siden har jeg købt den mange gange. Elf blushes koster ingenting (ok, 45 kr. men det er skisme billigt!). Alt efter farven, så synes jeg virkelig, man får kvalitet for de 45 kr., og mine elf blushes kan sagtens måle sig med mange af min high end blushes både i applikation, pigmentering og holdbarhed. Især farven Tickled Pink er bare helt perfekt til min blege hud, da den gør netop det, en blush skal – den får mig til at se naturligt blushing ud. Du kan læse mere om dem her

 

Loreal True Match flydende foundation

Jeg har faktisk aldrig lavet et helt separat indlæg om denne, hvilket er underligt, for jeg har brugt den mange gange i mange år efterhånden. Det, jeg godt kan lide ved den, er, at den er nem at påføre, mærkes ikke på huden og holder godt. Den kan have en tendens til at sætte sig på tørre plamager, men det har ikke afholdt mig fra at købe den igen og igen. Endnu en fordel ved L’Oréal er, at deres farveudvalg er strålende, så der er virkelig håb, hvis du falder lidt uden for normen både til den ene og den anden side. Du kan købe den her.   

 

Peelende fodmaske fra Normal

Jeg har ikke tal på hvor mange af dem her, jeg har købt, siden jeg først skrev om dem her på bloggen for lidt over et år siden. Det er mange! Det er nogle plastikposer, man stikker fødderne i, og så trænger syren i poserne ind i fødderne og får huden til at peele af over nogle uger efterfølgende. Det er simpelthen alt for nemt og alt for smart at gøre op til sommeren, hen over sommeren og resten af året, hvis man gerne vil have pæne fødder, og så er det fuldstændig smertefrit. De er en tro kopi af Baby Foot, hvis I kender dem, men de koster kun 1/5 af prisen.

 

L’Oréal Pure Clay maskerne

Det er ingen hemmelighed, at både Maria og jeg er vilde med de her masker. Vi er begge helt vilde med den orange, som eksfolierer huden, hvis man skrubber den godt ind, når man påfører og fjerner masken, og så kan jeg også godt lide den lyseblå, der matterer huden. Maskerne er billige, og der findes nu 4 forskellige alt efter, hvilket problem man døjer med. Hudpleje til 100 kr. (endda ofte på tilbud til 80 kr. rundt omkring!) – jeg tror ikke, man kan gå galt i byen her!

Best in Test: Tarte Tarteist Lip Paint eller NYX Soft Matte Lip Cream

I sidste uge skrev jeg, at Tarte Tarteist Lip Paint umiddelbart minder om NYX Soft Matte Lip Cream, så let’s put them to the test.

Hvis vi starter med at kigge på indpakningen og applikationen af produktet, så er de nærmest identiske. Klassiske lipgloss tube med en applikator, man dypper ned i produktet. Tippen på Tarte applikatoren er måske lidt mere fleksibel og blød end den fra NYX, men jeg kan ikke sige, at jeg foretrækker det ene fremfor det andet. Jeg vil sige, at de begge samler nogenlunde lige meget produkt op, når man dypper dem i tuben, og det står i det hele taget bare klart, hvor ens i hvert fald applikatoren er. Selve indpakningen foretrækker jeg Tarte, for den er lidt mere ”umpf.” Gennemsigtig tube, guldskrift og et guld ”bånd” i toppen af tuben, hvorimod indpakningen fra NYX virker mere plastikagtig. Det er dog selvfølgelig klart, at indpakningen reelt ikke betyder noget for produktet indeni.  Når man kigger på konsistensen af de to produkter, så er de begge er matte, bløde og næsten velour/mousseagtige at se på, og der er med det blotte øje ingen forskel på de to.

Efter påføringen tørrer de begge og giver læberne et mat, velourblødt look, som jeg er vild med. Tartes version tørrer lidt mere velouragtigt end den fra NYX, og så gør den læberne lidt mere smidige, som gør, at jeg synes, den er mere behagelig at have på. Den fra NYX tørrer lidt mere og virker mere klistret (dog er det ikke noget slemt, og jeg havde ikke bemærket det, før jeg direkte begyndte at sammenligne disse to). Når man ser dem side om side, så kan jeg godt se, at den fra NYX får læberne til at se en anelse mere tørre ud end den fra Tarte, og det er som om, den nærmest klinger sig til de tørre områder på læberne og fremhæver de naturlige sprækker, vi alle har i læberne. Pigmenteringen er helt i top hos begge fabrikanter, og hvad du ser i tuben, er hvad du får. Produkterne er, som de er, og du kan hverken nedtone eller bygge farven mere op, fordi de netop er så matte, som de er.

Her ses Tarte Tarteist Lip Paint til venstre og NYX Soft Matte Lip Cream.

Når det kommer til holdbarheden, så har jeg ikke bemærket nogen mærkbar forskel. Den ene dag er jeg positivt overrasket over den ene, og dagen efter virker den anden bedre, og på tredjedagen er det igen den første. Alt efter hvad jeg foretager mig, kan en applikation holde et par timer. Den fra Tarte dufter, som jeg var inde på i sidste uge) af mint, som nærmest kilder læberne lidt, når man påfører den, mens den fra NYX dufter sødt som kage. Begge dufte forsvinder, når produktet har sat sig, og da ingen af dem dufter dårligt, er det svært at vælge en favorit. Jeg tror dog alligevel, jeg foretrækker den fra Tarte, da duften af mint og kilden på læberne får det til at føles som om, produktet gør lidt ekstra.  

 

Hvilken er så best in test?

Det er svært at sige. Tarte har nogle få detaljer som gør den lidt ekstra lækker og luksus, og så lægger den sig LIDT pænere på læberne, men hvis man kan sørge for selv at holde læberne fugtet inden påføring, så er den fra NYX ligeså flot på læberne og til en brøkdel af prisen.

Tarte Tarteist Lip Paint koster 155 kr. her! og skal altså sendes til Danmark, mens NYX Soft Matte Lip Cream forhandles i Matas til 60 kr.

NYX Glitter Primer

Selvom jeg nu er blevet ret glad for highlighter, så er ren glitter i ansigtet noget, som jeg altid har hadet, og det overrasker faktisk også mig selv, at jeg godt kan lide highlighter. Jeg har til gengæld altid godt kunne lide øjenskygge med glitter i. Der er bare ét problem, når man bruger glitterøjenskygger, for det sker ret ofte, at glitteret falder ned på ens kinder, og det kan faktisk få mig til at holde mig fra glitterøjenskygger nogle gange, hvilket jo er synd! Heldigvis findes der nogle produkter, som kan afhjælpe problemet. Det siges blandt andet, at Too Faced Glitter Glue er god, men da den ikke var at finde i Sephoras afdeling i Magasin, har jeg måtte kigge mig om efter et lignende produkt, og det viser sig så, at NYX har en primer, NYX Glitter Primer, som også virker til formålet.

Indpakning
Det er en klassisk tube, hvor du selv skal trykke for at få produktet ud, hvilket jeg godt kan lide, da du så virkelig kan styre, hvor meget produkt du får ud.

Virker den?
Ja det gør den. Det er et simpelt og kort svar, men den virker virkelig, hvilket faktisk overraskede mig. Der er stadig LIDT glitter, der falder ned, men det er altså meget lidt, og jeg tror, at det altid vil være tilfældet, også selvom man bruger en primer. Derudover så gør denne primer noget ved pigmenteringen af øjenskygger – det gør alle primere jo i et eller andet omfang, men denne frembringer nærmest mere pigmentering også ved matte øjenskygger, og de glitterøjenskygger som før var fantastiske er nu endnu mere fantastiske, da primeren nærmest virker som lim!

Hvordan påfører jeg den?
Jeg starter altid med at bruge min normale primer, som lige nu skifter imellem Wet ´n Wild Photofocus Eyeshadow Primer og Essences I Heart Colour Intensifying primer. Så lægger jeg den øjenskygge på, som skal danne base for mit look, og først inden jeg påfører min glitterøjenskygge bruger jeg NYX Glitter Primer på det område, hvor jeg påfører glitterøjenskyggen. Det er nemmest at tage et øje ad gangen, da denne primer er mere klistret end en normal primer, og hvis man tager for lang tid, så tørrer den, og derved går noget af effekten altså tabt. Den lægger sig fint ovenpå de øjenskygger, der allerede er påført øjet.

Jeg synes virkelig, det er et godt produkt, og hvis du har problemer med, glitter i øjenskyggerne bliver for meget for dig, så ville jeg helt sikker overveje dette produkt, da jeg virkelig synes, det har gjort en forskel. Den kan også bruges på læberne, men jeg kan desværre ikke fortælle, hvordan den virker der, da jeg ikke har afprøvet det.

Kan købes i Matas og på Matas.dk til 80 kr.

 

Månedens Favoritter: Juli’16

Favs16

 

I dag skal vi snakke om de produkter som jeg har brugt mest og været rigtig glad for i juli måned.

Maybelline Lash Sensational waterproof

Jeg har faktisk været glad for den her mascara, siden jeg fik den, selvom den er vandfast, kunne den i starten godt smitte af på mit øjenlåg, men det er den holdt op med, jo længere tid jeg har haft den. Dog har den aldrig gjort mig sort under øjnene. Den giver mig ikke super lange vipper, men den giver mig et naturligt look, hvor man stadigvæk kan se, at jeg har vipper, og at jeg har mange vipper. Den klumper ikke rigtigt, før du går i gang med tredje lag, men den kan godt være en smule svær at bygge op til at blive helt ”falske øjnevipper” status. Den holder mine vipper buet hele dagen. Børsten er en smule bøjet, hvilket skulle hjælpe med at skille vipperne ad og få det til at se ud som om, man har virkelig mange, og det synes jeg, at den lykkedes med, således at vipperne ikke klumper sammen. Det er en rigtig god mascara, som gør det, den siger, den gør.

Kan købes på billigvoks.dk

Bourjois 123 Perfect Foundation

Jeg ved ikke, hvad det er Bourjois gør, men det med foundation er noget af det, de virkelig har styr på. Dette er den tredje foundation, som jeg prøver fra dem, og ingen af dem har skuffet mig endnu. Ikke nok med det så passer farven 51 Light Vanilla bare perfekt til mig, også selvom denne virker en smule mørkere end de andre foundations, jeg har i den farve. En af de ting, som jeg virkelig godt kan lide ved den her, er, at man ikke rigtig kan se den på huden, og så holder den rigtig fint i løbet af dagen. Jeg skal ikke bruge særlig meget af den for at dække mit ansigt. Den er nem at arbejde med, og den er nem at bruge i kombination med andre produkter ovenpå.

Kan købes på boots

NYX Control Freak Eyebrow Gel

Jeg er gået tilbage til at bruge pudder til mine øjenbryn, hvilket hurtigt kan forsvinde, hvis man ikke bruger en bryn gelé over. Derfor har jeg trofast brugt min NYX control freak, da den virkelig bare gør det, den skal gøre. Den er utrolig god i forhold til prisen. En af de ting, som jeg synes er utrolig vigtigt, er, at der ikke er for meget produkt på børsten, når man får den ud af tuben. Børsten er ligesom en mascara børste, og i stedet for at den svømmer i produkt, og man nærmest ikke kan styre det, er den her så nem at arbejde med, da produktet er til at styre, og man ender ikke med små geléklatter i brynene. Den er gennemsigtig, så den afgiver ingen farve. Den holder, fra jeg påfører den, til jeg tager min makeup af om aftenen. Det er bare et fantastisk produkt. Jeg kører dog lige en øjenbrynsbørste igennem min bryn, når den har tørret, for at de får et lidt blødere udseende.

Kan købes på cocopanda

Tom Ford Eye Color Quad i 03 Cocoa Mirage

Der er ikke så meget andet at sige til det produkt end; I’m in love! Det er nogle bløde og lette øjenskygger at arbejde med. De er fantastiske, og jeg vil ikke gå så meget i dybden med den, da der kommer et indlæg om den inden så længe. Tom Ford øjenskygger har ikke skuffet mig overhovedet, selvom paletten ikke indeholder en eneste af dem med glitter, som Tom Ford er kendt for at lave.

Kan købes her

Physicians Formula Bronze Booster  
Det er jo sommertid, og jeg elsker bronzer, da de lige giver lidt liv til ansigt efter foundation, og når det er sommer, er bronze looket helt oppe at køre, da alle vil se ud som om, de har brugt flere uger i solen. Den her bronzer passer perfekt til sommer, da den har en smule orange i sig – ikke noget der gør noget, og man kommer på ingen måde til at ligne et græskar – men den har en varm undertone, hvilket er med til at give noget varme og glød til ansigtet. Der er en lille smule glitter i, men det er ikke noget, som man kan se på huden, når man bruger den. Når man mærker på produktet, føles det ikke fløjlsblødt, men når den kommer på huden, er det nemt at arbejde med og holder rigtig fint. Den ser overhovedet ikke orange ud på min hud, og det er den eneste bronzer, som jeg har brugt den sidste måneds tid. Den kommer i en kompakt med et spejl og en lille børste.

Festival Beauty Must Haves!

Festivalsæsonen er over os lige om lidt, og selvom jeg desværre ikke selv er festivaltypen – i hvert fald ikke mere end én dag af gangen – så har jeg en række tips til dem, der skal på festival (med hjælp fra en ivrig festivalgænger i min omgangskreds).

13296032_10209444887748699_1518913672_n.png

Makeup

Jeg har valgt at holde det til et minimum, for selvom det ser vildt fedt ud i bladene når modellerne er stylet til Coachella med falske vipper, pangfarvet øjenmakeup og skrigorange læber, så er det bare ikke helt ideelt med det danske vejr, eller når man ikke kan få sit daglige bad. Der er simpelthen for meget arbejde og vedligeholdelse i det, og for at være ærlig så er det jo ikke det, en festival handler om, vel? Hvis jeg skulle af sted, så ville jeg nødig undvære en læbepomade. Man kan med fordel skifte den ud med en læbeolie, så man kan pleje læberne og samtidig få lidt farve – jeg vil anbefale Lancômes Juicy Shaker, som man også forsigtigt kan duppe på kinderne for et friskt look. Derudover ville jeg pakke en mascara – min foretrukne er Lancômes Définicils – og en brynblyant (jeg foretrækker denne fra NYX), fordi det for de fleste kvinder er svært at føle sig som sig selv uden disse ting. Hvis man virkelig ikke vil gå på kompromis kan man også pakke en BB cream – f.eks. denne fra Gosh.

 

Pleje   

Igen handler det om less is more, for tiden er ikke til andet, og det er humøret heller ikke, når man kravler halvfuld ind i teltet eller vågner med tømmermænd. Uanset vejrudsigten er det altid en god idé at have både solcreme og aftersun med, for man kan jo til tider ikke regne med det danske vejr. Hvis man er så heldig at vejret er godt, er det en god idé at medbringe; vådservietter, intimservietter og renseservietter, så man kan friske sig selv op uden konstant at have adgang til rindende vand – husk også deodorant. Af samme årsag er det en ligeså god idé at tage tørshampoo med, så håret kan friskes op – min absolutte favorit er fra Colab, som jeg har snakket om før. Det er nok også en god idé at pakke shampoo (og balsam) og showergel, så man kan få sig et ordentligt bad.

 

Ekstra

Her er der tale om ting, der ikke som sådan har noget med ”beauty” at gøre, men de er alligevel uundværlige; hårelastiker (hvis altså du har langt hår), håndsprit så man undgår at sprede bakterier til f.eks. ansigtet, når man lægger makeup – jeg bruger altid den fra apoteket, men jeg tror ikke, der er voldsom forskel på dem. Derudover er Kleenex altid en god idé, fordi man altid har behov for at kunne tørre noget op, tørre noget af eller lignende. Og et spejl fordi det altid er rart at kunne se sig selv, når man f.eks. lægger mascara.

Brows on fleek

ELF brow shaper

2016-02-06 12.54.56Hvis man er i tvivl om, hvilken form ens bryn skal have, er det bedst at tage udgangspunkt i brynets naturlige form – hvordan finder jeg lige den, tænker du så? Jo, den nemme løsning er at købe denne pakke fra ELF, der indeholder fire forskellige brynskabeloner. Skabelonerne kan du holde op mod dit bryn for at se, hvilken en der passer bedst. Den der passer bedst, vil være den, hvor der er flest muligt hår indenfor formen.

Når du har fundet dit bryns form, kan du farve brynet op med en blyant, pudder eller hvad du nu foretrækker. På den måde er det nemt at se, når du fjerner skabelonen, hvilke hår, der stikker uden for den form, du har optegnet.

 

Hvordan fjerner jeg de overflødige hår?

Hårfjerningsmetoderne er næsten uendelige, når det kommer til brynene, men da vi kun har stiftet erfaringer med to af dem, vil vi holde os til dem. 2016-02-06 12.57.20

Pincet

Dette er den klassiske løsning, som næsten alle kender. Jeg foretrækker denne metode, selvom den er langsommelig, fordi den er effektiv. Når man skal vælge en pincet, er det som udgangspunkt bedst at vælge en, der har en flad spids, da man på den måde let kan skubbe spidsen ind under hårene og hive dem ud. Hårene bør hives ud i deres groretning for en mindre smertefuld hårfjerning. Ønsker man at gå all-in kan man også anskaffe sig en spids pincet, der kan være god til at nå de helt korte stive hår.

 

Veet facial wax

Udover pincet har jeg også forsøgt at vokse mine bryn. Fordelen ved at benytte voks er, at det er hurtigt, effektivt (i hvert fald hos frisøren) og det fjerner også alle de små lyse fimmerhår. Jeg ledte efter et alternativ til frisørvoksen og stødte på denne fra Veet. I andre sammenhænge har jeg haft gode erfaringer med Veet, så mine forventninger var høje – desværre ALT for høje. Voksen kommer i en lille tube, som skal varmes op i et glas kogende vand. Selvom jeg lod min voks sidde længere tid, end der stod i manualen, smeltede den ikke rigtigt, og det var en noget klistret og tyk affære at smøre den på brynet. Det gjorde, at voksen var svær at styre, og den trak lange tråde af voks, når jeg løftede tuben igen, hvilket jeg ikke er helt tryg ved så tæt på mine øjne. Voksen er nem at fjerne fra huden igen med de små voksstrips, der medfølger, men problemet er, at voksen ikke fjerner hårene godt nok. Jeg har prøvet flere gange, og jeg kan kun få den til at tage de lange, grove hår. Det er for mig ikke godt nok, da jeg ikke har tålmodighed (eller lyst) til at vente på, at hårene er lange, inden jeg kan fjerne dem.   

 

Hvordan vælger jeg den rigtige øjenbrynsfarve?

Når man har formet sine bryn, og der ikke er flere hår, der stikker udenfor, kan man opleve, at der i brynet er nogle bare pletter, hvor der er mindre hår, eller hårene er lysere, som gør, at brynet fremstår ujævnt. I den forbindelse kan det være en god idet at tegne brynene op på en naturlig måde i en farve, der matcher ens egne bryn. Er brynene tegnet op i den forkerte farve, kan det ødelægge et helt look. I øjeblikket har jeg selv en brynblyant, der er for varm i tonen, og det er tydeligt, når jeg skifter til en koldere tone, at mine bryn passer bedre til mit ansigt og mit hår, hvilket jo er hele idéen bag at tegne sine bryn op.

Der er en tommelfingerregel, som man kan bruge, hvis man er i tvivl om, hvilken farve, man skal vælge. Er man mørkhåret siges det, at man skal gå efter et brynprodukt, der er 1-2 farver lysere end ens hårfarve, hvorimod man som lyshåret skal vælge et produkt, der er 1-2 farver mørkere. Det skyldes, at disse farver som regel vil matche farven på ens bryn. Derudover bør de fleste som hovedregel gå efter et produkt, der har en kold undertone, medmindre man er meget gylden eller har rødt hår, da disse bedre kan klare en varmere undertone. Dette er en god idé, uanset om man er nybegynder, pro, næsten ingen bryn har eller selv har tydelige bryn, da man ved at vælge en farve så tæt på ens egen brynfarve som muligt, opnår et mere naturligt look.

Når man først har fundet sin farve og skal til at tegne sine bryn op, kan man benytte følgende produkter, der giver forskellige effekter, alt efter hvilket man går efter:

Øjenbrynsblyant

Blyant

Dette er den traditionelle måde at fylde sine bryn ind på. Den er tried and tested og virker stadig fantastisk. En øjenbrynsblyant er let at have med at gøre, fordi du ikke skal bruge en børste ved siden af. Du kan lave bløde eller markante bryn alt efter, hvor hårdt du tegner, og om du optegner korte eller lange hår. At tegne sine bryn op med blyant, kan være både en hurtig og en langsom affære, alt efter hvor meget, du vil gøre ud af dem. Et produkt som dette er mere tilgiveligt end f.eks. en pomade, da man ikke på samme måde kan se, hvis der forekommer små fejl.

 

Pudder

Pudder

En pudder er til dig som godt kan lide bløde, naturlige og ikke for markante bryn. Det er lettere at styre og slette sine fejl, hvis man får for meget produkt på sammenlignet med en pomade og en farvet bryn gel. Ønsker man alligevel et mere markant look ved brug af pudder, kan man bygge farven op ligesom med øjenskygge, men dette vil formodentlig være en langsommelig process – det er pudder i det hele taget f.eks. sammenlignet med en farvet bryn gel.

 

Pomade

Pomade

En pomade er et creme produkt til dine bryn. Dette er en metode jeg kun for nyligt har stiftet bekendtskab med. Først var jeg varsom, da det er sværere at styre end f.eks. en blyant. Jeg har prøvet NYX Tame and Fame Tinted Brow Pomade, og jeg er positivt overrasket. En pomade er til dig, der kan lide markante bryn ala Cara Delevingne og samtidig ikke har noget imod at sidde og bruge lidt tid på at få dem helt on fleek.  

 

Farvet bryngel

Farvet Gel

En farvet bryngel er til dig, som hurtig vil have styr på dine øjenbryn. Jeg bruger tit en farvet bryn gel, hvis det skal være hurtigt og nemt. Man tager børsten og kører den igennem ens bryn, så alle de små hår får lidt farve, og brynet vil fremstå tydligere – man skal dog være opmærksom på, at der ikke er for meget produkt på børsten, da det kan give små klumper i brynet. Af samme grund skal man ikke bruge dette produkt til at bygge farven op med. Ved at benytte en gel opnår man et naturligt look, men den kan også bruges sammen med blyant eller pudder for et lidt kraftigere look.

 

Klar bryngel

Klar gele

En klar gel er ligesom hårlak for dine øjenbryn. Det er et produkt, som skal holde dine øjenbryn på plads i løbet af dagen, og så er det simpelt, fordi der ingen farve er i, så man kan ikke se, hvis det er gået lidt for stærkt med at komme ud af døren. Et produkt som dette kan bruges over øjenbrynsblyanten, pudder og pomade.

 

Budget venlig trick

Hvis man gerne vil spare lidt penge, og ens øjenbryn ikke er det, man går mest op i, men man gerne vil have dem til at sidde ordentlige hele dagen, er dette trick ideelt. Idéen er lidt den samme som den klare bryngel dog med ting, som de fleste ligger inde med – alt man skal bruge er hårlak og en brynbørste. Først sprayes der hårlak på børsten, som derefter køres igennem brynet. Dette får brynene til at sidde hele dagen.

Idé til et farverigt nytår

Nytår nærmer sig stille og roligt og her er et forslag til et lidt anderledes nytårslook. I stedet for at det altid bliver det klassiske sorte eller brune smokey eye, er her et look, hvor lilla er stjernen kombineret med en smule glitter, da det jo er nytår.

 

Front Cover

Jeg har brugt en af Sleeks i-Divine mineral based eye shadow palettes i Vintage Romance 141, glitteren er Urban Decays øjenskygge i Space Cowboy, og så har jeg brugt en sort flydende eyeliner. Inden jeg begyndte looket, har jeg primet med Nars Pro-Primer smudge Prof eyeshadow base, og derefter har jeg brugt NYX  jumbo eye pencil i 604 Milk, som er en hvid base farve, som får farverne til at poppe endnu mere, så den lilla farve virkelig kan stå frem.

Nytårs makeup

 

Jeg startede med at bruge farven “Propose in Prague,” som er en varm brun farve, som jeg lægger i globelinjen, for at gøre det lettere at tone de lilla farver ud. Derefter lagde jeg farven “Marry in Monte Carlo”på hele øjenlåget efterfulgt af ”Honeymoon in Hollywood” i det ydre V af øjnelåget. For at få farven mørkere brugte jeg ”Bliss in Barcelona”. Derefter blender jeg det godt med den første farve, som jeg lagde i globelinjen. Hvis du føler at øjenlågs farven er svundet lidt, kan der tilføjes noget mere, hvorefter der skal blendes igen.  Dernæst tilføjer jeg glitter i midten af øjenlåget, eyeliner og en masse mascara. Man kunne sagtens gøre looket endnu mere dramatisk ved at tilføje “Bliss in Barcelona” ¾ dele af vejen ind mod øjet langs den nederste vippekant.

Til dette look ville jeg bruge en sart lyserød eller en ferskenfarvet blush. Da looket er så farverigt, ville jeg ikke vælge noget, der er for kraftigt. På læberne ville jeg læne mere mod en helt enkel naturlig læbe, men hvis man er på den modige side kan man sagtens gå efter noget med lidt farve i.

Vintage Romance kan købes på www.makeup-online.dk til 95 kr.