Tag: Nilens Jord

Nilens Jord Matt Lips Creamy Liquid Lipstick i 914 ”Spice”

Jeg må nok indrømme, at jeg har et love/hate forhold til liquid læbestifter sådan helt generelt. Nogle er for flydende, nogle er for tørre, nogle er for svære at styre og nogle sætter sig i alle sprækker og revner. Det er svært at finde den perfekte liquid læbestift, og jeg er sikker på, det er et problem, jeg ikke er ene om at have. Derfor tester jeg ivrigt disse læbestifter, når jeg støder på dem, for hvad nu hvis.. Denne gang har jeg testet Nilens Jords Creamy Liquid Lipstick.

Indpakningen

Indpakningen er klassisk for en liquid læbestift. Skruelåg med en applikator som man dypper ned i produktet. Den er fin og klassisk, sort med rosa guld skrift, og jeg synes faktisk, den ser dyrere ud, end den er. Den er også forholdsvis tung, hvilket ofte er noget, der går igen for lidt dyrere produkter. Hvis jeg skal sætte en finger på indpakningen, så er det den gennemsigtige del i bunden, hvoraf man kan se farven. Det er nemlig sådan, at farven ikke virker autentisk i forhold til den, der påføres. Min farve ”Spice” er en koral nude i indpakningen, men når den kommer på læberne bliver den voldsom meget koral og slet ikke nude (det synes jeg faktisk allerede, man kan se på billedet ovenfor, hvor farven på applikatoren og farven i bunden af beholderen har forskellige farver..). Jeg vil sige, at den springer så meget i øjnene, at den slet ikke går til min blege hudtone (selv denne sommer hvor jeg har været sydpå i 6 måneder!!). Man skal selvfølgelig også have for øje, at ens egne læber bidrager til, at farven kommer til at se anderledes ud, når den påføres, men der er godt nok langt fra en nude-ish farve til skrigkoral.

 

Produktet

Ved første møde med produktet er det meget cremet men også tyndt og flydende. Meget lidt rækker meget langt. Jeg er vant til, at mine liquid læbestifter er lidt mere klistrede i konsistensen som en traditionel lipgloss. Konsistensen gør, at produktet godt kan være lidt svært at styre og påføre præcist i starten, og jeg skulle lige vænne mig til det, men nu hvor jeg er vant til det, er det ikke noget, jeg ser som et problem, fordi konsistensen nemlig også gør, at produktet tørrer meget hurtigere, end jeg er vant til fra andre liquid læbestifter. Det kan eventuelt også afhjælpes ved at tørre lidt af produktet af på kanten eller på et stykke papir inden påføring. Når produktet så er påført, tørrer det som sagt meget hurtigt, hvilket jeg kun kan se som en fordel. Det har en tendens til at sætte sig i revner og sprækker samt at klinge sig til eventuelle tørre områder på læberne, men det er ikke noget, jeg har ladet påvirke mig, for det må man forvente, når man har med en liquid læbestift at gøre. Netop fordi de tørrer på læberne, som de gør, må man forvente, at det bliver at se, når de tørrer på tørre områder. Det kan afhjælpes ved at skrubbe læberne godt inden brug og sørge for, at læberne er godt fugtet – dog ikke så godt, at der ligger et lag af læbepomade, som forhindrer læbestiften i at tørre på læberne. Derudover er det et kæmpe plus, at man ikke mærker, at man har den på.

 

Holdbarheden

Hvis læbestiften får lov til at tørre helt ind, som den skal, så kan den holde rigtig længe. Det er jo det, der er hele fordelen ved at bruge liquid læbestifter. Jeg synes godt, den kan give lidt aftryk hist og her, og man kan også overføre noget af farven til hånden, hvis man gnider på læberne, men(!) den flytter sig ikke, og jeg har ikke oplevet, at jeg efter at have gnedet på læberne har lignet en klovn. Hvis man drikker, kan den godt blødes op og forsvinde fra det inderste sted på læberne, men det vil jeg også sige er ret normalt. Den kan sagtens klare sig igennem en aften i byen, uden man skal genopfriske den – forvent dog at farven godt kan falme lidt med tiden, men det er ikke noget, der er vildt tydligt, og for mig ødelægger det ikke looket.

 

Den forhandles i et væld af farver hos Matas, hvor den koster 150 kr., og det synes jeg faktisk er en rimelig pris, fordi man får et godt produkt, som tilmed ikke indeholder parfume, æteriske olier eller parabener. 

Månedens Favoritter: Marts’18

Marts er overstået, og der ligger stadig sne! Selvom jeg elsker sne, så er det altså ikke en af favoritterne denne måned, for det er ved at være for meget af det gode, og foråret må gerne snart komme. I marts har jeg ikke brugt den vildeste makeup, fordi jeg har haft lyst til at holde tingene helt simple.

Nilens Jord Eye Shadow – 140 Soft Lavender
Dette er ikke et nyt produkt, hvilket I ved, hvis I har fuldt os i et stykke tid. Jeg synes, det er en fantastisk øjenskygge, da den både er nem at arbejde med, og det ikke tager lang tid at skabe et flot look. Det er en creme til pudder konsistens, så den skal ikke sættes med pudder efterfølgende. Produktet er ikke at finde på deres eller Matas’ hjemmeside, hvilket skræmmer mig lidt, men jeg mener altså lige at have set dem i butikkerne. Håber ikke det er tegn på, at de er på vej ud..

Milani Baked Blush – 05 Luminoso
Tanja har lige snakket om et produkt fra mærket Milani, som hun roste, og her får I endnu et. Denne blush var utrolig hypet på et tidspunkt, og jeg kan godt forstå det. Det er en utrolig god pris, og produktet er virkelig godt. Jeg har snakket om, at man sagtens kan finde utrolig gode blushes til billige penge, og den her går også ind under det. Det er en ferskenfarvet blush med  glød i. Den har meget små guld reflekterende stykker i sig, men det er noget, som smelter med ind i huden og derfor ikke lægger sig på toppen af huden som glitterstykker. Den ligger altid så fint på huden, og når man har fået lidt farve, ser den endnu bedre ud. Jeg har hørt, at den kan komme til at se orange ud, hvis man har meget lys hud.

Kan købes på www.matas.dk

Kat Von D Lock It Concealer Creme
Da jeg var i Paris i februar, købte jeg en lille samlet pakke med denne concealer og en løs pudder, for jeg har ikke tidligere prøvet så mange Kat Von D produkter, så det var en smart måde at gøre det på. Jeg regner med at lave et helt indlæg om sættet, men jeg er nødt til at nævne denne concealer som en af mine faroritter, fordi det nok er den eneste concealer nogensinde, jeg sådan rigtig har været glad for. Jeg kan rigtig godt lide konsistensen, og den er nem at arbejde med. Den dækker godt, og så ser den ikke alt for tør ud. Jeg bruger den mest til, når jeg ikke gider at bruge foundation, så påfører jeg lidt concealer de steder, jeg gerne vil jævne lidt ud. Det ser rigtig naturligt ud, og så holder det godt.

Kan købes i Sephora eller på www.sephora.dk 

Formula 10.0.6 – Best Face Forward Daily Foaming Cleanser
Jeg var ved at løbe tør for min Origins Checks and Balances face wash, og Matas havde tilbud på Formula 10.0.6, så jeg besluttede mig for at prøve noget nyt, efter at have købt Origins de sidste tre gange. Denne rens indeholder passionsfrugt og grøn te, som man kan dufte på produktet. Duften minder mig lidt om slik. Det er en gel rens, og man skal have fugtig hud, inden den påføres, for då skummer produktet nemlig op. Jeg kan rigtig godt lide den, og dette er bare endnu et produkt fra deres serie, som jeg synes, er utrolig effektiv til en fantastisk pris. Så hvis du mangler en ny ansigtsrens, så vil jeg helt sikkert anbefale den her.

Kan købes i Matas eller på www.matas.dk 

Garnier SkinActive
Jeg har lavet et helt indlæg omkring denne serie af masker, og jeg elsker dem. Jeg synes, de er så smarte og giver dejligt med fugt til huden. Hvis du vil kende mere til forskellene på dem, og hvad de hver især gør, kan du tjekke dette blogindlæg ud. Den er ikke på billede fordi jeg har brugt alle dem jeg har og smidt dem ud. 

 

Nilens Jord Eye shadow palette – No. 641 Earth

Jeg har tidligere nævnt en anden palette (no. 639 Flora) fra denne kollektion, som jeg fik i fødselsdagsgave sidste år, og til jul fik jeg så endnu en i no. 641 Earth. Earth er nok den mest naturlige af dem alle, hvis man ser på farverne. Paletterne er ikke de mest pigmenterede, der findes, men det skal ikke forstås negativt i denne sammenhæng. De kan sagtens bygges lidt op, men du vil aldrig få en vildt intens palette ud af denne.  

Der er fem farver i paletten, og de har alle kolde undertoner, så de passer godt sammen. Det ligner, der er en form for glitter i dem alle sammen, men farve 2 og 5 (fra venstre) virker matte, når de bliver påført. Min yndlingsfarve er den midterste, som er en taupe med glitter i, da den giver et rigtig fint look i sig selv.

Det giver sig selv med de naturlige farver, at man ikke kan skabe de mest dramatiske looks med paletten, men den er nem at bruge og giver et flot resultat – oplagt til dem der gerne vil gøre lidt ud af sig selv men ikke har tid til at sidde i 3 timer og lave cut crease. Den kan også sagtens bruges til overgangen fra dag til nat, hvis man fx påfører lidt eyeliner.

Til trods for at paletten ikke er vildt pigmenteret, har jeg foretrukket den fremfor en anden palette med flere farver, som jeg testede samtidig. Jeg elskede Flora paletten, og jeg elsker denne. Kan du skabe 100 forskellige looks? Nej, det kan du ikke, men du kan skabe mange utroligt flotte og naturlige looks med den, og så er den nem at bruge. Det er også ligesom at der kommer mere og mere pigmentering for hver gang man bruger den. Det er som om at der er et film lag og lige så snart man får fjernet det kommer der endnu mere pigmentering igennem. 

Tilføjer man en hvid base under, kan man nok få endnu mere ud af farverne, men det er ikke som sådan nødvendigt. Jeg bruger en primer under, hvilket gør, de holder længere, men selv uden primer et holdbarheden rigtig fin.

Som I nok kan høre, så kan jeg rigtig godt lide denne palette, og jeg vil anbefale den til de, der ikke har behov for et fyrværkeri af farver, når børsten sættes til paletten, men til de som gerne vil have en naturlig makeup, som er nem at bruge, og som altid giver et pænt resultat.

 

Kan købes i Matas og på www.nilensjord.dk til 275 kr. 

 

 

Friends Favoritter

Noget af det bedste er at høre om andres yndlingsprodukter eller endnu bedre; at få lov til at snage i deres makeup. På den måde bliver man ofte præsenteret for nogle produkter, man ikke selv ville have valgt, eller man ikke havde opdaget, fordi man hurtigt kommer til at drukne i kollektioner og mærker.

Hvis I minder bare lidt om os, så elsker I nye produkter ligeså meget som et godt stykke kage, og I vil med sikkerhed synes, det er spændende at snage i andres makeup. Derfor skal det i dag hverken handle om mit eller Tanjas makeup, men jeg har bedt mine veninder udvælge deres yndlingsprodukt – ingen restriktioner (udover det skulle passe i beautykategorien) og fortælle os om det.   

Amanda – Youngblood Brow Artiste Sculpturing Pencil i Blonde 
Der er tale om en “blyant,” der har en fin spids til trods for, det ikke er en traditionel blyant, der skal spidses men en af dem, man kan dreje op. I modsatte ende af selve produktet er der en børste. Det er ikke et billigt produkt, men Amanda mener, det er pengene værd, hvortil jeg vil sige, at Youngbloods produkter normalt plejer at leve op til det, de lover. Helt sikkert et produkt jeg må prøve! Her er, hvad Amanda nærmere sagde om produktet: jeg synes, det ser virkelig naturligt ud, når man bruger produktet, fordi farven ikke er brun men heller ikke er helt mørk.

Kan købes i Matas og på Matas.dk 

Tabita – Urtekram Cleansing lotion + Day Cream 
Tabita har valgt produkter fra Urtekram, der er meget bevidste om deres ingredienser og i dag er et af Skandinaviens største økologiske mærker, hvilket, jeg synes, er fedt! Jeg elsker, at de har fokus på økologi, og derfor tiltrækker det mig også at prøve nogle af deres produkter. Om produkterne har Tabita sagt: jeg synes, det er en virkelig lækker og mild serie. Min hud er kombineret, så cremen er ret god, da den fugter godt uden at fedte. Hvis man kigger på nogle af ingredienserne, er det også nogle lækre ting. De har valgt at bruge; mandel-, oliven- og jojobaolie i renselotionen, som også har antiinflammatorisk effekt, hvilket er fantastisk, hvis man har problemer med sin hud.

Kan købes på www.nicehair.dk   (Day cream) & nicehair.dk (Cleansing lotion)

Cathrine – Nilens Jord Extension Mascara
Mærket er jo ikke fremmed her på bloggen, men til trods herfor har Cathrine alligevel formået at ramme et produkt, som vi endnu ikke selv har prøvet eller skrevet om, nemlig deres Extension Mascara. Jeg kan dog godt høre, at jeg er nødt til at få den købt. Om produktet har Cathrine sagt: jeg har haft mange forskellige mascara, men jeg ender altid med at bruge Nilens Jords mascara, da den gør vipperne lange uden at klumpe.

Kan købes i Matas og på www.nilensjord.dk


Line – Chanel Démaquillant Yeux Intense og Chanel Vitalumiére Aqua
Line er min barndomsveninde, og derfor kan man vist roligt sige, at hun har fulgt min makeuprejse længst. Jeg er 99,9% sikker på, at hun introducerede mig for min første foundation, Youngblood Mineral Foundation, som jeg endte med at bruge fast i flere år. I denne omgang har hun valgt to produkter fra Chanel, og hendes kommentarer er:
Jeg ledte for noget tid siden efter en makeupfjerner og fandt, med hjælp fra en konsulent, den helt rigtige. Konsulenten spurgte mig, om jeg bruger kontaktlinser eller har sarte øjne – og jeg har rimelig sarte øjne. Derfor anbefalede hun mig Chanels makeupfjerner, og jeg må indrømme, at min første tanke var “det lyder godt nok dyrt” men nej, i forhold til andre makeupfjernere jeg tidligere har brugt, var prisen på 250 kr. ret normal. Derfor er Chanels makeupfjerner Démaquillant Yeux Intense nu mit absolutte favorit beautyprodukt; den er mild og drøj i brug, og på samme tid fjerner den makeuppen, uden at mine øjne begynder at svie eller bliver fyldt med olie. Et lille råd; gør vatrundellen våd før du påfører et par dråber af makeupfjerneren, så skal du bruge endnu mindre.

kan købes i magasin og magasin.dk 

I vinterperioden er min hud ret tør, derfor bruger jeg gode fugtighedscremer, men min foundationpudder fra Youngblood (Youngblood Mineral Foundation) har en tendens til alligevel at tørre huden ud igen. Derfor er det vigtigt for mig at have en god og lækker foundation som base. For mig er det Chanels Vitalumiére aqua, som jeg påfører med Nilens Jords rosegold foundationpensel. Den har en let og nærmest luftig konsistens, hvilket gør den nem at påføre, og så giver den en flot og let overflade, hvor huden ikke kæmper for at få luft.

 Kan købes i magasin og på www.magasin.dk

Det var det, mine veninder havde at sige, om deres yndlingsprodukter, og jeg ved ikke med jer, men jeg har i hvert fald fået øjnene op for et par produkter, som jeg gerne vil prøve. Jeg håber, I har fundet det her indlæg ligeså interessant som mig, ellers kan I glæde jer til, at jeg vender stærkt tilbage med mine November favoritter i næste uge – og indtil da kan I jo glæde jer over et af Tanjas indlæg. #blessed

 

Nilens Jord Rose Gold Foundation Brush 130

Jeg har skrevet om to af børsterne fra denne kollektion før, og til min fødselsdag var jeg så heldig at få endnu en af de smukke børster fra Nilens Jord Rose Gold kollektionen.

Jeg havde ønsket mig Blending Foundation børsten, fordi jeg er så glad for de to andre børster, som jeg havde. Det er selvfølgelig en utrolig flot kollektion, og det gælder ikke kun udseendet men også brugen af dem. Som jeg også nævnte i sidste indlæg, så har håndtagene en vægt, der gør dem utrolig behagelige at bruge, da de hverken er for tunge eller for lette.

Jeg var rigtig spændt på at prøve denne børste, da den ikke ligner en foundationbørste, som jeg normalt ville vælge. Den er utrolig kompakt! Hårene i den sidder ekstra tæt, de er ikke særligt lange, og så er de skåret skrå. Denne børste er dermed ikke lige så blød som de to andre, og den er også hårdere end de øvrige foundationbørster, jeg har.

Virker den godt?
Jeg skulle prøve denne børste et par gange, før jeg fuldt ud forstod, hvad det var, den skulle bruges til, og hvordan jeg skulle bruge den. Den hedder en Foundation Blending Brush, og den titel er meget korrekt, idet den virkelig blender foundationen ind i huden, uden at selve børsten selv suger for meget produkt op. En af de ting, som fungerer rigtig godt med denne børste, er, når man forsigtigt dupper den på huden, hvis man har et sted, som skal dækkes lidt mere end resten af ansigtet. Dét gør den fantastisk godt.

Jeg synes dog, den tager lidt af foundationens dækkeevne, når man påfører med denne børste, og når man påfører med strøg, har jeg flere gange oplevet, at der samler sig en lille linje af foundation nederst på min kind, fordi den spreder foundationen ud så tyndt, at det virker som om, jeg har påført for meget foundation. Man kan nemt sprede det ud fra den linje, men man skal lige huske at være opmærksom på at få det hele fordelt ordentligt ud.

Hvis man er til fuldt dækkende foundation, tror jeg ikke denne børste er noget, fordi den sørger virkelig for at få det hele fordelt. Den har så den fantastiske evne, at man nemt kan skabe mere dækning ved at duppe med den. Den giver et utrolig flot finish og giver naturlig hud, hvilket jeg virkelig godt kan lide.

Alt i alt
Jeg synes denne børste passer rigtig fint ind sammen med de to andre børster, jeg har. Den er utrolig fin kvalitet, og jeg elsker og bruger stadigvæk de to andre utrolig meget. De holder rigtig fint og er nemme at vaske. Jeg vil sige, hvis du er til det naturlige foundationlook men nogle gange har bruge for at dække nogle ting hist og her, så er det et utrolig flot produkt. Man kan selvfølgelig også duppe foundation på hele ansigtet og på den måde holde dækkeevnen, men så vil det tage lidt længere tid. En flot børste, et utrolig godt produkt, og så ser de jo bare så flotte ud på ens makeupbord med de rose gold farver.

Kan købes i Matas og på www.matas.dk 

Nilens Jord EyeShadow Palette No. 639 Flora

Jeg har længe haft øje på dette produkt. Faktisk lige siden de kom ud med dem, har jeg været interesseret i at prøve dem, fordi jeg virkelig har fundet nogle gode produkter hos Nilens Jord det sidste års tid. Nilens Jord laver nogle gode produkter, som er gennemtænkte, og som ikke er fyldt med alt muligt, der ikke er godt for din hud – også er mærket jo dansk, hvilket vi bør være lidt stolte af efter min mening, selvom jeg også ofte selv overser de danske mærker, fordi der er så meget andet på markedet, jeg gerne vil prøve.

Denne palette består af 5 øjenskygger. Jeg vil kalde to af dem matte, også selvom der er en meget (og jeg vil gerne lægge tryk på meget) lille smule satin i dem, så det godt kan virke som om, de ikke er matte, når man kigger på dem. Når de kommer på øjne, så er de altså matte. Hvis vi starter i den lyse ende med farverne, så har vi en helt lys beige med et skær af lyserød og med glimmer i. Den næste farve er en gammel rosa (som er såååå flot), og den er mat. Så har vi en lyserød blandet med lidt ferskenfarve og noget glitter, og den ligger i den lidt lysere ende, og er den anden lyste farve i paletten. Så har vi en grå farve, som jeg anser for at være mat. Til sidst har vi en mørk, lilla farve med en lille undertone at noget brunt.

Hvordan er den at påføre?
Første gang jeg brugte den, synes jeg ikke, det var den mest pigmenterede palette, og det er nok heller ikke den palette, jeg ejer, som har mest pigmentering, men hver gang jeg har brugt den, synes jeg, den er blevet bedre end gangen før, hvilket jeg faktisk godt kan lide. Pigmenteringen er dog trods alt god, og ønsker man mere farve og intensitet, kan farverne bygges op. Det er faktisk denne slags øjenskygge, jeg bedst kan lide, da de er lidt nemmere at arbejde med. Øjenskyggerne er fine at påføre og med lidt hjælp fra en primer og setting spray, bliver de ekstra gode, hvis man virkelig vil have looket til at poppe.

Mine tanker omkring den?
Jeg kan godt lide den, og bliver faktisk gladere og gladere for den hver gang jeg bruger den. Jeg kan godt lide, at sådan en simpel palette kan skabe så mange forskellig looks både til hverdag og til aften, hvis det er det, man vil. Jeg kunne godt tænke mig at prøve den med naturlige farver også, fordi jeg synes, det er praktisk med sådan en lille palette, der kan det hele. Den kan nemlig mere, end man tror. Så dette er helt sikkert endnu et produkt, som får en stor tommel op fra mig. Det er nemlig et kvalitetsprodukt, som er rigtig dejligt at bruge.

Tre forskellige måder at bruge den på

Kan købes på www.nilensjord.dk eller i Matas.

Månedens Favoritter: Januar’17

Så er det blevet tid til januarfavoritterne, og jeg må sige, at der kommer til at være nogle gengængere fra nogle af de tidligere indlæg, fordi jeg har været så glad for nogle af de produkter, som jeg har fået i julegave, at de helt har taget over. Normalt er januar en stresset eksamens måned for mig, men I år har det været helt anderledes, hvilket har været utrolig rart. Selvom jeg har haft mere tid, har jeg stadigvæk holdt mit makeup på et nemt niveau, og jeg har ikke rigtig gidet at sidde og lege med 30 øjenskygger om morgen, hvilket jeg normalt elsker. Det har fuldt ud været en stille og rolig måned også på makeupfronten.

Nilens Jord Øjenskygge + Nilens Jord børste

Nilens Jord har virkelig fået sat sine klør i mig her i januar måned, så man kan vidst godt sige, at det har været månedens mærke, men da jeg allerede har snakket om de her produkter, og synes de er fantastiske, så vil jeg ikke sige, så meget om dem her.

Nilens Jord Soft Eyeshadow indlæg 

Nilens Jord Rose Gold Brush

Too Faced Chocolate Bar – Marzipan

Jeg har testet flere lip kits og læbestifter i januar, og det gør, at jeg gerne laver et lidt mere naturligt look på øjnene, så det hele ikke bliver for dramatisk. Den perfekte farve til dét, har jeg fundet i Too Faced Chocolate Bar; nemlig farven Marzipan. En varm fersken, bronze farve som er virkelig flot helt alene på øjnene. Den er så nem at arbejde med, og så har den et lidt skinnende vådt look uden at være for meget. En af de vigtigste ting er, at den passer rigtig godt sammen med mange forskellige farver, hvilket er praktisk, når man tester forskellige læbestifter og kits.

Kan købes i Sephora

Maybelline Color Tattoo – On and On Bronze & Creamy Beige

De her to farver har lige fået sig snoet ind her sidst i januar. Jeg havde helt glemt, hvor flot On and On Bronze er, og endnu engang hvor nem den er at bruge. Det ser ud som om, man virkelig har brugt lang tid på at lægge det, når det i virkeligheden ingen tid har taget, og sådan nogle ting elsker jeg virkelig.

Creamy  Beige er en farve, som mange nok ville kigge på og så hurtig sætte den tilbage på hylden igen. Det er fra Leather Effect kollektionen, hvilket gør, at den har et mat finish, der gør den perfekt som base. Grunden til, at den har fået en ”stor rolle” her i januar, er, fordi jeg er ved at løbe tør for min Nars øjenskyggeprimer, og da jeg har fået hamret fast i mit hoved (af mig selv), at jeg skal bruge de ting, jeg har, fandt jeg den her frem, så den kunne bruges som primer, og det er den perfekt til. Den kan også sagtens bruges helt selv, så giver den et virkelig flot naturligt look.

Kan købes på www.feelnique.com

 

Estée Lauder Double Wear Ligt – Intensity 1.0

Da jeg har planlagt en mere dybdegående anmeldelse af dette produkt, vil jeg ikke fortælle jer alt for meget omkring det. Jeg har hørt rigtig meget om Estée Lauders Double Wear  foundation og har nogen gange frygtet at prøve den, fordi jeg ikke er en person, som bruger særligt dækkende foundation (I hvert fald ikke på det niveau som den er), da de nogen gange kan se kaget ud. Light versionen er kommet mere frem, og jeg havde hørt flere tale om den, så da jeg kunne få 20% på den, tænkte jeg, nu var chancen der, så jeg købte den,  og det har jeg virkelig ikke fortrudt. Jeg elsker den holdbarhed, som den har, og at man kan justere på hvor meget den skal dække. Man kan nemlig sagtens skabe et ”naturligt” look med den. Den har været min trofaste ven igennem både december og januar.

kan købes på www.esteelauder.dk 

Mine hænder

Ja det lyder måske en smule underligt, men et af de redskaber, som jeg har brugt utrolig meget her i januar, er mine hænder og fingre til at lægge makeup med. Ens hænder er noget, som jeg ofte glemmer er et fantastisk redskab. Jeg har særligt brugt mine hænder sammen med ovenstående foundation, som bliver utrolig flot, når den påføres med hænderne. Nilens Jord øjenskygger kan jeg virkelig også godt lide at bruge mine fingre til at påføre. Det er bare så utrolig nemt, og det går lige det hurtigere, end hvis man skal til at finde en børste frem, og så kan jeg bare rigtig godt lide det resultat, det giver.

Nilens Jord Rose Gold Power & Blush Brush

Den opmærksomme læser spørger måske “har du ikke lige snakket om et produkt fra Nilens Jord?” Jo, det har jeg, men jeg måtte bare skrive om endnu et, som jeg også fik i julegave. Jeg har flere af Nilens Jords makeupbørster, og jeg har været rigtig glad for dem. For ikke så lang tid siden lancerede de så en rose gold kollektion, og hvis man kender mig, så ved man, at jeg ELSKER rose gold, så at jeg har kunnet holde mig fra selv at købe denne kollektion er et vidunder. Til jul blev jeg så den heldige ejer af pudderbørsten og blushbørsten.

Det design, som Nilens Jord har valgt at give disse børster, er i min mening helt perfekt. De er helt enkle, og det ser bare mega godt ud. En anden ting, som jeg lagde mærke til, første gang jeg holdte dem, var, at de har en vis vægt. De er ikke på nogen måde tunge at arbejde med, men de vejer en smule, som gør, at de ligger utrolig godt i hånden, når man skal bruge dem.

De er lavet af syntetiske hår, som er lavet af ekstremt tynde microfibre, som skulle hjælpe med at samle produkt op, uden at det forsvinder.

Rose Gold 129 Powder Brush

Den har en blød rund form, hvilket gør det let at få blendet pudderen ind i huden. Jeg kan virkelig godt lide den her børste. Den er så dejlig blød, og så er den bare utrolig nem at bruge netop fordi den også vejer lidt, hvilket bare gør fornøjelsen større. Jeg har brugt den til at påføre pudder, hvilket den har klaret fint, og det har været en leg hver gang. Derudover har jeg brugt den til at påføre bronzer, hvilket den gjorde ligeså godt, og den efterlader nogle dejligt bløde kanter, så man ikke kan se, hvor påførelsen starter, og hvor den slutter.

Rose Gold 131 Blush Brush

Jeg synes, at blushbørster kan være en svær ting. Jeg har nogle forskellige, og der er stor forskel på, hvor godt de påfører blush. Den her er skåret, så den har en vinkel. Den er strammet lidt ind i siden, så børstehovedet ikke bliver for bredt, hvilket giver mere kontrol, når man skal påføre blush. Igen er den virkelig dejligt blød, og vægten i hånden gør den nem at arbejde med. Den påfører blush utrolig godt og blender det godt ind i huden. Der står også at den kan bruges til creme blush, hvilket jeg vil sige at den påføre utrolig godt, nogen gang faktisk for godt. Så tjek lige at du ikke får for meget produkt på før du påføre da man hurtigt kan komme til at ligne en klovn. Den er også rigtig god at bruge til at påføre bronzer da den har den vinkel den har. 

De har også en foundationbørste i rose gold kollektionen, som jeg har gået og kigget lidt på, og jeg må sige, efter den her oplevelse kunne jeg sagtens finde på at købe den. Af alle de Nilens Jord børster som jeg har, er de her helt sikkert de mest luksuriøse. Hvis du står og skal købe nogle nye børster, vil jeg helt sikkert anbefalede de her, fordi de kommer ikke til at skuffe på nogen måde. Nilens Jord har virkelig efter min mening gjort et fantastisk stykke arbejde med dem.

De kan købes på Nilensjord.dk eller i Matas.

Nilens Jord – Silky Touch Eye Shadow No. 140 Soft Lavender

I dag skal vi snakke om en af de ting, som jeg har fået i julegave. En ting, som jeg ikke kan forstå, jeg aldrig har prøvet før. Som I nok har gættet, skal vi snakke om Nilens Jord Silky Touch øjenskygger. Det er en slags creme til pudder øjenskygger, og den har en lidt anderledes tekstur, som de selv beskriver som let, hvilket jeg vil give dem fuldstændig ret i. Den er lidt mere mousse end cremeret i teksturen. Soft Lavender minder om en taupe farve, som har en kold undertone, og man kan bruge farven til alt.

Jeg synes, den er utrolig nem at arbejde med. Første gang brugte jeg bare min finger til at blende den ud i kanten, og jeg tror aldrig, jeg har prøvet noget, der var så let og samtidig så rigtig fint ud. Den påføres også ganske let med en børste, så det gør ingen forskel, om man bruger sine fingre eller en børste til dette produkt.

Den kan bruges både tør og våd, og farven bliver en lille smule dybere, når den påføres våd. Det er ikke meget, men alligevel nok til at det kan ses.

Den har en rigtig fin pigmentering, som du godt kan bygge lidt op uden problemer, eller så kan man tilføje vand, som automatisk vil give en mere pigmenteret påføring. Jeg har brugt den både med  og uden primer. Den holder rigtig fint uden primer, men når man kommer til slutningen af dagen, er den blevet lidt svagere i farven, men kun en lille smule, hvilket ikke sker, når den er påført over en primer. Den kan godt give lidt glitter under øjnene, når man rammer de sidste timer af dagen, men det er ikke noget, som gør mig noget på nogen måde.

Jeg synes helt sikkert, det her er et godt produkt, og har set de har sådan en flot kobberfarve, som jeg elsker, så det kunne godt være, at jeg skulle ud og investere i sådan en, fordi de er virkelig gode,  og jeg kan godt lide den tekstur, som de har i forhold til decideret cremeøjenskygge.

Kan købespå Nilensjord.dk

Tomme Produkter #7

I dag skal vi snakke om tomme produkter og denne gang er det blevet til lidt af hver.

tomme-produkter-7

Veet Spawax stripless Wax Refill

Dette produkt er blevet et must hjemme ved mig, da jeg har det tilhørende smeltekar, og jeg elsker det meget højt. Det er helt sikkert et sommer must have produkt, hvis man godt kan lide at bruge voks. Der er ikke så meget at sige omkring det her produkt, andet end det virker, som det skal, det er lilla, dufter rigtig godt og er nemt at arbejde med.

De kan købes i Matas, Bilka og Føtex.

Paula’s Choice Clear anti-redness Exfoliation solution 2% Saliccylic acid

Jeg købte Clear linjen fra Paulas Choice, da min hud ikke ville, som jeg ville. I pakken fulgte dette produkt med. Det har en konsistens ligesom vand, og føles som en toner når man påføre det. Den skal dog ikke bruges som toner, men efter at man har brugt sin toner. Den tilføjer altså et fjerde trin renserutinen, men det er ikke noget, som gør noget, hvis du spørger mig. Det er en kemisk eksfoliering, der sker, når man påfører den. Den gør altså det, at den fjerner døde hudceller, uden at du skal stå og skrubbe huden. Derudover er den med til at behandle bumser, rense dine porer, bekæmpe hudorme og bekæmpe rødme. Dette er min anden flaske, og det er et produkt, som jeg har været rigtig glad for. Man kan godt se forskel på huden, når man bruger den, selvom man ikke mærker det, mens det er i brug og det ikke har nogen farve eller duft.

Den kan købes på www.lookfantastic.com 

Rodial dragon’s blood eye gel

Jeg fandt det her produkt på tilbud og tænkte, det må jeg bare prøve. Navnet her får helt sikkert produktet til at lyde sejere, end det nok er. Indpakningen er jeg helt vild med. Jeg elsker, at man skal trykke ned på toppen, og så kommer der creme op. På den måde får man heller ikke spredt bakterier i hele cremen ved brug, og den bliver heller ikke påvirket af luft og lys. Det eneste lille minus ved indpakningen er, at du ikke har nogen idé om, hvornår du er færdig med produktet. Det er en dyr creme og helt ærligt, så er den ikke mere fantastisk end en, der koster det halve. Det er en rigtig fin creme, og den fugter fint, men til den pris havde jeg håbet på, at man i det mindste kunne se en forskel på at bruge en creme og på ikke at bruge en creme. Der er ikke så meget andet at sige, end jeg vil ikke bruge mine penge på det her produkt igen, da man kan få ligeså meget ud af en creme, der er billigere.

Den kan købes i Matas og på  matas.dk

Elvital color – Vive Leave in

Jeg elsker de leave in balsam, som de laver fra Elvital. De gør det, de skal gøre uden at fedte dit hår. Håret bliver nemmere at rede ud og efterlades blødt, uden at de tynger håret. Den gule med det røde låg er også rigtig god. Indpakningen, synes jeg, er total godkendt, fordi du lige kan skimte igennem flasken, hvor langt du er med produktet. Spraynæsen virker også helt, som den skal og har et fint, jævnt spray, så det kommer ikke ud i klumper, som det nogle gange kan være tilfældet ved sprays. Produktet har en duft, men det ikke en, der bliver for meget.

Den kan købes i  Bilka og Føtex.

Nilens Jord  Bronzing Powder Matt no.520  

Jeg var på messe, hvor jeg fandt dette produkt til en lidt billigere pris end normalt, og så kunne jeg ikke sige nej, da jeg altid har elsket bronzer. Jeg ELSKER den! Det er sådan her, alle puddere burde være. Den er så nem at arbejde med, efterlader ikke striber i ansigtet, og den ser heller ikke orange ud på huden. Det er ikke fordi, pudderen føles decideret silkeblød, når du stryger fingeren igennem den, men når den rammer huden, så sker der helt sikkert noget. Jeg har flere cult bronzere, og jeg har ofte valgt den her over f.eks. Languna fra Nars, som er en ekstremt kendt bronzer. Jeg elsker indpakningen – helt klassisk og ikke noget som man kan sætte en finger på.

Den kan købes på Nilensjord.dk