Tag: natcreme

Hverdagens helte: Faktas Minirisk Dagcreme & Natcreme

Hver gang jeg er ude at handle og har lidt ekstra tid, smutter jeg altid lige forbi de forskellige butikkers egne hudplejemærker. Jeg har altid spekuleret på, om de cremer, der står på hylden foran mig til 25 kr., faktisk virker. Nu har jeg derfor sat mig for at prøve de forskellige mærker, som man kan finde i Fakta, Netto og Aldi. Jeg ved også, at Tanja har kigget på serien fra Rema 1000. I kan altså se frem til en hel serie om hverdagens helte (altså de produkter, man nemt kan få fingre i i sin normale hverdag). I dag starter vi med Minirisk fra Fakta. Serien er uden parfume og farve, og så er den svanemærket. 

Dagcreme 
Inde på Forbrugerråddet Tænk Kemi har dagcremen fået et A, da produktet er fri for en række problematiske kemikalier. Den indeholder ikke planteekstrakter, som kan give allergi, mistænkte hormonforstyrrende stoffer, miljøbelastende stoffer eller andre allergifremkaldende stoffer. Jeg har valgt at kigge på de første 5 ingredienser, selvom ingredienslisten ikke er mega lang, da de ofte udgør det meste af produktet. Vand, Olus Oil (Plante olie) som skal blødgøre huden. Dicaprylyl Carbonate en planteolie med en unik spredningsevne, som gør den nem at fordele på huden. Glyceryl Stearate En naturlig udvundet emulgator fra bæredygtig palmeolie. Hjælper med at regulere konsistensen af hudplejeprodukter. Bremser også tabet af fugt fra huden ved at danne en barriere på hudens overflade. Er også kendt for at blødgøre huden. Glycerin det er et naturligt fugtighedsbevarende og blødgørrende middel. Har en vidunderlig blødgørende og fugt-bindende egenskaber. I får lige en bonus, nemlig ingrediens nummer 6 som er Cetearyl Alcohol der er en vegetabilsk-udvundet fedtalkohol, der anvendes som en stabilisator og blødgøringsmiddel til huden. Den giver en fløjlsagtig og silkeagtig fornemmelse af huden, og derfor tørrer den ikke huden ud. Grunden til at jeg tog den med er for at nævne, at denne type alkohol ikke er en dårlig alkohol i hudpleje. 

Nu når vi har været igennem alt det tekniske, så lyder den her creme som om, at den er meget god, især på ingrediensfronten, men hvordan er den så at bruge? Som I kan se på ingredienserne, så er den her creme lavet til at blødgøre huden, og det gør den virkelig også. Konsistensen er dejlig nem at arbejde med. Den ikke for tynd, og den er heller ikke for tyk, så en god mellemting. Den er virkelig nem at smøre ud på huden, og den trænger dejligt hurtigt ind. Den virker rigtig fint under makeup, og min hud har været mere fugtet og blødere at røre ved, efter jeg er begyndt at bruge den her. Det eneste kæmpe minus er, at der ingen solfaktor er i, så derfor skal du lige have fingrene i et andet produkt med solfaktor, når du bruger dette produkt. Indpakning synes jeg er rigtig fin, det er ikke den mest fancy, men den virker og er lidt sød at have stående. 

Natcreme 
Natcremen har jeg ikke kunne finde inde på forbrugerrådet tænk kemi, men jeg har dog selv taget et kig på de 5 første ingredienser endnu en gang. De består af vand, Cocos nucifera Oil som er en finere form for kokosolie, Dicaprylyl Ether en ingrediens der hjælper med at blødgørere. Glyceryl Stearate er en naturlig udvundet emulgator fra bæredygtig palmeolie. Hjælper med at regulere konsistensen af hudplejeprodukter. Bremser også tabet af fugt fra huden ved at danne en barriere på hudens overflade. Er også kendt for at blødgøre huden. Sorbitol minder meget om glycerin og er en fugtgivende ingrediens, som hjælper med at tykne produktet, så det får en god konsistens. 

Endnu engang har vi fat i ingredienser, som er med til at fugte og blødgøre. Natcremen er også en rigtig fin creme. Det eneste er, at jeg ikke helt kan finde ud af, om det er den, der giver mig lidt knopper under huden på siden af næsen, eller om det er noget andet. Jeg har holdt pause med den i nogle få dage, og der synes jeg knopperne er forsvundet, men jeg også lige brugt en ny maske, så jeg er ikke helt sikker, men skal i hvert fald nok opdatere på instagram på et tidspunkt. Hvis vi ser bort fra det, så er det en god solid creme, som gør det, den skal. Den trænger dejlig hurtigt ind i huden og fedter ikke. 

Jeg vil helt sikkert anbefale begge cremer og til prisen af 24,95 kr hver, så tror jeg ikke rigtig at den here creme kan slåes. Hvis fugt er noget, du leder efter, så vil de her to produkter være perfekte for dig. De er billige, drøje i brug og nemme at få fat i. Så hvis du står og mangler en ny creme, så synes jeg, at du skal prøve dem her. Nej, de er ikke fancy og lover ikke en masse ting, men de virker præcis, som de skal, og så kan man jo ikke rigtigt klage. 

De kan købes i Fakta til 24,95 kr. 

Nivea Essentials Urban Skin Detox Night Cream

Nivea er et mærke, jeg altid vil forbinde med cremen i den blå dåse. Det er altid det produkt, jeg forestiller mig, når nogle nævner Nivea, men Nivea laver faktisk også mange andre produkter, har det vist sig. Senest har de lanceret en detox serie, som jeg vil mene ud fra reklamerne og designet, henvender sig mere til det yngre publikum, idet designet er holdt i grønne, mørke blå og hvide farver. Det er ikke en indpakning, der skriger luksus, men jeg kan faktisk meget godt lide den, og jeg synes, den er flot at have stående fremme.  

Seriens fokue er detox, hvilket betyder at cremen skal hjælpe med at holde huden frisk og ung, selvom man har et travlt og “vildt” liv. Den skal detoxe huden henover natten og efterlade den strålende, blød og sundere morgenen efter. Natcremen indeholder grøn te ekstrakt, antioxidant og hyaluronsyre, og så skal den give fugt i op til 48 timer.

Konsistensen er gele, hvilket gør, at den er meget let og ikke virker fedtet på huden. Den absorberes nemt og hurtigt, hvilket jeg virkelig godt kan lide.

Den indeholder parfume, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes, der er lidt for meget parfume i. Det er ikke en skarp duft, og den minder lidt om en spa duft, men der er bare for meget af den.
Jeg kan virkelig godt lide cremen, men den har måske ikke ligefrem forandret mit liv. Det er et godt, solidt produkt. Den gør det, den skal, fugter fint, og jeg vågner altid op med blød hud og har ikke oplevet at slå ud på grund af cremen.

Jeg kunne sagtens finde på at købe den her creme igen, og til 90 kr. så synes jeg faktisk, det er noget af et godt produkt, man får til billige penge.

Kan købes her 

Vinter Hudpleje Rutine’ 2018

Godt NYTÅR! Velkommen til 2018 #NewyearNewme #ellernoget

Så kom vi igennem julen, alt maden og nytårsaften. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at eksamensperioden også er ovre, men det må vente lidt endnu. I dag vil jeg dele de ting, jeg har ændret i min hudplejerutine, nu da vi er gået ind i de koldere måneder. Det har kun kort i december været helt nede, men selvom der ellers har været okay temperaturer, er her trods alt blevet koldere end resten af året.

Makeupfjerner + Rens
1.Trin starter med min Clinique Take The Day Off Cleansing Oil til at tage min makeup af med. Det er en olie, hvilket hjælper mod at huden tørrer ud – især når man som mig renser sin hud to gange.  

2.Trin er min elskede Origins Checks and Balances Frothy Face Wash. Jeg er som sagt i gang med anden tube af denne, og jeg elsker den stadig. Den er utrolig god til kombineret hud, og selvom mine kinder kan blive virkelig tørre, tørrer denne med ikke ud, ligesom den heller ikke fedter de fedtede områder mere.

Toner
3.Trin er et produkt, jeg startede med at bruge som teenager, nemlig Cliniques Clarifyin Lotion 2. Det er et af deres klassiske produkter, som der har været meget delte meninger omkring online, og jeg ved også, at Tanja ikke tidligere har været begejstret (forhåbentlig kommer der snart en opdatering fra hende baseret på hendes lækre Clinique julekalender). Jeg må dog sige, at jeg virkelig har set en forskel på min hud, efter jeg er begyndt at bruge denne igen. Duften er skrap, men den virker bare på min hud uden at tørre den ud.

Natcreme + Dagcreme + Vinter trick
4.A. Trin  ændrer sig lidt, alt efter om det er dag eller aften, og det er også her, jeg har implementeret mit vinter trick i min hudplejerutine. Hver anden aften bruger jeg Alpha-H Liquid Gold, som er en toner i konsistensen, men den hjælper med at bekæmpe fine linjer, rynker, hyper-pigmentering, solskader, acne, ar og bumser. Det er et produkt, som jeg har haft mine øjne på i længere tid, og efter jeg begyndt at bruge det, har jeg set en forskel i min hud. Mine urenheder er der ikke lige så ofte, og hvis de endelig dukker op, hjælper den hurtigt med at få dem til at forsvinde igen. Jeg påfører den, som sagt, hver anden aften, og hvis min hud ikke føles tør, påfører jeg ikke min natcreme efter. Synes jeg, min hud føles tør, gør jeg selvfølgelig.

Når jeg ikke bruger Alpha-H Liquid Gold, bruger jeg en natcreme, Garnier Skin Active Moisture Bomb natcreme. Jeg er snart færdig med den og kan ikke finde den nogle steder, hvilket er en skam, for den er faktisk utrolig god.

4.B Trin er det trin, hvor mange nok vil tænke, det er lidt urealistisk, men jeg skal også op og afsted på universitetet tidligt, og til trods derfor har jeg fundet tid til det her i min rutine. Før jeg påfører min elskede Formula 10.0.6 Picture Perfect Day creme, bruger jeg nemlig Origins Drink Up Mask 10 Minute i 10 minutter. En ansigtsmaske om morgenen? Maria, NEJ! Bare fordi man har maske på, betyder det jo ikke, man skal sidde musestille, så jeg bruger tiden på at børste tænder, redde seng, find tøj frem – nogle gange tager jeg det endda på, mens jeg stadig har masken på, men så er jeg også modig. Der er en masse ting, man alligevel gør om morgenen, som man ligeså godt kan gøre, mens man har en maske i ansigtet. Efterfølgende tager jeg masken af med en våd vatrondel og tørrer efter med en tør vatrondel, inden jeg påfører min dagcreme, og jeg siger jer, min foundation ligger så flot på denne base, fordi min hud er ordentligt fugtet. Masken gør heller ikke, at huden fedter, for ellers kunne det jo selvsagt ikke fungere. Det her er min rutine hver anden eller tredje dag, og det er noget nyt, jeg forsøger – hvorfor kommer jeg ind på i næste uge.

Udover dette bruger jeg også en dybderensende maske to gange om ugen – gerne L’Oréal Clay maskerne, som vi så mange gange har snakker om på bloggen.

Til slut vil jeg lige nævne, at når jeg skriver, et produkt har gjort en forskel, så har jeg indført det alene og holdt alle andre produkter i min rutine konstante, så jeg ved, at det er det nye produkt, der har gjort forskellen.