Tag: Nars

Mine top 5 læbestifter til efteråret

Lidt i tråd med sidste uges indlæg, hvor jeg slog fast, at alle kan gå med læbestift, vil jeg i dag dele mine yndlingslæbestifter til efteråret. Jeg har sagt det før, og nu kommer det igen; jeg er ikke en person, der generelt giver ret mange fucks. Hvis jeg vil have skrigpink på i november, så gør jeg altså det. Dog ved jeg, at det ikke er alle, der har det sådan, og vi kommer nok heller ikke udenom, at der nok er nogle farver, der passer bedre til efteråret end andre.

Mine læbestifter i indlægget her, synes jeg, passer rigtig godt til min kolde hudtone. Det betyder dog ikke, at personer med en varm hudtone er doomed i efteråret. Du kan sagtens finde en lignende farve eller måske en nuance eller to fra, som har en helt anden undertone. De varmere hudtoner bør måske styre udenom nogle af de mørkere farver, som jeg deler i indlægget her, men I har så muligheden for at vælge nogle lidt varmere, rødlige farver (tænk mahogni).

De farver, som jeg vil sige, er typisk efterårsagtige, når man kigger på de kollektioner, der bliver lanceret i efteråret, men også når jeg egentlig bare tænker på efteråret, er de lidt mørke farver; de lilla, de bærfarvede, de røde og de brune. Det var ikke nemt kun at finde 5 stk., men hvis jeg ikke begrænsede mig, skulle I læse et indlæg om 100 forskellige læbestifter, og det er vidst næppe til gavn for nogen. På grund af min lyse hud elsker jeg efterårets farver. Hvor de varmere hudtoner måske har en fordel i foråret og om sommeren, så er det altså efterår og vinter, hvor de kolde hudtyper kommer til deres ret.

Nars Pure Matte Lipstick i Volga

Det her er den mørkeste læbestift, jeg ejer, og den er så smuk, selvom det måske ikke lige er hverdagsfarven for de fleste. Farven er bordeaux med en klar blå undertone, som gør, at den virkelig ”popper” på helt fin, bleg hud. Jeg bruger den både til hverdag og fest, men hvis man synes, det er lige modigt nok, så kan man jo nøjes med at bruge den til arrangementer om aftenen. Det er den faktisk helt perfekt til, fordi formularen er lidt tør (uden at være ubehagelig på læberne), så den holder fint en hel aften, selvom farven dog godt kan falme lidt.

 

Tom Ford Lip Color i 27 Bruised Plum

Maria og jeg har brugt pinligt mange penge på makeup de sidste mange år, men det her, det må så absolut være den bedste investering. Hold op, jeg elsker den. Som navnet indikerer, er det en mørk blommefarve, og så skinner den lidt. Teksturen er blød og cremet, hvilket er yderst sjældent for læbestifter, der samtidig kan holde en hel aften. Hvis du vil læse lidt mere detaljeret om den, så har jeg skrevet om den tusinde gange før bl.a. her.

 

Rimmel Lasting Finish Lipstick i nr. 30

Med denne farve går vi fra de lilla/bærnuancer til de lyserøde, for man kan heldigvis godt gå med ”lyserød” selvom det er efterår. Hvis man kigger på denne i Matas, så vil man nok synes, at både farveindikatoren i bunden og selve læbestiften ser mere blommefarvet ud end lyserød, men jeg lover jer, når den kommer på, bliver den nærmest mørk fuschia i farven. Det er altså en mørk pink med klar blålig undertone, der rammer læberne. Teksturen er blød og cremet, og derfor skal den også påføres lidt oftere, end de andre på listen her, men jeg synes ikke, det gør noget, fordi den er så flot – og farven er måske nemmere at gå til til hverdagsbrug for mange. I kan læse mere om den (og to andre i samme serie) her. 

 

MAC Matte i Diva

Nu begiver vi os over i de røde farver, som er rigtig flotte og klassiske hele året rundt, men særligt her i efteråret, hvor tøjet bliver lidt mørkere og huden lidt lysere. Denne farve er nok det, mange vil tænke på som en aftenrød; meget mørk, meget moden og meget, meget klassisk. Jeg synes, den er afsindigt flot, og så holder den også rigtig godt på læberne grundet sin mørke farve. BONUS! Hvis man ikke vil kaste pengene efter en læbestift fra MAC lige nu, så kan jeg anbefale Maybelline Color Sensational matte i 975 Divine Wine. Farven er stort set identisk (jeg kan i hvert fald ikke se forskel med det blotte øje), hvis I ser på billedet ovenfor.

 

Sephora Cream Lip Stain i 01 Always Red

Nu er vi for alvor i de røde farver. Det bliver vist ikke mere rødt end denne postkasserøde fra Sephoa. Jeg har snakket om den et hav af gange herinde før, fordi den falder 100% i min smag rent farvemæssigt – ikke for varm og ikke for kold til at være rigtig postkasserød, den holder godt på læberne og så er den tilmed også forholdsvis billig. Den kan tørre lidt ud, men det er ikke noget, lidt læbepomade ikke kan fikse.

Concert makeup Taylor Swift Edition [ENGLISH]

If you aren’t following us on Instagram (you totally should though!) then you won’t know, that I went to a Taylor Swift concert in London this past weekend. I can only recommend going to one of her shows, as every show exceeds the last one. This past weekend was the best concert ever! I could go on about the concert forever but we are here to talk about the makeup that I wore to the concert. A Taylor Swift concert is definitely one of those types of concerts where it’s appropriate to dress up and be a bit extra, you know? That’s just the vibe of the scene!

Thinking of Taylor Swift, a classic red lip immediately comes to mind even though she has changed it up for this tour. I still wore a classic red lip which I would normally pair with a golden glitter eye but this time, I was feeling something different.

Eyes

I started out by applying my Essence I Love Colour eyeshadow base and added my waterproof Gosh eyeshadow stick in the colour Love that Pink on top, blended the edges with a brush and it all kinda melted into the skin. On top I added a small, classic winged liner so the overall look wouldn’t become too much. For the winged liner I used my Kat Von D Tattoo Liner in Trooper. For my lashes I applied a couple of coats of the Clinique Fit Workout 24-hour mascara in order to make my lashes more dramatic than usual. That’s it for the eyes. I wanted to keep it fairly simple and do something that wouldn’t take too long though a winged liner can cause enough trouble on its’ own. I did it on the first try so I was proud of myself for that.

For my brows I used the L’oreal Paradise Pomade Extatic, and I topped it with the Defining brow gel 001 from Gosh.

Face
As my base I used the Clinique Beyond perfecting foundation + concealer. I applied a thin layer and added extra coverage to the places that needed it. The heavier the makeup, the more likely it is to melt off during the event so I wanted to keep things light. I topped the foundation with Kat Von D’s Translucent setting powder. To add some colour to my face, I used the Inglot HD sculpting powder in 502. For blush and highlighter I used the Too Faced Sweet Peach Glow palette. The highlighter is so pretty when you use the right brush with it! The blush gives a bit of colour, but not too much, which I like. I set the look using Revlon’s Photoready prep, set, refresh mist, which I actually ended up buying in London, as I had forgotten mine at home and I liked the spray on this one. It has a beautifully fine mist.  

Lips
There’s not too much to say here. I made sure to moisturise my lips throughout the day as well as when I started my makeup. I lined my lips with NYX slide on, glide on, stay on & definitely a turn on waterproof colour lip liner in Red Tape, and I topped it with my favorite red lipstick, the Nars Velvet Matte Lip pencil in Dragon Girl.  

Tips
I always start with the eyes before doing anything else. That way mistakes are easy to correct and clean (especially when doing winged eyeliner) without it showing on the skin. For the same reason I also applied my lip liner before applying makeup to my face, as red can be hard to clean up with no signs on the surrounding skin. When it comes to the face, I apply the foundation and then do my brows to allow the foundation to set before applying powder on top. I feel like the application of powder is nicer looking this way. Finally, I set the look using the setting spray before applying my lipstick. With the lipstick I apply one coat, let it dry, blot, and then apply the final coat.

I really liked my finished look. It was effortless and easy to do, and I managed to not get red lipstick everywhere so that was a success in itself. The look stayed on well even though there was a lot of dancing, singing, and jumping (did I mention it was the best concert ever? Did I? Really?). Anyway, I thought this look was worth sharing, and I would love to hear what you wear when you go to concerts? Do you switch it up or do you have a go to?

Sleek Blushes

Det skal handle om blushes i dag – mere præcist blushes fra Sleek. Til dem der ikke ved det, er Sleek et britisk mærke, som bliver ved med at vokse og komme ud med rigtig mange gode produkter. Jeg har købt nogle produkter fra dem og har ikke været utilfreds endnu. I min samling har jeg nogle trios samt en enkelt single blush, og det er dem, jeg vil skrive lidt om i dag.

Sleek 1

Fælles for dem alle er, at de har en meget pudret konsistens ud – det mener jeg dog ikke på den dårlige måde, idet pudderet ikke flyver rundt, når man sætter børsten ned i dem. Jeg mener blot, at pudderet ikke er så fint, at det nærmest føles cremet, når man rører dem. Selvom de alle holder rigtig godt, så oplever jeg dog alligevel at måtte påføre dem igen, hvis det er en særlig lang dag/aften-nat.

Indpakningen passer rigtig godt sammen med mærkets navn, idet den er sleek. Derudover er der tale om helt sorte trios med et mat finish hvorpå logoet er skrevet i sort glans. Inden i er der et spejl, hvilket sammen med den kompakte indpakning gør, at produkterne er gode at rejse med.

Antique  142

Antique 142

Jeg vil starte med den eneste single blush, jeg har. Det er blush nummer 142, som hedder Antique, og som er en limited editon blush, men de har den stadigvæk på deres hjemmeside, så den er til at få fat i. Det er en støvet, antik, rosetonet blush med sølv glitter. Her bør det slås fast, at der virkelig er glitter i, og det er lidt for meget til min smag, da man hurtigt kan komme til at ligne en diskokugle. Farven er dog virkelig unik og ses ikke særlig ofte, hvorfor jeg gik igennem en periode, hvor jeg var virkelig besat af denne blush og det sarte look, den giver kinderne. Den er et rigtig godt bud, hvis man er på udkig efter noget unikt og samtidig ikke har noget imod, at der er glitter i ens blush, som bliver siddende længe. Man får 8g, hvilket er lidt mere produkt, end man får i trioerne.

Kan købes her til 45 kr.

Pink Lemonade 369

Pink Lemonade

Den her er en smule anderledes end de tre andre trioer, da den har en cremeblush i midten. Først er der farven Pink Mint, som er en koldtonet pink med glitter i, midt i er farven Macaroon, som er en mellemtonet lyserød i cremeformular, og til sidst er der en mørk lyserød med glitter i, Icing Sugar. Det største problem ved denne trio er, at der nemt efterlades pudder i cremeblushen, hvilket desværre betyder, at cremeblushen ikke forbliver mat. Derudover har cremeblushen en lækker smidig konsistens, som er nem at arbejde med. Alle farverne i denne trio giver en rigtig flot, kølig og frisk farve på kinderne, hvilket gør, at jeg synes, den egner sig godt til en lettere, frisk og sommeragtig makeup. I den her får man kun 17g produkt i forhold til 20g i de andre.

Lace 367

Lace 367

Vi fortsætter med sommerfarverne. Lace består af 2 matte blushes og én med glitter. Sammenlignet med Pumpkin (nedenfor), kan man sige, at der er en smule neonfarve over denne palette, da de to paletter er inden for samme farveskala, men denne er klart lysere/klarer i farverne. Paletten indeholder først Chantilly, der er en mat, sart fersken/orangefarve. Ved siden af den finder man Guipure, der minder lidt om cultblushen Orgasm fra Nars – denne er dog en smule mere lyserød i farven. Guipure er den eneste i trioen, der indeholder glitter, hvilket ser naturligt ud på kinderne, således at man kan undvære highlighter. Den sidste farve er Crochet, som er en mat, koralfarve. Farven er rigtig flot men meget intens, og man skal derfor være lidt varsom, når man påfører den.

Nars Vs. Sleek

Pumpkin 363

Pumpkin

Med denne palette vil jeg sige, at vi bevæger os mere over i nogle efterårslignende farver (husk dog på at der ingen regler er, og du kan gøre præcis, som du ønsker). Også denne trio indeholder to matte og én glitter blush. Den første farve er P Pie, som er en rødlig farve med sølv glitter. Den skaber et rødmende look på kinderne, og det siger næsten sig selv, at man igen skal være lidt varsom ved påførelsen, så det ikke bliver for meget. I midten ses Squash, som er en ren, nedtonet lyserød farve, og til sidst ses Lantern som er en nedtonet orange farve.

 

Sugar 364

Sugar 2

Det her er den mørkeste af de 4 trioer, jeg har. Den består også af to matte og én med glitter. Den første farve er Demerara, som er en flot, mørk vinrød farve, som man typisk ser mange have på læberne i de koldere måneder – det elsker jeg i hvert fald selv på den tid af året. På kinderne er farven flot og dyb, og den virker mere naturlig, end man lige skulle tro. Den næste farve er Muscovado, der måske ikke ser ud af meget, men når den kommer på huden, er den rigtig flot. Mange vil nok se den mere som en bronzer, men den røde undertone gør, at den udgør en flot blush. Hvis man går efter et mere bronze look, kan man med fordel placere den lidt højere oppe på kinderne, end man traditionelt vil gøre med en blush. Den sidste farve er Turbinado, som er en brændt, orange farve, der ligesom den forrige også giver kinderne et varmt look.

Konklusion

De er alle sammen nogle rigtig flotte blushes, og de er nemme at arbejde med. Man kan nemt starte forsigtigt ud og derefter bygge farven op, som man har lyst til. Det glitter, som er i dem, er ikke voldsomt (undtagen i Antique), men man kan godt se, at det er der.

En af de ting, som jeg virkelig godt kan lide ved trioerne, er, at du kan mikse og matche, som du vil. De er så nemme at tage med ud at rejse, og de kan holde til noget på grund af den indpakning, de har. De har fuldendt det hele med det ”store” spejl, som bare gøre dem endnu bedre at tage med ud at rejse.

De kan købes på  Sleeks hjemmeside til  102 kr  eller på makeup-online.dk til 110 kr, hvor de lige nu giver 15% med koden: sleek15 og den gælder indtil d.22/05/16. 

Nars Smudge Proof Eyeshadow Primer

Nars Primer

En af de ting, som hænger rigtig godt sammen med øjenskygge og fedtede øjenlåg, er øjenskyggeprimer. Det er en af de ting, som jeg altid har med mig, og som jeg ALTID bruger, når jeg bruger øjenskygge. Det, en øjenskyggeprimer gør, er, at den hjælper med at holde på øjenskyggen, så den ikke forsvinder i løbet af dagen. Den kan selvfølgelig ikke gøre din Wet and Wild øjenskygge til en Tom Ford, men den kan hjælpe den rigtig godt på vej. Den primer, som vi skal snakke om i dag, er Nars Smudge proof eyeshadow primer. De siger selv, at den skal forlænge øjenskyggens levetid på øjnene, og at den maksimerer farven af øjenskyggen. Jeg vil give dem helt ret i, at den forlænger øjenskyggens levetid på øjnene, og så giver den en rigtig fin base at lægge øjenskygge på. Jeg vil dog sige, at jeg ikke synes, den maksimerer farven af øjenskyggen – den kan hjælpe den på vej, men man skal ikke forvente, at en lys, svag farve pludselig bliver klar og tydelig.

Selve produktet er hvidt, når man tager det ud af tuben, men det bliver gennemsigtigt og mat, når man påfører det, og man skal derfor ikke forvente, at den går ind og dækker den farve og de blodkar, som ens øjenlåg naturligt har. Produktet kommer i en hvid tube – meget klassisk Nars – med mat, sort låg. Selve børsten ligner den, som vi kender fra lipgloss. Jeg kan godt lide indpakningen, da den er nem at bruge, og man har mulighed for at være præcis med den lille børste/fod. Det er dog svært at vide, hvornår man er færdig med produktet, fordi man ikke kan se igennem indpakningen, men jeg kan oplyse, at man ikke løber tør inden for de første par måneder. Jeg synes, sådan en tube holder rigtig længe, selvom det selvfølgelig afhænger af, hvor meget man bruger. Det bedste er nok, at produktet ikke ændrer sig med tiden og tørrer ud. Jeg har haft min et stykke tid, og den er stadig ligeså god, som da jeg først købte den (selvom jeg altså har brugt den!)

Jeg kunne sagtens finde på at købe dette produkt igen, men jeg vil dog også tilstå, at jeg har prøvet en, der var billigere, og som var ligeså god. Stod valget imellem Urban Decays Primer Potion og denne, ville denne vinde big time.

Den kan købes på lookfantastic til 187kr 

 

I’ve got that red lip, classic thing that you like

Red Lips1

Selvom jeg mener, at man sagtens kan bære røde læber hver dag, så kommer jeg ikke udenom, at det er mere brugt i årets sidste måned. Med julens fester lige på trapperne vil vi her komme med vores bud på den perfekte røde læbe (samt et bud til de der ønsker et hint af farve uden for meget pang).

Når det kommer til at lægge rød læbestift, er det altid en god idé at sikre, at du starter ud med smidige og bløde læber, da farven ellers kan sætte sig i sprækkerne. Det er selvfølgelig altid en risiko, men det er tydeligere ved kraftigere farver. For at sikre bløde læber, kan man benytte en læbe scrub eller børste læberne med en blød babytandbørste til at skrabe det døde lag af. Derudover kan man fugte læberne med et tyndt lag læbepomade, inden man tager læbestift på.

Skal læbestiften holde hele natten, anbefaler vi at man bruger en lip liner. Først til at tegne læbekanten op, da man derved sikrer, at læbestiften ikke flyder ud omkring munden, og dernæst til at fylde læberne ud med, da dette vil få læbestiften til at holde længere og gøre farven mere intens. Vores fortrukne lip liner er Velvet Touch Lip Liner fra Gosh i ”Simply Red.” Den er nem at have med at gøre og nem at spidse. Derudover har den en flot rød farve, som holder længe uden at udtørre læberne.

Sephora Cream Lip Stain ”Always Red”

2015-12-12 21.40.28

Her er vi ude i en dyb, intens rød med stort R – det klassiske valg, hvis du ikke er farveforskrækket og min personlige favorit. Farven er varm uden at blive for gylden, så den passer til alle hudtoner og får ikke tænderne til at se gule ud. Normalt kan flydende læbestifter være svære at styre, men da denne er en lip stain, tørrer den på læberne, hvilket forhindrer den i at flyde ud. Den tørrer til et semi-mat, nærmest fløjlsagtigt look, som holder i timevis (det kan dog falme lidt, hvis man drikker eller spiser).

En lille sidebemærkning: læbestiften dufter forholdsvis kraftigt. Jeg har forsøgt at sætte en finger på duften igennem længere tid, men jeg kan ikke ”genkende” den. Den dufter ikke dårligt, og duften har ikke generet mig, men hvis man er sart, bør man have det in mente.

Den forhandles kun hos Sephora.

Nars Velvet Matte Lip Pencil ”Dragon Girl”

DSC02258 (1)

Denne er knap så intens og klassisk i farven, men er med sin kirsebærrøde farve og lyserøde undertoner nemmere at have på, hvis man ikke er vant til at gå med læbestift, og så klæder farven alle hudtoner. Den er et godt alternativ, hvis man er vant til røde læber og gerne vil prøve noget nyt til julens mange fester. Basen er blå, hvilket giver den fordel, at læbestiften får tænderne til at syne hvidere. Da vi har at gøre med en læbe blyant, er den nem at arbejde med og et sikkert valg, hvis man er ny indenfor læbestiftfeltet. Et lag er nok til at dække læberne og give dem en klar mat (som navnet antyder) farve, der holder længe – dog kan den løsne sig lidt, hvis man spiser eller drikker meget.

Dette er Marias go-to røde læbe, og hvis det ikke er nok til at overbevise dig om, at du må eje den, kan vi oplyse, at Taylor Swifts klassiske røde læber eftersignede også skulle være denne.

Den kan købes på lookfantastic.com til 193 kr. eller i Sephora.

Dior Addict Extreme nr. 829 ”Sunset Boulevard”

IMG_0092

Jeg har erfaret, at denne kan være svær at finde, men jeg har taget den med alligevel, fordi den blege rødlige farve i sig selv er et godt budt. En farve som denne er det sikre valg, hvis man ikke er vant til at gå med læbestift men stadig ønsker lidt farve. Farven er et par toner mørkere end mine naturlige læber, men kan bygges op gennem flere lag. Modsat de to andre er der tale om en traditionel læbestift, der er cremet og svagt pigmenteret, som efterlader et slør af farve på læberne, uden det bliver iøjnefaldende. Derudover er der en del shine i læbestiften, som gør, at den er mere behagelig at have på (specielt hvis man er ny indenfor læbestift).

Specielt ved denne fra Dior (skulle man være heldig at støve den op et sted) er, at den består af voks og olier, som både plejer læberne og efterlader dem bløde og smide. Det gør også, at den føles som en læbepomade, når man har den på, uden at man behøver bekymre sig om, at den flyder ud eller forsvinder. Holdbarheden er dog en anelse kortere end på de forrige to, men til gengæld er den nemmere at lægge, fordi den er mindre pigmenteret, så det gør mig ikke så meget at skulle lægge et nyt lag på i løbet af dagen.

Redlips2