Tag: Miljø

Mærkaterne på dine produkter

Du har garanteret lagt mærke til, at der ofte er en masse forskellige markeringer på dine produkter uanset om det er en shampoo, en creme eller makeup, du står med. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt har gået så meget op i dem tidligere, udover at jeg har vidst, de var der, men i takt med at jeg prøver at blive en mere bevidst forbruger, er det en af den slags ting, jeg føler, jeg er nødt til at få styr på, Og så kan jeg jo passende oplyse jer samtidigt!

Holdbarhed

Denne lille krukke har vi været igennem. I kan læse indlægget her. Kort sagt er det tallet skrevet i den lille krukke, der er afgørende for, hvor længe produktet kan holde sig, efter det er åbnet. Det kan være en god idé at være opmærksom på det, fordi produkter, der indeholder vand, kan danne svamp, når de kommer i kontakt med luft. Man kan gøre op med sig selv, hvor vigtigt, det er. Jeg skal i hvert fald være den første til at tilstå, at særligt min makeup får lov til at ligge længere, end mærket indikerer, det bør, hvis der ikke er nogle tegn på, at det er blevet for gammelt. Her hentyder jeg til konsistens, farveintensitet og duft.

Svanemærket og EU-blomsten  

De her mærker er nogle, som får stigende opmærksomhed lige nu, og det skyldes, at det er mærkerne, der angiver et produkts samlede miljøbelastning i hele dets levetid. For at kunne opnå et (eller begge) af disse mærker, skal produktet have en lav miljøbelastning fra råvare til produktion, brug og bortskaffelse. Derfor vil mærkerne ofte også være at se på produkter, der har en lang holdbarhed, således at færre produkter går til spilde på den måde. Samtidig er der krav til de kemikalier, der anvendes både i forhold til vores sundhed og miljø. Svanemærket er det nordiske miljømærke, hvorfor det kun er at finde på nordisk producerede produkter (mindre transport = endnu bedre for miljøet), mens EU-blomsten er det europæiske miljømærke.

Ecocert

Ecocert er en international organisation, der inspicerer produkters miljøbelastning. For at opnå mærket skal produkterne være produceret under og fra vedvarende, miljørigtige resurser, ligesom det skal være fri for hormonforstyrrende stoffer, parabener, silikone, syntetisk parfume eller farve og dyreprodukter (dog med undtagelse af naturligt producerede dyreprodukter som mælk og honning). 95% af ingredienserne skal være naturlige ingredienser, og indpakningen skal være bionedbrydelig eller genanvendelig. Dette er fælles for begge af de to Ecocert mærkninger; Ecocert Organic Cosmetic og Ecocert Natural Cosmetic. Det, der adskiller de to mærkninger, er, at Ecocert Organic Cosmetic stiller krav om, at minimum 95% af ingredienserne er plantebaserede, samt at mindst 10% af ingredienserne (målt i vægt) skal være økologiske. Ecocert Natural Cosmetic stiller krav om, at minimum 50% af ingredienserne er plantebaserede, samt at minimum 5% af ingredienserne (målt i vægt) skal være økologiske.

Astma og allergi – den blå krans 

Den velkendte blå krans er etableret i Danmark, men den har haft så meget succes, at den i dag er international. Det i sig selv er da lidt sejt, ikke? Den er stiftet af Astma-Allergi Danmark, og den skal netop vejlede forbrugere om produkter, der er allergi-sikrede. Derfor gives den til produkter, der ikke indeholder kemikalier, der baseret på forskning kan give allergi så som parfume og farvestoffer (medmindre de er nødvendige for produktets funktion som f.eks. i makeup, men selv da skal farverne leve op til de øvrige krav for at få mærket).   

Leaping bunny

I EU må man ikke teste kosmetik eller kosmetiske ingredienser på dyr, ligesom man heller ikke må importere produkter, der er testet på dyr, så på den måde er vi på sin vis sikret i forhold til de produkter, der er at finde på hylderne herhjemme. Men hvad så når vi rejser? Det er her Leaping Bunny bliver vigtig. Det er nemlig det internationalt anerkendte mærke for kosmetiske produkter, der ikke er testet på dyr, som også inkluderer at ingredienserne ikke er testet på dyr.

Not Tested on Animals

Nu er vi snart ved at være derude, hvor det bliver svært at bunde. Dette mærkat er lavet af australske, Choose Cruelty Free, og det anvendes derfor primært på australske produkter for at signalere, at de ikke er testet på dyr.

PETA’s Curelty Free

Ligesom de to forrige er PETA også en international organisation, der sætter standarder for dyrevelfærd ved at markere produkter som cruelty free. Når man opnår PETA’s Cruelty Free mærke, betyder det, at ingredienser, formularer eller det færdige produkt ikke er testet på dyr.

Vegan/vegansk

Denne har jeg også været igennem, og det kan I læse mere om her, men kort sagt betyder det, at ingen dyr er anvendt i produktionen af produktet.

Det er de mærker, jeg har kunnet finde på mine egne produkter, så det kan nemt være, jeg har udeladt nogle. Hvis der er en mærkning, jeg har glemt, må I endelig skrive til os!

Genbrugsrondeller

Det er ved at være noget tid siden, jeg skrev et indlæg om, hvordan vores forbrugsvaner påvirker miljøet. Jeg skrev, at jeg ville prøve at ændre mine vaner og derved mindske mit fodspor på miljøet. Første skridt på vejen (i min beauty rutine) har været at anskaffe mig disse genbrugsrondeller, som man kan bruge i stedet for vatrondeller. De er bedre for miljøet, fordi vi mindsker affaldet og brugen af plastik, men samtidig skulle de også være bedre for os, fordi de vatrondeller, vi oftest finder i supermarkeder og lignende, kan indeholde plastik. Det tror jeg ikke, der er mange, der er klar over.

Jeg må nok indrømme, at jeg var noget skeptisk fra start. Det svarer jo til at bruge en gammel t-shirt eller et halstørklæde til at fjerne makeup, og jeg kunne forestille mig, at de bare ville absorbere produkterne fremfor at fjerne makeuppen – måske ville de endda blive plettet efter makeuppen, og sådanne pletter ville garanteret være umulige at fjerne igen.

Efter at have prøvet dem, må jeg tilstå, at jeg havde lidt ret. De absorberer nemlig produkterne, men dog ikke så hurtigt, at jeg ikke kan nå at fjerne makeuppen, før produktet er væk, og det er jo det vigtigste. Normale vatrondeller absorberer jo også produkterne, kan man sige. Med hensyn til pletterne, så oplever jeg, at de bliver plettede. Jeg startede forsigtigt ud med den mørkeste rondel, jeg har, men selv den blev misfarvet. Det er egentlig ikke som så makeup, der sidder tilbage men nærmere selve renseprodukterne. På den måde kan det sammenlignes lidt med vaskeklude, som jo også bliver plettede, men når de er vasket, betyder det jo ikke, de ikke er rene.  

Det, at de bliver plettede, gør faktisk, at jeg tænker ret meget over bakterierne på dem. Jeg ved godt, de skal rense og rengøre, men mon ikke der sidder nogle bakterier tilbage, som først går af i vask? Jeg har derfor været lidt varsom i forhold til at bruge dem igen og igen inden vask, men de gange jeg har gjort det, har jeg ikke mærket forskel, og min hud er heller ikke blevet mere uren af det. Det kan selvfølgelig løses, ved at man køber mange af dem, så man har til en hel uge/to uger/en måned ad gangen, inden man så kan vaske dem alle sammen. Det er ikke noget, der skræmmer mig helt vildt, da der findes en del produkter på markedet, som kan genbruges flere gange inden vask.

Udover at de bliver plettet i den periode, man bruger dem, så har jeg ikke oplevet nogen mærkbar forskel i forhold til almindelige vatrondeller. De kan, overraskende nok, sagtens fjerne min makeup, og jeg skal ikke bruge mere makeupfjerner, end jeg vil gøre med en almindelig vatrondel. De fungerer altså langt bedre, end jeg havde turde håbe på, og jeg er enormt positivt overrasket. Selvfølgelig er det lidt underligt på en måde at stå der og fjerne makeup med en hæklet rondel, men jeg tror ikke, det er rondellens skyld, men nærmere at jeg er vant til vat. Jeg vil også sige, at de faktisk er mindre absorberende end vat, på den måde, at man jo kan hælde produkt mellem trådene. Det er ikke helt gennemtænkt, men konceptet fungerer fint, og jeg har fået mod på at prøve flere slags rondeller. 

Hvis jeg skal nævne én ting, som bekymrer mig lidt, så er det hvor længe de reelt set vil holde. Mine er rigtig fine og hæklede, men jeg kunne godt være lidt bange for, at trådene bliver løse over tid, hvis det giver mening? Det er ikke noget, jeg har oplevet endnu, og jeg er faktisk enormt positiv omkring hvor meget gnidning, de holder til, så det er noget, jeg må bedømme over tid. Jeg er så positivt overrasket, at jeg fortsat vil bruge rondellerne – andet kan jo ikke betale sig, nu hvor jeg har købt dem, og de kan bruges igen og igen.

Jeg har købt mine hos RAA på Godsbanen i Århus. Der kan man købe 3 stk. for 40 kr., hvilket jo er noget mere end en pakke vatrondeller, men til gengæld er det bedre for miljøet, og man kan jo bruge dem igen og igen, så man når at tjene pengene hjem. Hvis man ikke lige bor i nærheden, er der ret mange steder online, hvor man kan købe lignende produkter – nogle ligner endda vatrondeller meget, idet de er sammensat af stof og ikke hæklede som mine.

Miljøvenlig beautyrutine

I dag er det to uger siden, der udkom et indlæg omhandlende, hvordan vores beautyvaner påvirker vores miljø. Hvis det ikke stod klart dengang, så understreger jeg det lige: jeg er så bange for vores miljø, og jeg vil lære at gøre en forskel. Det er måske ikke alle steps, jeg er klar til at gøre på nuværende tidspunkt, men jeg synes, det kunne være sjovt at undersøge, hvordan en helt miljøbevidst beautyrutine kunne se ud.

 

Indpakning

Hvis vi skal starte i det helt små, så skal man kigge på indpakningen, for hvis man vil gøre noget rigtig godt for miljøet, så er det at droppe plastik. I stedet  for plastik kan man vælge produkter, der forhandles i glas, metal eller papir, da dette er langt mere genanvendeligt end plastik. Her kunne Lush, som vi tidligere har nævnt en del gange, være et rigtig godt bud, idet en stor del af både deres hårpleje, kropspleje og ansigtspleje blot er indpakket i papir eller små metaldåser. Nogle af deres produkter kommer i plastikbeholdere, og selvom det ikke er den bedste løsning, så er 90% af deres plastik genanvendt, og man er derfor med til at give nyt liv til noget, der allerede er produceret – det er ikke helt skidt. Selvfølgelig er der den hage ved Lush, at det skal importeres, og det mest miljørigtige vil derfor være kun at købe Lush, når man alligevel er ude at rejse (at rejse er ikke miljøvenligt, det ved jeg, men det er nu engang noget, som det moderne menneske ikke er meget for at undgå). Ønsker man derimod at købe ”lokalt,” så er jeg online faldet over mærket Isangs, der også har en butik i København, hvor man kan købe produkter helt uden indpakning. Deres online produkter forhandles i metal, glas og papir, så det er genanvendeligt hele vejen rundt og dermed meget miljørigtigt. Jeg har endnu ikke prøvet noget fra mærket, men jeg har skrevet det på min liste til, når jeg kommer hjem til Danmark igen, fordi jeg synes, konceptet er ret fedt, og så er jeg sådan en, der godt kan lide at støtte nye, lokale koncepter. Det kunne f.eks. også være produkter fra Badeanstalten hvoraf mange kommer i papir eller glasbeholdere (de laver nogle helt vildt lækre scrubs!), men jeg tror, mange vil opdage, at det er nemmere, end de tror, at finde produkter i genanvendelig emballage i både supermarkeder, Matas og Sephora.

Det er faktisk ikke kun indpakningen på dine produkter, du bør være opmærksom på men også indpakningen på vatrondeller, vatpinde, vaskeklude og lign., for hold da op vi kan nå at forbruge meget plastik der. Et alternativ hertil kunne være genanvendelige vatrondeller, som kan vaskes og bruges igen og igen. De forhandles flere steder både online (bl.a. hos førnævnte Isangs) og i butikker. Jeg har også læst om nogle, der lavede dem selv ud af gamle t-shirts.

Ligesom med vatrondellerne så betragter jeg også tandbørstning som en nødvendig del af en beautyrutine, men de fleste tandbørster er lavet af plastik. Alternativt kan man købe en tandbørste af træ.

 

Indhold

Når man har været indpakningen igennem, hvilket er den nemme del, så kan man tage skridtet videre og undersøge det, man ikke sådan lige kan se med det blotte øje – indholdet. Som jeg nævnte i indlægget for to uger siden, så kan scrubs og tandpasta indeholde små eksfolierende perler, som er lavet af plastik (såkaldte microbeads på engelsk). Det kan være ret overskueligt at undgå disse ved at købe naturlige produkter, men det er også langt fra alle andre scrubs/tandpastaer, der indeholder disse. Hvis du vil tjekke dine produkter, skal du blot kigge efter ”micorbeads/microabrasives/polypropylene/polyethylene.” Hvis man gerne vil reducere plastik, bør man også undgå ”phthalates.” Derudover siges det også, at BHA og BHT, som kan findes i mange cremer, er dårligt for miljøet, ligesom silikone og syntetisk fremstillede parfumer bør undgås. Kilde: cvskinlabs.com 

 

Mine tanker

Nu er det jo ikke fordi, jeg forventer, at I alle stormer ud og køber bambustandbørste og syer vatrondeller af jeres gamle tøj. Det var slet ikke meningen med indlægget her. Men skulle der sidde bare én derude, der tænker, at det lyder spændende at reducere forbruget af plastik, så har jeg alligevel rykket på noget. Personligt synes jeg bare, det var sjovt at undersøge, hvor ihærdige nogle mennesker er. Det er supergodt, vi har jer! Jeg er ikke nået dertil endnu, hvor jeg bruger min fredag aften på at sy vatrondeller, men jeg er helt ærligt blevet en langt mere bevidst forbruger efter at have skrevet denne lille dyre-/miljøvenlige serie, og jeg er begyndt at tænke over, om det er nødvendigt at vælge en scrub i en plastikbøtte, når der står en i en papirspose ved siden af.  Det vil sige, at jeg altså er blevet mere bevidst om, at det ikke behøver være besværligt at passe på miljøet bare en smule.

Nu skal jeg nok love, at jeg er færdig med at snakke om miljøet i denne omgang 😉