Tag: Maybeline

Månedens Favoritter: Maj’19

Så er vi kommet til juni måned! Og for mig betyder det, at mit speciale endeligt er blevet leveret og det skal jeg ærlig indrømme helt sikkert er en af mine favoritting også selvom den først blev afleveret i juni, og det her skal omhandle mine maj favoritter. Men det betyder også at der ikke er, så mange nye ting på listen, da maj har handlet om at få skrevet mit speciale færdig, og der ikke rigtig er sket så meget andet i maj. Men der er lidt nye produkter og så er der nogle som i allerede kender til.

Maybeline Fit me! Luminous + Smooth I farven 115
Det her har været en meget populær serie ved mange, men en jeg har aldrig har prøvet før. Jeg har været lidt på en rejse med foundation her på det sidste. Jeg kunne ikke rigtig forstå hvorfor jeg ikke kunne få nogen af de foundation jeg havde, til at virke. De så ikke pæne ud på huden, de så meget tørrer ud og blev aldrig liggende særlig pænt på huden. Jeg prøvede lidt forskelligt indtil det gik op for mig at jeg måske burde skifte den type af foundation som jeg brugte, da min hud nu har ændret sig. Så i stedet for at bruge en foundation der er lavet til at holde i mange timer som ofte er god til kombineret fedte hud, så valgte jeg en frisk illuminerende en i stedet for. Det må jeg tilstå virkelig har været vejen frem. Jeg elsker den her foundation! Den ligger mega flot på huden og den holder rigtig godt. Jeg har aldrig problemer med den og er glad for det resultat den giver hver gang jeg bruger den. Den giver et meget naturligt udseende til huden og den er medium dækkende. Men alt i alt, så er det min perfekte foundation lige nu! Ja selv farven passer super fint, hvilket er virkelig rart! Så den har kan helt sikkert anbefales især hvis du har normal til tør hud som den er lavet til.

Tarte Lights, camera, lashes
Jeg har næsten lige lavet et helt indlæg omkring den her mascara, men jeg synes den fortjener at blive nævnt endnu engang. Det er en mascara som bare er virkelig god! Jeg har lige været til BTS koncert i London i weekenden, på Wembley station. Det var 27 grader, så det var varmt! Men den her mascara klarede sig igennem, en meget lang og varm aften uden nogen form for problemer, og det må jeg bare indrømme, det værdsætter jeg virkelig. Jeg havde ikke mascara udover det hele, den sad stadigvæk lige så fin, som da jeg tog afsted fra hotellet. Det er virkelig bare en god msacara, som kan det den skal og måske lidt mere. Den giver både volume, og længde, og så klumper den ikke, hvilket er et vidunder. Men hvis du gerne vil vide mere, så kan du læse indlægget her.

Biotherm Life Plankton Elixir
Det her produkt fik jeg tilsendt til test, og lige siden jeg begyndte at bruge det, har jeg været helt vildt glad for det. Det er et meget fugtgivende produkt, men uden at fedte din hud til på nogen måde. Det er et meget nemt produkt at bruge, og det minder meget om en essence, da det er det første produkt du skal bruge på huden, efter du har vasket huden. Igen har jeg allerede skrevet et helt indlæg omkring produktet så hvis du vil vide mere, skal du læse med her. Men det er et produkt der desværre er tom ved mig nu, hvilket er træls, da jeg virkelig kan mærke en forskel på min hud når jeg bruger det, og når jeg ikke gør. Min hud føles sletter ikke så blød og fugtig når jeg ikke bruger den som når jeg gør. Så helt sikkert en varm anbefaling herfra!

Ecooking Lip Balm med Granatæble
Men hvis man har fuldt lidt med herinde, så ved man at jeg elsker læbepomader. Jeg har altid haft meget tørrer læber, og derfor er jeg virkelig også meget kræsen når det kommer til læbepomader. Mange gange, så synes jeg ikke læbepomader er fugtgivende nok, og der skal virkelig noget til før jeg elsker et læbepomadeprodukt. Den her vil jeg sige at jeg er rigtig glad for. Den er virkelig flot på læberne, og selvom den har en lyserød farve i dåsen, så kan du ikke se den farve når du tager den på, hvilket jeg er glad for. Men den er meget dejlig at bruge på læberne, og giver god fugtig. Den har ikke en grim smag, hvilket jeg synes er vigtig. Det er bare en god solid læbepomade, og den eneste læbepomade jeg bruger lige nu. Selvom den er i en dåse, kan jeg faktisk meget godt lide indpakningen, men altid lige husk ikke at stikke bestikke finger ned i den.

Smashbox spotlight palette i Pearl
Det her produkt er en oldie,  but a goodie. Jeg har ikke brugt den her highlighter i et stykke tid. Så tog jeg den tilfældigt en dag, og endnu engang må jeg bare bukke mig i støvet. JEG ELSKER DEN HER HIGHLIGHTER! Den er bare så flot! Den smelter så flot ind i huden, uden nogen problemer, og fik jeg sagt at den er flot. Den indeholder tre farver og de er alle sammen utrolig flot på huden. Jeg har mange forskellige highlighter, men den her slår dem alle. Det er helt sikkert min perfekte highlighter trio. Jeg har snakket om den her highlighter flere gange på bloggen og du kan læse mere om den her. Men hvis du mangler en highlighter, så kan jeg varmt anbefale den her. Den er bare så flot, og pudderne er så fine, så den er bare fantastisk, og den skal jeg helt sikkert til at bruge noget mere igen!

Bali makeup – Hvad Jeg Pakkede vs Hvad Jeg Brugte

Jeg er lige kommet hjem fra Bali og vil med glæde tage afsted igen! Ikke bare fordi vejret er SÅ meget bedre end herhjemme, men også fordi det var en fantastisk tur. Det skal dog ikke handle om min tur til Bali, men om den makeup jeg havde med, og hvad jeg faktisk fik brugt. Jeg overvejede længe, hvilke produkter jeg skulle tage med, især fordi der var nogle produkter, jeg gerne ville teste i varmen. Jeg kan ligeså godt sige, at det ikke blev til noget.

Hvad pakkede jeg?
Basen

De produkter, som jeg valgte at tage med, var Max Factor Facefinity All Day primer. Det er den første primer, jeg har prøvet, som jeg faktisk synes gør noget. Den får virkelig min makeup til at holde, hvilket er helt nyt for mig. Normalt synes jeg ikke rigtig, primer virker, men Max Factor har virkelig gjort det godt med det her produkt.

Jeg havde én flydende foundation med, Giorgio Amarni Power Fabric Foundation. Det er en long wear foundation, som jeg syntes, det kunne være sjovt at teste i varmen, fordi jeg har haft gode resultater med den herhjemme.

Fordi jeg var usikker på, hvor meget jeg ville bruge en flydende foundation i varmen (det smelter som regel af mit ansigt), valgte jeg også at tage en pudderfoundation med, L’Oreals True Match Mineral Powder Foundation, som jeg virkelig godt kan lide på huden, selvom jeg ikke er fan af indpakningen, da jeg altid får produktet ud over det hele.

Jeg er ikke den største bruger af concealer, men jeg havde lige købt denne, og det er godt nok at have af og til, hvis jeg ikke gider have foundation på. Derfor havde jeg Maybellines Instant Anti-Age The Eraser Eye med. Den virkede godt – den bedste concealer jeg har brugt – men jeg er stadig ikke helt vild med concealer. Derudover havde jeg en gammel kending med, Bourjois Healthy Balance. Den kan være lidt for gul, når jeg er vinterbleg, men den fungerer om sommeren. Til sidst havde jeg pakket L’Oreals Infallible Fixing mist, da den virkelig kan gøre ens ansigt mat og holdbar.

Bronzer/Highlighter + Blush

Jeg holdte det meget simpelt, og sparede lidt plads ved at tage Charlotte Tilburys Filmstar Bronze & Glow med. Det er så flot et produkt! Min blush var Fratboy fra The Balm. Den er flot og ferskenfarvet.

Øjenskygge + Primer + Øjenbryn

Normalt har jeg min Urban Decay Naked palette med, men denne gang ville jeg prøve noget nyt, så jeg tog min lille Z-palette med, som indeholder mine Makeup Geek øjenskygger. Så havde jeg min Wet N Wild Eyeshadow Primer med, da den fungerer ligesom lim, når øjenskyggerne skal holdes på plads. Til mine bryn havde jeg NYX Control Freak med som det eneste, da jeg farvede bryn inden turen, og jeg ELSKER det!

Mascara + Lips

Jeg er ret sikker på jeg har fundet min ynglings mascara i Estée Lauders Double Wear Zero-Smudge Lengthening Mascara. Den flytter sig ingen steder, hvilket ALDRIG sker for mig, når det kommer til mascara. Til læberne valgte jeg en rød læbestift, og i stedet for at tage mit go-to valg Nars Velvet med, tog jeg MAC Ruby Woo med.

Hvad fik jeg brugt?

For mange lyder det her nok som meget makeup, når man skal på ferie, men jeg er jo mig, så jeg synes faktisk, jeg havde gjort et godt stykke arbejde. Hvis vi så skal se på, hvad jeg rent faktisk fik brugt, så brugte jeg ikke engang halvdelen. Det var så varmt, at det ikke kunne betale sig at lægge makeup. Jeg brugte min Max Factor primer sammen med min True Match Mineral Foundation 2-3 gange. De holder godt og ser godt ud sammen. Den flydende foundation fra Giorgio Armani fik jeg slet ikke brugt. Jeg brugte concealeren en lille smule, men jeg kunne godt have klaret mig uden. Bronzeren og highlighteren fik jeg brugt 2-3 gange, for jeg havde faktisk kun makeup på omkring 2-3 gange på de 14 dage. Læbestiften fik jeg brugt én enkelt gang, men jeg ville ikke have været den foruden, så det synes jeg, man skal have med uanset hvad. Øjenskyggerne rørte jeg slet ikke, og det ligner mig virkelig ikke, men jeg gad simpelthen ikke bruge tid på det, og jeg brugte i stedet bronzer og highlighter på øjnene til at give et fint, simpelt look, der ikke tog for lang tid. 

Her kan man se øjnene, med bronzer i globelinjen og et let lag highlighter over øjenlåget. 

Her er det fulde look, sat sammen med en rød læbe. 

Mine Råd

Jeg vil råde folk til at tage en foundation eller pudder med, en god mascara og en concealer, hvis du normalt bruger det meget. Find en kompakt palette der indeholder bronzer, highlighter og blush, så du har det med men samtidig sparer plads – husk det kan også bruges på øjnene! Læbestift er altid en god idé, da det kan pifte ethvert look op. Til sidst vil jeg råde folk til ikke at tænke for meget over det – det er jo ferie, og jeg havde kun makeup på nogle få aftener, når vi lige var i humør til det, inden vi skulle ud og spise. Varme og makeup hører bare ikke sammen, så jeg vil anbefale at gøre så lidt i det, som muligt. Det var utrolig rart ikke at skulle tænke på det, og så hjalp det en del, at jeg havde farvet mine bryn hjemmefra. Det gør en kæmpe forskel, så jeg er blevet helt afhængig. Nu håber jeg bare, det danske vejr bliver lidt bedre, så jeg kan få testet de produkter, jeg ikke fik testet på Bali.

Månedens Favoritter: November ’16

Glædelig jul kan man jo starte med at sige, nu hvor vi for alvor er inde i december. Det er en måned, som jeg faktisk har glædet mig utrolig meget til, og jeg syntes faktisk, at den sidste del af november var uendeligt lang – i dag vil jeg dog alligevel lige slå blikket lidt tilbage og snakke om mine favoritter, der bærer præg af, at vejret er blevet køligere.

favs

Paulas Choice Skincare – Redness Relief moisturizer Normal to Dry

Jeg har før omtalt en creme fra Paula’s Choice, og jeg ved ikke, hvad det er, men jeg kan virkelig godt lide hendes ansigtscremer. Min hud flippede helt ud, da vi fik sne, og luften blev kold. Jeg har kombineret hud, som er fedtet/tør. Det vil sige, min t-zone er fedtet, og mine kinder er tørre. Det er en virkelig svær kombination at arbejde med. Jeg har før prøvet cremer, som var mod tør hud, men fik min t-zone til at blive endnu mere fedtet. Den her creme er perfekt. Den fugter mine kinder, så de føles bløde, og min t-zone virker faktisk mindre fedtet, end den plejer. Der er ingen parfume i, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg kan rigtig godt lide konsistensen, men den er en smule svær at forklare. Den virker balm-agtig – altså en smule tyk uden rigtig at være tyk. Det er ikke en creme, der løber, men den føles heller ikke fed, når man smører den ud. Den synker dejlig lidt ind i huden, og man er ikke efterladt med følelsen af, at man lige har påført creme. Jeg bruger den som min aftencreme, men man kan sagtens bruge den både morgen og aften. Den er beregnet til ekstra sensitiv hud, så har man det, kan jeg godt anbefale den her.

Kan købes på Lookfantastic.com 

Maybelline – Dream Bouncy Blush i farven  50 Plum Wine

Det er ikke så meget selve formularen af produktet men mere farven af produktet, som jeg har været rigtig glad for i den her måned. Når vi går mod efterår og vinter, synes jeg altid, at blommefarver finder sig rigtig godt til rette, når jeg lægger min makeup, og cremeprodukter tyer jeg også mere til, især fordi min hud bliver mere tør. Det her er et sjovt produkt, men lidt svært at få fat i herhjemme. Det fungerer ikke bedre end en traditionel cremeblush, hvilket er noget, jeg helt sikkert synes, man skal ty til i vintertiden, især hvis man læner mod den tørre side.

E.L.F – Small Stipple Brush

Hvis du, som jeg, bruger cremeblush, så er det her børsten, du må eje. Den her børste går hånd i hånd med mine cremeprodukter. Hvis jeg skal påføre en cremeblush eller highlighter, så vælger jeg altid denne børste. Dens børstehoved har en perfekt størrelse, så man kan styre produktet uden at få det ud over det hele. Den påfører produkter rigtig fint uden at forstyrre den foundation, som ligger under. De hvide hår gør, at den blender farven rigtig flot ud på huden. Jeg elsker virkelig den her børste!

Kan købes på elfcosmetics.dk 

Gosh Waterproof Eye Shadow  i farven Love That Copperi

Når du sidder og skriver opgaver, så er makeup ikke altid den højeste prioritet, men nogle gange vil man alligevel gerne lægge noget, som ser godt ud, uden det tager for lang tid. Den her ojenskyggepen fra Gosh er det perfekt produkt i den situation. Den er så nem at arbejde med, den blender nemt og så holder den rigtig fint både med og uden primer. Jeg har flere farver, og jeg vil senere lave et indlæg om alle farverne, jeg har.

Det skal lige siges, at Gosh sidenhen har lavet om i deres indpakning, og det har ikke været muligt for mig at sammenligne indgrdienslisterne, men da begge produkter er vandfaste og i pen-form, går jeg ud fra, at det er ét og samme produkt.  

Kan købes på goshcopenhagen.dk

Kylie Jenner – The Burgundy Palette og The Bronze Palette

Det kan godt være, at I er ved at være en smule trætte af disse paletter, men jeg må altså bare tilstå, at de er virkelig gode. Jeg har sådan set ikke rigtigt brugt andet end de her to, når jeg har skullet lægge øjenskygge. Jeg har elsket at lave forskellige looks med dem, og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor gode de er. Hvis du vil vide mere, kan du tjekke de to forrige onsdages indlæg ud.

Kan købes på Kyliecosmetics.com