Tag: Maske

Garnier SkinActive Moisture Bomb mask

!Advarelse! Der er det kønneste billede af mig inkluderet i dette indlæg! #Glæddig

De her masker har været på markedet i et stykke tid nu, og jeg har haft dem på min ”vil gerne prøve” liste længe. Endelig fik jeg taget mig sammen til at købe den originale, som er blå, og derefter måtte jeg også have fingre i både den grønne og den lyserøde. Sidenhen har de også lanceret en sort maske, som jeg lige nåede at prøve, inden jeg skulle skrive dette indlæg.

Der er tale om en række “stof”masker, som placeres på huden, hvor der er huller til øjne, næse og mund. Den blå, grønne og lyserøde havde allesammen en blå beskyttelsesmaske ovenpå, men jeg synes faktisk, den gør det hele mere besværligt. Når det så er sagt, så synes jeg, at selve maskerne er nemme at få placeret på ansigtet, og de glider heller ikke rundt, når man har dem på, hvilket jo er godt, når de skal sidde på i 15 minutter.

Noget, der er virkelig godt ved disse masker er, at selve masken faktisk er fugtig, og der er nok serum/maske til at smøre ind i huden efter man har fjernet selve stofmasken. Man kan ligeså godt få så meget ud af masken som muligt jo, og det trænger hurtigt ind i huden, som efterlødes blød og fugtet i flere dage efterfølgende.

Den blå maske er til dehydreret hud og beregnet til alle hudtyper. Den indeholder granatæble og et fugtgivende serum, så den fugter og blødgør huden. Det var som sagt den blå, jeg prøvede først, og derefter var jeg solgt. Masken er fantastisk god, og jeg har ikke en finger at sætte på den. Huden fugtes godt og ser dejlig sund ud efterfølgende.

Den grønne maske er til normal og kombineret hud, hvilket netop er min hudtype. Den indeholder ekstrakt af grøn te og skal fugte og mattere huden, samtidig med at den skal få porerne til at syne mindre. Jeg ville ønske, jeg havde taget et billede, så I kunne se forskellen, men det er jo for sent nu. Jeg synes også, denne er utrolig god. Huden ser dejlig sund ud efter brug, er blød og så er den naturlig og ikke skinnende uden at være for mat.

Den lyserøde maske er til tør og sensitiv hud. Den indeholde kamilleekstrakt, skal fugte og berolige huden samtidig med at blødgøre. Denne maske overraskede mig virkelig. Efter jeg har ligget syg, har min hud og læber været utroligt tørre, og jeg håbede derfor, at denne maske kunne hjælpe. Det gjorde den virkelig! Hvis du har tør hud, som du ikke kan få styr på, så er den her maske altså god, da den indeholder lidt mere fugt end de to andre masker. Ligesom de to andre masker ser huden sund og blød ud efter brug.

Den nye makse, den sorte, er til hud, der har tendens til at skinne. Den indeholder sort te og formodentlig trækul, da det er en del af navnet. Masken skal rense, fugte og gøre huden mat. Stoffet i denne maske er sort, ligesom masken selv. Efter brug føltes huden rigtig blød, og jeg synes også, min hud så renere ud. Husk også lige at den ikke går under det samme navn som de tre andre, men under navnet Pure Charcoal og ikke Moisture Bomb. 

Jeg ved ikke selv hvor stolt jeg er af dette billede, men hvis du følger os på instagram, så har du fået fornøjelsen af at se, og er så heldig at du får det er se engang til #jeggemmermignu

Indpakningen af maskerne er smart, da de er nemme at have liggende, de er nemme at bruge, og det er fedt, at de har forskellige farver, så man nemt kan se forskel. De dufter alle sammen forskelligt, men det er ikke noget, der er alt for kraftigt, og det bidrager kun til den spaagtige oplevelse, som det kan være at bruge en maske.

Det er svært at svare på, hvilken maske man skal vælge, men i bund og grund gør de jo meget det samme bare til forskellige hudtyper, så mit bedste råd er at mærke efter, hvad huden synes at have brug for og så vælg masken efter det.

De kan købes i Føtex, Bilka, men det er kun i Matas, hvor jeg har set alle farven den koster 20 kr, men I Matas kan man få 2 for 1, så det er en god handle (men ved ikke om det er i alle Matas, det er ihvertfald ikke online).

Kan købes her: Blå Maske

Kan købes her Lyserød Maske

Kan købes her: Grøn Maske 

Kan købes her: Sort Maske

Get The Glow Peel Off Mask – Formular 10.0.6

Dette indlæg indeholder affiliate links

Jeg har tidligere nævnt det her mærke et par gange, og jeg er især stor fan af deres dagcreme med solfaktor. I dag skal vi snakke om endnu et produkt fra mærket, Formula 10.0.06, nemlig en af deres masker. Masker er stille og roligt ved at indtage mit liv, og jeg har både nye masker fra Garnier og scrubs L’Oréal liggende, som jeg glæder mig til at prøve. Denne maske skiller sig dog ud, for det er nemlig en peel off maske.

Peel off masker var THE THING i gymnasiet, fordi det var sjovt at stå der og pille dem af. Jeg tror faktisk ikke, jeg har brugt en peel off maske siden gymnasiet, som jo efterhånden er en del år siden (ja, jeg føler mig gammel nu..).

Generelt kan jeg godt lide, at Formula 10.0.6 produkterne dufter godt, og denne maske er ingen undtagelse. Der står papaja og citrus på, og det vil jeg sige, man godt kan dufte – særligt papajaen, der giver en lækker frugtduft, der klæder produktet rigtig godt.

Masken siger selv, at den giver huden glød og genopliver træt hud, mens den fjerner døde hudceller, renser porerne og fjerner urenheder. Papajaen skal hjælpe med at få ny, frisk hud frem, mens citrussen giver glød. Masken har en tyk konsistens, som kan være lidt svær at smørre ud, hvis man har fået trykket for meget ud. Jeg synes, det er nemmest at styre, hvis man påfører lidt ad gangen. Normalt påfører jeg mine masker med en pensel, men denne her er nemmest at påføre med fingrene.

Hvordan skal den bruges?
Anvisningerne bagpå siger, at man skal påføre den på nyvasket, tør hud. Det er noget, som jeg vil anbefale med stort set alle masker. Derefter skal man påføre et tyndt lag og lade det sidde i 10-15 minutter, så den kan tørre. Når den er tør, kan man pille den af.
Virker den?
Det er altid spændende med nye produkter, om de faktisk virker. Jeg synes, at denne maske virker. Min hud ser mere klar og strålende ud, når jeg har brugt masken, og så føles den blød. Den fremtvinger heller ikke urenheder, som nogle masker har tendens til.

Jeg vil dog ikke anbefale at bruge denne maske om morgenen, når man står og skal ud af døren, for jeg vil mene, den skal sidde i 15 minutter, før man kan pille den ordentligt af. Hvis man begynder at tage masken af, inden den er helt tør, bliver det noget værre rod (trust me!). Lader jeg den derimod sidde i 15 minutter, så tørrer den så meget, at den begynder at løsne sig omkring min næse og mund, så den er nem at fjerne. Jeg kan godt lide at bruge denne maske, fordi der ikke er noget svineri – man piller den jo bare af. Når jeg f.eks. har brut den blå maske fra L’Oréal, er der blå prikker over alt!

Dette er altså endnu produkt fra mærket Formula 10.0.6, som er faldet i god jord hos mig, og det er et kæmpe plus, at deres produkter er overkommelige i pris.

Kan købes på www.spashop.dk til 69 kr.

Støt Brysterne – Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

Origins Drink Up Intensive Overnight Mask er en maske, som vi flere gange her på bloggen har nævnt uden rigtig at lave et indlæg omkring den. Hvorfor så gøre det nu? I denne måned støtter Origins Støt Brysterne med deres Drink Up Overnight Mask ved at donere 100% af udsalgsprisen ex. moms, når der sælges en limited edition tube. Det vil sige at donationen ender på 156 kr (kilde Origins.dk), og produktet koster 195 kr.

Denne maske er én, både Tanja og jeg er glade for, og det er nok også den nemmeste maske, jeg ejer. Den kræver nemlig intet andet end at påføre den, hvilket nogle gange kan være rart, så man ikke skal sidde der og vente på at kunne vaske den af.

Dette er, som I nok har gættet ved navnet af produktet, en maske, som man skal efterlade på huden natten over.

Hvordan påføres den?
Når jeg bruger denne maske, starter jeg altid med at løbe hele min hudplejerutine igennem. Jeg starter med at fjerne min makeup (duh!), og derefter vasker jeg min hud og bruger min toner. Jeg bruger dog ikke min natcreme, selvom man sagtens kan gøre det (især hvis du har rigtig tør hud, men lad den lige sidde 5 min. inden masken). Når jeg så har klargjort min hud, og den er helt ren, påfører jeg faktisk bare masken, som jeg ville have gjort med en creme. Den kan godt føles en lille smule klistret, så jeg giver den lige 5 minutter, før jeg går i seng, så det meste af produktet ikke lander på hovedpuden.

Dufter den?
Ja, det gør den, og den dufter faktisk rigtig godt! Men ikke på en ”Jeg er ved at putte ren parfume på min hud”-måde men mere på en sart, spa måde, så den føles rigtig dejlig at bruge og er god for din hud. Konsistensen er tyk som en creme, så den er meget nem at bruge.

Virker den?
Ja det gør den, ellers ville vi ikke have nævnt den flere gange. Det er nemlig et solidt produkt, som gør det, den skal. Den giver fugt til din hud, og efterlader din hud dejlig blød. Jeg havde en periode med meget tør hud, og der brugte jeg den her hver aften, og min hud blev helt normal igen efter nogle dage med brug af masken. Ellers bruger jeg den normalt 2 gange i ugen, da det er meget vigtigt at holde huden fugtet, også selvom man har fedtet hud.

Hvis du har overvejet at købe denne maske, så synes jeg, at du skal gøre det i denne måned og finde denne version, da du ikke kun får et godt produkt i hænderne, men samtidige giver du penge til et godt formål.

Kan købes i Matas og på Origins.dk