Tag: lip balm

Nuxe Rêve de Miel læbepomade

Hvis I har fulgt med herinde i et stykke tid, så ved I, at jeg elsker Nuxe Rêve de Miel balmen. Den er intet mindre end fantastisk! Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at Maria forærede mig læbepomaden i fødselsdagsgave, for jeg har længe gerne ville sammenligne de to, da læbepomaden naturligvis er mere praktisk at have med på farten, hvis den giver samme gode resultat. Lad mig bare starte med at sige, at det gør den ikke, men det er okay. Den er rigtig god alligevel.

Der er tale om en klassiske læbepomade, som vi nok alle kender dem. Et fast produkt i et rør. Det er dog tydeligt, at der er tale om en kvalitets læbepomade. I kender de der billige læbepomader fra supermarkederne, ikke? De nærmest smelter, når man påfører dem, fordi produktet er så blødt, og derfor har man også hurtigt tømt eller knækket dem. Det er i hvert fald det, jeg selv har oplevet. Sådan er det ikke med denne. Det er meget fast i formen, og når man rører ved den, er det som om, man ikke rigtigt får noget produkt på fingrene, man kan altså ikke på den måde knække produktet og samle lidt op, hvis det giver mening? I stedet efterlades man med meget lidt, nærmest olierede fingre, når man rører ved denne.

Denne er knap så fed som balmen i den lille glaskrukke, og det betyder også, at den lægger sig som en beskyttende hinde over læberne, men den trænger ikke rigtigt ned og plejer dem. Øv. Læberne føles mindre fedtede, når jeg bruger denne, men produktet glider også nemmere af, og kan altså ikke sidde på til jeg vågner morgenen efter.

Jeg synes ikke, jeg kan afgøre, om den ene er bedre end den anden, for det er to helt forskellige produkter (udover de dufter ens), som ikke rigtigt kan sammenlignes. I stedet har jeg kombineret dem. Jeg bruger den fede balm om aftenen, inden jeg går i seng, så mine læber bliver plejet maks., mens jeg alligevel bare ligger og sover, og så bruger jeg selve læbepomaden i løbet af dagen, når jeg er på farten. Sådan foretrækker jeg at gøre det, fordi mine læber ikke længere er vildt tørre, og jeg har derfor ikke behov for den fede balm om dagen. Tværtimod er det lækkert at kunne slippe med læbepomaden, der trænger hurtigere ind, så jeg ikke kan føle den på læberne hele dagen, og samtidig alligevel få lidt glide og beskyttelse uden at skulle stikke mine fingre ned i produktet.

Læbepomaden kan (ligesom balmen) købes hos Matas, hvor den koster 60 kr. En god pris for produktet og så har du endda læbepomade til et godt stykke tid.

 

Eucerin Aquaphor

De, der følger os på Instagram (amakeupchaos), ved, at min projektchaos ikke går så godt, MEN der er altså fremskridt, for jeg har nemlig fundet et produkt i mine skuffer, som har overrasket mig positivt.

Jeg er afhængig af læbepomade – jeg har i hvert fald altid en læbepomade på mig, for andet ville være en katastrofe (nok kun for mig men alligevel..). Mine læber har en tendens til at blive rigtig tørre, og det er ikke rart at gå rundt med.

Der er dog det problem, at jeg snart har brugt alle mine læbepomader, men i stedet for at købe en ny kiggede jeg mine ting igennem for at se, om jeg skulle have en erstatning liggende et sted. I min søgen fandt jeg Aquaphor af Eucerin, som er en beroligende  hudbalsam til meget tør eller revnet hud. Den er uden perfume og parabener.

Det er en fed, klar creme, som er utrolig nem at smøre ud, hvilket man ikke skulle tro ved første øjekast. Den er utrolig behagelig at have på læberne, som er det sted, jeg har brugt den allermest, men den kan bruges på fødder, hænder, ansigt, albuer og hvad end du kan finde, som mangler noget fugt. Jeg har nogle gange smurt den på mine hænder, og så kan de godt blive lidt fedtede efterfølgende, men det trænger hurtigt ind efter et minuts tid. Jeg synes ikke, den er fedtet på læberne, men den giver et flot glossy look.

Efter jeg er begyndt at bruge dette produkt på mine læber, synes jeg ikke, de bliver så hurtigt tørre, som de nogle gange ellers plejer, og det føles som om, de holder bedre på fugten.

Selve indpakningen kan jeg utrolig godt lide, især hvis du sammenligner med en læbepomade i en lille dåse. Du skal ikke stikke dine bakteriefyldte finger ned i produktet, og det synes jeg er fantastisk. Er det den kønneste indpakning? Nej overhovedet ikke, men det fungerer, og man kan nemt have den med i tasken.

Hvis du har problemer med tør hud forskellige steder, så er dette et super produkt. Især hvis vejret her i Danmark bliver rigtig vinter, er den et must!

Kan købes her  til 56 kr

Best in test: Dior Lip Glow vs E.L.F Lip Glow

Jeg har længe gået og luret på ELFs Lip Glow og tænkt, at den minder utrolig meget om Diors Lip Glow, og man kan i hvert fald sige, at navnet lægger op til det samme, så det vil jeg i dag behandle.

Dior Lip Glow Color Reviver Balm

Dior Lip Glow er det produkt, som jeg har ejet i længst tid af de her to. Jeg vil sige, at det er et  perfekt sommerprodukt. Det er en læbepomade, og jeg ved godt, det er lidt over the top at bruge penge på en læbepomade fra Dior, men det er ikke en helt almindelig en. Dette produkt arbejder sammen med den specifikke kemi i læberne, før farveingrediensen frigives, således at farven varierer fra person til person. Den er selvfølgelig ikke lilla på en og blå på en anden, men den pink nuance varierer, og så indeholder den solfaktor 10.

Når jeg påfører den, er den lidt skinnende, men den er ikke fedtet på nogen måde. Den har en lidt mere balm følelse end den fra ELF. Farven bliver hængende på mine læber, og jo mere jeg påfører i løbet af dagen, jo tydeligere bliver farven, som bliver siddende tilbage, når selve produktet er forsvundet fra læberne. Farven er ikke så kraftig, når jeg har påført den, men den giver en let pink farve, og efter et lille stykke tid bliver farven lidt tydeligere.

Indpakningen er Dior. Den er pæn og nem at bruge, og jeg må tilstå, at jeg har kigget lidt på dén exfoliator, som de har lavet i samme serie. Man kan nu få denne her i flere farver, men da jeg ikke har prøvet dem, kan jeg desværre ikke udtale mig omkring dem. Den har en lille duft af pebermynte, og den kan godt kilde en meget lille smule på læberne, når man påfører den.

Elf Lip Glow

Dette produkt kører på samme princip som den fra Dior. Den reagerer også med den kemi, som læberne har – blot til en noget anden pris end den fra Dior.

Den her er ikke lige så skinnende, men den har heller ikke samme balm følelse som den fra Dior. Den har en lidt tyndere konsistens, når den bliver påført på læberne, og ens læber glider mere til sammenligning. Farven er også mere lyserød, så snart den kommer på læberne, og jeg synes ikke rigtig, den skifter farve på samme måde som den fra Dior, selvom jeg kan se på selve læbestiften, at den skifter lidt farve efter brug. Jeg synes ikke, farven bliver siddende på læberne på samme måde. Der er et let skær, når produktet er forsvundet fra læberne, men den efterlader ikke lige så meget farve, som Diors gør.

Jeg synes faktisk, indpakningen fra ELF er meget fint. Den er meget enkel, og det er et produkt, jeg gerne vil have stående fremme. Der er ingen solfaktor i produktet, og den har heller ikke en duft, så hvis du ikke er til produkter med en duft, så er det her nok valget for dig.

 

Hvilken er bedst?

Det er et rigtig godt spørgsmål. De gør jo i princippet det samme, og det er to produkter, som minder utrolig meget om hinanden, men hvis man er til et produkt, der minder om en læbepomade men med en flot farve, som holder rigtig fint, så ville jeg gå med den fra Dior, da den er lidt mere fugtgivende, og farven holder det bedre. Synes du bare, det er et sjovt produkt, og er du ikke så vild med læbepomade og ønsker blot lidt farve uden at skulle bruge en læbestift, så vælg den fra ELF. Den forsvinder rigtig fint fra læberne, og det er et produkt, man ikke skal bekymre sig om, mens man skal være mere varsom med den fra Dior, da farven bygges op over tid og ikke forsvinder på samme måde. Det er begge to fine produkter, og det kommer nok i sidste ende ned til ens budget, hvilken man skal vælge. Diors er min favorit men med et meget lille forspring.

 

Den fra e.l.f kan købes i Bilka, Føtex og på www.elfcosmetics.dk til 85 kr

Den fra Dior kan købes i Matas og på Matas.dk til 280 kr 

 

Worth the hype: Nuxe Rêve de Miel lip balm

Som den kvikke læser nok har opfanget, så skal det i dag handle om en læbepomade, men det er altså ikke bare en hvilken som helst læbepomade. Det var den første “dyre” læbepomade, jeg nogensinde investerede i, og jeg har ikke fortrudt det, for den har hængt ved lige siden.

skaermbillede-2016-10-08-kl-20-30-51

Skal jeg være helt præcis, så er det vel forkert at kalde den “læbepomade,” men ordet “balm” er bare ikke så meget brugt i Danmark. Grunden til, at jeg vil kalde den en balm, er, at den er tyk – ikke på sådan en cremet måde men på sådan en voksagtig måde. Konsistensen skyldes formodentlig det høje indhold af honning, som også er med til at pleje læberne. Selvom konsistensen er forholdsvis hård ved første berøring, så er den meget behagelig at have på læberne, og det mest fantastiske er, at den holder længere end noget andet læbeprodukt, jeg har oplevet. For eksempel smører jeg den tit på om aftenen, inden jeg skal sove, og når jeg vågner om morgenen, kan jeg stadig føle den på læberne. Dertil skal også siges, at jeg stadig kan dufte den. Duften skulle ifølge mærket selv være grapefrugt, og det harmonerer egentlig meget godt med, at jeg lige skulle vænne mig til den, for jeg har aldrig været fan af grapefrugt. Som sagt hænger duften ved næsten ligeså længe som produktet selv, men det er ikke noget, der for mig er generende eller voldsomt.

I forhold til det, der egentligt er vigtigt, vil jeg sige, at den plejer læberne rigtig godt, netop fordi den bliver siddende så længe, at læberne ikke får lov til at tørre ud igennem længere tid. Jeg har i et stykke tid taget noget medicin, der forvolder ekstrem tør hud og læber, og i første omgang købte jeg de anbefalede læbepomader på apoteket til “medicinske tørre læber”. De var udemærkede men ikke noget at skrive hjem om, og så var de alle helt hvide, hvilket smittede af på læberne. Nu skal jeg ikke gøre mig til farmaceut, men for mig har denne fungeret meget bedre. Den efterlader ikke læberne hvide, så den er noget mere fix at have på i offentligheden, og så kam jeg holde de tørre skaldet væk i meget længere tid, fordi den bliver siddende på læberne så længe. Det er ikke et mirakelprodukt, og den har ikke kureret mine ekstremt tørre læber (hvilket jeg ikke ved om er muligt, når jeg fortsat tager min medicin), men den kan holde det nede, og til almindeligt tørre læber har denne altid fungeret godt for mig.

Den eneste ulempe er, at man skal have fingrene i produktet for at bruge det, men det tager jeg gerne med, når det virker så godt, som det gør.

Den kan bl.a. købes i Matas til 130kr. for 15 ml men den er altså meget drøj i brug, fordi den er så fed i konsistensen.

Tomme produkter #3

For omkring en måneds tid siden gjorde jeg noget dumt. Jeg tænkte mig ikke om, og det gik først op for mig, da det var for sent, at jeg havde smidt alt mit tomme makeup ud. Det har dog alligevel lykkedes mig at tømme endnu flere produkter, som jeg her vil gennemgå.

2016-03-29 12.17.45

 

Covergirl Lash Blast Volume Mascara

Den første mascara er fra det amerikanske mærke Covergirl. Den er blevet rost til skyerne online, og det er med god grund. Både Maria og jeg elsker den, og vi ærgrer os med jævne mellemrum over, at den endnu ikke forhandles i Danmark. Formularen er den perfekte grænse mellem tør og våd, der gør, at den ikke klatter rundt men i stedet er nem at arbejde med – også uden at den tørrer og skaller af. Man kan nemt påføre flere lag og opnå et mere intens look, uden at vipperne klumper sammen. Selve børstehårene er af gummi. Der er mange af dem (sammenlignet med andre mascara), hvilket giver mulighed for at separere alle vipperne, så man opnår den volumen, som navnet antyder, man kan forvente. Børstehårene bliver også mindre og mindre, jo længere ud man kommer, hvilket gør, at man kan ramme selv de mindste små vipper ved øjets kant. Alt dette er selvfølgelig meget godt, men det, der i sandhed gør denne mascara til en vinder, er, at den ikke smitter af om øjnene på mig.

 

Maybelline The Falsies Feather-look Volume Express Waterproof Mascara

Først er jeg nødt til lige at slå en kommentar på det sindssygt lange navn, hold da op en mundfuld. Efter at have hørt meget godt om hele Maybelline Falsies-linjen besluttede jeg mig for at prøve denne. Den er ikke skrækkelig, men den er bestemt heller ikke fejlfri. Formularen var forholdsvis våd ved første påføring, hvilket gjorde, at den ikke var nem at arbejde med, og det tog tid, før den tørrede på vipperne, så man kunne putte endnu et lag på. Det fik mig til at lægge den væk, mens jeg ventede på, at den tørrede lidt ud. Børsten kan bukkes for mere fleksibilitet, men det er ikke noget, jeg har brugt eller oplevet nogen gavn af. Børstehårene er længst på midten og bliver så kortere ud til hver side, og det er nemt at ramme alle vipperne og adskille dem. Jeg kan ikke gennemskue, hvilket materiale de er lavet af, men jeg har oplevet, at hårene har bukket sig/klumpet sammen. Den efterlod mine vipper separerede men klumpede, og så føltes de stive og hårde. Efter nogen tid oplevede jeg også, at den smittede af på huden omkring mine øjne, hvilket bestemt ikke er forventeligt, når produktet lover at være vandfast. Den kan bl.a. købes i Matas og online.

 

Urban Decay All Nighter Makeup Setting Spray

Jeg vil ikke sige så meget om dette produkt, da jeg ved, Maria arbejder på et mere dybdegående indlæg i den nærmeste fremtid, men jeg vil afsløre, at jeg har købt det flere gange, og at jeg allerede har en ny stående. En setting spray er blevet en fast del af min daglige rutine, og denne er særligt god, fordi den giver en fin mist fra sig og får min makeup til at sætte sig og holde hele dagen. Den kan købes i Magasin og online.

 

Lush Honey Trap Lip Balm  

Jeg havde SÅ høje forventninger til dette produkt, for generelt elsker jeg Lushs produkter, og jeg havde hørt meget godt om lige netop denne lip balm online. Duften er – klassik Lush – ret kraftig af honning, mandel og andre bløde dufte, som jeg ikke helt kan placere. Selve produktet er meget tykt og meget hårdt, så jeg har haft problemer med at samle produktet op. Det er ikke nok at køre fingeren rundt på overladen, for at opvarme produktet og smelte det lidt, nej, jeg har faktisk været nødt til nærmest at grave det ud i flager. Når det så er sagt, så føles det godt på læberne, og duften er behagelig.  Indpakningen er en LILLE dåse med skruelåg, hvilket er uhygiejnisk, og så er den svær at åbne. Alt i alt er der for mit vedkommende for meget arbejde ved dette produkt, og jeg smider det derfor ud, selvom det ikke er tomt endnu (det ville jo tage en evighed, når produktet er så hårdt, at det næsten er umuligt at få ud, ikke?). Den kan købes hos Lush butikker verden over og online. (Måske har jeg bare været uheldig med min, for den minder overhovedet ikke om den i videoen på hjemmesiden konsistensmæssigt).

Niveas Lip Butter

Nivea 1

Læbepomader kan man aldrig få nok af, hvis man spørger mig, så i dag skal vi snakke om Niveas Lip Butters. Jeg skal gerne indrømme, at jeg går meget op i læbepomade, da jeg hurtigt for tørre læber, og jeg har altid en læbepomade inden for rækkevide.  Niveas Lip Butters kommer i 7 forskellige slags, men jeg kan kun finde 6 af dem på Matas’ hjemmeside, så jeg ved ikke, om nogle af dem er ved at udgå.  Jeg har prøvet dem alle, og selvom man skulle tro, at der ingen forskel er andet end deres duft og farve, så har jeg oplevet, at der er stor forskel på konsistensen.

Lad os starte med den originale, som er den simpleste af dem alle, da den ikke rigtig har en duft. Konsistensen er fast men stadigvæk let at smøre på læberne og nem at arbejde med.Vanilla og macadamia har en meget mere ”flyende” konsistens og er en smule svære at arbejde med, da man hurtig får taget for meget produkt på læberne.

Carmel Cream og Cocoa Cacao dufter efter min mening begge meget syntetisk, og det er ikke nogle dufte, der tiltrækker mig, da de godt kan virke lidt overvældende. Dog forsvinder den hurtigt, efter man har puttet den på. Begge har samme fast konsistens som den originale.

Normalt holder jeg mig langt væk fra kokos, fordi jeg synes, duften hurtigt bliver for meget, men denne kan jeg faktisk godt lide. Den ikke ret kraftig i duften, hvilket for mig var en stor overraskelse. Det gør, at den ikke bliver så kvalm som mange andre kokos produkter, så der har Nivea gjort det godt. Konsistensen er fast ligesom den originale.  

Jeg har gemt mine to yndlings til sidst – nemlig dem med frugtduft. Hvis man kan huske de blåbær slikkepinde med hvidt pulver indeni, og man elskede dem ligeså højt som jeg, så vil man elske duften af den med blåbær. Om den egentlig dufter af blåbær er svært at sige, men den minder nok mest om slik for mig. Den anden dufter af hindbær, og den har været min yndlings længst. Duften er slet ikke ligeså kunstig, som den er ved f.eks. dem med caramel og cocoa.

Der er dog en ting, som man skal passe på med, når det kommer til dem med blåbær og hindbær – nemlig at de kan gøre dine læber hvide, hvis du ikke får smurt det ordentligt ud på læberne. Konsistensen er også en smule anderledes end de andre. Den læner mod at være flydende men slet ikke så flyende som den med vanilla og macadamia.

Nivea2

Indpakningen er denne lille dåse, hvilket ikke altid er lige praktisk og hygiejnisk . Det kan godt være lidt svært at holde både låg og bund , mens man smører produktet på læberne. Jeg har også nogle gange problemer med at få åbnet dåserne, for har man bare lidt fedtede fingre, kan det godt være en hel kamp at få den åbnet. Der kan også hurtig komme ting og bakterier i din læbepomade, da du stikker dine fingre ned i produktet hver gang (formodentlig også uden at have vasket fingre), hvilket gør at bakterierne bare ligger der og venter på næste gang, du åbner for produktet.

Når alt dette er sagt, så er det et meget godt produkt, men indpakning kan godt trække det ned. Hvis du synes, de er sjove og gerne vil prøve dem, så ville jeg forslå at du gør det, da du ikke vil blive skuffet. En god læbepomade til en overkommelig pris.

De kan købes i Matas og på www.matas.dk tll 29,95 kr.

Månedens favoritter: Januar ’16

Favs

 

Januar måneder har for mig ikke været en stor makeup måned. Den har  til gengæld været fyldt med eksamenslæsning og håndbold, MEGET håndbold. Med hovedet i bøgerne har jeg ikke rigtig brugt makeup, som jeg plejer, men jeg har dog haft nogle få ting, som har gjort særligt indtryk på mig, og som jeg her vil fortælle om.

Clarisonic

Jeg har aldrig rigtig haft problemer med min hud, men på det sidste har min hud været mærkelig, og jeg har fået flere urenheder, end jeg plejer at have. Jeg har prøvet mange forskellige ting, men der var ikke rigtig noget, der virkede. En dag slog det mig, at jeg havde min Clarisonic, som jeg har købt for lang tid siden, liggende. Dengang holdte jeg op med at bruge den, da den nogle gange var for hård ved min hud. Nu er min Clarisonic blevet mit et og alt. En af de ting, som jeg virkelig godt kan lide ved den, er, at den har givet mig min babyhud tilbage. Der er langt imellem urenhederne, og jeg får sletter ikke så mange, som jeg fik i en periode. Den måde, jeg bruger den på, er; først tager jeg mit makeup af med en makeupfjerner, derefter tager jeg min cleanser og fordeler den i ansigtet, hvorefter jeg fugter børsten på min Clarisonic, inden jeg bruger den sammen med cleanseren. Jeg bruger den mest på min pande, min hage og det ydre af mit ansigt. Da jeg let får røde kinder, og min hud er mere sart på mine kinder, passer jeg meget på, når jeg bruger den der.

http://www.magasin.dk/mia-1/VA04002924-00000001_061.html

301 Flat Contour  – Real Techniques

Ikke nok med at denne børste er virkelig flot, og jeg elsker farven på den, så er det faktisk også en god foundationbørste. Den er frempromoveret som en konturbørste, hvilket den også er god til, men da der ingen regler er indenfor makeupbørster, så tænkte jeg, at jeg ville prøve at bruge den til noget andet end bare at konturere. Det skyldes især, at jeg ikke rigtig konturerer, og jeg synes ikke, at en så flot børste bare skal stå og samle støv. Jeg tog kampen op og prøvede den som en foundationbørste, hvilket gav et rigtig godt resultat. Den ligger min foundation rigtig flot, og den gør, at man virkelig kan arbejde foundationen ind i huden. Den eneste småting er dog, at man skal vaske den lidt oftere end andre foundationbørster, da børstehovedet ikke er så stort, men det er ikke noget, der gør mig noget.

http://makeup-online.dk/blush-bronzer-highlight-contour/744-real-techniques-301-flat-contour-bold-metals.html

DKNY håndtaske

Kærlighed ved første blik kan man vidst godt kalde mit møde med denne flotte taske. Jeg så den stå der på hylden, og i mit hoved gik jeg straks igang med en opsparingsplan, så den kunne blive min hurtigst muligt. Jeg har dog de bedste forældre, så til jul var jeg heldig at finde tasken under træet med mit navn på kortet. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke har sluppet den af syne, siden jeg fik den i hænderne. For mig er tasken også praktisk, da den er stor nok til at indeholde både min MacBook Pro 13¨ og mere. Selvom tasken i den forstand også er praktisk, har det en kæmpe betydning, hvordan den får mig til at føle. Når jeg kigger på den, bliver jeg bare glad indeni – nogle gange skal der ikke mere til end en flot taske.

Clarins Colour Quench Lip Balm  – 07

Jeg var igang med at kigge mine lipglosser igennem til et fremtidigt blogindlæg, da jeg fandt denne liggende blandt alle de andre. Jeg ELSKER den her. Den klistrer ikke. Den dufter godt og giver en flot gloss på læberne og en lille smule farve. Den er så behagelig på læberne, og jeg mærker ikke rigtig, at jeg har den på. En af de ting, som står i navnet, er lip balm, hvilket gør, at den også plejer læberne – et ekstra plus for mig, som hurtigt får tørre læber. Hver gang jeg har forladt huset, har den været med i tasken, da den er nem at have med overalt og bruge på farten. Selvom den giver en smule farve, behøver man ikke et spejl for at tage den på, og så er den lige det mere chik end en læbepomade.  

http://salling.dk/sk%C3%B8nhed/hudpleje/ansigt/l%C3%A6ber/clarins-colour-quench-lip-balm-07-strawberry-sorbet-7252.html?search_query=Clarins+Colour+Quench+Lip+Balm++-+07&results=4