Tag: Hair Care

Matas Vitamin Hårmaske

De fleste kender nok Matas egen stribede serie, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ofte glemmer at kigge, hvilke produkter der gemmer sig bag striberne. Det er en skam, da der faktisk findes mange gode produkter, som alle kan fås til en overkommelig pris. I dag vil jeg snakke om deres Vitamin hårmaske, som indeholder et særligt vitaminkompleks, der styrker håret og fremhæver dets naturlige glans. Ligesom der er honning og hvedeprotein i, som skal pleje intensivt og efterlade håret blødt.

Jeg vil kalde det her en klassisk hårmaske. De anbefaler, at man bruger den 1- 2 gange om ugen, hvilket er cirka det, jeg gør. De anbefaler, at man massérer hårmasken ind i det fugtige, nyvaskede hår og lader den virke i 3 minutter, hvorefter den skylles ud.

Det er en tyk konsistens, hvilket gør, at den ikke flyder rundt og er nemmere at styre. Når man masserer den ind i håret, har jeg lyst til at sige, den skummer op, men der er ingen skum, der er bare mere volumen til masken, når den masseres ind i håret.

Den er nem at skylle ud og efterlader ikke et fedtet spor men dejligt blødt hår. Mit hår er altid en stor filtret klump, fordi jeg har lyse striber i mit hår, derfor påfører jeg altid lidt olie, inden jeg reder det ud. Jeg har ikke haft noget problem med at redde mit hår ud, efter jeg har brugt det her produkt. Jeg synes også, mit hår har tørret lidt hurtigere, end det plejer, men om det har noget med vejret at gøre, eller om det er det her produkt, kan jeg desværre ikke svare på.

Jeg føler ikke, mit hår er blevet stærkere eller noget i den dur, men den har været god til at holde fugt i mit hår og ikke gøre mit hår fedtet eller tynge det.

Parfumen, de har valgt, som de siger, ikke er allergifremkaldende, er det eneste problem, jeg har med produktet. Det er på ingen måde en dårlig duft, og det er en meget ren duft, måske hvad jeg vil kalde en voksen duft eller en sæbe duft. Jeg synes, det er meget svært at forklare. Det er ikke en duft, jeg har hadet på nogen måde, men jeg har bare ikke elsket den. Jeg er mere til frugt og søde dufte, og det er den her ikke. Når det er sagt, så bliver duften hængende i ens hår på en gode måde.

Indpakningen er på ingen måde Rituals, men jeg synes, den er meget praktisk og nem at åbne, også selvom du har våde fingre, og så gør det ikke noget at have den stående. Hvis det ikke var på grund af duften, kunne jeg sagtens have fundet på at købe den igen. Men hvis du godt kan lide en ren, sæbeduft, så synes jeg, at du skal smutte forbi Matas og prøve den her, det er nemlig en rigtig fin hårmaske.

Kan købes her og i Matas til 44,95 kr. 

 

Uniq One – All In One Treatment

Leave in

En af de ting, som jeg er rigtig glad for at bruge, når jeg har vasket hår, er leave in conditioner. Det er et godt produkt, hvis dit hår filtrer, da kampen om at få dem ud ikke bliver så stor, som hvis du intet brugte. Uniq One sælger sig selv som et produkt, der kan det hele (hvilket også ligger i navnet) og som et unikt produkt sammenlignet med andre. Når det kommer til sagen, så skiller det sig ikke så meget ud fra andre leave in conditioners, som jeg har prøvet, men jeg synes, konsistensen på dette produkt er en smule tykkere, end dem jeg plejer at bruge. Jeg havde hørt meget om dette produkt, før jeg begyndte at bruge det, og det har levet op til de forventninger, som jeg har haft til det.

Det sælger sig selv med disse 10 punkter

  1.     Repairing dry and damaged hair
  2.     Shine and frizz control
  3.     Heat protection
  4.     Softness and silkiness
  5.     Protection of color with UVA and UVB filters
  6.     Easy brushing and use of iron
  7.     Detangling effec
  8.     Prevention of spilt ends
  9.     Body and Volume
  10. Long-lastung style

Når man kigger på denne liste, er det jo helt sikkert et mirakel, at det påstår at kunne reparere dit hår. De fleste ved nok og bør ellers vide, at der altså ikke er nogle produkter, der kan gå ind og reparere ødelagt hår, og det kan dette produkt heller ikke. Jeg har nogle små krøller omkring min pande og min nakke, som jeg for lang tid siden er holdt op med at prøve at styre, da det simpelthen er umuligt, og de kan godt være lidt frizzy, hvilket jeg ikke rigtig synes, det her produkt har ændret på. Den giver derimod shine til håret, og jeg kan godt lide, at der er en indbygget varmebeskyttelse i, da det gør, at man kan skære ned på et produkt.

Det med spaltede spidser kan jeg ikke svare på, da det ikke normalt er et problem for mig, og det er derfor ikke et vigtigt punkt for mig. Volume giver den ikke rigtig noget af, og da dette er et meget rigt produkt, skal man passe på med hvor meget, man bruger, da det virkelig virker. Man kan sagtens bruge for meget, og så ender man med fedtet og tungt hår.

Mit hovedfokus med dette produkt er dens evne til at kunne detangle (altså udfiltre) mit hår. Jeg har lyse striber i, og jeg har meget hår, hvilket godt kan give nogle filtrer, når mit hår er blevet vasket. Jeg har oplevet, at produktet gør det nemt og smertefrit at rede mit hår ud.

Mit Hår xD

På billedet kan I se, hvordan mit hår ser ud, når jeg lige har vasket det og tørret det med et håndklæde. Det er ikke helt vildt filtret, men i toppen er der noget, og så er der nogle knuder foran i mit pandehår. Jeg plejer at bruge produktet i håndklædetørt hår, hvor jeg lader det sidde og virke i et minut, inden jeg begynder at rede knuderne ud. Jeg starter altid nedefra og så op, hvis knuderne sidder nederst i håret, hvilket de nærmest altid gør, så jeg ikke ødelægger mit hår.

Indpakningen er rigtig fin og fungerer super godt. Det skal dog lige nævnes, at det er et produkt, som ikke har holdt tilbage på parfumen, og der er rigtig meget parfume på ingredienslisten, så pas på, hvis du er overfølsom for det. Det er et produkt, som du kan dufte, og jeg synes også, du kan dufte det dagen efter i dit hår. Når det så er sagt, er det et rigtig godt produkt og helt sikkert et, som jeg kunne finde på at købe igen, da det virker og er så nemt at arbejde med.

Kan købe her

Let’s talk about…. Tørshampoo!

Tørshampoo

Da jeg kun vasker hår 2 gange i ugen, er tørshampoo et must. Det er et godt alternativ til hårvask, hvis man enten ikke ønsker at vaske sit hår hver dag i håbet om sundere hår eller ikke har mulighed for at vaske hår hver dag f.eks. i forbindelse med festivaller. Den, jeg er gladest for, og derfor også den jeg har brugt mest, er tørshampooen fra Batiste. Tørshampooen er nem at arbejde med og findes i en række forskellige dufte, så alle burde kunne finde en, som de kan lide. Da jeg selv har lyse striber i mit ellers typisk danske leverpostejsfarvede hår, gør det ikke noget, at tørshampooen er hvid, men en af fordelene ved Batiste er netop, at de også laver varianter der passer mørk- og rødhårede.

Hvis man ikke rigtig har brugt tørshampoo før, har jeg samlet nogle tips til, hvordan man bedst får succes. Det er vigtigt, at man ikke putter for meget i til at starte med – det er nemmere at tilføje mere efter behov, end det er at fjerne det igen, når du først har puttet for meget i og ligner en, der har delvist gråt hår (i ucharmerende plamager), eller en der har tabt en pose mel ud over sig selv.

Mine tips

  • Del dit hår op når du skal have tørshampoo i.  Det gør det lettere at dække det hele, og du får det bedre spredt ud.
  • Hvis du ved, at dit hår er meget fedtet på anden/tredje dagen så brug lidt tørshampoo aftenen før. Når du vågner, er dit hår rent og klar, hvilket også er et godt tip, hvis man er den type, der ikke gider ud af sengen om morgen og efter at have trykket snooze 5 gange bare skal være hurtig færdig.
  • Lad tørshampooen sidde lidt i håret før du redder det igennem. Det gør nemlig, at det når at suge olien op. Har du før forsøgt dig med tørshampooen uden held, så bør du måske prøve igen med dette tip (der nok er det vigtigste af dem alle).
  • Hvis man har fint hår, kan tørshampoo være med til at give noget tekstur. Her er det en god idé at sprøjte tørshampoo i håret fra ørene og ned, da det kan hjælpe med at skabe noget volumen.
  • Hvis du skal sætte dit hår op, men oplever at det er for glat at arbejde med, så kan du bruge tørshampoo (ligesom beskrevet i punktet før) for at give noget tekstur. Det vil gøre håret lettere at arbejde med.
  • Kommer du til at sprøjte for meget tørshampoo i, så fugt din hårbørste en lille smule og red håret igennem. Det kan hjælpe med at tage det værste.

Ting som tørshampoo ikke skal gøre

  • Den skal ikke få dit hår til at føles mere beskidt, end da du startede. Jeg har selv erfaret, at nogle tørshampooer kan have denne effekt. Tørshampoo skal masseres ind i hårbunden og suge olien, så det er ikke meningen, at du skal kunne mærke en negativ effekt på dit hår, medmindre det er så længe siden, du har vasket hår, at tørshampoo ikke længere kan afhjælpe problemet.  
  • Den skal ikke få dit hår til at se mere fedtet ud, end da du startede. Jeg har igen selv erfaret, at nogle af dem, der ikke er synlige, kan får dit hår til at se mere fedtet ud.

Ens hovedbund kan godt blive lidt irriteret, hvis man bruger for meget tørshampoo, derfor er det vigtigt at bruge en dybderensende shampoo en gang imellem – alternativt kan du lade din normale shampoo sidde i et lille minuts tid, inden du vasker den ud. Når du vasker dit hår, er det en god idé at massere hovedbunden imens, så du virkelig får arbejdet shampooen ned i hovedbunden.

Hvis du har nogle gode råd, tips eller spørgsmål, så del dem gerne med os!