Tag: hair

Matas Curl Cream

Dette indlæg indeholder affiliate links

Jeg har egentlig altid troet, at krøllecreme var noget, man kunne bruge til at fremhæve sine krøller, hvis man altså havde sådan nogle. Og det har jeg ikke. Men jeg har lært noget nyt, og det er værd at dele.

Da jeg i august sad i frisørstolen og efterspurgte kortere, sundt hår, spurgte min frisør, om jeg kunne genkende det, at håret tit bukker indad på den ene side og udad på den anden side, når jeg har skulderlangt hår. Det kunne jeg i den grad. Jeg bruger altid mit glattejern meget mere, når mit hår er kortere netop af den grund. Hun vejledte mig og fortalte, at det skyldes, jeg har så meget liv og fald i mit hår, så hvorfor ikke få en frisure der understøtter det fremfor at modarbejde det? Jeg var PÅ lige fra start, for jeg havde egentlig bare troet, at det var sådan det var at have skulderlangt hår.

Nu sidder jeg så her. Page i forskellige længder, massere liv og fald. Ja faktisk næsten krøller. Og hemmeligheden er krøllecreme. Min frisør gav mig det i håret efter klipning, og jeg anede slet ikke, at mit hår kunne alt det. Selv efter en nats søvn sad mine krøller der endnu!

Derfor røg jeg jo lynhurtigt ud for at købe en krøllecreme, og da jeg ingen erfaring eller forstand har, startede jeg i den billige ende. Tænk nu hvis det bare var et smart frisørtrick, jeg alligevel ikke kan efterleve derhjemme. Matas har en krøllecreme til 60 kr., og det virkede fornuftigt.

Nu har jeg testet den lidt, og jeg er faktisk meget imponeret. Den kan ikke klare en nats søvn, som frisørens kunne, men den gør det ganske godt til en brøkdel af prisen. Den er nem at fordele, og jeg mærker den ikke i mit hår. Håret vejes ikke ned, og det bliver ikke fedtet. Når den er påført, sidder krøllerne, uden håret føles stift eller som om, man har gjort noget ved det. Det ser faktisk enormt naturligt ud. Hvem havde troet det?

Jeg bruger den ved i håndklædetørt hår at kramme produktet op mod hårbunden, således at jeg starter løst fra hårspidserne og krammer, masserer eller skubber håret op alt efter hvilken beskrivelse, der giver mening for jeres forståelse. Det gør jeg hele vejen rundt, og jeg kan godt lide at bruge lidt tid på det, så jeg sikrer mig, at produktet er ordentligt fordelt. Man kan eventuelt gøre det i sektioner, hvis man har mere hår, eller det er nemmere. Håret kan lufttørre, som det er, men jeg oplever, at det giver lidt mere bløde og afslappede krøller, og derfor foretrækker jeg at tørre det med hårtørreren tilsat diffuser (det der store runde hoved som ingen rigtig ved, hvad er), hvor jeg bukker hovedet forover og lader håret hvile lidt på diffuseren (hedder det diffuseren i bestemt ental?). Sådan gør jeg faktisk, til det er helt tørt uden at køre fingre eller hårbørste igennem det, da det kan skade de fine krøller. Faktisk fortalte min frisør mig netop det, som jeg har praktiseret i årevis – min hårtype skal ikke børstes. I hvert fald så sjældent som muligt. HA, tag den mor! Herefter kan man putte noget spray i håret, men det er ikke nødvendigt for mig. Jeg kan godt lide, at mit hår føles naturligt fremfor stift.

Når håret er fuldstændig tørt, kan man med fordel fordele en lille smule (på størrelse med en frossen ært, I ved) krøllecreme i spidserne for at få lidt mere definition og hold på frisuren.

Det er ikke rocket science, men jeg er positivt overrasket over, hvor godt det fungerer for mit hår i min hverdag. Jeg kan tilmed køre lidt vand igennem spidserne og gentage processen dagen efter uden at vaske hår og starte forfra, og uden at det på nogen måde kan ses på mit hår. Det er skisme smart!

Har du fald i håret, og er du nysgerrig på, om det kan blive til mere, så vil jeg anbefale dig krøllecremen fra Matas. Det er ikke en voldsom investering, men den er alle pengene værd og så nem at bruge!

Køb den her til 60 kr.

Månedens favoritter: august’19

Er jeg den eneste, der næsten er ved at falde bagover, når jeg indser, at kalenderen siger september? Hvor blev sommeren lige af? Måske skyldes det, at jeg først fik sommerferie i slut juli, hvilket man jo bestemt ikke er vant til som studerende. Nå, jeg må affinde mig med, at vi nu skriver september, og derfor er det tid til mine august favoritter!

Garnier Respons Nourishing Almond Milk shampoo og balsam

August blev måneden, hvor jeg efter 2(!!!) år endelig kom forbi en frisør og fik de lange, slidte lokker klippet af. Sidst jeg blev klippet var jeg ude i en page, som jeg faktisk havde haft før og var rigtig glad for, så derfor endte jeg også i en – dog anderledes – page denne gang. Denne shampoo og særligt balsam brugte jeg dengang mit hår endnu var langt. I år har nemlig været en sommer, hvor jeg har været mere i havet end nogensinde før, tror jeg, og det tog lidt på det i forvejen slidte hår. Det at købe shampoo og balsam kan være lidt en jungle, synes jeg. Det, der lige tiltalte mig ved dette sæt, var, at de indeholder mandelmælk. Jeg var i tvivl om, om det ville tynge mit skandinaviske hår, eller om det bare ville være enormt fugtgivende. Det viste sig heldigvis at være det sidste. De har en behagelig, rund nøddeduft, og så er de begge dejligt cremede i konsistensen, selvom shampooen skummer lækkert op. Shampooen vil jeg fortsat benytte i mit nu ret korte hår, men balsammen må jeg nok hellere finde et nyt hjem til. Endnu en bonus ved de to produkter er, at de er billige nok til, at alle kan være med, og så er de lettilgængelige.

Krøllecreme

Som sagt har jeg været ved frisør, og ad den vej har jeg lært, at jeg virkelig kan få meget mere ud af det naturlige fald, jeg har i mit hår, hvis jeg bruger lidt krøllecreme i det. Der vil komme et separat indlæg herom, når jeg engang har fundet mig til rette hermed, men i øjeblikket er jeg bare oppe at køre over, at jeg har kunne udvide min rutine med et produkt, som faktisk gør en visuel forskel for mit hår. Derfor er det heller ikke en bestemt krøllecreme, jeg her henviser til, men bare det fænomen at jeg kan bruge krøllecreme. Ja, jeg er rimelig nem at imponere..

Jeg ved, det var meget hår, men august blev også måneden, hvor jeg fik en allergisk reaktion på det ene øje, og derfor har jeg skulle mindske mit makeupforbrug til stort set ingenting. Tæller det som en favorit, at den allergiske reaktion er væk igen?

Marc Jacobs Le Marc Lip Cream i Slow Burn

Grundet ovenstående allergiske reaktion, har jeg sådan set kun brugt makeup på læberne hele måneden. Jeg har især været glad for denne Marc Jacobs læbestift, som jeg engang fik i et julekit, I kan læse mere om her. Den har den perfekte ”your lips but better”-farve og er derfor helt perfekt til en nedtonet makeup, hvor det naturlige fremhæves. Holdbarheden er ikke i top, for det er jo en lip cream, hvilket betyder, den er meget cremet i konsistensen, men det tager jeg ikke så tungt her i sommervarmen.

Det var mine favoritter i denne omgang. En mindre end sædvanligt men jeg har som sagt været lidt begrænset. Jeg håber, din august har været bedre end min, og jeg vil gerne høre, hvad der har gjort din måned god, og hvad du har elsket undervejs?  

Krøller eller ej!

Jeg har fået klippet en del af mit hår af, så jeg er korthåret i forhold til, hvad jeg plejer at være. Jeg nyder at have kort hår, og det gør det så meget nemmere at style det. Min foretrukne styling er egentlig bare krøl. Til min store overraskelse er der dog mange, der har spurgt ind til, hvordan jeg krøller mit hår, så her kommer en lille guide. Jeg kan på ingen måde finde ud af at sætte hår og har ikke forstand på det, men jeg tænkte, at jeg ville dele min måde at gøre det på, da det er meget nemt og ja, så holder det utrolig godt i mit hår.

Jeg bruger et Remington Pearl Wand krøllejern eller, som titlen siger, en wand. At det er en wand betyder, at der ikke er nogen klemme på, så man skal holde håret om cylindret med sine fingre. Der medfølger en lille varmehandske, som jeg anbefaler, man bruger, da den beskytter mod brandsår på fingrene, hvis man skulle få forkert fat. Jeg bruger den ikke selv, men jeg har også efterhånden gjort det så meget, at jeg ikke brænder mig.

Som varmebeskyttelse bruger jeg Drybars Hot Toddy. Jeg har været utrolig glad for den, men da den ikke kan fås herhjemme, må jeg snart på jagt efter en ny (tips modtages gerne!). Den fordeles i håret, mens det er fugtigt, og så lader jeg håret tørre helt, inden jeg gør mere ved det.

Teksturen på mit hår når det er tørt.

Inden du begynder at krølle dit hår, er det vigtigt, at du finder ud af, hvordan du vil dele dit hår op. Jo flere lag, jo mere volumen, men jo længere tid tager det selvfølgelig også.  Jeg har ikke en bestemt måde, som jeg deler mit hår op på, da jeg altid bare går efter, hvad har jeg tid til, og hvad jeg føler for den dag, men jeg deler det altid op!

I bunden har jeg cirka 3 krøller på hver side, men resten af lagene kan jeg simpelthen ikke sige, hvor mange krøller jeg har. Jeg tager ikke lige store dele af hår, da jeg synes det giver et lidt mere ”naturligt” look at skifte lidt, og man undgår, at krøllerne ikke krøller sammen og bliver til én stor krølle. Jeg efterlader ofte lidt af spidsen ude for at få det lidt pjuskede look, og så krøller jeg væk fra mit ansigt gennem hele håret. Man kan sagtens krølle forskellige veje, og det har jeg også gjort førhen.

Når jeg har krøllet håret og lader det køle ned.

Jeg krøller alt håret, og derefter lader jeg det køle helt ned. Det er ofte her, jeg lægger min makeup, for så plejer mit hår at være helt koldt. Hvis du bruger hårlak, hvilket jeg ikke gør, så er det her, den skal sprayes i.

Når det er helt koldt (og du eventuelt har sprayet hårlak i), kører jeg mine fingre igennem og bryder krøllerne op. Så kører jeg min børste igennem håret for virkelig at skille det ad. Jeg leger lidt med det, til jeg synes, det sidder, som det skal. Fik jeg sagt, at det holder i 3 til 4 dage på mig? Nej? Okay, men det gør det. Morgenen efter står jeg altså bare op og redder det igennem. Super smart! Folk tror, du har brugt lang tid om morgenen, men det har du ikke!

Når jeg har redt mit hår igennem, ser krøllerne sådan her ud!

Mere fancy er det altså ikke, men jeg håber alligevel, at nogle af jer kan bruge forklaringen.


Støt Brysterne – Hvornår har du sidste skiftet din hårbørste?


Har I også bemærket, at hårprodukter er gode til at støtte brysterne? Det er også tilfældet i dag, hvor det skal handle om et produkt, jeg faktisk har snakket om før; nemlig HH Simonsens Wet Brush Detangler. Sidst jeg skrev om den, sammenlignede jeg den med Tangle Teezer. I mellemtiden har jeg også prøvet en Mason Pearson, og nu, efter at have fundet min Wet Brush frem igen, kan jeg sige, at Wet Brush simpelthen bare er den bedste børste, der findes! Den løber gennem håret, som var det smør, og den er klart de ekstra penge værd sammenlignet med billigere børster. Nu skal det her selvfølgelig ikke bare være en gentagelse af, hvad jeg skrev sidst, men også lidt en påmindelse om hvornår du sidst har skiftet din hårbørste?

De fleste af os er rigtig gode til at skifte vores tandbørste, når den ikke kan bruges mere, vaske håret når det er beskidt, men hvor ofte skifter vi egentlig vores hårbørster? Jeg tror ikke, mange gør det ofte nok. Det er jo ikke noget, man snakker om eller tænker over, medmindre ens hårbørste er ved  at falde fra hinanden.

Tænk over det, din hårbørste bliver slidt og beskidt som alt andet, og så står man der og kører en beskidt hårbørste igennem håret. Børsten opsamler jo alt det snavs, der kan sidde fra gamle produkter, og næste gang du så kører børsten igennem, spreder du det ud i dit rene hår. Derudover bliver børsten jo også slidt, og det er ikke altid åbenlyst, for den virker jo, den er bare mindre effektiv, end den kunne være. En slidt børste kan faktisk være med til at skade håret ved at rive i det. Når nålene på din børste bøjer, står i forskellige retninger, falder ud eller samtlige dutter mangler på enden af nålene, så er det ved at være tid til at skfite din børste.

Det var netop tilfældet med min gamle, pink Wet Brush, som jeg netop har skiftet ud. Tidspunktet kunne ikke være mere perfekt, for HH Simonsen støtter nemlig også kampen mod brystkræft. De har lanceret en Wet Brush i et specielt Støt Brysterne design, som støtter brysterne med 25 kr. for hver solgte børste. Børsten koster 150 kr., og denne gang kan jeg sige, at du får et produkt i hænderne, der ikke findes bedre.

Mason Pearson Brush – BN3

Mason Pearson børsten er hårbørsternes Ferrari. Det er en meget omtalt og meget dyr hårbørste, som mange kendte stylister sværger til. Tanja har også haft den på sin ønskeliste, og jeg tilstår gerne, at den også stod på min, og det har den gjort i flere år. Vi snakker om en børste til en 1000 kr., hvilket, jeg synes, er helt sindssygt, især når jeg tænker på, hvor glad jeg er for min Wet Brush.

Men jeg er medlem af billigvoks.dk – Outlet på facebook, hvor de sætter nogle ting til salg billigere, hvis der er sket noget med indpakningen, eller hvis det er noget, som har skiftet design eller er udgået af deres sortiment.  Der har før været en Mason Pearson børste sat ind på siden, men det gælder simpelthen om at være hurtig, for det er først til mølle princippet, der gælder, så de er flere gange gået min næse forbi, MEN så kom dagen, hvor jeg faktisk var den hurtigste. Jeg læste hurtigt om den, så jeg var sikker på, at den passede til mit hår og ikke var helt forkert. Når man bruger så mange penge, skal man være sikker på, den er den rigtige, og de har forskellige børster, som passer til de forskellige slags hårtyper. Jeg fik min til 635 kr., som normalt koster 995 kr., fordi der var en lille revne i indpakningen. Jeg var overrasket over, hvor lille en revne der var tale om, da jeg fik den, og den havde på ingen måde påvirket produktet, så jeg vil sige, hvis du ikke er medlem af den gruppe, så er det en rigtig god ide at blive det, for der kommer rigtig mange ting, som man lige kan spare nogle kroner på.

Den Mason Pearson børste, som jeg endte med, hedder BN3 og er god til mellemlangt hår, hvilket passede med det hår, som jeg havde, da jeg købte den. Det er så ikke min skyld, at mit hår vokser som crazy og er ved at være langt igen, men jeg vil sige, at børsten fungerer stadigvæk godt. Børstens pigge er en kombination af vildsvinehår og nylon, som skal hjælpe med at give silkeblødt og medgørligt hår. Den kombination, som børsten har, skal hjælpe med at få hårets naturlige olier ud i længderne. Der står også, at den skal hjælpe med hårets tørretid på grund af den fordeling af håret, når man redder det ud. Jeg skal ærligt indrømme, at det har jeg ikke rigtig lagt mærke til,  og mit hår tager ellers lang tid om at tørre, så jeg føler, at jeg burde have lagt mærke til det, hvis der var sket noget på den front.

Det næste punkt er en skånsom udredning. Jeg synes personligt, at The Wet Brush er en af de bedste børster til at redde vådt hår ud, men jeg må sige, at denne gerne skulle være overmanden til The Wet Brush på grund af prisen. Den er HELT fantastisk til at redde vådt hår ud med. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er totalt smertefrit, og jeg har ellers et hår, som filtrer godt, når det er vådt. Jeg behøver ikke at påføre noget produkt for at rede det ud, det kan børsten klare helt af sig selv. Det er helt sikkert på det her punkt, at jeg kan mærke den største forskel. Den er virkelig fantastisk, når man har filtret hår, og jeg er endda en person, som ikke er sart, når det kommer til at få reddet hår.

Jeg har også lagt mærke til, når man har lidt fedtet hår og så får det reddet godt igennem, forsvinder det fedtede look en lille smule. Den kan på ingen måde erstatte en tørshampoo eller en rigtig hårvask, men den kan godt tage noget af det fedtede look.

En kvalitetsbørste må man sige, at det er. Det er virkelig en børste, som er gennemtænkt, og som er dét bedre end andre børster. Dens design er overklasse, og den måde, som den redder vådt hår ud på, viser også, hvilken kvalitetsbørste man har med at gøre. Nu skal man huske på, at jeg er studerende, og jeg er ikke en, som går vildt meget op i hår. Jeg er også en, som er ret tilfreds med The Wet Brush og synes, det er en af de bedste på markedet.

Så for en person som mig er denne børste så pengene værd?

Jeg synes, det er et meget svært spørgsmål at svare på. Jeg synes virkelig, det er en kvalitetsbørste, og den performer bedre end nogen af de andre, jeg har prøvet, men det er stadigvæk mange penge, især fordi jeg ikke er en, der fokuserer vildt meget på mit hår. Jeg synes også, den største forskel er udredning af vådt hår, men er det nok til at give så mange penge for en børste? For nogen er det nok, men jeg har intet problem med at bruge de andre børster – det kræver bare en lille smule mere arbejde, men vi ender samme sted.

Jeg kan godt se, den er lækker at arbejde med, hvis man arbejder med hår hver dag, og hvis man skal bruge den i håret på andre mennesker, fordi den er så smertefri at bruge i forhold til nogle andre børster, men jeg er bare mig, en studerende, som bare skal have redt sit hår igennem morgen og aften.

Jeg ville ønske, jeg kunne svare på holdbarheden af den her børste, fordi når man ser på det økonomiske, kunne det være, den var billigere i længden end en Wet Brush, men det kan jeg desværre ikke.

Hvis man køber den, skal man ikke forvente mirakler, for det kan den ikke udlevere, men man skal forvente et kvalitetsprodukt, som gør en forskel i hårrutinen.  Jeg ved ikke, om jeg vil bruge penge på sådan en børste igen, fordi jeg synes,  billigere børster kan gøre det samme arbejde, men jeg vil også gerne understrege, at jeg på ingen måde er skuffet over det, den her leverer, men synes måske børsten er blevet overhyped i forhold til, hvad der findes på markedet, og som findes i en anden prisklasse.

Kan købes på billigevoks.dk

 

*Der medfølger en børste til at gøre selvom børsten ren og en lille guide til hvordan.

Basic Braids 101

De fleste har nok bemærket, at der er fletninger alle vegne i øjeblikket, og hvorfor skulle der ikke være det? Det er flot og mere spændende at kigge på end den gode gamle hestehale, og så kan de varieres næsten uendeligt uden at det behøver at være svært. Jeg ved godt, at der sidder mange, som allerede kan flette, men hvis min omgangskreds er nogen indikation, så sidder der ligeså mange derude, som ikke kan flette. Fear no more – lige om lidt kan I nemlig.

 

Engelsk fletning

Det her er nok den, de fleste tænker på, når man snakker om fletninger. Den helt klassiske og også den nemmeste, men derfor behøver den ikke være kedelig. FotorCreated               Jeg er startet med at sætte håret op i en hestehale, selvom det ikke er nødvendigt. Derefter deler man håret op i tre lige store dele (billede 1). Så tager man den yderste del (det er ligegyldigt, hvilken side man starter i), og krydser den over den del, der er i midten, således at de to dele faktisk bytter ”plads”. Derefter tager man den yderste del i den anden side og krydser over midten (billede 2). Sådan fortsætter man med at tage den yderste del fra hver side skiftevis og krydse over midten, indtil man løber tør for hår. Hvis man vil variere den lidt, kan man f.eks. stoppe, før man når helt ud i enden eller hive lidt i hver side af fletningen, når den er færdig for at løsne den lidt og få et mere ”afslappet” look.

 

Sildebensfletning

Dette er en fletning, som man ser knap så ofte – måske fordi der er en forventning om, at den er svær? Den ser heldigvis mere avanceret ud, end den er. Jeg har igen sat mit hår op i en hestehale, fordi det er nemmest for mig, men hvis man har lidt længere hår, kan man også sagtens lave den uden.FotorCreated (1)             Man stater med to dele (billede 1), hvorefter man tager en lille sektion fra ydersiden af den ene del (billede 2). Sektionen flyttes hen over delen mod midten, hvor den sluttes til delen på modsatte side. Så tager man en sektion fra ydersiden på denne del (altså den modsatte af den del man startede med) og flytter over delen, ind mod midten og slutter den til delen i den anden side. Sådan fortsætter man igen, indtil man løber tør for hår. Man kan igen variere den ved at hive lidt i den færdige fletning for at få mere volumen i.

 

Fransk fletning

Denne er minder til dels om den engelske fletning blot mere avanceret. FotorCreated (2)              Her starter jeg altid med at redde mit hår godt bagud, og så tager jeg tre totter, som jeg fletter normalt (altså ligesom ovenstående engelske fletning) et par gange (billede 1). Når den er blevet fast i det, tilføjer jeg hår fra den ene side til den tot, der flettes ind over midten (billede 2). Det samme gør jeg i den anden side, indtil der ikke er mere hår at tage af. Når alt håret er flettet ind følger man igen den engelske fletning ned langs ryggen (billede 3). Man kan vælge enten at tilføje meget eller lidt hår af gangen – på billedet har jeg tilføjet ret meget, fordi jeg synes, det giver lidt fylde og et knapt så ”stramt” look, der efter min mening er perfekt til sommer. Hvis man tilføjer mindre hår af gangen, vil man opnå en mere stram og ”fin” fletning.

 

Hollandsk fletning

Hvis man som mig følger alle the Kardashians på Instagram, så har man nok set særligt Khloe bære to meget stramme hollandske fletninger (altså inden hun blev korthåret jo!). Det ser rigtig fint ud, og der er allerede flere og flere, der har kopieret hende i gadebilledet. Jeg har valgt at lave én, fordi den ikke ses så tit, selvom den også er rigtig fin. Princippet er det samme, hvis man vil lave to, man skal blot lave en midterskilning først og samle mindre hår op hver gang. Den minder ret meget om den franske fletning, når man ser den her, men forskellen er, at fletningen nærmest ligger ovenpå håret fremfor at være flettet ind i håret.FotorCreated (3)      Ligesom med den franske fletning har jeg redt mit hår bagud og derefter taget tre lige store totter. Modsat den franske og engelske fletning, hvor man fletter ind over midten, så skal man her flette ind under midten (billede 1). Det gør man et par gange, indtil den har taget form, og så kan man begynde at tilføje hår til den del, der skal flettes ind under midten (billede 2 hvor min finger er på vej til at hive delen til højre ind under midterdelen). Derefter tilføjer man hår til modsatte side og fletter den ind under midten. Sådan fortsætter man, indtil man har samlet alt håret op, hvorefter man fortsætter med at flette ind under midten ned langs ryggen.

 

Jeg fletter for det meste i anden dags hår, for hvis det er helt nyvasket, kan det godt være lidt for flyvsk og dermed have svært ved at holde. Man kan fake den lidt ”grovere” tekstur ved f.eks. at bruge tørshampoo i håret, inden man begynder. Det kan også være en god idé, hvis man har mange af de såkaldte babyhår, da de så også vil holde bedre. Afslutningsvis kan man fordele en dråbe hårolie udenpå den færdige fletning, for at få en mere skinnende og ”ren” fletning uden for mange flyvske hår.