Min hud er blevet mere og mere tør i det, og jeg ved ikke hvorfor, men måske det hænger sammen med, at jeg er ved at være gammel? Nej, det kan det da ikke være, vel? Jeg fik dette produkt anbefalet af en veninde, og det er normalt denne slags produkter, jeg holder mig fra, fordi min hud bliver vildt olieret, hvis den får for meget fugt, men på det sidste er det som om, den ikke kan få nok.

På Matas’ hjemmeside beskriver de produktet sådan her:

Det er en fugtgivende gelé, der øjeblikkeligt slukker tørsten i dehydreret hud og holder huden fugtmættet i hele 72 timer. Liquid-Sphere teknologien kombinerer vandbindende ingredienser med indkapslede antioxidanter og bryder den cyklus med tørhed og miljømæssig stress, som kan ældre huden for tiden. Oliefrit produkt, der ikke virker akne fremkaldende.

En ting, jeg hurtigt vil sætte min finger på, er, at jeg har oplevet, at den ikke er akne fremkaldende, men jeg synes endda, den har hjulpet lidt mod det. Jeg elsker det her produkt. Det er sådan et lækkert produkt at bruge, og det føles så dejligt på huden. Det er som sagt en gelékonsistens, og det gør det utrolig nemt at påføre, og produktet trænger utrolig hurtig ind i huden, så du bare er efterladt med blød hud.

Da jeg startede med produktet, brugte jeg det både morgen og aften. Da jeg følte, min hud var, hvor jeg gerne ville have den, begyndte jeg at bruge produktet kun om morgen, men jeg er nu tilbage til at bruge den både morgen og aften, da jeg synes, det giver det bedste resultat, også selvom den skal holde huden fugtmættet i 72 timer, men for nogle er det sikkert nok at bruge den kun om morgen. Min hud har bare perioder, hvor den er mere tør end andre. Når det er sagt, så anbefaler de også at bruge den morgen og aften.

Jeg synes ikke rigtigt, at produktet har nogen duft, og indpakningen er bare on point. Pumpen virker upåklageligt, og så ser designet bare rigtig godt ud. Jeg vil helt sikkert købe det her produkt igen, da jeg nyder det, hver gang jeg bruger det og virkelig kan se en forskel på min hud.

Kan købes her  til 225 kr