Tag: Formula 10.0.6

Formula 10.0.6 Face of the Day Tinted Moisturizer

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Da Maria og jeg fik denne tinted moisutizer (creme med lidt farve) tilsendt, sad vi og diskuterede, hvem der skulle prøve den. Mit bud var Maria, for den ser meget mørk og orange ud (hellere at hun ligner en appelsin end mig selv jo..), men vi endte med at beslutte, at den skulle med mig hjem.

Hvad er meningen med en tinted moisturizer?

En tinted moisturizer er egentlig bare en creme med lidt farve, og det kan godt virke lidt underligt, for hvis den ikke dækker eller gør noget, hvad skal der så være farve i den for? Det skal jeg sige jer. Selvom det ”bare” er en almindelig dagcreme tilsat lidt farve, så gør farven, at huden får en pæn og jævn overflade og farve, så hvis man har lidt røde kinder eller andet, så vil de altså blive udjævnet af cremen, uden den går ind og dækker urenheder og den slags. Derfor egner produktet sig måske også bedst til de, der ikke har voldsomme urenheder eller i hvert fald ikke føler behov for at dække dem, hvis de har.

Er farven så orange, som den ser ud?

Nej, det er jo en ansigtscreme, så for det første skal man bruge meget lidt, for at kunne komme over hele ansigtet, så produktet bliver meget blendet i forhold til hvad det ser ud til, når man først lige ser farven. Jeg må dog indrømme, at jeg kun kan slippe afsted med at bruge den om sommeren, når jeg er på ferie, for ellers tror jeg, den ville være lige mørk nok i farven til at se naturlig ud, men jeg er også meget bleg.

Virker den så?

Ja og nej. Jeg har faktisk udskudt dette indlæg flere gange og også været i tvivl, om jeg nogensinde ville føle mig klar til at udgive det, for jeg har så blandede følelser omkring produktet, at det er svært at beslutte, hvad jeg skal sige om det. Nogle dage er jeg helt vild med produktet, og jeg får den lækreste ”jeg har lige været 3 uger i Thailand”-glød, som tydeligt skinner igennem min øvrige makeup uden at være orange. Andre dage føler jeg lidt, jeg går i et med appelsintræerne hernede. Jeg tror, det er min følelse af produktet mere, end det er sådan produktet reelt ser ud, fordi jeg ikke kan vænne mig af med, at det ser meget orange ud, når man først lige trykker det ud af tuben. Det er klart, jeg ikke ville kunne slippe afsted med at bruge produktet i Danmark, for der vil gløden simpelthen se for voldsom ud til at kunne være naturlig, fordi jeg naturligt er så lys i huden. Jeg vil endda vove at påstå, at det er tilfældet for mange danskere, selvom de naturligt er mørkere end jeg, fordi den netop tilfører glød, og det er ikke noget, vi naturligt har i Danmark på denne måde (medmindre vi lige har været de der 3 uger i Thailand). Derudover mærker jeg den overhovedet ikke på huden, fordi det jo netop er en creme, som trænger ind i huden, dog ikke så meget at farven helt går tabt. Den skaber nemlig illusionen af en jævn, flot hud, og når jeg fjerner min makeup om aftenen, kan jeg også stadig se, at farven ryger med af, så farven holder altså en hel dag på mig til trods for, at her er varmt.

Kan købes på spashop.dk til 99 kr.

Get The Glow Peel Off Mask – Formular 10.0.6

Dette indlæg indeholder affiliate links

Jeg har tidligere nævnt det her mærke et par gange, og jeg er især stor fan af deres dagcreme med solfaktor. I dag skal vi snakke om endnu et produkt fra mærket, Formula 10.0.06, nemlig en af deres masker. Masker er stille og roligt ved at indtage mit liv, og jeg har både nye masker fra Garnier og scrubs L’Oréal liggende, som jeg glæder mig til at prøve. Denne maske skiller sig dog ud, for det er nemlig en peel off maske.

Peel off masker var THE THING i gymnasiet, fordi det var sjovt at stå der og pille dem af. Jeg tror faktisk ikke, jeg har brugt en peel off maske siden gymnasiet, som jo efterhånden er en del år siden (ja, jeg føler mig gammel nu..).

Generelt kan jeg godt lide, at Formula 10.0.6 produkterne dufter godt, og denne maske er ingen undtagelse. Der står papaja og citrus på, og det vil jeg sige, man godt kan dufte – særligt papajaen, der giver en lækker frugtduft, der klæder produktet rigtig godt.

Masken siger selv, at den giver huden glød og genopliver træt hud, mens den fjerner døde hudceller, renser porerne og fjerner urenheder. Papajaen skal hjælpe med at få ny, frisk hud frem, mens citrussen giver glød. Masken har en tyk konsistens, som kan være lidt svær at smørre ud, hvis man har fået trykket for meget ud. Jeg synes, det er nemmest at styre, hvis man påfører lidt ad gangen. Normalt påfører jeg mine masker med en pensel, men denne her er nemmest at påføre med fingrene.

Hvordan skal den bruges?
Anvisningerne bagpå siger, at man skal påføre den på nyvasket, tør hud. Det er noget, som jeg vil anbefale med stort set alle masker. Derefter skal man påføre et tyndt lag og lade det sidde i 10-15 minutter, så den kan tørre. Når den er tør, kan man pille den af.
Virker den?
Det er altid spændende med nye produkter, om de faktisk virker. Jeg synes, at denne maske virker. Min hud ser mere klar og strålende ud, når jeg har brugt masken, og så føles den blød. Den fremtvinger heller ikke urenheder, som nogle masker har tendens til.

Jeg vil dog ikke anbefale at bruge denne maske om morgenen, når man står og skal ud af døren, for jeg vil mene, den skal sidde i 15 minutter, før man kan pille den ordentligt af. Hvis man begynder at tage masken af, inden den er helt tør, bliver det noget værre rod (trust me!). Lader jeg den derimod sidde i 15 minutter, så tørrer den så meget, at den begynder at løsne sig omkring min næse og mund, så den er nem at fjerne. Jeg kan godt lide at bruge denne maske, fordi der ikke er noget svineri – man piller den jo bare af. Når jeg f.eks. har brut den blå maske fra L’Oréal, er der blå prikker over alt!

Dette er altså endnu produkt fra mærket Formula 10.0.6, som er faldet i god jord hos mig, og det er et kæmpe plus, at deres produkter er overkommelige i pris.

Kan købes på www.spashop.dk til 69 kr.

Formula 10.0.6 Wipe your face off

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Det sker ikke så ofte, at jeg bruger den her type af makeupfjerner, for jeg synes egentlig ikke, de er grundige nok. Når jeg endelig bruger dem, så bruger jeg vildt mange af gangen for at føle, jeg kommer til bunds. Jeg synes dog, de er gode at have, når jeg er på farten f.eks. en sen aften hjem i toget eller ombord på et fly. I denne omgang har jeg testet Formula 10.0.6 Wipe Your Face Off face wipes.

Da jeg åbner pakken, er det første, der slår mig, duften. De dufter kraftigt – ikke dårligt – men kraftigt, lidt sødt og meget friskt af frugt. Det skyldes, at de indeholder pink grape og æble. Jeg kan ikke se bagpå, at de skulle indeholde parfume, men duften må stamme fra al den frugtekstrakt, der er i.

Det næste, der slog mig, var, hvor dejligt fugtige servietterne er. Nogle renseservietter er tørre, og der er ikke ret meget produkt på, hvilket gør, de ikke er ret effektive. Sådan er det ikke med dem her. De er virkelig våde – på den gode måde for man får virkelig noget produkt for pengene, og det gør altså også, at de er mere effektive; de kan endda fjerne mascara, hvilket ellers er en sjældenhed for wipes. MASCARA!. Samtidig har servietterne en god tykkelse, hverken for tykke eller for tynde men lige tykke nok til at opsuge makeupfjerneren. Noget, de virkelig har nailet, hvis du spørger mig, er, at servietterne forbliver våde efter pakken er åbnet. Det varer nok ikke ved evigt, men jeg har nogle gange oplevet med andre mærker, at servietterne er tørret ud i pakken, inden jeg har nået at bruge dem alle. Hvis der er 25 servietter i en pakke, skal de som minimum holde sig fugtige i 25 dage! Det gør disse. Jeg kan ærlig talt ikke huske, hvornår jeg åbnede dem, men det er mere end 25 dage siden, og de er stadig fugtige som nye. Det var jeg ellers meget nervøs for, at de ikke skulle være, fordi pakken lukkes med en klistermærke, og jeg synes sjældent, sådanne slutter helt tæt.

Når man bruger en alt-i-en wipe som disse, så vil jeg dog stadig mene, at man ikke kan forvente alverden. Medmindre jeg er i en situation, hvor jeg ikke har andre muligheder (f.eks. på et fly), så vil jeg ikke bruge dem som min primære/eneste makeupfjerner. De er rigtig gode til det, de skal, for de fjerner effektivt makeup (endda mascara – hvor sjældent sker det lige med wipes???) uden at være for grove ved huden eller øjnene, men hvis I spørger mig, så skal de også kun det. De skal supplere en almindelig renserutine. Jeg bruger dem gerne til at fjerne min ansigtsmakeup (foundation, blush og lignende), inden jeg går i gang med min renserutine, men det er altså nogle af de få renseservietter, jeg har oplevet, der kan fjerne mascara og anden makeup ordentligt.

En pakke med 25 wipes kan købes på spashop.dk til 39 kr.

Månedens Favoritter: September’17

Happy halloween!! Jeg ved godt, det først er i slutningen af måneden, men hallo vi er i oktober. Oktober! What! Jeg kan ærlig talt ikke følge med og var helt overrasket over, at det allerede var nu, jeg skulle tænke over de produkter, som har gjort det ekstra godt i september. Når det kommer til produkter og ting, jeg har valgt igen og igen, så har september faktisk været en rigtig god måned. Det har været en god blanding af nye og ”gamle” produkter.

Loréal Paradise Mascara
Når man er en mascarajunkie, er det altså altid fedt at finde en god ny mascara, og især når denne omtalte mascara er en, man kan gå ned i Føtex eller Matas og købe. Jeg har i sidste uge skrevet et indlæg omkring denne mascara, så hvis du vil vide andet, end at den faktisk virker, så ville jeg hoppe en tur forbi det.

Kan købes I føtex, Bilka, Matas & på Matas.dk 

Make Up Geek Foundation Stippling Brush
Denne foundationbørste er ikke et nyt produkt, jeg har nemlig introduceret det i et favoritindlæg i maj 2016, og nu er den tilbage som et af mine favorit redskaber at bruge. Der findes mange forskellige foundationbørster, og der findes mange forskellige foundations. Dette gør, at man nogen gange bliver nødt til at prøve sig lidt frem, hvis ens foundation ikke lige ligger, som man gerne vil have det. Ens hud ændrer sig også, og det synes jeg også kan have en effekt. Men 9 ud af 10 gange virker den her børste, som den skal. Jeg tror ikke, jeg har en foundation, som den ikke virker med, og lige så snart man synes, den ikke performer, som den skal, betyder det, at den lige skal have en omgang sæbe, og så kører det hele igen. Den er altså bare fantastisk.

Kan købes på www.makeupgeek.com & på www.beautybay.com

Nuxe Olie
Jeg har ikke nævnt dette produkt her på bloggen, men jeg har dog givet det et lille shout out på vores instagram, så hvis du ikke allerede følger os der, vil jeg da råde dig til at gøre det (ananas i egen juice, I know, moving on.) Jeg har tør hud på hele kroppen undtagen i ansigtet, hvor jeg har en fedtet t-zone. Det vil sige, jeg burde være endnu bedre, end jeg er, til at få smøret min hud ind. Mit problem er bare, at man bliver fedtet, når man smører sig ind, og det er jeg bare ikke særlig vild med. Jeg hader, når man har smurt creme på, og man så tror, det er trukket ind, men lige så snart man bliver lidt varm, er det ligesom, det har lagt sig som et film på huden igen. I don’t like it! Derfor smører jeg mig gerne ind om aftenen, men nogen gange kan det godt blive lidt glemt, hvis jeg er lidt for træt eller noget (nu skal jeg nok komme med min pointe, I promise). Dette produkt trænger faktisk ind, og det kommer ikke tilbage, når man bliver lidt varm! Det er simpelthen magi! Denne olie er noget af det bedste, jeg har brugt, den gør min hud fantastisk blød, (og den dufter virkelig godt) og ikke nok med det, så kan man også bruge den i håret og i ansigtet. Jeg har ikke brugt den så meget i ansigtet eller håret, men de par gange hvor jeg har gjort det, har det virket rigtig godt.  Dette er, hvad jeg vil kalde et must have produkt her til vinter! Så godt et produkt!

Kan købes i Matas og på www.Matas.dk 

Formula 10.0.6 Picture Perfect Day SPF 15
Jeg elsker mascara, ja, men jeg elsker også hudpleje! Makeup er meget lettere at lege med, når ens hud også opfører sig ordentligt. Dette er en af grundene til, at jeg gerne gør noget ud af min hudpleje. Jeg har nævnt Paula’s Choice dagcreme med solfaktor i her på bloggen før, som jeg virkelig synes er et godt produkt. Det har været en af de få cremer med solfaktor, som, jeg synes, har fungeret, og som ikke har fedtet huden til og er trukket ordentlig ind i huden (jeg har åbenbart noget med cremer, der ikke trænger ordentligt ind). MEN jeg har fundet et nyt hudplejemærke, der er ved at arbejde sig ind under huden på mig (no pun intended), nemlig Formula 10.0.6. De har flere cremer, men da jeg ikke kan leve uden solfaktor i min dagcreme, var der kun ét valg for mig, nemlig deres Picture Perfect Day spf 15. OMG! For det første så dufter den sååå godt. Den er med Guava, og jeg tænker, det er der, duften kommer fra, og den er bare så dejlig mild og dufter bare godt. Konsistensen er tyk, men er meget let i det, når man smører den ud og er på ingen måde tung i det. Den trænger lige så fint ind i huden og ligger så fint under makeup. Dette er seriøst min ynglings at bruge i min hudplejerutine. Jeg står og kigger langt efter den om aftenen, når jeg skal bruge en anden creme. Når den ”aften”creme er brugt op, så skal den fra Formula 10.0.6 prøves!

Kan købes i Matas og på www.matas.dk 

Too Faced Sweet Peach palette
Dette er heller ikke et nyt produkt men et af de tilbagevendende. Jeg har nemlig anmeldt dette produkt før. I dag er det dog blushen, som kommer i fokus, da det er den, jeg har forelsket mig lidt i igen. For det først så elsker jeg ferskenfarvet blushes, ergo denne blush er allerede perfekt dér. Den lægger sig også bare så flot på huden, uden der er alt for meget glitter i, og uden den er for pigmenteret, så man ligner en fersken. Den giver en god naturlig farve og passer til alle mulige looks. Og så dufter den, hvilket jeg synes er lidt hyggeligt.

Kan købes i Sephora og på Sephora.dk