Tag: cleanser

UpCircle cinnamon & ginger chai sæbebar

UpCircle er et mærke, jeg er stødt på i min søgen efter bæredygtige og miljøvenlige produkter. Det lever UpCirle op til ved at bruge biprodukter, kaffegrums, frugtsten og te, fra ander industrier til deres produkter – det er da i den grad miljøvenligt. De er plantebaserede og tester ikke på dyr. Den yderste indpakning er pap, glas eller aluminium, der kan genanvendes, og kun hvor det er strengt nødvendigt bruger de plastic til deres låg. Det er virkelig en filosofi, jeg godt kan lide.

Jeg har testet en sæbebar, der alene er pakket ind i en lille papæske uden plastic – det er noget, jeg ellers synes kan være svært at finde. Sæbebaren, der genanvender te, der er brugt til chaisirup, er økologisk, naturlig, vegansk og cruelty free. Ingredienserne betyder, at den dufter så lækkert – især hvis man, som jeg, er vild med chai te! Den kan bruges til en mild rens af ansigtet eller til at vaske kroppen.

UpCircle gør det så nemt for forbrugerne at se, hvad de køber ved hjælp af disse små markeringer.

Personligt bryder jeg mig ikke om at bruge sæbebarer til ansigtet – det skal nok komme en dag, men jeg er ikke heeeelt klar endnu. Derfor har jeg brugt den på kroppen, og den gør ligesom, hvad den skal, og duften.. åh! Den er så intens og krydderier. Man skal nok virkelig være til den slags krydrede krydderikombinationer. Tænk gulerodskage, krydderkage og den slags dybe, varme vinter dufte. Måske giver det ikke mening for andre end mig. Derudover indeholder sæbebaren også pink ler, der modvirker rødme og irritation, hvilket jeg tænker især er godt, hvis man ønsker at bruge den i ansigtet.

Jeg er vild med, at UpCircles produkter kan købes i Magasin. Det gør det nemt for os som forbrugere at tage bedre valg, og samtidig er prisen også konkurrencedygtig, idet den kan købes for 75 kr. Der er også en anden variant, der indeholder og dufter af fennikel og kardemomme, lyder det ikke også mega lækkert? Seriøst jeg kunne spise dem begge!

My Clarins Re-move purifying cleansing gel

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Jeg har brugt denne cleanser i et stykke tid nu, og jeg har virkelig et love-hate forhold til den. Ifølge Clarins selv er det en dybderensende cleanser, der beskytter huden mod den udtørrende effekt af vand, og derved får den huden til at se sundere ud. Derudover består den af 91% naturlige ingredienser, og så er den vegansk. Er det ikke alt, man kunne ønske sig i en cleanser i 2020? Sådan lyder det i mine ører. Samtidig er gel cleansere min yndlings konsistens, fordi det ikke bare føles som at tvære vand/mælk rundt i ansigtet.

Min oplevelse i starten var da også meget lig den, Clarins selv beskriver. Jeg smurte den grønne, velduftende gel i ansigtet, og når jeg vaskede den af, føltes min hud ren men blød og uden at være strippet eller tør. Den dufter så behageligt og godt uden at være overvældende. Hvis jeg skulle beskrive duften, ville jeg sige ren og naturlig uden at dufte af helse. Den dufter luksuriøst, og der er ingen tvivl om, at Clarins har arbejdet med og tænkt på duften, og den er således ikke bare et produkt af de forskellige ingrediensers naturlige duft blandet sammen, men den dufter på ingen måde kunstigt eller syntetisk, som jeg faktisk havde forventet.

Da den var fuld, føltes det næste som om, tuben var under tryk, og derfor oplevede jeg, at den doserede lige rigeligt, når jeg trykkede på den. Det er selvfølgelig smag og behag, hvor meget cleanser man bruger, men den doserede dobbelt mængde af, hvad jeg normalt bruger, hvilket jeg synes var lidt ærgerligt. Især når man bruger samme cleanser to gange om dagen. Det giver et stort overforbrug, når den to gange om dagen i en længere periode doserer for meget, men jeg synes ikke rigtigt, jeg kunne gøre noget for, at den skulle dosere mindre. Måske er det bare mig, og det skal heller ikke være afgørende for produktets kvalitet, men det ville ikke gøre mig noget, hvis Clarins fandt på at ændre indpakningen..

Da jeg var cirka halvvejs, måske lidt over halvvejs efter at have brugt den uafbrudt to gange om dagen,oplevede jeg dog, at den begyndte at svide på min hud. Jeg ved ærlig talt ikke, om det er cleanserens skyld, eller om det skyldes, at min hud naturligt ændrede sig, men den blev smertefuld af bruge, og jeg blev helt rød efter brug. Samtidig var min hud generelt meget tør. Det tyder jo på, at cleanseren udtørrede min hud, men det virker bare enormt mærkeligt, når jeg har brugt den uden problemer i over en måned. Måske var den blevet for gammel? Eller måske skyldtes det et andet produkt, der fik min hud til at tørre ud. Jeg ved det virkelig ikke, men jeg håber ikke, det er cleanseren, så jeg har tænkt mig at prøve den igen – måske over sommeren, hvor huden naturligt er mindre tør. Jeg vil dog også sige, at jeg fortsatte med at have tør hud og problemer med min hud, efter jeg stoppede med at bruge produktet, hvilket jo tyder på, at det ikke skyldes denne cleanser.

Hvis du har lyst til at prøve denne veganske cleanser, kan den købes hos Matas for 160 kr. Lad mig endelig høre, hvad du synes!

Boscia Makeup-Break-Up Cool Cleansing Oil

Do you remember when Maria lived in Canada in 2018? I do! Turned out, she left the country for my 25th birthday – somewhat of a catastrophe! Luckily it meant that I received a big package from the other side of the Atlantic with everything I could have desired for my birthday including this makeup remover/cleansing oil, that she had discovered and fallen in love with. It’s now available in Sephora here in Denmark but at the time it wasn’t available here so it truly was a gift sent from the Gods (or, you know, Canada), and it was love at first sight for me. 

No, it’s not supposed to be cracked at the top. My bottle fell into an accident with my bathroom floor. It happens..

As the name suggests, this makeup remover and cleansing oil has the consistency of an oil, which is my favorite consistency for makeup removers because I find them to be effective at removing all my makeup without hurting my somewhat sensitive eyes, and that also applies to this one! Apart from that, isn’t it smart in these environmental times that we can remove makeup without the use of cotton? I just use my fingers which works perfectly as the oil is obviously thicker than water. 

What I do is, I pump a suitable amount onto my fingertips and distribute it between my hands, then I rest my fingers over my eyelids/lashes for something like 30 seconds before massaging it in gently! At last I wash the product off and I generally find that this method is effective enough for all types of makeup – including waterproof! If it isn’t enough the process can be repeated and the product should be worked into the lashes better but remember to always be gentle! 

Apart from being an eye makeup remover the product also serves as a cleansing oil for the face makeup. I don’t really do this. If I have spare product on my hands, I rub it over my face but since I already double cleanse I don’t see the need to use this as an unnecessary third step. But if you’d like the option is available – especially a good idea if you don’t double cleanse as this will get rid of any makeup and allow your cleanser to work its magic on clean skin. 

One of the disadvantages with oil products is that they can leave behind an oily residue which doesn’t seem to wash off well. It’s something I always fear whenever I buy an oil based product but luckily it’s not a problem with this one. I don’t feel anything on my skin afterwards (except clean, of course!) and it washes off really well and easily. According to the Sephora website it’s due to the concentration of different oils  and green tea in the product, which makes it more easily soluble in water. 

For this product I feel that the oil is an advantage. Compared to other products, I can’t imagine an oil based product ever being drying on the skin. My skin feels clean, soft and lovely when I’ve used this product without feeling stripped and uncomfortably tight. 

Another thing I always fear is that my makeup remover will sting my eyes. Obviously, it’s not meant to be poured into the eyes but I’m sure we all know that it happens. This is yet another thing I haven’t experienced with this product even though I consider myself to have at last somewhat sensitive eyes! 

Summing up, this makeup remover and cleansing oil is really good and worth recommending. It’s available in Sephora for 255 DKK for 150 ml.

Paula’s Choice Skin Balancing Oil-reducing Cleanser & Skin balancing ultra-sheer daily defense SPF 30

 

Jeg har før snakket om Paula’s Choice Clear dagcreme med solcreme i, som jeg elsker, men jeg ville gerne prøve noget nyt inden for Paula’s Choice, selvom jeg har været tilfreds med hendes Clear linje. Jeg fandt Skin balancing linjen, som er til Normal, fedtet og kombineret hud, hvilket gør den perfekt for min hud.

Jeg vil starte med at sige, at det ikke var kærlighed ved første brug, da jeg begyndte at bruge dem her. Jeg syntes ikke sæben var lige så god som den fra Clear serien og det samme med dagcremen, men efter at have brugt dem hver dag i en måneds tid er jeg faktisk blevet utrolig glad for dem. Paula’s Choice er virkelig et mærke, som jeg godt kan lide, især fordi det, når man bruger deres produkter, ikke føles som om, man putter parfume på sin hud, som det nogle gange er tilfældet med de meget parfumerede hudplejeprodukter, man kan købe.

Cleanser

Da jeg startede med at bruge den her, syntes jeg, at den tørrede min hud lidt ud, men det var ikke noget, som var ubehageligt, min hud føltes bare ikke som den plejede, når jeg havde vasket den. Efter nogle ugers brug gik den følelse helt væk, så om det bare har været en vendingsperiode, ved jeg ikke, men nu føles den helt perfekt til min hud.

Selve sæben er en cremet konsistens, som virker utrolig godt sammen med min Clarisonic. Der er ikke tilsat nogen parfume, og jeg synes heller ikke, at der er nogen duft at spore, og der er ikke tilsat farvestoffer. Der står på flasken, at de skummer lidt op, hvilket jeg vil sige er præcis det, den gør. Den skummer ikke helt vildt meget, men for mig gør det ikke noget, da konsistensen er så cremet. Den er meget let at arbejde med og få skyllet af igen. Der står, at den fjerner makeup, men jeg ville ikke bruge den som en makeupfjerner. Jeg plejer at tage det meste makeup med kokosolie, og derefter bruger jeg denne til at fjerne de sidste rester. Jeg bruger den både morgen og aften og synes, det er et rigtig godt produkt, især nu når vi kommer ind i de varmere måneder. Jeg ved ikke, om den måske ville tørre min hud lidt ud, når vi kommer til de koldere måneder, men da den er lavet til kombineret hud, burde den ikke gøre det.

Ultra-Sheer Daily Defense Spf 30

Jeg er normalt ikke særlig glad for solcreme i min dagcreme, da jeg ikke altid synes, det er så godt, og cremen bliver lidt klistret, og så stødte jeg på cremen fra Clear serien og forelskede mig i den, så den her har noget at leve op til. Det gjorde den virkelig ikke i starten. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville komme til at kunne lide den, men efter at min hud endnu engang havde vænnet sig til den, blev min hud faktisk rigtig glad for den. Hvis jeg går en hel dag uden makeup og kun har den på, bliver min hud ikke fedtet i løbet af dagen. Den gør min hud mat, men den føles stadigvæk fugtet og ikke tør på nogen måde, hvilket jeg synes er meget vigtigt i forhold til mine kinder, som godt kan virke tørre. Konsistensen er til den mere flydende side, og igen er der ikke tilsat parfume eller farvestoffer.

Jeg vil lige pointere, at jeg virkelig kan se forskel på min hud, efter jeg er begyndt at bruge en dagcreme med solfaktor sammenlignet med, når jeg bruger en dagcreme uden solfaktor, så det er klart noget, jeg vil anbefale hele året rundt.

Det er begge produkter, som jeg ikke var så vild med til at starte med, men når det kommer til hudpleje, skal man altid huske at give dem lidt tid, så ens hud begynder at arbejde med dem. Nu er jeg virkelig glad for begge produkter og kunne sagtens finde på at købe dem igen. Endnu engang ved jeg ikke, om de bliver for tørre til min hud i forhold til vinter, men her i sommerperioden er de super gode.

Begge produkter kan købes på www.lookfantastic.com

Tomme produkter #5

Tomme Produkter #2

Som man kan se på billedet, så omhandler dette tomme produkter indlæg kun hudplejeprodukter. Min hud er en af de ting, som jeg passer rigtig godt på og går meget op i at finde nogle gode produkter, som virker. En lille baggrundsviden; jeg har kombineret hud og har ikke de helt store problemer med min hud. Til den opmærksomme læser så ved jeg godt, at der er 6 produkter, selvom der kun plejer at være 5, men de her hørte ligesom sammen, så det er grunden til, at der er et ekstra produkt med i dag.

The Body Shop –  Tea Tree cool & creamy wash

Jeg havde hørt rigtig mange gode ting om den her ansigtsvask, og da jeg havde et lille problem med min hud på et tidspunkt, og denne serie er lavet specielt til uren hud, tænkte jeg, at jeg ville give den chancen. Jeg kunne faktisk godt lide den, og den gjorde det, den skulle. Man skal dog passe på med at få den i øjnene, da det er med tea tree olie i, hvilket godt kan svie. Den gjorde ikke mit ansigt super tørt bagefter, hvilket jeg rigtig godt kunne lide.  Jeg var glad nok for den, da jeg brugte den, men det er et produkt, som ikke har efterladt nogen tanke om, at den må jeg bare have igen. Jeg kunne måske godt finde på at købe den igen, hvis jeg stod og manglede en og ikke havde noget nyt, som jeg ville prøve.

Kan købes i The Body Shop eller på thebodyshop.dk

Nilens jord skin tonic

Nilens jord kom ud med en hudplejeserie, som jeg bare måtte prøve. Jeg elsker deres design på deres produkter, da de er pæne og simple, som deres produkter er. Jeg synes, dette produkt virkede rigtig fint og kan ikke klage over det, men hvis man, som jeg, er den type, der elsker at prøve nye produkter, så bliver dette hurtigt kedeligt. Det fungerer fuldt ud, som det skal og efterlader huden ren og blød. Hvis man ikke på samme måde kommer til at kede sig med sine hudplejeprodukter, så er dette helt sikkert anbefalelsesværdigt.  

Kan købes i Matas eller på deres hjemmeside

The Body Shop – Tea Tree skin clearing Toner

Som sagt havde jeg nogle små problemer med min hud, så jeg gik til angreb på Body Shops Tea Tree serie, som faktisk hjalp mig en smule. Jeg brugte dog ikke alle produkterne på en gang, da jeg har tiltendes til at få udtørret min hud fuldstændig. Ved at bruge et produkt ad gangen fungerede det faktisk meget godt for mig. En lille ting ved dette produkt er, at man skal huske at ryste det inden brug, og så har det en duft af tea tree olie ligesom resten af serien. Den hjalp en smule med nogle urenheder, men er igen ikke et produkt, hvor jeg tænker ”wow, det må jeg eje igen”, hvilket nok også har noget at gøre med de produkter, som jeg bruger nu, da de har gjort en forskel for min hud.

Kan købes i The Body Shop eller på thebodyshop.dk 

Nilens Jord – Eye make-up remover

Dette er en to-base makeupfjerner. Det betyder, at den skal rystes godt inden brug, da der er oile i. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide dette produkt og kunne sagtens finde på at købe det igen. Det tog alt min makeup af rigtig fint, og gjorde ellers det den skulle. Den svier ikke i øjnene, hvilket er rigtig rart, da man nogle gange føler, at man er ved at blive blind, bare fordi man skal have sin makeup af.

Kan købe i Matas eller på Matas.dk

Tea Tree Skin Clearing lotion

Dette er et af de produkter, som jeg har købt igen. Jeg kan virkelig godt lide denne creme. Jeg har brugt den som min aftencreme, når resten af min hudplejeserie ikke har så hårde ingredienser, at de vil tøre min hud ud. Den har en gel tekstur, hvilket jeg rigtig godt kan lide, da den ikke fedter på samme måde, som en ”rigtig” creme gør. Den har ikke udtørret min hud, når jeg kun har brugt den om aftenen, men jeg kunne godt forstille mig, at den kunne finde på det, hvis man bruger den både morgen og aften. Den har også den klassiske Tea tree duft, som de to andre produkter har.

Kan købes i The Body Shop og på deres hjemmeside

Nilens Jord – Cleansing Milk

Man kan næsten sige det samme om det her produkt, som man kunne om deres skin tonic. Det er igen et meget simpelt produkt, som fungerer, som det skal. Der er ikke rigtig nogen udfordringer i at bruge det, og det gør ansigtet rent uden at tørre ud, samtidig med at den fjerner makeup forholdsvis effektivt.

Kan købes i Matas eller på deres hjemmeside

The Body Shop Camomile Cleansing Oil

Camomile cleanserIgennem de seneste år er det blevet mere og mere populært at benytte olie til at rense ansigtet med. Ved en almindelig ansigtsrens renses huden for de naturlige olier, vi producerer, hvilket kan efterlade huden tør. For at kompensere herfor kan man opleve, at huden begynder at producere mere olie, og huden vil blive fedtet. Ved at bruge olie ved rensning af ansigtet tilfører man olie, således at huden efterlades blød fremfor tør. På den måde undgår man overproduktion af olie.

Som indehaver af kombineret hud var jeg skeptisk ved at rense min hud med olie, og frygten for at efterlades med fedtet hud var stor, men jeg besluttede mig alligevel for at prøve Camomile Cleansing Oil fra The Body Shop.

Produktet

Jeg fordeler 2-3 pump på fugtig hud morgen og aften og masserer den ind, før jeg renser med vand. Selvom den lægger sig som et tykt lag olie over huden, er den ikke svær at rense af med vand, og jeg har ikke oplevet, at den efterlader huden fedtet.

Det fremgår af The Body Shops hjemmeside, at den kan benyttes mod alle former for makeup, men efter at have testet den til fjernelse af øjenmakeup må jeg indrømme, at jeg fremover holder mig til at benytte den uden om øjnene. Den er effektiv og fjerner selv genstridig øjenmakeup, men da jeg har meget sensitive øjne, har jeg oplevet, at den svider og udtørrer området.

Man kommer ikke uden om at snakke om duften, når der er tale om et produkt fra The Body Shop. Efter min mening er duften beroligende og mild uden at blive for overvældende.

Indpakningen

Jeg er ikke fan! Det kan være, at jeg bare har været uheldig eller dum, for jeg købte min i London, hvilket betød, at den måtte en tur i kufferten på vej hjem. Selvom der er lås på pumpen, så var det omkringliggende i min kuffert oliefedtet, da jeg kom hjem. Det samme var flasken selv (og er det stadig). Den er derfor efter min mening ikke egnet til at rejse med. Når det så er sagt, er pumpen er lidt hård at trykke ned, hvilket ofte resulterer i, at der er så meget tryk på, at den sprøjter lidt.

Hvem kan bruge den?

Den kan som udgangspunkt bruges af alle hudtyper, og man behøver ikke at frygte, at huden fedter, selvom man i forvejen er indehaver af fedtet hud, da den er meget mild og ikke efterlader en hinde på huden. Har du sensitive øjne, vil jeg ikke anbefale at bruge denne omkring øjnene.

Den kan købes hos The Body Shop og online til 150 kr.