Tag: Ansigtrens

Algenist Genius Ultimate Anti-Aging Melting Cleanser

I dag skal vi snakke om en ansigtrens, som jeg har nævnt en gang før her på bloggen, nemlig Algenist Genius ultimate anti-aging melding cleanser. Jeg synes der er langt imellem de cleanser som man bare elsker og har lyst til at bruge igen og igen. Den sidste jeg havde det sådan med var Origins Checks and Balances Frothy face wash jeg elskede den ansigtrens da min hud var mere fedtet og ikke så tør som den er nu. Jeg kom igennem nogle tuber af den. Siden da har jeg prøvet mange forskellige og der har været nogle som jeg har været glade for, men aldrig har købt igen. Men den her fra Algenist fandt jeg frem til ved hjælp af instagram stories og make_everything_up, som vi også har nævnt før her på bloggen. 

Men denne cleanser er en der skal være god til når man har lidt problem hud, hvilket jeg vil sige min hud godt nogle gange kan være, men dog på den milde side. Den fungere lidt som en cleansing balm. Det vil sige at man skal igennem tre forskellige stadier med den. Den kommer ud som en balm og herefter når man påføre den bliver den til en olie, når man tilføjer vand, så bliver den som en rensemælk. Det som er super duper smart ved den  er at den er på tube. Det gør virkelig det hele meget lettere, også når det kommer doseringen af produktet. Det er en cleanser og derfor bruger jeg også en makeupfjerner før jeg påføre det her produkt. Jeg synes virkelig at den er god til at fjerne de sidste rester af makeup. Det er en af de ting som har været et problem for mig, at jeg aldrig rigtig får alt makeuppen af. Der synes jeg virkelig den her været et vidunder produkt. 

Nu når jeg nævner at den er på tube vil jeg også lige nævne den dejlige gennemsigtige linje de har lavet på siden af produktet, som gør at man faktisk kan se hvor langt man er kommet med produkt og ikke bare skal gætte sig frem.

Med ingredienser som Alguronic Acid, Microalgae Oil og olier fra sød mandel, avokado udtørre den ikke din hud. Den efterlader ikke et fedtet lag, den gør bare at din hud følelse som om at den er i balance og er fugtet som den skal. Den har en mild duft, som ikke gør mig noget. Jeg er virkelig vild med den her cleanser og det samme er min hud. Jeg synes min hud har været mere i balance efter at jeg er begyndt at bruge den. Normalt er cleanser ikke noget som decideret behøver at bruge penge på, da den “bare” skal vaskes af, men den her er alle pengene værd. Så prøv den hvis du ikke allerede har! 

Den er desværrer udslogt lige nu fra Mettes hjemmeside www.gettheglow.dk, men ellers kan den findes her.

Ecooking Rensegel

Om det er, fordi jeg er fyldt 25 år, og tingene bare går ned ad bakke herfra, eller om min hud bare synes, det er på tide at ændre tingene lidt, ved jeg ikke, men min hud har ændret sig fra at være kombineret fedtet/tør til nu at være mere normal/tør. Da jeg var i praktik, havde vi en makeupartist på settet, som jeg snakkede med om, hvilken foundation der kunne være god for min hud, der normalt sluger alt foundation til sig. Hun sagde, at det nok var et tegn på, at min hud mangler fugt. Det burde jeg måske selv være nået frem til. Jeg har derfor inkorporeret mere fugt i min rutine, og det har virkelig hjulpet min hud, der også er blevet mindre fedtet, fordi den nu får det, den har brug for.

Et af de produkter, jeg har indført i min rutine, er denne rens fra Ecooking. Det er et mærke, jeg har hørt meget om, og jeg synes, det, de står for, er mega fedt, for de bruger økologiske og naturlige ingredienser i deres produkter. Jeg har brugt deres rensegel i ca. 1,5 måned, og jeg har været virkelig glad for den. Det var vigtigt for mig at finde en, der ikke gør min hud tør og stram. Jeg hader, når en ansigtsrens gør det. Min elskede ansigtsrens fra Origins er også rigtig god, men jeg føler ikke, den er perfekt, når det kommer til at give mere fugt til huden. Har man fedtet hud, er den fantastisk.

Indpakning
Jeg synes, de har valgt et utroligt godt design til deres indpakning, og det går godt i spænd med det signal eller budskab, som de gerne vil sende med deres produkter. Men det, som virkelig gør mig glad, er simpelthen, at den har en pumpe. Det gør virkelig ens liv meget lettere, og det gør produktet utrolig nemt at bruge og… ja, jeg elsker det bare!

Virker den?
Jeg kan sige det meget kort, ja, det gør den. Den er ikke min yndlings ansigtsrens, men det her er udelukkende en personlig mening, for der er absolut intet galt med dette produkt. Duften af det er en dejlig naturlig spaduft, som er rigtig rar at bruge. Ingen duft af stærk parfume, hvilket jeg også godt kan lide. Jeg er faktisk blevet rigtig glad for duften. Selve produktet er fantastisk, og jeg kan godt lide den sæbekonsistens, som den har. Den er utrolig nem at bruge, og så synes jeg, den renser ansigtet rigtig fint. Den fugter min hud rigtig fint, og jeg føler ikke, at den er for kraftig på huden. Der er virkelig ingenting galt med det her produkt. Jeg har bare ikke den samme følelse, som når jeg virkelig elsker et produkt, hvilket er virkelig synd. Hvis du spørger mig er produktet bare lidt kedeligt at bruge – det har dog intet med selve produktet at gøre. Produktet er rigtig fint, og objektivt bør det nok få 10 ud af 10. Jeg har set, at de også laver en rensemælk, og det kan jo være, det er mere mig.


Jeg er overhovedet ikke færdig med at afprøve det her mærke, og jeg kunne også godt finde på at købe det her produkt igen, da det nemlig fungerer, som det skal. Det giver bare ikke mig glæde og ifølge Marie Kondo, så skal tingene give glæde! Står du og mangler en rensegel, så vil jeg helt sikkert sige, at du skal prøve den her – det kan jo være, den bringer dig glæde!

Indlægget er måske lidt blandet, men der skal virkelig lægges tryk på, at det er mig personligt, der har et eller andet, for produktet fejler absolut ikke noget. Det er et super godt produkt, og til en pris på 189 kr. I Matas, så kan man faktisk ikke bede om mere.

Kan købes i Matas og på www.matas.dk