Tag: Algenist

Hvorfor har jeg en maske rutine?

Jeg har altid brugt mine masker lidt hist og pist. Nogle gange har jeg prøvet at fokusere på nogle bestemte for at få dem brugt op, men det har været lidt skiftende. Over de sidste 2,5 måneder, har jeg dog fået skabt en rutine, der gør, at jeg virkelig kan se, hvilken forskel mine masker gør for min hud, og hvilken balance de har skabt. Der var en enkelt uge, hvor jeg skippede min rutine, og der kunne jeg virkelig se og mærke forskel på min hud. 

Min rutine består af en maske, der går ind og balancerer huden, så de bakterier, der kan være på hudens overflade, ikke går ind og giver urenheder. Den næste er en peeling maske, og den sidste er en fugtgivende maske.

Min hud kan ikke klare, hvis jeg bruger for mange nye produkter på en gang eller for mange i det hele taget, så jeg har introduceret hver maske stille og roligt.

Den første maske, der balancerer bakterierne i hudens overflade, er Alive fra Algenist. Jeg går lidt mere i dybden med den i min anmeldes af masken, som du kan finde her. Denne maske bruger jeg to gange i ugen á 5 minutter. Den giver et eller andet til min hud, uden at jeg kan forklare hvad. Huden holdes i balance, og det er lækkert, at den kun tager 5 minutter at bruge. 

En gang om ugen bruger jeg Ecookings Peel Mask. Jeg bygger lige så langsomt tiden op, da den er lidt intens. Den virker super fint til at få renset huden i bund og give nyt liv, og derfor bruger jeg den hver søndag. Man bliver dejligt rød i hovedet af den, så det er en god idé ikke at bruge den, inden man skal ud af døren. Efterfølgende skal huden have et ordentligt skud fugt!  

Her kommer min tredje maske i spil, nemlig min Laneige Water Sleeping Mask. Som I nok får fra navnet, så er det en maske, man kan have på, når man sover, som giver huden intens fugt. Jeg har fundet ud af at bruge den i samarbejde med Ecookings peel maske giver et super godt resultat. Jeg bruger peel masken, hvorefter jeg udfører resten af min hudpleje. Det lader jeg synke lidt ind. Herefter påføre jeg min Water Sleeping Mask, og så er jeg klar til at gå i seng. Det er en rigtig god idé at lade Sleeping masken sidde på huden lige en fem minutter, før man går i seng, da den godt kan være lidt klistrende på huden. Det er også vigtigt, at man får påført nok af produktet, da den ellers ikke giver nok fugt til huden, lærte jeg, da jeg brugte den første gang.  

Rutinen har skabt en meget fin balance i min hud, og når jeg bruger dem fast, bliver resultatet meget bedre, end hvis jeg bare bruger dem her og der. Det er helt klart noget, jeg vil anbefale, man overvejer, hvis man har nogle masker liggende, som måske ikke lever op til ens forventninger. 

Jeg synes også, det er en meget god måde at sørge for, at man får brugt masker sine masker i løbet af ugen, da huden godt kan bruge det ekstra boost. Her I en rutine, eller kunne I overveje at begynde på det? Hvad er din yndlingsmaske? 

Algenist Prebiotic Balancing Mask & Moisturizer SPF 15

Algenist er et mærke, som jeg har hørt rigtig meget om, men det har aldrig rigtig fanget min interesse eller fået mig til at købe noget fra dem. MEN da jeg så indpakningen på de to produkter fra deres Alive serie, fangede de mig endeligt. Det er derfor, vi skal snakke om de to produkter i dag. Jeg vil dog starte med at indrømme, at jeg faktisk synes den her anmeldelse er lidt svær at skive, og jeg vil komme nærmere ind på hvorfor.

Alive Prebiotic Balancing Mask
Det sjoveste ved den her maske er, at den starter ud med at være mintgrøn, og så bliver den ferskenfarvet, så når man bruger den, ligner det lidt, at man har brugt den helt forkerte foundation farve. Masken kan bruges af alle hudtyper, idet den går ind og modvirker træthed, ujævn tekstur, porer og tørhed i huden. Den indeholder Alguronic Acid, som skal hjælpe med anti-aging og wrinkle. Algae Prebotic er en anden ingrediens, som de også reklamerer med på æsken, som skal hjælpe med at skabe balance i hudens økosytem. Produktet indeholder ingen sulfater, parabener, og det er et vegansk produkt. Det er lavet med henblik på at angribe de problemer, der danner bakterier og skaber ubalance i hudens overflade. 

Jeg bruger den masken to gange i ugen i 5 minutter, da de foreskriver, man skal bruge den i 3-5 minutter. Det er et kæmpe plus, at man kun skal bruge 5 minutter, for det har de fleste tid til, og det gør også, at jeg finder tid til at bruge den to gange i ugen. Den mærkes ikke på huden, og den er nem at skylle af efterfølgende. 

Nu til hvorfor denne anmeldelse er svær at skrive. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes. Der er nemlig ikke noget specielt ved denne maske, og den er for at være ærlig en anelse kedelig, men på den anden side synes jeg også, jeg kan se og mærke forskel på min hud, når jeg har haft urenheder og brugt denne maske. Jeg havde en uge, hvor jeg ikke var så god til at bruge mine masker, og der synes jeg, at min hud så mere beskidt ud. Lige nu ved jeg ikke, om jeg vil købe den igen, men det finder jeg nok ud af, når jeg har tømt den, da det er der, man virkelig finder ud af, om et produkt er uundværligt. Har du ikke prøvet den vil jeg dog alligevel sige, at du skal kaste dig ud i det, for der er et eller andet over den her maske, selvom jeg ikke helt kan forklare, hvad det er. 

Alive Prebiotic Balancing Moisturizer SPF 15
Jeg elsker cremer med solfaktor, og jeg tror, at mange vil opleve en stor forskel, hvis de smed flere penge efter ordentlig solfaktor. Når det så er sagt, sagde Clinique konsulenten, at  solfaktor ofte fylder 30% af en creme, og det bevirker, at man må tage nogle andre ingredienser ud. Måske er det derfor, der er langt mellem cremer med solfaktor. Og måske er det også derfor, vi ser mange foundations med solfaktor, hvilket hun også anbefalede, medmindre man skal en tur på stranden, hvor der er behov for en god solfaktor. Jeg synes dog selv, jeg oplever stor forskel ved at bruge en solfaktor i min rutine, men solfaktor i foundation er klart et skridt i den rigtige retning.  

Denne ansigtscreme fra Algenist indeholder solfaktor 15. De hovedingredienser, der er i masken ovenfor, går igen i cremen. Den skal give fugt og skabe en mere jævn hudtone. Der er ikke duft i hverken creme eller parfume. Indpakningen fungerer godt. Den er nem at arbejde med, og jeg elsker farverne. Cremen i sig selv virker, som den skal. Den fugter min hud rigtig fint og påvirker ikke min makeup, og så virker den kun endnu bedre, efter jeg er startet på min nye renserutine. Jeg vil virkelig anbefale denne creme, da den ikke fedter, trænger hurtigt ind og er rigtig rar at bruge. Både cremen og masken kan også anvendes til sensitiv hud.  Ligesom med masken må jeg dog tilstå, at jeg synes, den er lidt kedelig, MEN de virker! Og det er jo det vigtigste. Det er bare det, der gør, at anmeldelsen er svær at skrive, for de begejstrer mig ikke.

De to produkter kan købes ved houseofstars.dk (De er på tilbud lige nu)

Månedens favoritter:Juli’19

Så er vi kommet til august måned. En måned jeg personligt er rigtig glad for, da jeg har fødselsdag i denne måned, og ja det er faktisk om præcis en uge, at jeg bliver gammel. Føj! Anyways… Når kalenderen siger august, er det jo som bekendt tid til mine juli favoritter!

Rituals Nurturing Shower Oil
Jeg har skrevet om den her i et indlæg før, men jeg bliver bare nødt til at nævne den igen. Rituals er bare et mærke, som virkelig falder i min smag. Det er nogle super produkter, som ikke koster det helt vilde, hvilket er rart. Deres Indian Rose & Sweet Almond oil serie har en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg elsker nemlig bare den duft. Jeg kan simpelthen ikke få nok af den. Og badeolien her er simpelthen et perfekt sommerprodukt. Det er så smart et produkt i og med, det ikke fedter, men det giver fugt til huden, imens du er i bad, SMART siger jeg bare! Jeg påfører aldrig lotion om morgen, det kan jeg bare ikke, da jeg ved, at jeg klistrer resten af dagen, derfor er dette et perfekt produkt, hvis du tager et bad om morgen, da din hud ikke vil føles tør efter badet.

Kan købes i Rituals butikkerne eller på www.rituals.dk til 75 kr.

NYX Micro Brow Pencil i Taupe
Det her produkt er også blevet nævnt på bloggen før, MEN det er ikke mig, der har nævnet det, det er nemlig Tanja. Her må man bare tag hatten af, og så håber jeg, at I har lyttet rigtig godt efter, da hun anbefalede det her produkt til jer, for det er nemlig et super godt produkt. Hvis du er rigtig glad for Anastasia Brow Wiz, så bliver du også rigtig glad for den her. Det her produkt er nærmest en tro kopi, den er bare meget billigere men fungerer lige så godt. Jeg har været så glad for den og elsker det her produkt, og jeg er ellers stor tilhænger af Brow Wiz, men den her lever fuldt ud op til det. Så det vi kan konkludere er meget simpelt, lyt til Tanja!

Den findes i 8 farver og kan købes i Matas eller på www.matas.dk til 89,95 kr.

Shiseido Waso Clear Mega-Hydrating Cream
Jeg har næsten lige skrevet et indlæg omkring det her produkt, og derfor vil jeg ikke gå for meget i dybden med det. MEN mangler du en fugtgivende creme, som ikke fedter? Så har jeg fundet den perfekte creme til dig lige her. Den her creme fra Shiseido er bare så lækker og dejlig at bruge. Konsistensen er en gel, hvilket gør, den ikke fedter, og så smelter den bare så fint ind i huden. Jeg har været så overrasket over den her creme, da jeg aldrig har hørt nogle snakke om den, men den er virkelig god! Så en klar anbefaling herfra!

Den kan købes i Matas eller på www.matas.dk til 369,95 kr.

Rituals Miracle Longlasting Eyeshadow Stick i Sand shimmer
Creme øjenskygger og sticks har været et stort hit ved mig, især når det er varmt. Det tager cirka 30 sekunder at påføre på hvert øje, og hvis det samler sig lidt, så er det bare lige at dubbe med ens finger, og BOOM, så sidder det hele, som det skal igen. Det her er første gang, jeg prøver makeup fra Ritiuals, og den her er faldt i rigtig god jord. Det er virkelig en dejlig øjenskygge pen, som er nem at påføre og nem at blende ud. Farven er meget neutral og kan bruges til alt. Hvad jeg prøver på at sige er, det kan simpelthen ikke gå galt med det her produkt. Hvis du ikke er god til øjenskygge, så vil jeg helt sikkert starte med et produkt som dette, da det bare ikke bliver nemmere.



Kan købes i Rituals butikkerne eller på Rituals.dk til 160 kr.

Ingen Foundation, MEN stadigvæk med solcreme
Nu hvor vejret har valgt at ramme de helt høje tal, så har det altså været super rart ikke at have makeup på. Jeg har været en dag i Legoland, og min hud har fået en dejlig glød. Når det her indlæg kommer ud, er jeg på Hawaii, så krydser fingre for, at fremtids mig stadigvæk har en dejlig glød. Det eneste jeg har påført i ansigtet er solcreme og mascara. Mine vipper er så lyse, at mascara altid er et must, ellers så ser jeg bare mærkelig ud. Men det har været så rart, især når man føler, at man er ved at smelte. Men her vil jeg igen igen opfordre til, at man husker solcremen. Jeg har anmeldt den fra Ecooking her, som jeg klart kan anbefale, og jeg er lige gået i gang med at teste Algenist Alive Prebiotic Balancing Moisturizer SPF 15. Den har den flotteste indpakning, og så virker den super godt. Den Legolandstur jeg nævnte, der havde jeg den på, og den beskyttede super godt, og den klistrede ikke. Jeg er kun lige begyndt at bruge den, men det ser lovende ud. Så, husk nu solcremen, ikke kun i hovedet, men også resten af kroppen!