Searching for "soap and glory"

Tomme produkter nr. 1: Soap and Glory

Det her indlæg skal handle om tomme produkter – et koncept som vi vil komme tilbage til mange gange. Fordelen ved at anmelde tomme produkter er, at vi har testet produktet i mere end en uge og måske endda under forskellige omstændigheder. Som udgangspunkt vil vi skiftes til at vælge fem produkter, som vi har tømt. Da jeg har hele fire tomme Soap and Glory produkter liggende, har jeg dog valgt, at det i dag kun skal handle om det mærke for at fejre, at det endelig forhandles online (her!) med forsendelse til Danmark.

2016-01-16 12.31.20

Flake Away Scrub

En scrub jeg er kommet tilbage til mange gange – og nok kommer tilbage til igen. Indholdet af salt og sukker gør, at den effektivt fjerner døde hudceller og sætter gang i blodomløbet. Da der både er salt og sukker i, har den en tryk, grov og grynet konsistens, som gør, at den måske egner sig knap så godt til de, der har meget sart hud. Derudover indeholder den også shea smør og mandelolie, som ikke alene giver produktet en sød duft men også fugter huden. Duften er kraftig og holder længe (hvorfor jeg foretrækker at bruge den om aftenen). Hvis man bruger en scrub for at opnå en hjemme-spa følelse, vil jeg styre uden om denne, da duften efter min mening er for gennemtrængende og sød hertil. Den koster £8, hvilket er lige omkring 80 kr. alt efter kursen.

Sugar Crush Body Scrub

Denne scrub minder i konsistensen meget om den forrige, og den er ligeså effektiv i brug, så er man ikke til de søde dufte, burde man prøve denne. Den indeholder kun sukker (i hvert fald til eksfoliering), og selvom man ofte siger, at sukkerscrubs er lidt mildere end saltscrubs, så synes jeg denne er rigeligt grov. Jeg har brugt den sammen med selvbruner, og dertil har den fungeret fint uden at efterlade mig med grimme plamager. Den indeholder også mandelolie og lime, som er med til at pleje huden og give scrubben en frisk, citrusduft. Den koster også £8, hvilket er lige omkring 80 kr. alt efter kursen.

Foam Call Body Wash

Når produktet hedder ”foam call” – altså skum opkald – så forventer jeg, at det skummer! Det synes jeg ikke, denne shower gel gør. Den er svær at smøre ud, og er nærmest væk, inden den får chancen for at skumme. Jeg har brugt den sammen med en loofer, og sammen med den skummede den dejligt op og var nem at påføre. Den indeholder pebermynteolie men dufter kun meget svagt heraf. Jeg synes, den dufter sødt, uden at jeg kan sætte en finger på, præcist hvad den dufter af. Den koster £6,50, hvilket er lige omkring 65 kr. alt efter hvad kursen er.

The Righteous Butter

Denne body butter er lækker og cremet. Den har en tyk konsistens, men er alligevel nem at smøre ud. Den smelter næsten på huden, og efterlader et tyndt lag film, som man (desværre) kan mærke på huden længe efter. Duften (sød og tøset) bliver også hængende længe, og derfor foretrækker jeg at bruge den om aftenen. Det er dog ikke noget, der vil afholde mig fra at købe den igen, da jeg godt kan lide duften og synes, at cremen i sig selv er rigtig god. Den koster £10, hvilket er lige omkring 100 kr. alt efter kursen.

Genbrugstips

Til sidst vil jeg lige komme med nogle tips til at håndtere de tomme produkter, for det meste af det, vi smider ud, kan genbruges – hvorfor ikke bidrage til det? Der er primært tre kategorier, der er interessante, når man står med en masse kosmetikaffald.

Hård plast: Den hårde plast er den nemme. Heri kan du roligt komme dine tomme shampooflasker, cremer, scrubs, lotion, setting sprays og lignende.

Farligt affald: Heri kan du smide neglelak, neglelakfjerner, parfume og alt der kommer i en spraydåse f.eks. hårlak eller tørshampoo.

Glas: Denne giver måske sig selv, men heri hører alt det, der er lavet af glas, til.

Skarpe genstande bør du slet ikke smide ud, da de kan være til fare for dem, der senere skal håndtere affaldet. I stedet bør de afleveres på genbrugsstationen. I Matas kan man aflevere alle tomme produkter, der er købt i Matas.

I nogle tilfælde kan man endda være heldig at få noget igen, når man genbruger.

  • Kiehl’s har et system, der udløser forskellige ”præmier” (altså nye produkter) alt efter om du afleverer 3, 5 eller 10 tommer produkter.
  • Mac tager også gerne imod 6 tomme produkter som betaling for en læbestift (dette findes dog så vidt jeg ved ikke i DK, men er stadig relevant, hvis man skal ud og rejse, da mange andre lande har ordningen).
  • Lush er et mærke, som indtil videre ikke har en fysisk butik i DK, skal man derimod ud og rejse, kan man medbringe 5 tomme produkter og bytte dem til en ansigtsmaske.

Tidsfordriv juleaftensdag

Kan I huske dengang, I var børn? Ventetiden til juleaften var uendeligt lang, og tiden gik altså ikke hurtigere, når kalenderen langt om længe sagde d. 24. – faktisk var det som om, lige netop den dag sneglede sig af sted. Nogle fik lov til at åbne en lille gave tidligt på dagen, så de var underholdt, andre blev placeret foran fjernsynet til tegnefilm, og i min familie har vi altid brugt dagen på at pynte træet (en disciplin der efterhånden kun er min, så det står knivskarpt hvert år), tage på kirkegården, blande slikskåle og lave konfekt. Alt det skal jeg naturligvis også nå i år, men da jeg nu efterhånden er rundet de 24 (gisp!) tager det altså ikke en hel dag at prøvesmage slikket. I stedet vil jeg bruge ventetiden på at pleje mig selv, og I kunne jo passende gøre det samme.

Jeg vil starte dagen med et langt bad  (altså efter at have åbnet mine julekalendere, naturligvis)– jeg er alligevel oppe før alle de andre. I ved, sådan et bad med høj (jule) musik, en ansigtsmaske eller to og så lige en hårmaske. Jeg er begyndt at gøre det, at jeg renser min hud ved at bruge en eller flere L’Oréal Clay Masks og derefter påføre en fugtmaske f.eks. Origins Drink Up Mask, så min hud ikke helt strippes for det gode fugt her i vinterhalvåret. Det kan man sagtens gøre uden at fedte huden til igen, da det ikke er fugten man ønsker at fjerne men snavs! (I drømmer ikke om alle de gymnasiefester og nytårsaftener, Maria og jeg har varmet op til med diverse ansigtsmasker i fjæset – en alternativ form for forfest må man sige). Når man alligevel skal vente på masken, kan man fugte håret og komme en maske i – to fluer med et smæk og noget, jeg fornemmer, mange nok glemmer til hverdag.

I badet vil jeg skrubbe min hud med en lækker, grov scrub. Jeg bruger en detox scrub fra Stenders, og jeg føler mig som et nyt menneske, når jeg har brugt den. Min hud er SÅ blød. Benene skal lige have en ekstra tur med skraberen, og håret skal vaskes.

Efter badet smører jeg kroppen ind i en god, fed body butter, som skal have lov til at trænge ind helt stille og roligt. Soap and Glorys The Righteous Butter er ikke særlig julet, men den dufter alligevel skønt og fugter kroppen. Duften kan godt hænge lidt ved, og det har jeg faktisk ikke noget imod. Jeg har flere gange oplevet at få komplimenter på min duft, hvor det faktisk har været denne body butter, folk har kunnet dufte. Jeg vil også forkæle ansigtet lidt og påføre en lækker creme, der kan trænge godt ind, da der er flere timer, inden makeuppen skal på for mit vedkommende.

Hvis man vil give sig selv den store tur, som man normalt ikke har tid til, så skal man da gøre det netop i dag – dagen hvor tiden for en gangs skyld snegler sig afsted. Hvorfor ikke tage et fodbad? Fjerne dødt hud under fødderne, file tåneglene og presse neglebåndene ned. Husk også at vores negle har ligeså meget brug for fugt som vores hud og hår, så forkæl dem med en god olie eller creme og afslut til sidst med neglelak. Det samme kan man jo gøre på hænderne. Det bliver ikke aktuelt for mig, for jeg er nemlig i gang med en neglekur, som jeg vil fortælle jer mere om i det nye år.

Til sidst inden makeuppen skal på, mangler vi bare én ting. Huden er klar og fugtet, men hvad med læberne? Jeg tager mit lip game ret seriøst, og derfor starter jeg tidligt med at eksfoliere læberne, så død og tør vinterhud fjernes. Dertil bruger jeg min e.l.f. Lip Exfoliator. Efterfølgende tilfører jeg fugt – ikke noget for voldsomt men blot en ”almindelig” læbepomade. F.eks. synes jeg, at Nuxes Rêve de Miel lip balm er for fed, da den lægger sig som et tykt lag på læberne. Så må jeg indrømme, at jeg faktisk godt kan finde på at lægge lipliner og det første lag læbestift så tidligt som muligt, fordi jeg på den måde får bygget farven op over dagen, og så føler jeg, den holder bedre, når jeg skal spise og sludre hele aftenen.

Så er der vist ikke så meget andet at gøre end at ønske jer god jul og held og lykke, når I sidder om bordet og kæmper om mandlen.

 

Månedens favoritter: oktober ‘17

Oktober er faktisk min yndlingsmåned. Jeg elsker efteråret, fordi det er hyggeligt, og særligt oktober er en måned, jeg altid har set frem til pga. månedens sidste dag, Halloween. Mine favoritter bærer nok også lidt præg af, at efteråret for alvor er over os – der er i hvert fald flere badeting end normalt.

Soap and Glory Clean On Me shower gel

Vi har nævnt Soap and Glory før, og jeg elsker stadig deres produkter, men efter Boots International er lukket, er det blevet sværere at få fingre i. Derfor nyder jeg det ekstra meget nu, hvor jeg har taget noget med hjem fra USA. Denne shower gel dufter fantastisk, og duften bliver gerne hængende, når jeg træder ud af badet, så den er perfekt at bruge om aftenen, for nu dufter mit nattøj også som den. Jeg er vild med, at sæben er lyserød og skummer lækkert op, og at hele konceptet bag Soap and Glory bare er vildt tøset.

 

Aussie Miracle Shine Shampoo

Som de fleste nok allerede kunne tyde fra dette indlæg, så er jeg vild med denne shampoo, selvom den faktisk ikke gør, hvad den lover. Jeg har endnu ikke oplevet/bidt mærke i, at mit hår er mere skinnende end normalt, men jeg er vild med alt det andet, den gør ved mit hår. Den renser nemlig mit hår så grundigt, at jeg kun behøver at vaske det to gange i ugen, og det er da fantastisk nemt! Den kan købes i Matas og større supermarkeder.

 

Essie chincilly

Denne har faktisk været blandt mine favoritter før, nemlig i juni sidste år. Det er sådan en neglelak, som ikke ser så interessant ud ved første øjekast, men når jeg først har fået den lagt, så lægger jeg den på igen og igen og igen og igen (I har fanget den..) Den er pæn, nedtonet og klassisk uden at være kedelig.

 

Rituals Sakura Body Cream

Det er ingen hemmelighed, at vi her bag bloggen elsker Rituals. Jeg fandt for nyligt denne lille tube bagerst i skabet, og så var min lykke ellers gjort. I kan læse mere om serien her, men hvad der kendetegner den er, at det er gode produkter med en rolig, spa-agtig duft. Cremen trænger hurtigt ind, og min hud føles blød uden at være fedtet. Duften kan godt blive hængende lidt, og derfor bruger jeg den mest om aftenen, hvor jeg alligevel ikke har andre dufte på.

 

Barberklingen.dk

Barberklingen.dk er et forholdsvis nyt tiltag på det danske marked, der i bund og grund er levering af barberblade på abonnement. Det er smart og fungerer godt. I kan læse mere om konceptet i næste uge, hvor jeg deler mine erfaringer med jer.

Sommer must haves

Nu er det for alvor blevet sommer. Selvom vejret ikke altid følger med, er der nogle produkter, som er musthaves for mig, når der står sommer på kalenderen.

Sommer Fødder

En ting, som gerne kommer frem om sommeren, er fødderne. Du kan læse mere om at klargøre dem til sommeren i Tanjas indlæg om peelende fodmasker, men når det så er gjort, er det også rigtig vigtigt at vedligeholde det flotte resultat. Hertil kan man f.eks. bruge den elektriske fodfil fra Scholl, som jeg snakkede om sidste år og stadig står ved. Den er nem at bruge, og så holder den fødderne dejligt bløde, sommeren over når de skal vises frem i sandaler. Endnu en ting, der kan peppe fødderne op til sommer, er neglelak. Jeg ELSKER at have neglelak på tæerne om sommeren, da det giver et fint look, og så holder det rigtig godt, så det er nemt. I år bliver Barry M’s Fondant min go-to neglelak på fødderne. Det er en flot, pastellilla neglelak, der skriger sommer.

Sommer makeup

Normalt bruger jeg ikke så meget makeup om sommeren, fordi jeg arbejder en del, men der er alligevel forskel på min makeup fra vinter til sommer. Særligt om sommeren er det vigtigt, at min makeup kan holde, når der bliver varmt. Dertil bruger jeg min nye yndlingsprimer fra Max Factor, Facefinity, og L’Oreals Infallible fixing mist. Primeren er den bedste, jeg længe har prøvet og kan få enhver foundation, der normalt er væk i løbet af dagen, til at blive på helt indtil om aftenen. Derudover må det hele godt være lidt mere bronze om sommeren, og det kan både Urban Decay og Charlotte Tilbury hjælpe med. Urban Decays originale Naked Palette indeholder farven Toasted og Charlotte Tilburys Colour Chameleon i farven Bronzed Garnet garanterer, at du kan lægge en flot, bronze sommer øjenmakeup. Den ultimative læbestiftfarve til sommer er og bliver Kendal Jenners samarbejde med Estée Lauder Restless, som både Tanja og jeg elsker.

Sommerkroppen

Bare rolig, her handler det ikke om, at din krop skal se ud på en bestemt måde. Faktisk synes jeg, du skal spise en stor is med masser af guf og nyd den korte sommer, vi har. Sommerkroppen handler i stedet om at gøre sig lækker med en god scrub og lotion, så huden er blød! Jeg bruger lige nu en lotion fra Rituals (big surprise!), og den er god, men du kan bruge enhver lotion, der fugter godt. Jeg bruger en scrub fra Soap and Glory i øjeblikket, men kan også anbefale Rituals Himalaya Scrub. Du kan med fordel bruge din scrub, inden du barberer ben, da skraberen kan få bedre fat, når laget af død hud er fjernet først. Til sidst skal der selvfølgelig solcreme på værket for at være helt sommerklar.

Sommer håret

Her vil jeg henvise til Tanjas indlæg om Basic Braids 101 og hendes go-to hair styles, for jeg er sikker på, at vi igen kommer til at se mange fletninger i gadebilledet denne sommer. For mig er det et must med en god leave in conditioner, og sådan en skal jeg helt sikkert have med i kufferten, når jeg rejser til Bali senere på sommeren. Lige nu bruger jeg Revlons Uniq One med Lotus Flower, og den kan anbefales. Til sidst kan jeg ikke komme udenom tørshampoo. Det er rigtig hårdt for håret at skulle tåle sol, pool og lign., så det mindste vi kan gøre er at skåne det lidt ved ikke at vaske det så meget.

Mærker du skal holde øje med, når du rejser

En af de mange gode ting ved at rejse er, at man får mulighed for at prøve en masse nye og spændende mærker/produkter, som vi enten ikke kan få herhjemme, eller som man er lidt betænkelig ved at købe online. Nedenfor har vi samlet nogle af vores yndlingsmærker, som vi slæber med hjem, når vi er ude at rejse.

2016-06-01 20.45.42

Soap and Glory

Soap and Glory er et rigtig tøset mærke med lyserød/pink indpakning. Vi har snakket om det på bloggen før, fordi vi er helt vilde med det. Det er et mærke, man bør holde øje med, hvis man er til billig pleje og makeup i rigtig tøset indpakning og med meget tøset duft – måske også en ideel gave til en, der lige er startet med makeup. Jeg har været heldig at finde det i Østrig og Tyskland i Douglas, samt i Boots i England, hvor priserne er noget lavere. Derudover forhandles det også flere steder i bl.a. USA.  

 

Inglot

Jeg har selv kun prøvet deres blush, som er gode og pigmenterede, men de forhandler det meste inden for makeup. De er mest kendte for deres ”freedom” system, hvor man selv kan sammensætte paletter af de farver, man ønsker – det er rigtig smart, og der er uendeligt mange farver, så det er umuligt ikke at blive fristet. Helt sikkert et besøg værd, hvis man ikke kan finde den perfekte palette nogen steder, eller hvis man vil prøve nogle lidt utraditionelle farver. Jeg besøgte butikken på Tenerife, men de er at finde mange steder verden over.

 

Sleek

Endnu et mærke som vi er rigtig glade for – makeup i god kvalitet til en fornuftig pris; hvad er der ikke at elske? De har et stort udvalg med mange paletter og farver, og det er nemt at blive fristet, fordi priserne er så lave. Mærket er engelsk, og så vidt jeg ved, forhandles det mest i England, hvor man kan finde det i Boots og Superdrug – jeg er dog stødt på det på Tenerife engang, så hvis man er heldig, kan man måske finde det andre steder.

 

Revlon

Endnu et mærke der laver makeup i en fornuftig prisklasse. Vi er ikke kommet omkring mærket på bloggen endnu, men jeg er rigtig glad for deres Just Bitten Lip Stains (der minder meget om Cliniques Chubby Sticks) og deres PhotoReady Foundation. Jeg har fundet mærket i Frankrig, Italien, England og USA, men ifølge deres hjemmeside forhandles det flere andre steder også.

 

Lush

Her er der tale om virkelig lækker, håndlavet og personlig pleje til hud, krop og hår men ikke den traditionelle slags. Lush er fantastisk til at gøre kedelige hverdagsting sjove, hvad enten det er i form af en ”bath bomb” eller en ”shower jelly”. Duften i Lush og produkterne er intens, og jeg vil derfor mene, at det er et af de mærker, hvor tiden er givet godt ud, hvis man besøger butikken, da man nemmere kan danne sig et indtryk af, om man kan lide duften. Det forhandles mange steder verden over men desværre ikke i Danmark (endnu).

 

Kiko

Endnu et af de mærker, der laver god makeup til en fornuftig pris. Mærket er italiensk, men det forhandles også andre steder. Deres øjenskygger og settingspray er testet og godkendt af os. Vi er stødt på mærket i England og Italien, men det skulle også være til at få i bl.a. Frankrig, Østrig og USA.

 

Barry M

Jeg har selv kun stiftet bekendtskab med deres neglelakker, men dem er jeg til gengæld også rigtig glad for. I sidste uge lagde jeg et billede op på vores Instagram (AMakeupChaos) af farven ”Prickly Pear,” og den er altså bare perfekt til sommer. Så vidt jeg er oplyst, forhandles det udelukkende i England, hvor man kan finde det i både Boots og Superdrug.

 

Wjcon

Dette er et mærke, som vi er stødt på i Rom, og vi er ikke sikre på, om det forhandles andre steder. Deres ”soft” øjenskygger (mousse-tekstur) og almindelige øjenskygger er rigtig gode, og Maria fortryder, hun ikke købte flere, da hun var afsted.

 

Covergirl

Eftersigende det amerikanske svar på MaxFactor, men jeg vil nu alligevel påstå, at der er visse forskelle. Det er makeup til en rigtig god pris, og vi sværger begge til deres Lash Blast Volume Mascara i den orange tube til omkring 40 kr. Det lyder næsten for godt til at være sandt ikke? Hvis du skal forbi USA denne sommer, så kan du jo købe en og prøve for dig selv.

 

Derudover kan det også godt betale sig, at gå forbi de kendte mærker, som vi har herhjemme.               L’Oréal (og mærkerne ejet heraf – fx Lancôme) har efter min erfaring et større udvalg i mange andre lande – og størst er det i Frankrig, formodentlig fordi mærket er fransk. Det betyder også, at de nye produkter lander på hylderne i Frankrig først, så det er værd at have in mente, hvis man har forelsket sig i et produkt, som man ikke kan finde i Danmark.

Bioderma er langt om længe at finde herhjemme, men i forhold til prisen er der virkelig noget at spare i andre lande. Særligt i Frankrig er priserne i bund (igen fordi mærket er fransk). Udvalget er stort i CityPharma i Paris, og hvis man væbner sig med tålmodighed, så kan man med fordel også hive La Roche Posay, Embryolisse, Nuxe, Marvis (tandpasta med ”spændende” smag – lakrids er og bliver en favorit i min bog) og Caudalíe med i kurven. Er man ikke en af de heldige, der skal til Paris, så er der generelt mange penge at spare på apotekerne rundt omkring i Europa.  

Jeg lægger også vejen forbi Sephora, hver gang jeg er ude at rejse. Ja, den ligger også i København, men der er altså lidt at spare og et større udvalg, hvis man kan finde den i udlandet.

Pulp Friction

Scrub1

Hvis man kender til mærket Soap and Glory, ved man, at det er et farverigt mærke, som generelt laver nogle rigtig gode produkter. Et af de produkter er deres Pulp Friction Foamy Fruity Body Scrub with fig powder, pumice, peppermint oil, lemonade tree liquid, orange waterjuice & vitaminballs (A,C,E). Denne scrub  er en smule anderledes end en sukkerscrub, da den er skummende. Man kan af og til finde en scrub, hvor kornene er væk (opløst), inden de har nået at virke. Det er ikke tilfældet med denne. Her forbliver skrubbekornene, indtil de vaskes væk. Der er små vitaminperler i skrubben, som ”springer,” når man skrubber. Det er ikke noget, som man lægger mærke til, men man kan se dem i scrubben, da de er lyserøde. Der er både små og store skrubbekorn. Alt dette er blandet sammen med en sæbe, som er let at smøre ud på fugtig hud, og når du tilføjer mere vand for at vaske scrubben af igen, begynder det at skumme op, og huden efterlades rigtig blød.

Srub

Som det fremgår af titlen, er det en fruity(frugtig) scrub, hvilket også betyder at den har en fruity duft. Jeg synes duften er meget behagelig og ikke for kraftigt. Duften kan godt blive hængende en smule på huden, men det er ikke noget, som bliver for kraftigt.

En ting, som nogle gange kan være svært med en scrub i en krukke, er, at man skal skrabe det ud og passe på med at tabe det, inden det påføres den ønskede kropsdel. Derudover kan produktet være ret tungt, hvis man skal have det med på en rejse. Fordelen ved dette produkt er, at det kommer i samme indpakning, som man traditionelt forbinder med en showergel, så man undgår at stå i badet og hælde vand ned i produktet.

Jeg havde ikke de store forventninger til dette produkt, da jeg ofte synes, scrubben mister sin “kraft,” når den blandes med sæbe, men jeg ændrede hurtigt mening efter at have stiftet bekendtskab med dette produkt.

Soap and Glory er ikke nemt at få fat i, når man bor i Danmark, men man kan købe dette produkt på http://www.international.boots.com/en/Soap-Glory%C2%99-Pulp-Friction%C2%99-Foaming-Fruity-Body-Scrub-250ml_1222483/ .

Man kan også være heldig at finde Soap and Glorys produkter i Tyskland. Hvis man dog skal en tur til England, kan man skaffe dem let og billigt.

Månedens favoritter: Marts ’16 + 1 fail

 

I dag handler det om de produkter, der har overrasket mig i marts, og som jeg har brugt utrolig meget. Jeg har også valgt at tage et flop med, fordi jeg er nødt til at fortælle, at det er en kæmpe ikke-favorit.   

Favs 1

One Heck Of A Blot – Soap & Glory

Det første produkt er et produkt, som jeg først er begyndt at bruge i marts. Jeg har haft det liggende længe, mens jeg har brugt nogle af mine andre puddere op. Da jeg begyndte at kede mig lidt med de andre puddere blev den her fundet frem, og det var en god beslutning. Jeg elsker den. Min yndlings måde at påføre den på er med min Beauty Blender, da den bare smelter produktet ind i min hud. Det er en meget fin og blød pudder, som er meget let at arbejde med, og jeg synes ikke, den efterlader huden med et hvidt skær, som nogle transparente puddere kan gøre.

Solar Powder – Soap & Glory

Endnu et produkt fra Soap & Glory har sneget sig ind. Dette produkt har jeg brugt lidt længere. Det er først i marts, hvor jeg virkelig har brugt produktet hver dag, at det er gået op for mig, hvor meget jeg faktisk elsker det. Det er delt i to – den ene side er lys og indeholder en smule glød, den anden side er mørkere og helt mat. Dette giver en rigtig god kombination til at varme ansigtet op med. Den giver en flot glød, der virker utroligt naturlig, og det smelter rigtig fint ind i huden. Jeg synes, det er sådan et let produkt at arbejde med, og det er smart, at man selv kan kombinere farverne alt efter hvor mørk ens bronzer skal være.

Faves2

Healthy mix serum – Bourjois (farven 51 light vanilla)

Dette er en ny foundation for mig, men jeg har beskæftiget mig med Bourjois foundations før, så jeg havde høje forventninger. Da jeg påførte den første gang, var det med et stort smil på mine læber, da farven 51 light vanilla bare passer perfekt med min hud, og den smelter bare ind i huden. Den er let at påføre, og jeg synes faktisk, at den dækker rigtig godt i forhold til, at det er en serum, der selv hævder at være “let dækkende”.  Derudover hævder den at være semi-mat, hvilket jeg er enig i. Indpakningen er der ikke noget at sætte på, da den har en fin pumpe, som er let at styre.

Nivea daily essentials skin refining Scrub (normal skin)

Denne scrub har overrasket mig en smule. Jeg regnede ikke med at kunne lide den så meget, som jeg gør. Jeg har et lidt underligt forhold til scrubs, da jeg virkelig godt kan lide dem, men jeg skal på samme tid virkelig passe på min hud, da mine kinder er meget sarte, og der skal ikke meget til at provokere dem til at blive virkelig røde. Den her scrub er en blanding af en gel sæbe med små korn i og en traditionel scrub, hvilket gør, at den ikke virker så grov på huden, men den får stadigvæk gjort det, den skal gøre. Den har en meget mild duft, som jeg faktisk rigtig godt kan lide.

Volume Colourist  – Rimmel London (FAIL)

Dette er ikke et yndlings produkt! Da jeg først hørte om denne, tænkte jeg, at det var et virkelig smart produkt, og et produkt som faktisk var gennemtænkt, da du får mere end bare en mascara, og så kan jeg virkelig også godt lide indpakningen. Når det så er sagt, er der ikke rigtig mere positivt at sige. Den giver et okay fint look på vipperne, og det er ikke en at de værste mascaraer, når man kigger på, hvordan den ligger på ens vipper, men den bliver bare ikke på vipperne ret længe. Jeg havde sat mig op på at skulle bruge den i 14 dage, da det er det, den siger, man skal for at få den effekt, at ens vipper bliver mørkere. Det var de værste 14 mascara dage, jeg har haft længe; sorte klatter under øjnene, ikke bare små flakes man kan feje væk, men små klatter som havde jeg taget en sort øjenskygge og lavet en plet under mine øjne. Den gjorde mig også en smule grøn under øjnene – ikke sådan skriggrøn – men lidt ligesom man ikke har sovet nok. Jeg er nok verdens bedste til at få mascara på min øjenskygge, men er blevet god til at fjerne det, så det ikke er et problem, men med den her var det nærmest umuligt uden at skulle lægge det hele om. Når alt kommer til alt, så havde den heller ikke rigtigt farvet mine vipper efter de 14 dage, og jeg har altså lyse vipper. Ergo nej tak til denne mascara. Jeg elsker konceptet, men det fungerer ikke i praksis, da jeg hader den formel, de har valgt. Der findes mange andre MEGET bedre mascaraer på markedet!