Projekt ”Brug dine ting op”

I sidste indlæg lagde jeg en lille smule op til dette indlæg, uden rigtig at nævne hvad I kunne forvente. Det handler om, at jeg skal have tømt ud i alle mine produkter. Jeg har en følelse af, at der er for mange ting omkring mig, og jeg smider ikke ting (der ikke er for gamle) ud, så derfor skal mine produkter jo tømmes ved brug.

Regler
Jeg gennemgår her nogle kategorier med de produkter, jeg gerne vil have brugt, og jeg vil senere komme med en opdatering her på bloggen, mens jeg løbende vil opdatere på vores Instagram. Der kommer ikke til at være et bestemt tidspunkt for, hvornår produkterne skal være tomme, men jeg vil have for øje at tømme dem, før jeg går i gang med noget nyt.  

Ansigtsmasker
Inspirationen til indlægget her kom faktisk fra en ansigtsmaske. Min foundation ville ikke påføres ordentligt, fordi min hud så tør ud og trængte til fugt. I stedet for at gå ud og bruge penge på et serum, blev jeg enig med mig selv om at bruge noget, jeg allerede havde liggende. Valget faldt på Origins Drink Up Mask 10 Minute, som jo lige netop også tilfører fugt. Det gik altså op for mig, at nogle af mine behov kunne opfyldes med produkter, jeg allerede har liggende! Masken her er naturligvis på listen over produkter, der skal bruges, men det er L’Oréal Clay maskerne (både Pure Clay Brightening Mask og Pure Clay Blemish Rescue Mask, som Tanja har lavet et indlæg om her) også, da der er åbnet for dem begge.

Foundation
Jeg har tyvstartet lidt på det her i slutningen af 2017, hvor jeg fik tømt min  Armani Power Fabric Foundation (bevismateriale på vores Instagram amakeupchaos). Derudover har jeg også allerede tømt Bourjois Healthy Mix Serum Foundation. Nu har jeg så min elskede Estée Lauder Double Wear Light Foundation og Bourjois Healthy Mix Foundation, som begge snart er ved at være tomme, så nu skal de bare tømmes!

Pudder
Her har jeg to puddere fra Rimmel i tankerne, deres populære Stay Matte 001 Transparent og #Insta Fix & Matte 001 Translucent powder. De er begge ved at være godt brugte, og derfor kan jeg også ligeså godt komme til bunds i dem, så der bliver plads til nogle nye. Endnu et pudderprodukt er min bronzer fra Nars i farven Laguna, da der så ville blive lidt plads i min bronzerskuffe igen.

Bryn
Her har jeg to ting, jeg vil koncentrere mig om. Den ene er NYX Control Freak Eyebrow Gel, der har holdt i, jeg ved ikke hvor lang tid, men nu er den næsten tom. Den anden ting er L’Oréals Paradise Pomade extatic, som jeg nok ikke bliver færdig med lige med det samme, så det bliver en sjov kamp.

Mascara
Jeg tænker, der her bliver let, fordi jeg bruger mascara næsten hver dag. Der er igen to produkter, som jeg gerne vil af med, L’oreals Paradise mascara, som jeg næsten er færdig med, og så Max Factors Lash Crown mascara. Når de er tomme, er der bare det, at der allerede ligger en Covergirl Mascara og venter på mig.

Kropspleje
Jeg har været god til at arbejde mig igennem denne kategori allerede, og derfor har jeg faktisk ikke så mange produkter tilbage i denne kategori. Der er en bodycreme fra Rituals Touch of Happiness serie, som jeg gerne vil have brugt op, da den er åbnet, og så har jeg en showergel fra Nuxe, som jeg har haft liggende men ikke fået brugt endnu, så den skal helt sikkert også bruges.  

Jeg håber, det her måske har fået jer til at tænke over, om I har nogle produkter, der skal bruges, før I går ud og køber nogle nye. Husk at følge os på Instagram amakeupchaos, hvor de fleste opdateringer kommer til at være. Jeg kommer til at bruge #projektchaos ved de billeder, som hører under projektet, så det er lidt lettere at se, hvad der hører til projektet. Håber I vil være med på rejsen!

Månedens favoritter: December’17

Herôme Exit Damaged Nails

Jeg har før snakket om mine negle (her og her) og også om Herôme produkter. Denne gang har jeg dog kastet mig over et nyt produkt, som jeg fik anbefalet af en af jer. Mine negle var nemlig blevet bløde og ødelagte, efter jeg er begyndt at svømme igen. Der er tale om et serum, der bruges til at pleje svage negle, og det har det virkelig gjort for mig. Serummet er spækket med vitaminer, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan huske, hvornår mine negle sidst har set så sunde og velplejede ud. De flosser stadig lidt (produktet skal jo pleje svækkede negle og ikke nødvendigvis styrke dem), men de er helt sikkert sundere at se på og længere, end de har været i meget lang tid. Det føltes også som om, mine negle voksede hurtigere under kuren, men det kan godt bare skyldes, at de blev plejet tilstrækkeligt nok til ikke at knække og dermed forblive samme længde. Serummet koster 130 kr. og kan købes her

 

Stenders Detox Scrub

Jeg er blevet helt vild med denne scrub og har faktisk brugt den hver gang, jeg har været i bad i december måned. Den dufter friskt og citrusagtigt (indeholder både citron- og appelsinolie). Selve scrubben en grov og effektiv og nem at bruge, hvis man lige fjerner sig fra bruserens stråler, mens man påfører den. Derudover indeholder den hele 5 olier, der samtidig er med til at fugte huden, så den ikke helt strippes for alt, hvad der er godt. De 5 olier – spearmint, bergamot, citron og to appelsinolier – skulle alle have en opstrammende effekt på huden. Det ved jeg ikke helt, om jeg har oplevet, men jeg synes, min hud – særligt på benene – har set meget mere frisk og blød ud, end den plejer om vinteren, hvor jeg normalt ikke er så god til at få brugt en scrub.

 

Urban Decay Naked Palette Heat

Jeg er, indrømmet, ikke ret god til at huske min øjenmakeup, for det er noget, jeg ikke føler, jeg er så god til (men det bliver jeg jo ifølge mine nytårsforsæt!). I december gjorde jeg dog en indsats, og jeg blev faktisk rigtig glad for Urban Decays Naked Heat, hvis varme, lyserøde farver passer perfekt til julens mange fester. Hele paletten med 12 farver kan købes i Magasin for 395 kr.

Hvis du vil læse nærmere om paletten, henviser jeg til indlægget her

 

e.l.f. Lip Exfoliator

Jeg er blevet helt vild med den herEn super nem lip scrub, der tilmed er billig, når man løber tør. Hvad mere kan en lip junkie ønske sig? Normalt bruger jeg ikke lip scrubs så ofte, men da december er en måned lidt ud over det sædvanlige, hvor jeg har skulle til flere arrangementer end normalt, har jeg haft behov for pæne læber konstant, og det kan dette produkt virkelig hjælpe med. Den fjerner døde hudceller fra læberne, så de bliver fine og jævne, inden man lægger læbestift på. Køb den her til kun 45 kr.!

 

Raunsborg Hand Creme Sensitive

Jeg kan ikke sige nok positive ting om denne håndcreme, og derfor kommer der også et helt indlæg om den næste søndag. Generelt lider jeg ikke af tørre hænder, og jeg er derfor heller ikke ret god til at huske håndcremen, men i december har jeg virkelig taget revance, fordi denne er så god og nem at bruge. Køb den for 120 kr. i Matas.

Vinter Hudpleje Rutine’ 2018

Godt NYTÅR! Velkommen til 2018 #NewyearNewme #ellernoget

Så kom vi igennem julen, alt maden og nytårsaften. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at eksamensperioden også er ovre, men det må vente lidt endnu. I dag vil jeg dele de ting, jeg har ændret i min hudplejerutine, nu da vi er gået ind i de koldere måneder. Det har kun kort i december været helt nede, men selvom der ellers har været okay temperaturer, er her trods alt blevet koldere end resten af året.

Makeupfjerner + Rens
1.Trin starter med min Clinique Take The Day Off Cleansing Oil til at tage min makeup af med. Det er en olie, hvilket hjælper mod at huden tørrer ud – især når man som mig renser sin hud to gange.  

2.Trin er min elskede Origins Checks and Balances Frothy Face Wash. Jeg er som sagt i gang med anden tube af denne, og jeg elsker den stadig. Den er utrolig god til kombineret hud, og selvom mine kinder kan blive virkelig tørre, tørrer denne med ikke ud, ligesom den heller ikke fedter de fedtede områder mere.

Toner
3.Trin er et produkt, jeg startede med at bruge som teenager, nemlig Cliniques Clarifyin Lotion 2. Det er et af deres klassiske produkter, som der har været meget delte meninger omkring online, og jeg ved også, at Tanja ikke tidligere har været begejstret (forhåbentlig kommer der snart en opdatering fra hende baseret på hendes lækre Clinique julekalender). Jeg må dog sige, at jeg virkelig har set en forskel på min hud, efter jeg er begyndt at bruge denne igen. Duften er skrap, men den virker bare på min hud uden at tørre den ud.

Natcreme + Dagcreme + Vinter trick
4.A. Trin  ændrer sig lidt, alt efter om det er dag eller aften, og det er også her, jeg har implementeret mit vinter trick i min hudplejerutine. Hver anden aften bruger jeg Alpha-H Liquid Gold, som er en toner i konsistensen, men den hjælper med at bekæmpe fine linjer, rynker, hyper-pigmentering, solskader, acne, ar og bumser. Det er et produkt, som jeg har haft mine øjne på i længere tid, og efter jeg begyndt at bruge det, har jeg set en forskel i min hud. Mine urenheder er der ikke lige så ofte, og hvis de endelig dukker op, hjælper den hurtigt med at få dem til at forsvinde igen. Jeg påfører den, som sagt, hver anden aften, og hvis min hud ikke føles tør, påfører jeg ikke min natcreme efter. Synes jeg, min hud føles tør, gør jeg selvfølgelig.

Når jeg ikke bruger Alpha-H Liquid Gold, bruger jeg en natcreme, Garnier Skin Active Moisture Bomb natcreme. Jeg er snart færdig med den og kan ikke finde den nogle steder, hvilket er en skam, for den er faktisk utrolig god.

4.B Trin er det trin, hvor mange nok vil tænke, det er lidt urealistisk, men jeg skal også op og afsted på universitetet tidligt, og til trods derfor har jeg fundet tid til det her i min rutine. Før jeg påfører min elskede Formula 10.0.6 Picture Perfect Day creme, bruger jeg nemlig Origins Drink Up Mask 10 Minute i 10 minutter. En ansigtsmaske om morgenen? Maria, NEJ! Bare fordi man har maske på, betyder det jo ikke, man skal sidde musestille, så jeg bruger tiden på at børste tænder, redde seng, find tøj frem – nogle gange tager jeg det endda på, mens jeg stadig har masken på, men så er jeg også modig. Der er en masse ting, man alligevel gør om morgenen, som man ligeså godt kan gøre, mens man har en maske i ansigtet. Efterfølgende tager jeg masken af med en våd vatrondel og tørrer efter med en tør vatrondel, inden jeg påfører min dagcreme, og jeg siger jer, min foundation ligger så flot på denne base, fordi min hud er ordentligt fugtet. Masken gør heller ikke, at huden fedter, for ellers kunne det jo selvsagt ikke fungere. Det her er min rutine hver anden eller tredje dag, og det er noget nyt, jeg forsøger – hvorfor kommer jeg ind på i næste uge.

Udover dette bruger jeg også en dybderensende maske to gange om ugen – gerne L’Oréal Clay maskerne, som vi så mange gange har snakker om på bloggen.

Til slut vil jeg lige nævne, at når jeg skriver, et produkt har gjort en forskel, så har jeg indført det alene og holdt alle andre produkter i min rutine konstante, så jeg ved, at det er det nye produkt, der har gjort forskellen.

Godt nytår til jer fra os

Sidste år lavede jeg dette indlæg, hvor jeg kom med mine beauty nytårsforsæt for 2017. Jeg tager mine nytårsforsæt dødalvorligt. Jeg laver mange af dem, rigtig, rigtig mange, men jeg opfylder også rigtig mange af dem, fordi jeg er realistisk, når jeg sætter dem. I dag vil jeg derfor samle op på mine forsæt fra sidste år og komme med mine forsæt for 2018 – selvfølgelig alle beautyrelaterede.

Sidste års forsæt

  1. Få en god aften og morgen rutine

Det synes jeg, jeg har fået. Jeg renser min hud både morgen og aften, men det har sådan set heller aldrig været problemet. Jeg er bare blevet bedre til at se det som forkælelse fremfor en sur pligt, der skal gøres, og det har været en game changer for mig.

  1. Vask dine børster oftere

Øøøhm ja… Jeg var bedre til det i en periode, hvor jeg faktisk næsten vaskede mine børster hver gang, jeg havde brugt dem, men den slags tid har jeg altså bare ikke i det lange løb, og jeg har ikke så mange børster, at jeg kan tage en ny hver gang. I stedet har jeg købt en rensespray, som sådan gang for gang renser børsterne, og det fungerer udmærket imellem de grundigere vaske, som jeg foretager hver fredag aften (var der nogle, der sagde vildt ungdomsliv?).

  1. Skift vaskeklud, håndklæder og sengetøj oftere

Den her har jeg helt sikkert opfyldt. Jeg satte mig ikke et mål for, hvor ofte det skulle gøres, og jeg har da heller ikke konsekvent gjort det hver tirsdag eller torsdag, men jeg skifter min vaskeklud dagligt, og håndklæder og sengetøj oftere end tidligere. Der er endnu plads til forbedring, hvis det skal gå helt rigtigt til i forhold til bakterier osv., men jeg er kun menneske.

  1. Drik mere vand

Endnu et mål der er opfyldt. Jeg har igennem de sidste mange måneder holdt godt øje med mit vandindtag, og jeg drikker i hvert fald 2 liter om dagen (på nær få sløve dage). Det kunne vist ikke være bedre.

  1. Brug flere masker

Det er vist ingen hemmelighed, at vi har snakket en del om masker på bloggen det sidste år, og det har også resulteret i, at jeg er blevet bedre til at huske dem. Jeg bruger nu masker i hvert fald to gange i ugen og gerne flere forskellige masker.

  1. Prioriter dig selv mere

Dét har jeg stadig ikke lært, men jeg har indset (og næsten accepteret), at jeg nok heller aldrig helt lærer det…

  1. Smid gamle produkter ud

Den her var hård, for jeg knytter mig til mine ting. Den første Chanel læbestift, jeg købte, vil altid være speciel. Det samme gælder den blush, jeg købte, da Maria og jeg var i New York sammen. Men begge ting lå der ligesom bare. Læbestiften lugtede sjovt, og farven var måske heller ikke lige min fortrukne længere, og så kan man jo ligeså godt skille sig af med dem – på den måde er der også mere plads til nye sjove produkter.

  1. Spis mere chokolade

Den her var til gengæld nem, haha!

 

Mine beautyforsæt for 2018

  1. Sunde, stærke negle

Nu er jeg jo for alvor stoppet med at bide negle, og jeg holder det, men mine negle er svækkede, og de skal plejes. Jeg er i gang, men jeg skal blive ved gennem det næste år. Olie, vitaminer, creme, hærder – hele molevitten.

  1. Kosttilskud

Jeg har det svært med piller, men jeg er simpelthen overbevist om, at kosttilskud vil gøre en kæmpe forskel for hele mit liv – min energi, min udstråling, hår og negle. I 2018 vil jeg sætte mig bedre ind i dét og lære kunsten at tage kosttilskud.

  1. Lege mere

Jeg var kort inde på det sidste år også, men jeg vil gerne lege mere med min makeup. Det sker tit, at jeg bruger det samme igen og igen og igen. Jeg er f.eks. ikke ret god til at få lagt en flot øjenmakeup og ender ofte bare med en winged eyeliner til hverdag, men jeg synes faktisk, det er synd, for jeg har jo produkterne til at skabe en masse fine, naturlige looks, der også sagtens kan gå til hverdag.

  1. Instagram

Vi skal simpelthen til at bruge vores Instagram (amakeupchaos) noget mere. Jeg føler ofte ikke, jeg har tiden til det, og jeg glemmer lidt, den er der, men NU! Nu skal det være. Jeg kan ikke lægge mig fast på at opdatere dagligt eller flere gange om dagen, for så spændende et liv, har jeg slet ikke, men jeg vil gøre en indsats og blive bedre. Det har faktisk være hyggeligt at åbne julekalender på vores Instagram hver morgen i december.

 

Der er ikke så mange forsæt som sidste år, men jeg skal jo selvfølgelig også blive ved med at holde dem fra sidste år, og så hænger det måske også sammen med, at jeg efterhånden har fået opbygget nogle rimeligt gode beautyvaner, hvis jeg selv skal sige det.

Til sidst vil jeg lige ønske jer rigtig godt nytår, hvad end I skal ud og danse på bordene i aften, hygge med familien, sidde alene med kæresten eller læse til eksamen. Pas på jer selv og hinanden, tak for det forgangne år og så ses vi på den anden side.

Mangler du stadig inspiration til aftenens makeup, så se onsdagens indlæg

 

Nytårs look 2017

Nytårsaften er den perfekte lejlighed til at få gang i alle de produkter, man ikke bruger til hverdag og kreere et fantastisk makeup look. Jeg har her tænkt meget klassisk, fordi det giver mulighed for at bruge mange forskellige læbestifter til looket, og på den måde kan man peppe looket op på dagen alt efter, hvordan man gerne vil hoppe ind i det nye år.  


Glitteret er endnu mere tydelig i virkeligheden.

Jeg har valgt at beskrive de fleste farver uden at nævne præcis, hvilket produkt jeg har valgt at bruge, da jeg synes, man bare skal bruge, hvad man allerede har, som minder om i farven. Glitteren har jeg sat navn på, men har man en anden slags glitter, så brug den. Jeg lægger også altid min øjenskygge, før jeg lægger min base, og det vil jeg også råde dig til, især når vi arbejder med glitterøjenskygger.

Jeg startede med at bruge Essence I heart colour intensifying eyeshadow base. Herefter brugte jeg en hvid øjenskygge til at sætte øjenskyggebasen med. Så tog jeg en mellembrun farve og placerede den i globelinjen, ikke så den er virkelig tydelig men bare for at skabe en lille smule definition.

Nu kommer vi til den sjove del; NYX glitter Primer og når jeg bruger dette produkt, arbejder jeg altid med et øje af gangen, da jeg ikke vil have, at glitterprimeren når at tørre, før jeg har påført glitteret. Jeg har valgt at bruge Urban Decays Moondust øjenskygge i farven Space Cowboy. Jeg elsker den, og den er såååå flot og passer perfekt til nytårsaften. Når jeg har tilføjet den til begge øjnene, blender jeg den i globelinjen sammen med den mellembrune farve, som jeg påførte tidligere, så de går ud i et, eller bare så der ikke er en hård kant.

Derefter brugte jeg en sort farve og tilføjede den på 1/3 af det yderste af mit øjenlåg i et lille omvendt v. Farven blender jeg forsigtigt sammen med glitterøjenskyggen. Her kan man altid justere, hvor kraftigt man vil have den sorte farve skal være, og hvis man gerne vil have noget andet end sort, så vil en bordeaux farve også være rigtig flot.

Her er der endnu et valg at tage, hvis man vil gå all out. Man kan, ligesom jeg, vælge at lægge en eyeliner (man kan også sagtens bruge en farvet eyeliner, hvis man synes, der mangler noget farve i selve looket), men looket ville også være rigtig flot uden eyeliner.

Jeg har valgte ikke at bruge falske øjenvipper, men det ville helt sikkert tage looket til det næste niveau, hvis man valgte at bruge falske øjenvipper og ikke kun mascara, som jeg har gjort, hvis man igen vil gå all out.  

Inden du lægger din base, så vil jeg råde dig til lige at køre en klud over kinderne og fjerne det glitter, som er faldet ned, imens du har lagt din øjenskygge.

Da det er nytårsaften, og alting skal holde godt, starter jeg min base med at bruge Facefinity primeren fra Max Factor. Den lader jeg lige synke ind i et lille minuts tid. Derefter bruger jeg min elskede foundation fra Estée Lauder nemlig deres Double Wear Light. Jeg lader gerne min foundation få en chance for at tørre lidt, imens jeg rykker videre til mine bryn, som jeg fylder let ind. De skal bare fyldes let ind, så de kan ses, men de behøver ikke overtage hele looket, da der sker rigeligt både på øjnene og læberne.

Herefter påfører jeg pudder. Lige nu bruger jeg Stay Matte fra Rimmel London. Jeg brugte min bronzer fra Inglot, en ferskenfarvet blush fra e.l.f., og min yndlings highlighter fra Smashbox.

For at slutte basen af bruger jeg en setting spray, det får makeuppen til at holde længere og sikrer mig, at det ikke ser pudret ud.

På læberne er der mange valg, da looket farvemæssigt kan gå til det meste. Jeg valgte en helt klassisk rød, som I kan se på billedet, men man kan vælge lige det, man vil. Jeg havde Rebel fra MAC fremme – en rigtig flot blommefarve, der også nemt kunne gå eller Estée Lauders samarbejde med Kendall Jenner, hvis man er til de orange farver. Det handler om at finde det, som man føler for, og en læbe med en klar lipgloss er altså også utrolig flot og ofte undervurderet, hvis du spørger mig.

Husk det her er blot tænkt som inspiration, og man behøver ikke bruge nøjagtigt disse produkter for at opnå et lignende og flot look. Jeg har valgt nogle af mine yndlingsprodukter, da jeg kender dem og ved, hvordan de holder på min hud sådan en aften, og jeg vil råde jer til at gøre det samme.

Det var alt for mig i år, så GODT NYTÅR og jeg håber, vi ses igen i det nye år.

Tidsfordriv juleaftensdag

Kan I huske dengang, I var børn? Ventetiden til juleaften var uendeligt lang, og tiden gik altså ikke hurtigere, når kalenderen langt om længe sagde d. 24. – faktisk var det som om, lige netop den dag sneglede sig af sted. Nogle fik lov til at åbne en lille gave tidligt på dagen, så de var underholdt, andre blev placeret foran fjernsynet til tegnefilm, og i min familie har vi altid brugt dagen på at pynte træet (en disciplin der efterhånden kun er min, så det står knivskarpt hvert år), tage på kirkegården, blande slikskåle og lave konfekt. Alt det skal jeg naturligvis også nå i år, men da jeg nu efterhånden er rundet de 24 (gisp!) tager det altså ikke en hel dag at prøvesmage slikket. I stedet vil jeg bruge ventetiden på at pleje mig selv, og I kunne jo passende gøre det samme.

Jeg vil starte dagen med et langt bad  (altså efter at have åbnet mine julekalendere, naturligvis)– jeg er alligevel oppe før alle de andre. I ved, sådan et bad med høj (jule) musik, en ansigtsmaske eller to og så lige en hårmaske. Jeg er begyndt at gøre det, at jeg renser min hud ved at bruge en eller flere L’Oréal Clay Masks og derefter påføre en fugtmaske f.eks. Origins Drink Up Mask, så min hud ikke helt strippes for det gode fugt her i vinterhalvåret. Det kan man sagtens gøre uden at fedte huden til igen, da det ikke er fugten man ønsker at fjerne men snavs! (I drømmer ikke om alle de gymnasiefester og nytårsaftener, Maria og jeg har varmet op til med diverse ansigtsmasker i fjæset – en alternativ form for forfest må man sige). Når man alligevel skal vente på masken, kan man fugte håret og komme en maske i – to fluer med et smæk og noget, jeg fornemmer, mange nok glemmer til hverdag.

I badet vil jeg skrubbe min hud med en lækker, grov scrub. Jeg bruger en detox scrub fra Stenders, og jeg føler mig som et nyt menneske, når jeg har brugt den. Min hud er SÅ blød. Benene skal lige have en ekstra tur med skraberen, og håret skal vaskes.

Efter badet smører jeg kroppen ind i en god, fed body butter, som skal have lov til at trænge ind helt stille og roligt. Soap and Glorys The Righteous Butter er ikke særlig julet, men den dufter alligevel skønt og fugter kroppen. Duften kan godt hænge lidt ved, og det har jeg faktisk ikke noget imod. Jeg har flere gange oplevet at få komplimenter på min duft, hvor det faktisk har været denne body butter, folk har kunnet dufte. Jeg vil også forkæle ansigtet lidt og påføre en lækker creme, der kan trænge godt ind, da der er flere timer, inden makeuppen skal på for mit vedkommende.

Hvis man vil give sig selv den store tur, som man normalt ikke har tid til, så skal man da gøre det netop i dag – dagen hvor tiden for en gangs skyld snegler sig afsted. Hvorfor ikke tage et fodbad? Fjerne dødt hud under fødderne, file tåneglene og presse neglebåndene ned. Husk også at vores negle har ligeså meget brug for fugt som vores hud og hår, så forkæl dem med en god olie eller creme og afslut til sidst med neglelak. Det samme kan man jo gøre på hænderne. Det bliver ikke aktuelt for mig, for jeg er nemlig i gang med en neglekur, som jeg vil fortælle jer mere om i det nye år.

Til sidst inden makeuppen skal på, mangler vi bare én ting. Huden er klar og fugtet, men hvad med læberne? Jeg tager mit lip game ret seriøst, og derfor starter jeg tidligt med at eksfoliere læberne, så død og tør vinterhud fjernes. Dertil bruger jeg min e.l.f. Lip Exfoliator. Efterfølgende tilfører jeg fugt – ikke noget for voldsomt men blot en ”almindelig” læbepomade. F.eks. synes jeg, at Nuxes Rêve de Miel lip balm er for fed, da den lægger sig som et tykt lag på læberne. Så må jeg indrømme, at jeg faktisk godt kan finde på at lægge lipliner og det første lag læbestift så tidligt som muligt, fordi jeg på den måde får bygget farven op over dagen, og så føler jeg, den holder bedre, når jeg skal spise og sludre hele aftenen.

Så er der vist ikke så meget andet at gøre end at ønske jer god jul og held og lykke, når I sidder om bordet og kæmper om mandlen.

 

The Body Shop – Brazilian Cupuaçu Scrub-in-Oil

Vinterkulden er over os, og når det bliver koldere udenfor, kan jeg hurtigt mærke det på min hud, så det er vigtig for mig at få min hud eksfolieret rigtig godt og derefter give den en masse fugt. I dag skal vi derfor snakke om en scrub fra The Body Shop, deres Brazilian Cupuaçu Scrub-in-Oil.

Det er en saltscrub, som har en masse olie i sig (hvilket I nok har gættet på navnet). Det vil sige, den hjælper ikke kun med at fjerne døde hudceller, men den giver også fugt til huden, hvilket jeg synes er et ekstra plus. Cupuacunødden er rig på fedtsyre, og The Body Shop siger, at det er Amazonas hemmelighed til en blød og velnæret hud med en smuk glød (er det ikke det vi allesammen gerne vil have?).

Efter man har brugt den, kan man godt mærke et let lag af olie på huden, men jeg synes ikke, den virker fedtet. Hvis man ikke kan lide, at ens hud er en lille smule glat eller har det tynde lag af olie på sig, så er det her ikke et produkt, man skal kaste sig ud i. Jeg synes, det er en rigtig fin scrub og skrubbekornene forsvinder ikke for hurtigt, hvilket de godt nogle gange kan gøre i andre scrubs på markedet.
Når man bruger denne scrub, kan olien godt flyde ovenpå, og derfor skal man huske lige at røre rundt i produktet, så salten og olien blandes. Det er ikke et problem, men man skal huske det for at få den ønskede effekt af produktet. Det gør ikke mig noget, når nu produktet virker så godt, som det gør.

Indpakning
Her kommer vi til den del, jeg har et problem med. Det er ikke noget, jeg har oplevet før med lignende produkter, men jeg hader denne indpakning. Jeg har flere gange stået i badet, hvor jeg ikke har kunnet få låget af. Låget er så glat, og når produktet så indeholder olie, og man tilmed står i badet med både hænder, så bliver det total umuligt. Selvom jeg tørrer mine hænder inden, har jeg problemer, og det er virkelig noget, der trækker produktet ned for mig, for det er træls at bruge penge på et produkt, der er besværligt eller næsten umuligt at bruge efter hensigten.

Endnu en ting er, at de har valgt at sætte mærkater på produktet frem for at trykke skriften på som f.eks. Rituals gør, og det betyder, at mærkaterne løsner sig efterhånden, som de bliver våde. Det er en lille ting, men det er ærgerligt, når det ellers er et flot produkt, når man køber det, selvom bøtten er lidt klodset, fordi den er så stor.

Hvis man kan se ud over indpakningen, så er det et virkelig godt produkt, som dufter fantastisk, (det var sådan, jeg valgte dette produkt) og det virker præcist, som det skal, og giver ekstra fugt til huden. Jeg ville bare ønske, at de gjorde noget ved indpakningen, for så ville dette være et super produkt – dog kan det ikke slå min yndlings scrub fra Rituals med mandelolie og indisk rose, der er nem at bruge og har en flot indpakning.  

Kan købes i The Body Shop eller på www.thebodyshop.dk til 250 kr 

e.l.f. Lip Exfoliator

Nu er det for alvor snart ved at være tid til julens og nytårets klassiske røde læber, og hvis der er noget, der kan ødelægge en flot, farvestrålende læbe, er det tørre læber. Det er der heldigvis råd for. Ligesom med resten af kroppen kan der også ophobe sig døde hudceller på læberne (lækkert, right?). Heldigvis kan også disse døde hudceller fjernes med en scrub, så i dag skal det handle om e.l.f. Lip Exfoliator.

Da jeg først så denne, var jeg faktisk skeptisk. Jeg har været vant til at bruge læbescrubs, der kommer i små bøtter med løst produkt – ligesom f.eks. en bodyscrub. Denne er helt anderledes, for den er fast som en læbestift, og når man først åbner den er den helt glat på overfladen med små synlige korn i – den glatte overflade gjorde, at jeg ikke var sikker på, om den ville være grov nok. Jeg blev klogere.

Scrubben indeholder sheasmør, avocado-, drue- og jojobaolie, som let ”smelter” på læberne, når man bruger produktet, således at scrubbekornene, der i dette tilfælde er sukker, kommer til deres ret og kan gøre deres arbejde, og de gør det godt. Jeg er vild med sukker- og saltscrubs, fordi de af natur er grove. Det betyder også, at når man har brugt produktet første gang, vil overfladen ikke længere være glat og blød men grov og grynet.

Den bruges ved at gøre produktet henover læberne et par gange, som man ville gøre med en læbestift, og så kan man eventuelt gnide læberne mod hinanden for ekstra effekt. Til sidst bruger jeg en kleenex til at tørre det overskydende produkt bort, og så påfører jeg et tyndt lag læbepomade for at tilføre ekstra fugt. Det kan være lidt groft mod læberne, men efterfølgende føles de fornyede, og sheasmøren og olierne hjælper med til, at læberne ikke helt strippes for alt, hvad der godt.

Hvis jeg skal sige én lille, negativ ting om produktet, er det, at der er tilføjet parfume. Der er rigtig mange naturlige lip scrub alternativer på markedet uden parfume, og jeg tror ikke, parfumen er nødvendig for at gøre formularen fast. Det er altså ærgerligt, for den dufter kraftigt. Jeg elsker duften. Den er lækker – næsten spiselig – og minder mig om en sød kakao med vanilje, men det ændrer desværre ikke på, at det næsten ikke kan undgås, at man får spist lidt af produktet, og selvom det nok er i meget små mængder, så er jeg ikke vild med tanken om, at jeg spiser parfume (jaja, jeg ved godt, at det også er tilfældet med mange læbestifter, men min pointe holder stadig).

Lip scrubben er som alle andre af e.l.f.s produkter budgetvenligt og du kan derfor slippe med kun at betale 45 kr. for en god lip scrub på e.l.f.s hjemmeside.

Julegave idéer 2017

Vi begynder at nærme os jul, så der er én ting, vi alle render rundt og leder efter, nemlig den perfekte julegave. Det kan være virkelig svært nogle gange, især hvis vedkommende ikke er typen, der har en ønskeliste. Jeg synes, ønskelister er gode, for så får man noget, man ønsker sig, men på den anden side kan det også være sjovt at overraske med noget, som de ikke forventer.  

Rituals
Jeg kan lige så godt starte et sted, jeg elsker, Rituals. Min yndlingsserie er Ayurveda, der indeholder en bodyscrub, som dufter af indisk rose og mandelolie. Duften er simpelthen fantastisk, og hvis de ikke allerede gør det, burde de lave den i parfumeform. Derudover laver Rituals et væld af andre dufte – også til mænd, så der er noget for enhver smag. Deres gaveæsker varierer fra 175 kr. – 595 kr.

For 175 kr. får man 75 ml. bruseolie, 50 ml. showergel, 70 ml. bodyscrub og 70 ml. Kropscreme. For 595 kr. får man 200 ml. showergel, 450 ml. bodyscrub, 200 ml. kropscreme 50 ml. bed and body mist, 70 ml. håndpomade og et stearinlys. Begge er gode bud på julegaver, som jeg selv ville elske at modtage – især den store hvor der er nogle produkter, jeg endnu ikke har prøvet. Gaveæskerne i prisklasserne mellem er en blanding af rejsestørrelser og almindelige produkter. Alle æskerne er rigtig fine, har god værdi for pengene og så har Rituals produkter aldrig skuffet mig.
Ingen af æskerne indeholder deres duftpinde, som ellers er meget populære. De er ikke helt billige, hvis man selv skal ud og købe dem, og derfor vil det også være en god gave til dem, der elsker at have sådan noget i deres lejlighed.   

Øjenskyggepaletter
Hvis du skal give gave til en, der elsker øjenskygge ligeså meget som mig, så har jeg her nogle idéer til gode gaver.

Jacklyn Hill Palette + Morphe
Det her er nok en af de mest omtalte paletter i hele beauty universet lige nu, og jeg har da også tidligere anmeldt den her på bloggen. Den kan lidt af hvert pga. de mange forskellige farver, og kvaliteten er bedre end forventet, så alt i alt vil det være en rigtig god julegave – især til en der måske lige er startet med makeup.

Original Naked Palette
Tanja har lige nævnt den i et indlæg, og jeg bliver også nødt til at nævne den. Hvis man ikke ejer den palette, lever man så livet rigtigt? Gør man? Det er måske lidt meget at sige, men den er altså bare utrolig god, som I nok kan se er min utrolig godt brugt, fordi den er så god. Den er neutral og praktisk, når man skal ud og rejse, og så kan den klare alt fra det helt naturlige til smokey eyes, når man skal ud og fyre den af. Den er et mesterværk i sig selv, hvis du spørger mig. Jeg ved godt, der er kommet mange andre ”Naked” palettes på markedet, men jeg synes stadigvæk, den her tager prisen.

Tom Ford Øjenskygge
Det her er lidt i den dyre ende, men jeg vil vente på at Magasin har 20% og så spare en lille smule. Tom Ford øjenskygger går man aldrig galt i byen med. Det er nok de bedste øjenskygger, jeg nogensinde har brugt. Jeg elsker stadigvæk den, jeg har og bruger den ofte til at supplere mine andre paletter med, fordi kvaliteten er så god, som den er. Jeg skal helt sikkert eje nogle flere, selvom det kræver en god undskyldning (den arbejder jeg stadig på).

Gør-det-selv
Jeg synes, det er rigtig sødt at gøre det selv, fordi det viser, man virkelig har tænkt over, hvad man giver personen, så her kommer noget inspiration til gør-det-selv gaver. Søstrene Grene kan være rigtig god, når det kommer til at købe den æske, som du vil lægge produkterne i, da de har nogle fine muligheder til næsten ingen penge.

Lip Kits
Lip kits er rigtig meget oppe i tiden lige nu, og det kan man snildt gøre selv. Jeg gjorde det til Tanja, da jeg skyldte hende et par gaver (det er for dårligt, I know), og hun elsker jo som bekendt alt til læberne. Først er det en god idé at fastsætte et beløb – husk at medregne æsken. Derefter skal man beslutte, hvilke produkter der skal i. Det helt vilde sæt inkluderer både scrub, læbepomade, lip liner, læbestift og lip remover, mens man også kan lave et mindre sæt med matchende lip liner og læbestift.

Hvis det skal gøres budgetvenligt, kan mærker som e.l.f., Essence og NYX være gode, da de laver fornuftigt makeup til en god pris. Selv har jeg Essence Velvet Sticks i 02 Peony Star og 01 Nude Hero, og de er rigtig gode. Maybellines Color Drama Intense Velvet Lip Pencil i Berry Much er også rigtig fin, hvis det skal være de lidt mørkere farver.

Skal det derimod være mere luksus, vil jeg fremhæve min yndlings røde læbe Nars Velvet Matte Lip Pencil i Dragon Girl, men MACs Retro Matte i Ruby Woo og Tom Fords Lip Color Matte i 07 RubyRush er også rigtig flotte. Hvis det skal være lidt mørkere, er MAC Satin i Rebel utrolig flot. Til sidst må jeg nævne samarbejdet mellem Kendall Jenner og Estée Lauder, da 340 Restless simpelthen er så flot.  

Når det kommer til lip linere, så er NYXs Slide on, Glide on Lip Liner i 12 Red Tape og 08 Sugar Glass rigtig gode. Gosh har også lavet nogle gode nogle, og 004 Simply Red har fulgt både Tanja og jeg i mange år. Hvis du er på udkig efter en lidt mere luksus udgave, har jeg Charlotte Tilburys i Pillow Talk, og den er rigtig fin.

Hudpleje sæt
Der er også mange muligheder for at give hudpleje, hvis man kender modtageren lidt. F.eks. kunne man give en L’Oréal Clay maske med en børste til at påføre masken og en vaskeklud til at fjerne den igen. Man kunne også tilføje en fugtgivende Moisture Bomb maske (jeg kan anbefale den blå men har endnu ikke prøvet de andre) fra Garnier, så man både får renset og fugtet huden.

Man kan også sammensætte et spasæt med ansigtsmaske, duftlys, skrubbehandsker eller bodyscrub og en god showerfoam eller showergel. Matas laver bl.a. nogle gode budgetvenlige produkter, og jeg kan rigtig godt lide deres Granatæble Saltbodyscrub.

Husk der også findes rigtig mange fine gaveæsker i både Matas og Magasin, hvor man ofte får lidt mere for sine penge, men hvis du har mod på at gøre det selv, så synes jeg, du skal kaste dig ud i det. Jeg havde det i hvert fald rigtig sjovt med at sammensætte kittet til Tanja, hvor jeg også indkluderede en lille indlægsseddel, der beskrev brugen af de forskellige produkter. Der var mange pakker at pakke ind, men jeg fik lidt hjælp af min mor, og vi hyggede os med at lytte til Taylor Swifts nye album samtidig – nu kan man endda tillade sig at høre julemusik imens.

Skal gaverne være lidt mindre, så husk at Tanja har lavet et indlæg om adventsgaveidéer, der indeholder gaver op til 150 kr.

Mine Holy Grails

Kender I de der produkter, hvor panikken strømmer rundt i kroppen, når de er ved at være tomme, fordi det er umuligt at leve uden dem? Det gør jeg, og i dag vil jeg dele dem med jer.

 

Origins Intensive Drink Up Mask

Denne maske er simpelthen uundgåelig for mig. Jeg bruger den ikke året rundt, men når vi rammer efteråret sikrer jeg mig, at jeg altid mindst har én tube på lager, for den er fantastisk, når min hud begynder at tørre ud. Den redder vinteren hver gang! Læs mere om den her

Embryolisse Lait Creme

Ja ja, jeg ved, at alle efterhånden er trætte af at høre om denne, men den er simpelthen fantastisk. Den kan jo alt, så what’s not to love?

Miss Dior Parfume

Da jeg var teenager, prøvede jeg uendeligt mange dufte i form af alle de prøver, jeg kunne få fingre i, indtil jeg en dag fik fingre i denne. Dér blev jeg klar over, at det er min duft. Det er sådan, jeg gerne vil dufte og møde resten af verdenen. Rigtig rigtig rigtig mange kvinder ændrer deres parfume baseret på årstid, vejr og tidspunktet på dagen, men det gør jeg ikke. Denne passer efter min mening til alt og vigtigst af alt til mig.

Urban Decay Naked Palette

I modsætningen til Maria eksperimenterer jeg ikke voldsomt meget med min øjenmakeup, og jeg kunne ærlig talt slet ikke forestille mig ikke at have Naked paletten i min samling. Den redder ethvert look for mig, for den er perfekt alsidig, og så er farverne neutrale, så jeg kan give den maks. gas med læberne, som er mit forté.

Urban Decay Setting Spray

Denne er og bliver min yndlings setting spray. Den holder min makeup på plads hele dagen, selvom det er varmt udenfor, og så fjerner den det pudrede look, jeg nogle gange godt kan få, når jeg har lagt makeup. Jeg bruger den især om sommeren, hvor den er uundværlig HVER DAG, mens jeg om vinteren især bruger den ved festlige lejligheder, hvor min makeup skal sidde på længe.

 

Sephora Cream Lip Stain i ”01 Always Red”

Man går efter min mening aldrig galt i byen med en rød læbe. Det er klassisk, og det holder. ALTID. Det er sjældent, at jeg når at opbruge en hel læbestift, men denne Sephora Cream Lip Stain har jeg faktisk købt flere gange, og jeg elsker den. Den giver den perfekte, matte røde læbe, som jeg ikke kan forestille mig, jeg nogensinde bliver træt af, for en rød læbe er da altid moderne, ikke?

L’Oréal True Match flydende foundation

I nogle perioder hader jeg denne foundation. Den er slet ikke flot, hvis min hud er lidt tør, men i andre perioder elsker jeg den. Den dækker flot uden at være for meget, og så er den nem at påføre. Jeg er vild med, at den kommer i så mange forskellige farver, da det altid er et problem for mig, at min hud er for lys til de gængse farver, og så er det et kæmpe plus, at den er nem at få fingre i og til at betale.  

NYX Micro Brow pen

Det er så nemt at ordne sine bryn med denne, og det er jeg altså blevet lettere afhængig af. Den giver et flot naturligt look, og så er den billig og let tilgængelig, fordi den forhandles i Matas (hvis den da ikke lige er udsolgt….)

Nuxe Rêve de Miel læbepomade

Læbepomaden over dem alle. Denne er simpelthen en lifesaver året rundt men især her om vinteren, hvor læberne oftere bliver tørre. Jeg kan tage den på om aftenen og stadig mærke den på læberne om morgenen, når jeg vågner. Det er næsten magisk!