Category: Eye Makeup

Månedens favoritter: oktober ’16

Oktober har for mig budt på bachelorskrivning og en del sygdom, så der har ikke været voldsomt meget gang i beautyprodukterne, men der er alligevel et par ting, som jeg har brugt igen og igen, og så er der to ting, som jeg til trods for tidligere udmeldinger faktisk er blevet ret glad for.

img_3265

Herôme Nail Perfection Neglehærder “extra stærk”
Jeg har aldrig hadet produktet (læs mere her!), men jeg har tidligere skrevet, at det ikke havde effekt på en del af mine negle. Det var også tilfældet, lige efter jeg stoppede kuren, men nu er det noget tid siden, og mine negle er faktisk blevet en del stærkere, selvom jeg ikke har brugt andre produkter siden da, så jeg har konkluderet, at det må skyldes dette produkt. Jeg håber, effekten bliver ved, selvom mine negle bliver endnu længere. Den kan bl.a. købes i Magasin


L’Orêal Volume Million Lashes “So Couture” og “Excess”
Jeg har snakket om disse før, hvor du kan læse mere uddybende omkring dem og et par andre i Volume Million Lashes serien. De to, som jeg tænker på her, er hinandens modsætninger, og i starten kunne jeg ikke enes med den lilla, So Couture, mens den røde, Excess, hele tiden har været min favorit. Nu er jeg begyndt at bruge dem sammen, og det fungerer rigtig godt. Først bruger jeg den lilla til at præcisere og fange hver enkelt vippe, hvorefter jeg bruger den røde børste til at nå alle vipperne på én gang og coate dem med mascara. Det virker rigtig godt for mig og giver fornemmelsen af, at alle vipper er nået, hvilket skaber volumen.


Scrunchies
90’erne har hjemsøgt os igennem længere tid nu, hvor både smækbukser, crop tops og fletninger har været “in”. Det samme gælder scrunchies. Der er noget rigtig fint over dem rent udseendemæssigt, idet de findes i uendelige farver og materialer. Jeg har en i et silke-agtigt materiale, og den er simpelthen så fin til at peppe en kedelig hestehale op. Grundet ringen af stof omkring elastikken, er de typisk ikke så stramme som almindelige elastikker (hvilket måske kan give lidt besvær i voldsomt tykt hår), og jeg oplever faktisk, at jeg kan have håret oppe hele dagen, og når jeg tager elastikken ud om aftenen, får jeg ikke den der trælse hestehale-bule i en krans rundt om hovedet.


Krøllejern fra Remmington
Selvom det ikke er blevet til så meget beauty i denne måned, har jeg faktisk gjort noget, som jeg ellers ikke plejer. Jeg har – de få gange jeg har skullet noget – krøllet mit hår, og genfundet kærligheden til mit Remmington krøllejern. Det er en typisk “curling wand” der spidser til, og det skaber de fineste, bløde krøller på kort tid. Jeg synes også, at krøllerne holder rigtig godt, men det har måske mere med mit hår at gøre end selve krøllejernet.

 

Rimmel Lasting Finish læbestift By Kate “107”
Efteråret er min yndlings årstid af mange årsager men en af dem er helt sikkert, at det er mere acceptabelt at iklæde sig de mørkere farver på både læber og negle. Denne læbestift er mørkerød-bordeaux farvet, som får tænderne til at se smukke hvide ud. Den holder godt men er til gengæld også reeet tør på læberne (dog ikke noget en læbepomade ikke kan klare, så jeg lever med det), og så har den en svag, sød duft, som jeg ikke synes generer. Den kan købes i Matas til 70 kr.

Guerlain – Maxi Lash So Volume

mascara

Vi skal snakke om en af de ting, som jeg elsker allermest, når det kommer til beauty, og det er mascara. Der findes ikke noget bedre end mascara. Mascara kan hjælpe dig med at se mere vågen ud, det kan få et øjenskyggelook, som ikke ser ud som om det fungerer, til at fungere. Selvom jeg elsker mascara, elsker de ofte ikke mig. Jeg er vant til at have mascara over det hele om det er vandfast eller ej. Der findes nogle mascaraer, som er perfekte og ikke efterlader et spor, når jeg har brugt dem, men der er meget langt imellem.

Jeg var ved at være kommet igennem de mascaraer, som jeg havde og trængte til en ny, da jeg faldt over den her fra Guerlain. Jeg har hørt rigtig meget om det her mærke, men har faktisk aldrig prøvet det. Det er et mærke, som udstråler kvalitet, hvilket man også kan se på udseendet af mascaraen. Den koster 243 kr, hvilket nok er en meget dyr mascara for nogle mennesker, men ofte skal du ud og give 150 – 200 kr for en Max Factor mascara, og så synes jeg ikke, det her er helt vildt dyrt.

Den hedder Maxi Lash So Volume, og på æsken står der også Intense Volume, Deep Black Mascara. Som I nok kan gætte, så er det en mascara, som skal give volumen, hvilket jeg helt sikkert synes, at den gør. De første gange man bruger den, er det en meget våd formular, man kommer til at arbejde med, og jeg tænker, der er mange, der vil blive skuffet og frygte at bruge denne mascara, fordi den er så våd i formularen, at den kan være svær at arbejde med. I starten var det meget let at få klumpet vipperne sammen, og de kunne næsten ligne edderkoppeben, men jeg synes faktisk ikke, at det var noget, der gjorde noget, da det kan hjælpe at tørre børsten lidt af inden brug. Mascaraen bliver dog bedre og bedre jo mere den tørrer ind, og det gør den lettere at styre. Jeg synes sagtens, man kan bygge den op, og jeg elsker det look, den giver mine vipper.

Den har en kegleformet børste med plastik vipper på, som er meget korte. Børsten er ikke for stor, hvilket jeg rigtig godt kan lide, da det gør den nemmere at styre. Børsten er god til at skille vipperne ad, hvis der ikke er for meget produkt på dem, men den måde jeg gør det på er, at jeg fordeler mascaraen på begge vipper, før jeg begynder at ”forme” dem, som jeg vil have dem. Det gør, at jeg har mere kontrol, og børsten har mindre produkt. Jeg har fundet ud af, at man sagtens kan blive ved med at arbejde med den her børste, selvom det ser klumpet ud, idet hvis man fortsætter, begynder den at få klumperne væk – dog skal man selvfølgelig ikke tage mere produkt på børsten inden.

Når alt kommer til alt, så er det holdbarheden på mascaraen, der gør, at jeg er helt solgt. Den holder helt fantastisk! Jeg har aldrig mascara over det hele med den her. Den er så fantastisk, og det er virkelig lang tid siden, jeg har haft en mascara, som var så god. Den smitter ikke af under øjnene, den smitter ikke af under mine øjenbryn, den efterlader ikke små sorte prikker på kinderne, den bliver kort sagt, hvor den skal, imens den giver mig rigtig fine vipper. Jeg bliver også nødt til at nævne, at den ender i kategorien “flotteste mascara” med den indpakning, den har.

Det er blevet min yndlings mascara, og jeg vil helt sikkert købe den igen og er samtidig blevet nysgerrig i forhold til de andre produkter, som Guerlain har, fordi den første oplevelse, jeg har haft, har været fantastisk.

Den kan købes her 243 kr.

Månedens Favoritter: September’16

Så er det igen tid til favoritprodukter, som jeg har brugt i September. Man må sige, at tiden godt nok går hurtigt! Det har været en meget blandet måned, især når man kigger på vejret, hvilket vil sige, at jeg nok mere har været i sommer mode end i efterårs mode.

favs

The Original Naked

It’s an oldie, but a goodie! Jeg har været en smule i gemmeren og har fundet min yndlings palette frem. Vi har skrevet om den før, og de fleste af jer kender nok til den, og selvom der er kommet mange fine paletter siden den, så er det stadigvæk min yndlings, og som i kan se på den, så har jeg brugt den rigtig meget. Den har en god blanding af farver, som er varme i tonen, hvilket jeg har lagt mærke til, er det, jeg tiltrækkes mest af, og så er den bare utrolig nem at arbejde med.

Kan købes i magasin og på magasin.dk 

Scholl velvet smooth Dimond Crystal

Jeg skrev et blog indlæg om den her sidste onsdag, så der er faktisk ikke så meget at sige, andet end at jeg virkelig er glad for den, og den fungerer rigtig godt og giver dejligt bløde fødder.

Den kan købes i matas og på matas.dk

E.L.F Blush – Peachy Keen

Da jeg skulle skrive om den her blush, vendte jeg den om og blev mødt med #28, så er ikke 100% sikker men 99,9% sikker på, at det er Peachy Keen, vi snakker om. I hvert fald så har jeg ikke brugt den her blush særlig meget, men jeg har haft en periode her i september, hvor alt, jeg har, skulle bruges og ryddes op, da jeg følte, jeg havde alt for meget omkring mig, hvilket betød, at jeg fik fingre i den her blush, og hvor er jeg glad for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg faktisk er ret vild med E.L.Fs blushes, og min yndlings blush kommer også fra E.L.F og minder en smule om den her.

Den er ferskenfarvet med guld glitter, men jeg synes ikke, at det er noget glitter, som ligger i små stykker på huden – det giver mere en perleeffekt.  Det, jeg godt kan lide ved den her blush, er, at det er som om, der er en indbygget highlighter i. Hvis du er til mat blush, så hold dig langt væk fra den her, men kan du godt lide en god glød, så er den helt sikkert noget for dig. Det er et produkt, som også kan bruges som highlighter, fordi den har så meget glød, og jeg vil gå så langt som at kalde den et to-i-en produkt. Den er ikke vildt pigmenteret, hvilket gør, den er let at styre, og den er virkelig nem at få blendet ind i huden. Det skal også siges, at man kan bygge gløden op, så man kan sagtens bruge en highlighter sammen med.

Den kan købes på elfcosmetics.dk 

Pure Clay Exfo Mask

Jeg ved godt, at det føles som om, I har set de her masker 100 gange før, og Tanja havde den grønne med i hendes favoritter i sidste måned, men jeg bliver nødt til at kommentere på det gode job, som L´ORÉAL har gjort. De har faktisk lavet en budgetvenlig maske, som bare virker. Jeg fortsætter lidt med mit to-i-en, da dette produkt også er en af slagsen.

Den eksfolierer ikke, når den sidder på huden i de 5-10 min, MEN du har to produkter i et, da den både fungerer som maske og eksfolirer, når du smører den på. Så er du på budget, men vil du gerne have en maske, der renser i dybden, og en skrub, så ville jeg købe dette produkt. Hvis du vil vide mere har Tanja skrev om alle tre masker.

Den kan købes i matas og på matas.dk 

L´oréal Vitamino Color AOX Shampoo

Det er faktisk min mors skyld, at jeg er endt med at bruge den her shampoo. Hun havde købt en, og når jeg så har været hjemme ved mine forældre, har jeg brugt den. Da jeg så vendte hjem igen, kunne jeg godt mærke en kvalitetsforskel, og jeg endte derfor selv med at købe den. Det er en shampoo, som er til kemisk farvet hår, så det passer rigtig godt til mit hår. Den udtørrer ikke mit hår og efterlader det dejlig blødt, og så dufter den bare rigtig godt. Jeg vil ikke gå for meget i dybden med det hele, da der gerne skulle komme et indlæg i den nærmeste fremtid omkring den her shampoo.

Den kan købes i Normal til 199 kr, men lige nu har Føtex den til 160 kr, og hvis du bruger Sliver Shampoo, så har de også den i samme størrelse. Er du dog en af dem, som kommer ned over grænsen, kan den købes til 150 kr i Fleggård.  

Best in test: L’oréal Volume Million Lashes Mascaraer

Jeg har aldrig været voldsomt loyal, når det kommer til mascara, og det skyldes nok, at jeg er nysgerrig. Selvfølgelig har jeg mine favoritter, som jeg kommer tilbage til hele tiden, men det er altså ikke fordi, jeg udelukkende kun bruger dem. Der er dog mange andre, der har det sådan, at de bruger den samme igen og igen, og jeg så for lang tid siden flere, der omtalte L’Oréal Volume Million Lashes som deres absolutte yndlings, de aldrig kunne skifte fra. Det er en mascara, jeg aldrig selv har prøvet, fordi jeg ærligt må indrømme, at det har forvirret mig lidt, hvorfor der er så mange forskellige af dem. Hvilken en er så den bedste, og er der overhovedet forskel? Det satte jeg mig for at finde ud af.

img_3257

Jeg har i denne omgang testet den originale, der bare hedder Volume Million Lashes i guld indpakning med en sort stribe ned foran, den røde som hedder Volume Million Lashes Excess, den lilla som hedder Volume Million Lashes So Couture og den grønne der hedder Volume Million Lashes Féline. For at have et bedre sammenligningsgrundlag har jeg valgt dem alle i almindelig sort. Jeg ved godt, at der for nyligt er udkommet en Volume Million Lashes Fatale, men den har jeg desværre ikke kunnet nå at teste på lige fod med de andre, og derfor er den ikke taget med her. Jeg har også valgt at udelukke den vandfast variant, da den på en måde ikke er på lige fod med de andre.

Her ville jeg egentlig have inddelt indlægget efter de enkelte mascaraer, men efter at have researchet lidt er det gået op for mig, at der er tale om ét og samme produkt. Altså jo vist er der forskel på indpakningen og få andre ting, men selve formularen er den samme. Det er ikke nødvendigvis dårligt, for det må vel et eller andet sted betyde, at formularen fungerer. Meningen er, at formularen skal give volumen uden at klumpe og give stive vipper. Jeg vil sige, at den holder, hvad den lover i hvert fald i forhold til ikke at klumpe og give stive vipper. Formularen er våd, hvilket gør, at den godt kan være svær at bygge op, da det føles som om, man bare børster hen over vipperne, uden at produktet egentligt sidder fast, men det gør samtidig også, at den er svær at få til at klumpe. Vipperne efterlades heller ikke stive, og jeg vil derfor, i kombination med at den er svær at lagre, sige, at den giver et meget naturligt ”blødt” look. Formularen holder mine vipper sorte hele dagen, men jeg vil sige, at den ikke holder dem buet HELE dagen. Alt efter hvad jeg laver, kan jeg godt få en sort skygge under øjnene, men jeg har – overraskende nok – ikke oplevet, at den direkte smitter af på mig. Ved første påføring syntes jeg, at den grønne tørrede lidt hurtigere end de øvrige, og den var derfor min yndlings, men efter at have researchet mig frem til at formularen er den samme, må jeg erkende, at det har været ren indbildning fra min side. Nå, når det så er sagt, så findes selve forskellen i børsterne.

img_3261

Volume Million Lashes

Dette er den originale og den første, jeg prøvede. Ved første indtryk virkede den tung og kort i skaftet, hvilket jeg senere måtte konkludere er gældende for dem alle. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, og mange vil nok mene, at det korte skaft gør børsten nemmere at håndtere. Personligt skulle jeg vænne mig til det, fordi jeg har været vant til noget andet. Børstehovedet er plastik med en masse små ”hår,” der bliver mindre jo længere ud på børstehovedet, man kommer. ”Hårene” i kombination med at børstehovedet er fleksibelt gør, at man kan fange alle vipperne, hvilket naturligvis skaber illusionen af mere volumen.

Volume Million Lashes Excess

Min første tanke var: hold nu lige op, den er stor! Den er spinklere end den originale på midten, men den er til gengæld længere, hvilket måske kan være en fordel, hvis man har større øjne. Udover længden på hovedet er selve børstehårene ligesom på den sorte, men jeg foretrækker alligevel denne ud af dem alle – måske fordi den er længere og der er små ”hår” helt ud mod tippen, så man virkelig kan fange alle vipperne.

Volume Million Lashes So Couture

Nu er vi ovre i noget helt andet og så alligevel ikke. Børstehovedet er mindre, noget mere kompakt end hos de to forrige og så er det knap så fleksibelt. Børstehårene er kortere, hvilket jeg synes, gør det sværere at fange alle vipperne, men den giver samtidig også mulighed for at påføre mere præcist. Jeg vurderer, den er god til de nederste vipper eller hvis man har små øjne/vipper.  

Volume Million Lashes Féline

Denne skiller sig markant ud ved at være lille og buet, så den følger øjets kant, men derudover minder den meget om So Couture børsten. Jeg vil ikke sige, at den bøjede form gør det nemmere at fange alle vipperne, tværtimod for børsten er ikke lang nok til at passe hen over mit øje, hvorfor So Couture børsten alligevel er at foretrække mellem disse to.

Hvilken skal jeg så vælge?

Ja, det er jo op til dig og svært for mig at svare på. Alle børsterne er gode idet de alle har mange børstehår i forskellige længder, som fanger alle vipperne og giver illusionen af mere volumen. Min favorit er som sagt den røde, fordi jeg føler, at den passer bedst til mit øje. Har man små øjne og korte vipper selv, så ville jeg nok vælge enten So Couture eller Féline. Den originale er lige netop det – en god mellemting der nok vil tilfredsstille de fleste. De kan alle købes i Matas til 140 kr. 

Tom Ford Eye Color Quad 03 Cocoa Mirage

888066011068

Jeg har snakket en lille smule om den her palette i mine juli favoritter, og i dag vil jeg gå i dybden med, hvorfor den er en af mine favoritter. Jeg er normalt ikke en af dem, der tror, at alt makeup er godt, bare fordi det er dyrt, men jeg er altid nysgerrig. Tom Ford øjenskygger bliver ofte beskrevet som nogle af de mest fantastiske, da de skulle være enormt nemme at arbejde med – så nemme at flere har udtrykt, at de kan påføres med lukkede øjne. Oprindeligt ville jeg gerne have haft en af dem med glitter i, da de virkelig er blevet hypet, men lige netop den jeg gerne ville have, havde de ikke. Efter at have kiggget dem alle igennem faldt jeg så over denne, som jeg lige havde set Sharoon lave en tutorial med på Youtube. Farverne er meget basic, hvilket jeg faktisk rigtig godt kunne lide, da det betyder, at jeg kan bruge dem til alt. Jeg ville gerne have nogle farver, jeg vidste, jeg ville få brugt, når det er så dyrt et produkt.

Jeg må tilstå, at formularen er virkelig fantastisk, og jeg tror aldrig, jeg har blendet noget så flot som ved brugen af disse. De kræver bare ikke særlig meget arbejde, hvilket jo virkelig er et plus.  

Denne palette består af tre matte farver og én med en smule glitter. Den første er beigefarvet og en utrolig god farve at bruge som base. Den er også god som ”viskelæder” – altså hvis man har fået lidt for meget farve op mod brynet, så kan man sagtens bruge denne til at udjævne kanten.Den næste farve er en mellembrun, mat øjenskygge med en varm undertone. Det er sådan en farve øjenskygge, som jeg næsten altid bruger som overgangsfarve, når jeg påfører øjenskygge. Den er også flot helt selv på øjenlåget med lidt eyeliner. Når den påføres smelter den nærmest ind i huden, og det er helt perfekt. Så har vi en mørkebrun, mat øjenskygge igen med en varm undertone – ligesom den forrige også en meget klassisk farve. Den er rigtig god til at gøre et look mere smokey, uden at den er så mørk, at den kommer til at ligne en sort øjenskygge, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Den sidste er en mellembrun/kobber med fint guldglitter i, som har en rød undertone. Jeg elsker sådan nogle farver som denne, og den er også virkelig flot, når den påføres alene, fordi der ligesom er flere nuancer i den.  

Som I kan se og læse, så er det nogle meget basic farver, og hvis man er snu nok, kan man nok sagtens skabe et lignende look med Max factors Nude palette, som jeg snakkede om sidste onsdag, men formularen er altså noget helt andet. De er så cremede og bløde, men ikke så bløde at de forsvinder. Pigmenteringen er spot-on, og der er hverken for meget eller for lidt farve. Jeg skal helt sikkert have fingrene i en af de andre paletter fra Tom Ford bare for at prøve en af dem, hvor der virkelig er glitter i.

Der medfølger to små børster, og selvom de har prøvet at gøre dem en smule fancy, så er det ikke noget at råbe hurra for – de kan bruges, men de er ikke bedre end dem, du får med fra Wet and Wild.

Den kan købes på magasin.dk, og hvis man holder hovedet koldt, så ville jeg vente til magasin får 20%, så er prisen en smule bedre.  

Den kan købes på magasin.dk til 515 kr.

Max Factor Materpiece Nude Palette

Max Factor er lige kommet ud med to nye øjenskyggepaletter, som hedder Masterpiece Nude Palette Contouring Eye Shadows, og jeg har fået fingre i den, som hedder 01 Cappuccino Nudes. Cappuccino Nudes anbefaler de til dem, som har en kold hudtone, og normalt er jeg mere til de varme toner men af en eller anden grund, så var det den her, jeg valgte, men jeg vil dog også sige, at du kan bruge begge paletter uafhængigt af din hudtone. Inde på Matas hjemmeside nævner de, at det er en ”bagt” formular, som skal indeholde mere pigment og derved give en fyldigere og mere holdbar farve. Der står ikke noget som helst på indpakningen, om at det er en ”bagt” øjenskygge, hvilket jeg synes er en smule underligt, da ”bagte” produkter har været et stort hit for ikke så læge siden.

Fil_000

Jeg synes, de har sat nogle rigtig fine farver sammen, og begge palette giver en Urban Decay Naked-vibe. Jeg skal dog hurtigt pointere, at den på ingen måde kan måle sig med Urban Decay Naked – dermed ikke sagt at den er helt fortabt. Første gang jeg satte fingeren i øjenskyggerne, var jeg positivt overrasket, det var dog noget andet, når det er en børste, som skal påføre øjenskyggen.

De 3 første farver er de lyseste i paletten, og nok dem der er mindst pigmenteret, men når det så er sagt, er de heller ikke helt dårlige. Den første farve giver en meget naturlig highlight både til øjet, men kan også sagtens bruges på ansigtet, hvis man gerne vil have lidt, uden at det bliver for tydeligt. Den har en flot måde at fange lyset på, uden at der er glitter i, som man lægger mærke til. Huden får et satin finish.

Den næste farve er mat, og den er jeg utrolig glad for. Det er en rigtig god basefarve, som gør øjenskyggerne lettere at få blendet ud, og så må jeg tilstå, at de matte farver, som de har taget med, er utrolig gode og nok det bedste ved paletten.

Den sarte rosa/fersken farve skuffede mig, da den mangler noget pigment. Med en god base under, så kan man godt få den frem, men det er nok den mest skuffende farve.Så er der en mellembrun mat farve, som er perfekt. Det er sådan en farve, der burde være i alle paletter, da det er den perfekte overgangsfarve. Den er fint pigmenteret, og du kan nemt bygge den op i farven.

Den næste farve ville jeg igen have ønsket, der var lidt mere pigment i. Det er en taupe med satin finish. Den er lidt lige som den rosa/fersken farve, idet den er der, men det er ikke det store, du får ud af den. Jeg har prøvet at lægge de to farver oven på hinanden, og det gav et flot resultat.Den matte mørkebrune farve er ligesom den mellembrune farve utrolig god, pigmenteret og nem at arbejde med. Anden sidste farve har en mørke brun base med et strejf af kobber. Det er en flot farve, og her kan jeg igen ikke klage over pigmenteringen, men den mister noget af sin intensitet i løbet af dagen.Den sidste farve en mørkegrå farve med en lille smule brun i. Den virker mat, men der er en lille smule shimmer i, når man kigger i paletten.

Stjernerne i den her palette er helt sikker de matte farver. De overraskede mig utrolig meget. Øjenskyggerne er dejligt bløde men nogle gange måske endda for bløde. De er nemme at blende ud, men man kan desværre sagtens få dem blendet helt væk. Den lever op til navnet, og indeholder flotte nude farver. Hvis du ikke vil lave de helt vildt store looks men gerne bare vil have lidt farve, så synes jeg faktisk, det her er et godt køb. Du kan lave flere looks med paletten i forskellige nuancer, men jeg synes, alle mine looks ligner hinanden. En af de ting, som den her palette kan have rigtig godt af, er en god base, som Milk fra NYX eller en Color Tattoo, som giver øjenskyggerne noget at holde fast i.

Holdbarheden er okay, men deres intensitet forsvinder i løbet af dagen, også selvom du har en primer under. Indpakningen er fin nok, det er en plastic boks, så ikke noget specielt, men det fungerer.  

Når alt kommer til alt, fortryder jeg ikke at have købt den, og jeg er sikker på, der er mange, der vil være rigtig glad for at bruge den, men jeg har dog mange øjenskygger, der slå deres kvalitet. Den er værd at købe alene på grund af de matte farver.

Den kan købes i Matas og på matas.dk  til 179 kr (men den er på tildbud til og med i dag d. 24 August, til 143,20 kr)

Too Faced Chocolate Bar

Chocolate Bar 1

Bare navnet på det produkt, som det skal omhandle i dag, lyder utrolig lækkert, hvis du spørger mig; Too Faced Chocolate Bar. Too Faced har for flere år siden udgivet en bronzer, der også havde chokolade som en del af titlen, og det er et rigtig godt produkt, som jeg har haft i flere år. Da jeg havde prøvet et af deres produkter, som indeholder den kendte chocolate duft, vidste jeg godt, hvad jeg kunne forvente, når det kom til duften, men da jeg ikke rigtig har begivet mig ud i deres øjenskygger, var jeg meget spændt – især fordi Chocolate Bar paletten er blevet hypet op ligesom Naked palette fra Urban Decay. Det tog mig noget tid at få taget mig sammen til at købe denne, da den jo på papiret “bare” er en neutral palette som så mange andre, men jeg er nu glad for, at jeg til sidst fik fingre i den.

Chocolate Bar 3

Hvis vi starter med den farvesammensætning, som de har lavet, så er jeg rigtig glad for, at de har smidt lidt farve ind i den, uden at det bliver for forvirrende at sætte dem sammen. Farverne klæder hinanden rigtig godt, hvilket gør paletten nemmere at bruge. De har også lavet et godt udvalg af matte farver, hvilket kun giver pluspoint i min bog, og det er nogle virkelig gode farver, som de har valgt. Der er i alt fem helt matte, hvor min ynglings helt sikkert er Salted Caramel.

Række 1

Hvis vi starter på første række, har vi Gilded Ganache, som ser en smule mørke grøn ud, når du kigger på den, men jeg synes ikke, den sådan giver et grønt look, når man påfører den. Den har en guld/grønlig glitter løbende igennem, hvilket kan være grunden til, at den ser en smule grøn ud.  

White Chocolate er en helt almindelig mat, nautral cremefarvet øjenskygge. Den er fantastisk som base, og hvis ens øjenskygge ser lidt kantet ud, er det en god farve at fikse det med.

Milk Chocolate er en mat mellem brun farve, som er en fantastisk overgangsfarve.

Black Forest Truffle er en mørk blommefarve blandet med noget brun og en bronze/blomme farvet glitter. Det er en af de farver, som adskiller sig fra den typiske brune og er en farve, man sagtens kan bruge til at gøre et look mørkere.

Triple Fudge er en koldtonet mørkebrun mat farve, hvilket kan erstatte, at der ingen sort er i paletten. Det er en farve, der er nem at bygge intensiteten op på.

Række 2

Næste række har vi Salted Caramel, som er en vinder farve i den her palette, hvis du spørger mig. Jeg ELSKER den farve. Det er en varm caramel farve, som er rigtig nem at bruge, og den kan være med til at varme et look op.

Marzipan er en fersken/orange farve med et metallic udseende. Jeg synes, det var en lidt kedelig farve ved første øjekast, men den er virkelig flot, når den kommer på og så med en sort eyeliner til.

Semi Sweet er en mellem-mørk brun farve, som er god som overgangsfarve og kan også bruges til at gøre ens look mørkere.

Strawberry Bon Bon er en af de farver, som skuffer mig. Den er ikke særlig pigmenteret, og det er en af de farver, hvor du skal have en base under for at kunne se farven på dit øjenlåg. Det er en pastel lyserød, og så er den mat. Jeg ville bare have ønsket, at den havde lidt mere farve i sig, da det ikke er en farve, man tit støder ind i, når man køber en ”neutral” palette.

Candied Violet er en nedtonet violet farve med lilla glitter i. En af de farver som står lidt ud, og som har en okay pigmentering. Den kan i hvert fald bygges op i intensitet.

Amaretto er en varmtonet brun med røde undertoner og har et metallic udseende. Det er en utrolig flot farve, som man sagtens kan lave et one-eyshadow look med.

Række 3

Hazelnut er en varmtonet guld/brun farve. Det er ikke en farve, der er vildt speciel, men den passer godt ind med resten af farverne.

Créme Brulee er en mørk guld med en kold undertone. Normalt er jeg ikke helt vild med de varme guld farver, og guld tiltrækker mig ikke rigtig, når jeg skal vælge øjenskygge, men da jeg først fik den her farve påført, så ændrede jeg helt mening. Den er virkelig flot og en af de få guld, som jeg gerne vil bruge. Den har et metallic udseende.

Haute Chocolate  er en nedtonet mørk mellem-brun farve, som har et metallic udseende. Der er ikke så meget at sige om den, da den minder mig om andre øjenskygger jeg har, som er brune.

Cherry Cordial er en varmtonet brun/blomme farve, som har en mat base men med en lille smule glimmer i. Det er en lidt skuffende farve, da den ikke har så meget pigmentering i sig, så man skal arbejde med den, før man får noget ud af den.

Champagne Truffle er en flot lys pink farve med et metallic udseende. Det  er en rigtig flot farve, som er nem at arbejde med, og ikke nok med at den kan bruges på øjnene så er den også rigtig flot på ansigtet som highlighter, hvilket du nok har hørt før, hvis du følger Nikkitutorials.

Alt i alt er det en fin palette, men jeg synes ikke, at den kvalitetmæssigt slår Original Naked palette, som altid er den, jeg tyr til, hvis jeg skal have en palette med. Pigmenteringen på øjenskyggerne er meget svingende – nogle er lidt svære at arbejde med, og andre virker som en drøm. Jeg kan godt lide, at der er lidt farve at arbejde med, uden at det går ud over det neutrale. Jeg er også glad for, at jeg har købt den, da det på ingen måde er en dårlig palette, den svinger bare i kvalitet ved de forskellige øjenskygger. Jeg synes, de har en rigtig fin holdbarhed, men det skal siges, at jeg altid bruger en primer under, så hvordan de er uden, kan jeg ikke svare på.

Indpakningen på den er gennemført, og den kan man ikke sætte en finger på. Den synes jeg virkelig, de har gjort det godt med. Bonuspoint for at navnene på øjenskyggerne står på paletten i stedet for at få en plastic side med, hvor navnene står på.

Sammen med paletten får man også en lille guide, hvor de viser tre forskellige looks, som man kan lave.

Chocolate Bar2

Den kan købes i Sephora til 360 kr.

*Alle billeder med øjenskygger er påført uden primer.

Best in test: Sigma E25 vs MAC 217

I dag skal det handle om to blending børster nemlig Sigmas E25 og MACs 217. Sigmas skulle være en dupe af MACs 217, og det har jeg så prøvet på at finde ud af, om den er. Jeg har haft den fra Sigma i flere år nu, og jeg har også nævnt den før her på bloggen. Det er den børste, som har ændret mit makeup game allermest, da den giver den bløde kant, som får det hele til at tone smukt sammen. Jeg har faktisk købt to af Sigmas E25, før jeg fik købt en  fra MAC, da de lige er det  billigere, og jeg har været enormt glad for den. Nu har jeg dog taget mig sammen og købt en MAC 217.

Blending 1

Hvis vi starter med at kigge på designet af de to børster, så er Sigma E25 længere i selve skaftet, men børstehovedet er en smule mindre end 217. Det er ikke noget, som jeg har lagt mærke til, når jeg har brugt dem, og det var faktisk først, da jeg skulle skrive dette indlæg, at jeg lagde mærke til det. 217 har et mat skaft, hvor den fra Sigma er mere skinnende, men igen er det ikke noget, som påvirker påførelsen og måden, man holder den på. De er begge to meget nemme at arbejde med.

Som man kan se på billedet, minder de meget om hinanden, men det betyder ikke, at de nødvendigvis er lige anvendelige. Når det kommer til stykket, så er de her to dog ret tætte på hinanden. Jeg synes, at den fra MAC putter en smule mere farve på end den fra Sigma, hvilket måske har noget med det større børstehoved at gøre. Når det kommer til at blende øjenskygge ud, gør de begge to et fantastisk arbejde, og man kan ikke se forskel på, om man har brugt den ene eller den anden. Jeg har ”små” øjne, og de passer begge to perfekt til mit øjenlåg.

Er den fra MAC til 185 kr bedre end den til 109kr (94kr på sigmas hjemmeside)? Nej, det er den ikke. De er lige gode, og uanset hvilken en man køber, vil man ikke fortryde det, da de bare er så gode. Man kan skabe et helt look bare ved brug af denne børste og en øjenskygge. Hvis du har penge til at købe én børste, eller du er ny indenfor børsteverdenen, så ville jeg helt sikker vælge en af dem her, da de ændrer den måde ens øjenskygge ser ud på.

De er også begge to ekstremt nemme at vaske, og de tørrer gerne på under en halv time. Min Sigma børste er blevet vasket utrolig mange gange, og den virker stadigvæk, som da den var ny. Jeg har ikke haft den fra MAC i lang nok tid til at kommentere på det, men den er blevet vasket en god håndfuld gange, og det har ikke påvirket den på nogen måde.

Et lille tip; omkring Black fridag har Sigma.com gerne fri fragt verden over, og hvis det så passer med valutaen, kan man godt være heldig at finde E25 til omkring 80kr. Det betyder, at den ryger lige under toldgrænsen. Hvis I følger os på Instagram, skal jeg nok holde jer opdateret til den tid.

Sigma E25 kan købes på www.sigmabeauty.com eller www.makeup-online.dk

MAC 217 kan købes på www.maccosmetics.dk

Instagram – amakeupchaos

Månedens Favoritter Maj’16

FAvs 1

Så er endnu en måned gået, hvilket betyder at vi I dag skal snakke om de produkter, som jeg har brugt meget i Maj, og som har gjort et særligt indtryk og er kommet med i min makeup rutine. 

Benefit Dallas blush

Dallas Blush

Når man ser denne blush, kan man godt blive en smule forvirret – er det en blush, eller er det en bronzer? Det skyldes, at den har en bronze-agtig farve men med en blommefarvet undertone, som gør den til en rigtig flot blush. Den giver lidt et bronze look, hvilket jeg synes ser rigtig godt ud, uanset om man er ude i et  glam look eller et naturligt look. Det er en blush, som mange nok vil gå forbi, hvilket jeg godt kan forstå, men den er bedre på, end den ser ud ved første øjekast. Der er glitter i den, men det er ikke noget, man lægger vildt meget mærke til, og man ligner ikke en diskokugle, når man tager den på. Jeg er blevet vildt glad for den og er sikker på, det er en, jeg kommer til at bruge rigtig meget her i løbet af sommeren.

Den kan købes på lookfantastic.dk

Makeup Geek foundation stippling brush

Dette er et nyere køb for mig, men den har virkelig hurtigt fundet en solid plads i min makeup routine. Den har faktisk erstattet min Beauty Blender, som jeg ellers ikke har lagt fra mig i et par måneder. Jeg synes bare, at denne børste er et perfekt match sammen med min Bourjois 123 perfect foundation. Den får virkelig det hele mikset godt ind i huden, og så bliver den ikke så hurtigt fyldt med produkt, at den skal vaskes hele tiden. Når den begynder at tage et stykke tid om at blande foundationen ind i din hud, så ved man, at det er tid til, at den skal vaskes. Endnu et plus er, at den er virkelig nem at vaske. Den er ikke særlig tung, hvilket gør den meget let at bruge, samtidig med at den stadig ligger godt i hånden, og så er jeg bare vild med det simple design.

Kan købes på Beautybay.com

Makeup Geek eyeliner  Orchid

Eyeliner

Dette er et helt nyt produkt, som Makeup Geek næsten lige har lanceret, og da jeg så farven på denne liner, blev jeg nødt til at eje den. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og denne farve, men den er bare så flot og sommerlig. Jeg elsker virkelig den her liner, den er så nem at arbejde med, og så holder den rigtig godt. Den sætter sig godt, så man har ikke liner over det hele, når dagen er omme (hvilket jeg har prøvet før). Den er dejlig blød og hiver ikke på øjenlåget, når man påfører den på. Jeg har ikke brugt at smudge den over mit øjenlåg, men det kan man let gøre med den, da den har den bløde konsistens, som den har. Det er heller ikke svært at få den til at blive rigtig tydeligt i farven, hvilket jeg nogle gange har haft problemer med, når det kommer til farvet eyeliner.

Kan købes på Beautybay.com

 

Too faced chocolate Bar

Chocolate Bar

Det har taget mig et godt stykke tid at tage mig sammen til at købe denne palette. Jeg tror, det har noget at gøre med, hvor glad jeg er for min Original Naked Palette, som bare er noget af det bedste. Jeg har dog en rigtig sød studiekammerat, der alligevel skulle i Sephora, og så kunne jeg ikke lade være med at spørge, om hun ville købe den med (tak Ditte!). Siden har jeg faktisk ikke rigtig brugt andet, og NEJ, det er ikke kun på grund af duften, selvom det kunne man godt tro, men det er faktisk, fordi der er nogle fantastiske matte farver i den. Saltet Caramel er min yndlings farve! Det er en perfekt overgangsfarve, og den varme, den giver til et look, er bare så flot. Jeg vil dog sige, at der er nogle farver, som kræver en god base, for at de virkelig viser deres rigtige farve, mens der er andre, der bare er vildt pigmenterede. Jeg kan godt lide, at man kan lave så mange forskellige looks med den.

Kan købes i Sephora

Rituals Honey Touch Body Cream

Hvis I ikke allerede ved det eller har fanget det, så ELSKER jeg Rituals! Den serie med Sweet Almond er fantastisk i både deres Foaming Shower Gel, deres Himalaya Scrub og deres Body Cream. Jeg bruger  cremen lige nu, og den dufter bare så beroligende og lækker! Jeg elsker, når jeg kan dufte den på huden. Cremen trækker hurtig ind og er meget let at smørre ud. Det er en meget mild duft, men man kan stadigvæk dufte den, uden den generer ens næse. Jeg elsker den konsistens, som produktet har – ikke lige så fed som en Body Butter fra The Body Shop (selvom det er tæt på), den er blødere i konsistensen, hvilket gør, at den føles endnu mere luksuriøs. ELSKER DEN!  

Kan købes i magasin og på magasin.dk

Festival Beauty Must Haves!

Festivalsæsonen er over os lige om lidt, og selvom jeg desværre ikke selv er festivaltypen – i hvert fald ikke mere end én dag af gangen – så har jeg en række tips til dem, der skal på festival (med hjælp fra en ivrig festivalgænger i min omgangskreds).

13296032_10209444887748699_1518913672_n.png

Makeup

Jeg har valgt at holde det til et minimum, for selvom det ser vildt fedt ud i bladene når modellerne er stylet til Coachella med falske vipper, pangfarvet øjenmakeup og skrigorange læber, så er det bare ikke helt ideelt med det danske vejr, eller når man ikke kan få sit daglige bad. Der er simpelthen for meget arbejde og vedligeholdelse i det, og for at være ærlig så er det jo ikke det, en festival handler om, vel? Hvis jeg skulle af sted, så ville jeg nødig undvære en læbepomade. Man kan med fordel skifte den ud med en læbeolie, så man kan pleje læberne og samtidig få lidt farve – jeg vil anbefale Lancômes Juicy Shaker, som man også forsigtigt kan duppe på kinderne for et friskt look. Derudover ville jeg pakke en mascara – min foretrukne er Lancômes Définicils – og en brynblyant (jeg foretrækker denne fra NYX), fordi det for de fleste kvinder er svært at føle sig som sig selv uden disse ting. Hvis man virkelig ikke vil gå på kompromis kan man også pakke en BB cream – f.eks. denne fra Gosh.

 

Pleje   

Igen handler det om less is more, for tiden er ikke til andet, og det er humøret heller ikke, når man kravler halvfuld ind i teltet eller vågner med tømmermænd. Uanset vejrudsigten er det altid en god idé at have både solcreme og aftersun med, for man kan jo til tider ikke regne med det danske vejr. Hvis man er så heldig at vejret er godt, er det en god idé at medbringe; vådservietter, intimservietter og renseservietter, så man kan friske sig selv op uden konstant at have adgang til rindende vand – husk også deodorant. Af samme årsag er det en ligeså god idé at tage tørshampoo med, så håret kan friskes op – min absolutte favorit er fra Colab, som jeg har snakket om før. Det er nok også en god idé at pakke shampoo (og balsam) og showergel, så man kan få sig et ordentligt bad.

 

Ekstra

Her er der tale om ting, der ikke som sådan har noget med ”beauty” at gøre, men de er alligevel uundværlige; hårelastiker (hvis altså du har langt hår), håndsprit så man undgår at sprede bakterier til f.eks. ansigtet, når man lægger makeup – jeg bruger altid den fra apoteket, men jeg tror ikke, der er voldsom forskel på dem. Derudover er Kleenex altid en god idé, fordi man altid har behov for at kunne tørre noget op, tørre noget af eller lignende. Og et spejl fordi det altid er rart at kunne se sig selv, når man f.eks. lægger mascara.