Category: Favoritter

Månedens favoritter: februar ’16

Februar var for mig en måned, der bød på hverdag igen efter en lang eksamensperiode samt en masse sociale sammenkomster. Derudover har vejret, som de fleste har opdaget, været meget skiftende, hvilket måske kan være grunden til, at jeg har hele to læbepomade-produkter blandt mine favoritter denne måned.

2016-02-25 14.36.54

COLAB dry shampoo ”London”

Som de, der har fulgt med fra starten, har set, så elsker Maria Batiste tørshampoo. De har aldrig rigtig kunne enes med mit hår, og jeg synes måske, at de er lidt for pudrede til mit meget fine hår.  Denne fra COLAB er derimod noget lettere og passer derfor perfekt til tyndt, fint, skandinavisk hår. Den kommer i forskellige dufte, men jeg har kun prøvet denne ene, og den passer mig fint. Jeg synes ikke, duften bliver siddende i håret længere end forventeligt, og så får den mit hår til at se rent og friskt ud, selvom det ikke er nyvasket. Den er perfekt hele året rundt, men jeg har været særligt glad for den her i starten af semesteret, hvor jeg har haft nogle meget lange dage, der har betydet, at jeg har måtte gå direkte fra studie til arbejde til venindehygge, og da har det været rart at kunne friske håret op undervejs. Den kan købes her.

 

Neutral Face Wash

Jeg har længe været på udkig efter en ansigtsrens, der får jobbet gjort uden for meget tingel-tangel. Den har jeg endelig fundet. Denne fra Neutral er uden parfume, farvestoffer og parabener, hvilket er sød musik for en allergiker og astmatiker som jeg. Den får jobbet gjort og ikke ret meget mere. Jeg elsker, at produktet pumpes ud, og at det er en skum – jeg kan ikke forklare hvorfor, men at fordele en tyk og luftig skum over min hud, giver mig en luksuriøs og ren følelse, hvilket man da ikke kan kimse af, når den af og til er på tilbud til 40 kr.

Den kan købes hos Matas og flere større supermarkeder.

 

Paw Paw Tinted Ultimate red Balm

Dette er ikke et produkt, jeg nogensinde selv ville have købt. Generelt er jeg ikke meget for de der blush-og-læbebalm i én, men jeg fik denne i en Beautybox, og så var jeg selvfølgelig nødt til at teste den. Den skulle indeholde naturlige elementer, der fremmer heling af hud/læber. Jeg har ikke døjet med tørre læber, så jeg kan ikke sige, at den har helet dem, men den efterlader læberne dejligt bløde og med et sundt, rødt skær. Den klistrer ikke og bliver siddende på læberne længe. Hvis man lader den sætte sig og derefter putter flere lag på, kan man opnå en rimelig intens farve (uden at være læbestift agtig). Jeg har også brugt den et par gange på kinderne, hvor den giver en frisk tint til huden uden at være for meget – perfekt til en ”no makeup” makeup dag. Den kan købes her.

 

Smith’s Menthol and Eucalyptus Balm

Det er ikke fordi én læbepomade ikke er nok, men jeg har af en eller anden grund været afhængig af to denne måned. Denne har ligget i min lille taske, som jeg har med mig, når jeg arbejder, shopper og den slags. Den anden har ligget i mit penalhus og har givet et friskt pust, når undervisningen har været for kedelig. Nå, nok om det. Denne balm fra Rosebud er lækker. Den har en stærk duft af menthol og eucalyptus (sjovt nok), og jeg er især glad for at bruge den i de kolde måneder, hvor jeg ofte er forkølet, og næsen stopper til. Det er som om, de stærke dufte åbner op for luftrørene og gør, at jeg nemmere kan trække vejret. Derudover er balmen klar og efterlader kun et skinnende  skær på læberne. Læberne bliver bløde og smidige, og så er indpakningen ikke til at stå for. Den perfekte kombination af sød, piget og retro. Den kan købes her.

2016-02-25 14.39.13

Youngblood crushed mineral blush ”Venetian Sun”

Jeg har haft denne blush længe og har længe synes, at den er lidt for meget til hverdag, for den indeholder en rimelig kraftig guldglitter, men nu hvor highlighting er ”the thing”, elsker jeg den. Den er lyserød med et guld skær og minder mig af en eller anden grund om en smuk solopgang. Man skal bruge virkelig lidt af den for at opnå en flot, lyserød farve. Derudover gør det høje indhold af guld, at den tilfører ansigtet en smuk glød. Af samme grund er den også rigtig flot til en aften i byen. Blushen var en del af et sæt, som desværre ikke forhandles mere, men den kan  findes på f.eks. Trendsale hos private sælgere. Derudover findes samme formular også i andre farver, som forhandles enkeltvis i bl.a. Matas.

Månedens favoritter: Januar ’16

Favs

 

Januar måneder har for mig ikke været en stor makeup måned. Den har  til gengæld været fyldt med eksamenslæsning og håndbold, MEGET håndbold. Med hovedet i bøgerne har jeg ikke rigtig brugt makeup, som jeg plejer, men jeg har dog haft nogle få ting, som har gjort særligt indtryk på mig, og som jeg her vil fortælle om.

Clarisonic

Jeg har aldrig rigtig haft problemer med min hud, men på det sidste har min hud været mærkelig, og jeg har fået flere urenheder, end jeg plejer at have. Jeg har prøvet mange forskellige ting, men der var ikke rigtig noget, der virkede. En dag slog det mig, at jeg havde min Clarisonic, som jeg har købt for lang tid siden, liggende. Dengang holdte jeg op med at bruge den, da den nogle gange var for hård ved min hud. Nu er min Clarisonic blevet mit et og alt. En af de ting, som jeg virkelig godt kan lide ved den, er, at den har givet mig min babyhud tilbage. Der er langt imellem urenhederne, og jeg får sletter ikke så mange, som jeg fik i en periode. Den måde, jeg bruger den på, er; først tager jeg mit makeup af med en makeupfjerner, derefter tager jeg min cleanser og fordeler den i ansigtet, hvorefter jeg fugter børsten på min Clarisonic, inden jeg bruger den sammen med cleanseren. Jeg bruger den mest på min pande, min hage og det ydre af mit ansigt. Da jeg let får røde kinder, og min hud er mere sart på mine kinder, passer jeg meget på, når jeg bruger den der.

http://www.magasin.dk/mia-1/VA04002924-00000001_061.html

301 Flat Contour  – Real Techniques

Ikke nok med at denne børste er virkelig flot, og jeg elsker farven på den, så er det faktisk også en god foundationbørste. Den er frempromoveret som en konturbørste, hvilket den også er god til, men da der ingen regler er indenfor makeupbørster, så tænkte jeg, at jeg ville prøve at bruge den til noget andet end bare at konturere. Det skyldes især, at jeg ikke rigtig konturerer, og jeg synes ikke, at en så flot børste bare skal stå og samle støv. Jeg tog kampen op og prøvede den som en foundationbørste, hvilket gav et rigtig godt resultat. Den ligger min foundation rigtig flot, og den gør, at man virkelig kan arbejde foundationen ind i huden. Den eneste småting er dog, at man skal vaske den lidt oftere end andre foundationbørster, da børstehovedet ikke er så stort, men det er ikke noget, der gør mig noget.

http://makeup-online.dk/blush-bronzer-highlight-contour/744-real-techniques-301-flat-contour-bold-metals.html

DKNY håndtaske

Kærlighed ved første blik kan man vidst godt kalde mit møde med denne flotte taske. Jeg så den stå der på hylden, og i mit hoved gik jeg straks igang med en opsparingsplan, så den kunne blive min hurtigst muligt. Jeg har dog de bedste forældre, så til jul var jeg heldig at finde tasken under træet med mit navn på kortet. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke har sluppet den af syne, siden jeg fik den i hænderne. For mig er tasken også praktisk, da den er stor nok til at indeholde både min MacBook Pro 13¨ og mere. Selvom tasken i den forstand også er praktisk, har det en kæmpe betydning, hvordan den får mig til at føle. Når jeg kigger på den, bliver jeg bare glad indeni – nogle gange skal der ikke mere til end en flot taske.

Clarins Colour Quench Lip Balm  – 07

Jeg var igang med at kigge mine lipglosser igennem til et fremtidigt blogindlæg, da jeg fandt denne liggende blandt alle de andre. Jeg ELSKER den her. Den klistrer ikke. Den dufter godt og giver en flot gloss på læberne og en lille smule farve. Den er så behagelig på læberne, og jeg mærker ikke rigtig, at jeg har den på. En af de ting, som står i navnet, er lip balm, hvilket gør, at den også plejer læberne – et ekstra plus for mig, som hurtigt får tørre læber. Hver gang jeg har forladt huset, har den været med i tasken, da den er nem at have med overalt og bruge på farten. Selvom den giver en smule farve, behøver man ikke et spejl for at tage den på, og så er den lige det mere chik end en læbepomade.  

http://salling.dk/sk%C3%B8nhed/hudpleje/ansigt/l%C3%A6ber/clarins-colour-quench-lip-balm-07-strawberry-sorbet-7252.html?search_query=Clarins+Colour+Quench+Lip+Balm++-+07&results=4