Hverdagens helte: Faktas Minirisk Dagcreme & Natcreme

Hver gang jeg er ude at handle og har lidt ekstra tid, smutter jeg altid lige forbi de forskellige butikkers egne hudplejemærker. Jeg har altid spekuleret på, om de cremer, der står på hylden foran mig til 25 kr., faktisk virker. Nu har jeg derfor sat mig for at prøve de forskellige mærker, som man kan finde i Fakta, Netto og Aldi. Jeg ved også, at Tanja har kigget på serien fra Rema 1000. I kan altså se frem til en hel serie om hverdagens helte (altså de produkter, man nemt kan få fingre i i sin normale hverdag). I dag starter vi med Minirisk fra Fakta. Serien er uden parfume og farve, og så er den svanemærket. 

Dagcreme 
Inde på Forbrugerråddet Tænk Kemi har dagcremen fået et A, da produktet er fri for en række problematiske kemikalier. Den indeholder ikke planteekstrakter, som kan give allergi, mistænkte hormonforstyrrende stoffer, miljøbelastende stoffer eller andre allergifremkaldende stoffer. Jeg har valgt at kigge på de første 5 ingredienser, selvom ingredienslisten ikke er mega lang, da de ofte udgør det meste af produktet. Vand, Olus Oil (Plante olie) som skal blødgøre huden. Dicaprylyl Carbonate en planteolie med en unik spredningsevne, som gør den nem at fordele på huden. Glyceryl Stearate En naturlig udvundet emulgator fra bæredygtig palmeolie. Hjælper med at regulere konsistensen af hudplejeprodukter. Bremser også tabet af fugt fra huden ved at danne en barriere på hudens overflade. Er også kendt for at blødgøre huden. Glycerin det er et naturligt fugtighedsbevarende og blødgørrende middel. Har en vidunderlig blødgørende og fugt-bindende egenskaber. I får lige en bonus, nemlig ingrediens nummer 6 som er Cetearyl Alcohol der er en vegetabilsk-udvundet fedtalkohol, der anvendes som en stabilisator og blødgøringsmiddel til huden. Den giver en fløjlsagtig og silkeagtig fornemmelse af huden, og derfor tørrer den ikke huden ud. Grunden til at jeg tog den med er for at nævne, at denne type alkohol ikke er en dårlig alkohol i hudpleje. 

Nu når vi har været igennem alt det tekniske, så lyder den her creme som om, at den er meget god, især på ingrediensfronten, men hvordan er den så at bruge? Som I kan se på ingredienserne, så er den her creme lavet til at blødgøre huden, og det gør den virkelig også. Konsistensen er dejlig nem at arbejde med. Den ikke for tynd, og den er heller ikke for tyk, så en god mellemting. Den er virkelig nem at smøre ud på huden, og den trænger dejligt hurtigt ind. Den virker rigtig fint under makeup, og min hud har været mere fugtet og blødere at røre ved, efter jeg er begyndt at bruge den her. Det eneste kæmpe minus er, at der ingen solfaktor er i, så derfor skal du lige have fingrene i et andet produkt med solfaktor, når du bruger dette produkt. Indpakning synes jeg er rigtig fin, det er ikke den mest fancy, men den virker og er lidt sød at have stående. 

Natcreme 
Natcremen har jeg ikke kunne finde inde på forbrugerrådet tænk kemi, men jeg har dog selv taget et kig på de 5 første ingredienser endnu en gang. De består af vand, Cocos nucifera Oil som er en finere form for kokosolie, Dicaprylyl Ether en ingrediens der hjælper med at blødgørere. Glyceryl Stearate er en naturlig udvundet emulgator fra bæredygtig palmeolie. Hjælper med at regulere konsistensen af hudplejeprodukter. Bremser også tabet af fugt fra huden ved at danne en barriere på hudens overflade. Er også kendt for at blødgøre huden. Sorbitol minder meget om glycerin og er en fugtgivende ingrediens, som hjælper med at tykne produktet, så det får en god konsistens. 

Endnu engang har vi fat i ingredienser, som er med til at fugte og blødgøre. Natcremen er også en rigtig fin creme. Det eneste er, at jeg ikke helt kan finde ud af, om det er den, der giver mig lidt knopper under huden på siden af næsen, eller om det er noget andet. Jeg har holdt pause med den i nogle få dage, og der synes jeg knopperne er forsvundet, men jeg også lige brugt en ny maske, så jeg er ikke helt sikker, men skal i hvert fald nok opdatere på instagram på et tidspunkt. Hvis vi ser bort fra det, så er det en god solid creme, som gør det, den skal. Den trænger dejlig hurtigt ind i huden og fedter ikke. 

Jeg vil helt sikkert anbefale begge cremer og til prisen af 24,95 kr hver, så tror jeg ikke rigtig at den here creme kan slåes. Hvis fugt er noget, du leder efter, så vil de her to produkter være perfekte for dig. De er billige, drøje i brug og nemme at få fat i. Så hvis du står og mangler en ny creme, så synes jeg, at du skal prøve dem her. Nej, de er ikke fancy og lover ikke en masse ting, men de virker præcis, som de skal, og så kan man jo ikke rigtigt klage. 

De kan købes i Fakta til 24,95 kr. 

Clarins Joli Rouge læbestift i 732 Grenadine

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Udover Clarins’ populære og nærmest cult-agtige lipgloss og læbeolier, har jeg faktisk aldrig prøvet noget makeup fra Clarins. Derfor var jeg – selverklæret læbestift junkie – selvsagt meget spændt på at prøve denne læbestift, da jeg åbnede den i julekalenderen d. 24. december. Som jeg tidligere har sagt, synes jeg, det er rigtig fedt, at læbestiften ikke er klassisk julerød, selvom den var med i julekalenderen, for jeg vurderer at denne farve er noget mere anvendelig for de fleste kvinder.

Det er svært at beskrive farven. Den minder mig på alle måder om min farmor, hvilket nok ikke siger jer så meget. Farven er elegant og virkelig smuk på helt sin egen måde, uden at være frembrusende og in-your-face. Den er der, og den giver lige det ekstra umpf til læberne, men den er ikke opmærksomhedskrævende. Hvis jeg skulle beskrive den med ét ord, så ville jeg sige, den er elegant. Den er virkelig elegant. Den er rød, men ikke postkasse- eller julerød. Rød med en lidt orange, lidt brun undertone, som giver farven et flot støvet look, jeg er helt vildt med. Det får den til at virke mere moden, og det synes jeg bestemt ikke er en dårlig ting lige i det her tilfælde, for moden betyder langt fra kedelig.

Selve læbestiften dufter skønt. Det var det første, jeg bemærkede udover farven. Den dufter sødt og frugtagtigt på den syntetiske måde, men jeg synes ikke, det er for meget, og det er ikke noget, der har generet mig. Jeg synes, duften klæder læbestiften rigtig godt, og jeg synes ikke, den er for billig og syntetisk, som produkter til et lidt  yngre publikum i en anden prisklasse nogle gange kan være.

Konsistensen er blød og cremet, hvilket gør, at den føles helt vildt lækkert på læberne. Det skyldes, at den indeholder mangoolie, som samtidig går ind og plejer læberne. Til trods for det er tydeligt, at den indeholder en form for olie, så bliver den, hvor den skal, og den er nem at lægge uden at få læbestift i hele ansigtet. Formularen gør også, at den ikke lægger sig og tørrer i læbernes sprækker, og derfor vurderer jeg, at den også egner sig godt, til det lidt ældre publikum. Den har en smuk satin, lidt skindende finish.

Holdbarheden er overraskende god taget formularen i betragtning, og jeg tror det skyldes, at de har ramt en god balance mellem fugtgivende og blød på den ene side og tilpas klistret på den anden side. Man mærker, man har den på, men den er behagelig. Om farven holder i de 6 timer, som Clarins reklamerer med på sin engelske hjemmeside, det ved jeg ikke helt, om jeg vil tilslutte mig, men det er en af de mest behagelige læbestifter, jeg har, som også holder godt. I hvert fald en 4-ish timer vil jeg sige, medmindre man selvfølgelig drikker og spiser nonstop i 4 timer.

Indpakningen er så flot og klassisk. Guld med et lille afskåret hjørne i låget, hvor der er indgraveret et ’C’. Virkeligt fint!

Den kan købes her for 200 kr., og det er penge, der er godt givet ud, synes jeg. 

Ecooking Anti-Rødme Creme

Ecooking er et mærke vi har nævnt flere gange her på bloggen, og det er ved at være et standard hudplejemærke i de danske hjem med god grund. Jeg havde hørt om den her creme, før jeg selv gav mig i kamp med den, og den lever helt sikkert op til det, som jeg havde hørt om den. 

Hvad skal cremen gøre? 
Det er en lindrende creme, som reducerer irritation og modvirker rødme. Cremen beroliger huden. Den mindsker hudens blussende fremtoning samtidig med, at den holder huden gennemfugtet. Velegnet til sensitiv og acneramt hud. Den er uden parfume og har en matterende effekt på huden.  

Hvad synes jeg om cremen? 
Hvis du har et stort problemer med rødme, så synes jeg helt sikkert, at du skal prøve den her creme, for den har virkelig en effekt på huden. Det er ligesom, at den suger rødmen ud af din hud. Og jo mere du bruger den, jo bedre effekt, sjovt nok. Selve konsistensen er utrolig nem at arbejde med, og den trækker dejlig hurtigt ind i huden. Du kan nemt ligge makeup oven på den her creme, uden at det har nogen effekt på din makeup. Jeg startede med at bruge den morgen og aften, men efter en uges tid begyndte jeg kun at bruge den en gang om dagen. Både for at spare på den, da den ikke er i den billige ende, men også fordi det var nok til at holde den effekt, som cremen havde på min hud. 

Jeg har lige haft en lille periode, hvor jeg ikke har brugt den, fordi jeg synes, min hud blev ved med at se og føles lidt tør. Derfor valgte jeg at holde en lille pause. Når der står at cremen har en matterende effekt på huden, så har den virkelig en matterende effekt på huden. Du ser ikke tør ud, men huden bliver mat. Der står også, at den holder huden gennemfugtet, men det var som om, jeg ikke rigtig kunne få nok fugt til huden, da de andre produkter, jeg brugte sammen med, ikke rigtig var produkter, der direkte skulle give fugt. Så hvis du læner en lille smule mod at være tør, så er det nok en god idé at bruge den med et fugtgivende serum, så huden faktisk får fugt nok, da jeg personligt synes, at cremen ikke giver nok fugt. Her hvor jeg har holdt en lille pause, har jeg kunne se, noget af rødmen kommer tilbage, dog ikke lige så meget som før, men det kommer jo nok, jo længere tid man holder pause med produktet. 

Man kan også vælge at bruge den direkte på de områder, hvor rødmen er, hvilket er måden, jeg vil bruge cremen på fra nu af. Simpelthen placere den strategisk på de områder, som vil få gavn af sådan en creme, for som jeg sagde før, så virker den her creme. Den trækker virkelig rødmen ud af huden, og jeg synes også, den hjælper med at hele ens urenheder lidt hurtigere, end hvad de ellers vil gøre. Så det er et solidt godt produkt. Bare lige prøv dig frem, når det kommer til det med, hvor meget fugt din hud har brug for, og om den matterende effekt er for meget. 

Jeg vil klart anbefale det her produkt. Det er et super godt produkt, der er alle pengene værd!

 Hvilke Eccoking produkter er dine yndlings? Eller har du andre cremer, som er gode mod rødme?

Den kan købes i Matas og på www.matas.dk til 299,95 kr.

Beauty Box Review: Little Purple Box

I dag vil jeg introducere jer for Little Purple Box. Det er en beautyboks, som man kan abonnere på, men derudover kan man også købe enkelte bokse, hvis man ønsker det – man kan endda købe bokse fra tidligere måneder, så hvis man læser indlægget her og forelsker sig i februarboksen, så kan man altså nå det endnu. Det er både fedt for forbrugerne og for brandet, synes jeg.

Dobbeltpoint for håndskrevet kort!

Prisen for boksen er 319 kr. for abonnement eller 338 kr. for engangskøb inklusiv fragt. Værdien ligger på minimum 800 kr, men et hurtigt blik på hjemmesiden afslører altså, at værdien ofte er langt højere – faktisk helt op til 1200 kr. I februar har boksen en værdi på 916 kr., og det er den, jeg vil tage udgangspunkt i i dag.

Jeg synes tit, det er sådan med beautybokse, at man får meget små produkter, og man sidder tilbage og tænker, ”er det virkelig pengene værd?” men det er jeg ikke i tvivl om med dette koncept. Der følger en brochure med, hvor man kan se priserne på produkterne, samt hvilke produkter vi har med at gøre.

Derudover er Little Purple Box kendt for at være en af de bedre forstået på den måde, at produkterne ofte er økologiske, cruelty free og veganske. Personligt er det noget, jeg gerne betaler lidt ekstra for, og jeg tror, der er mange, der har det ligesådan. Derudover kan jeg godt lide, at indholdet ofte er fint varieret, og det er nogle mærker, jeg ikke selv ville være stødt på, uden de virker for helse-helse.

Produkterne fra februar

Raunsborg Hand Cream Nordic

I ved, jeg elsker denne (læs tidligere anmeldelser her!). Den er så blød og lækker at smøre ud, og så synes jeg, den optages ret hurtigt, så jeg ikke mærker, jeg har creme på. Derudover elsker jeg det meget nordiske og stilrene look, der gør, at den kan bruges af alle aldre uanset køn. Døjer du med eksem eller anden form for “besvær” hud, kan det være en idé at give denne et skud – også selvom det ikke er på hænderne, for den er kendt for at være lidt af et mirakelprodukt på den front.

Vitamasques Multivitamin Sheet Mask (fuld størrelse)

Denne har jeg faktisk hørt om, men jeg har aldrig prøvet den. Den indeholder B, C og E vitamin, der sammen skulle genopbygge hudens glød og opfylde dens behov, når det kommer til intens fugt. Personligt er jeg ikke den store fan af sheetmasker. De passer aldrig rigtigt, og der er altid nogle steder, hvor jeg altså ikke får gavn af produktet, men jeg har hørt meget godt om denne og glæder mig til at prøve den. Derudover kan jeg godt lide, at det er et britisk-koreansk mærke, da det giver mig lidt ro i sjælen i forhold til de forhold – for både dyr og mennesker – som produktet er produceret under. Det er ikke noget, jeg har undersøgt yderligere, men derfor alligevel et eller andet.

Aurelia Refine and Polish Miracle Balm

Denne er jeg noget så spændt på. Den skulle virke som en eksfolierende maske, samtidig med at den beskytter, genopretter og balancerer huden indefra. Hvordan det er muligt, det ved jeg ikke, men formularen indeholder nogle probiotics, der optages i huden. Jeg elsker en god maske, så jeg kan snart ikke vente med at få huden i denne.

Per Purr Bath Salts

Jeg har (desværre) ikke et badekar – ellers kan I tro, jeg ville opholde mig der non-stop og aldrig få udrettet noget. I stedet har jeg tænkt mig at bruge dem her i fodbad. De er 100% naturlige og bionedbrydelige (sejt!), fri for sulfater, parabener, kunstige farvestoffer og syntetiske dufte. De indeholder derimod ingefærrod og kanel. Normalt er jeg ikke til ingefær, men disse dufter skønt, og så skulle de genoprette humøret og styrke det mentale velvære samtidig med at øge blodcirkulationen. Skønt!

Transformulas BrowRegrow (fuld størrelse)

Det her produkt forstår jeg ikke helt. Jeg var enormt spændt på at prøve det, for hvor ofte støder man lige på et vegansk brynserum? Sjældent. Det viser sig dog også, at den faktisk ikke er vegansk, hvis man læser på selve produktet og ikke bare blindt følger den brochure, der følger med. Fejl sker, og sådan er det. Det, der gør mig lidt stram i betrækket, er, at den er farvet. Farven er en lys men lidt varm brun, og jeg tænker, den nok ikke passer i farven til alle. Jeg kan måske lige slippe afsted med det. Den indeholder et stof, der skulle stimulere hårvækst på bare 6 uger, samtidig med den skulle pleje håret i brynene. Det er det, der lyder spændende!

Transformulas Line Filler (fuld størrelse)

Denne har en meget mærkelig lidt lim-agtig konsistens. Det siger vel næsten sig selv, når den skal gå ind og fylde fine linjer ud. Den gør det fint, og overfladen bliver helt glat, men jeg synes, man kan se den på huden. Lidt ligesom med en klat klar lim, hvis det giver mening. Af den årsag antager jeg, at den i hvert fald er bedst at bruge under makeup, hvis man er interesseret.

New CID Cosmetics I-Gloss i farven Cherry Pop (fuld størrelse)

Igen synes jeg, det er lidt mærkeligt at inkludere et produkt med farve, når man ikke skal angive hudfarve osv. Dog vil jeg sige, at denne farve efter min mening ville gå fint til mange hudtoner. Den er ikke neutral, men en fin lyserød/pink, der ikke er for iøjefaldende. På læberne føles den blød og smidig, og konsistensen er også derefter, idet den er mere flydende, end jeg lige havde forventet. Ikke et produkt jeg selv ville have købt, men det er jo netop det, der er sjovt ved disse bokse. Produktet har spejl på siden og lyser op, når man åbner den, hvilket jo i sig selv kan være smart nok.

Alt i alt synes jeg, det er en god boks. Jeg har kigget på nogle af de andre, og de falder måske mere i min smag, men det er jo det, der netop er sjovt ved denne type abonnementer. Man får nogle mærker og produkter, som man ikke selv ville have fundet/valgt. Jeg glæder mig især til badesaltene og balmen, og håndcremen er selvfølgelig allerede taget i brug. Generelt synes jeg, det er et virkelig fint koncept, og jeg ville hellere selv støtte kvinderne bag dette koncept end så mange andre lignende abonnementer, da jeg synes, de gør noget unikt og godt i disse tider, hvor vi som forbrugere konstant bliver bombet med, at vi skal være mere bevidste.

Du kan købe din boks her!

Let the vitamins game begin: Beauty Bear Skin Vegan Vitamins

Dette indlæg indeholder affiliate links

Baby, let the games begin, let the games begin. Jeg har haft store problemer med min hud nok omkring det sidste halve år. Jeg troede bare, at jeg var blevet uheldig med min hud, og at ting ændrer sig, som vi bliver ældre, og kom til den konklusion at nu var min tid ovre, når det kom til det at være heldig med min hud. Derfor begyndte jeg at lede efter løsninger, og en af de løsninger var vitaminer, der er lavet til huden. 

Vi hører om hårvitaminer hele tiden, men hudvitaminer er ikke den store trend – endnu. Efter jeg begyndte at teste de her vitaminer, kom der flere og flere på markedet, så glæder mig helt sikkert til at få testet nogle flere. MEN jeg vil lige pointere, inden jeg går i gang med anmeldelsen, at det var nogle nye p-piller, der lavede rod med min hud. Derfor har de her vitaminpiller heller ikke fået en helt fair chance, bare lige så I har det in mente, når jeg anmelder andre vitaminer. Jeg har nemlig tænkt mig at gøre det her til en serie. 

De her vitaminpiller kommer i en krukke med 60 stk., og man skal tage 2 stk. om dagen, så der er til præcis en måned. De koster 249,95 kr for en krukke, hvilket vil sige, at en enkelt vitamin koster ca. 4 kr., så det løber op i 8 kr. pr. dag. Der er ingen kunstig farve, ingen kunstig smag, og de er veganske. 

En ting, som overraskede mig, er, at de simpelthen har hindbærsmag, hvilket jeg ikke ville have kunne fortælle dig efter at have prøvet dem i 3 måneder. De smager på ingen måde grimt, men hindbærsmagen synes jeg ikke lige, at jeg kunne finde nogen steder, men det er måske bare mig. 

Indhold i vitaminerne (dagligdosis) 
Vitamin A – 400 mcg 50%
Vitamin B5 – 3 mg 50%
Vitamin B6 – 0,7 mg 50%
Biotin (B8) – 25 mcg 50%
Vitamin B12 – 1,25 mcg 50%
Vitamin D3 – 2,5 mcg 50%
Vitamin E – 6 mg 50%
Jern – 2,1 mg 15%
Zink – 5 mg 50%
Cikorieinulin – 4,5 mg Ej fastlagt
Ceramideolie – 75 mg Ej fastlagt
Granatæble ekstrakt – 100 mg Ej fastlagt
Heraf: Ellaginsyre – 40 mg Ej fastlagt

Hvad gør indholdet af de forskellige vitaminer i den her vitaminpille? 

A vitamin er med til at opretholde en normal hud. Vi har alle A-vitamin i huden, men det falder med tiden. Det kan afhjælpe uren hud, rynker og solskader i form af pigmentpletter, og så har det en virkning på tør hud. Den er i stand til at påvirke hudcellernes opførelse. 
D-vitamin er med til at minimere acne, fremme elasticitet i huden, stimulere collagenproduktionen og mindske fine linjer i huden. 
E-vitamin er en antioxidant, som styrker hudens forsvar og mindsker cellernes forældelsesproces. hjælper med heling af sår. Den beskytter huden fra at absorbere ultraviolet stråling og hjælper med at holde på hudens naturlige fugt. 
B6 reducerer akne og kan skabe balance i den hormonelle aktivitet, der kan være årsag til uren hud især hos kvinder. 
Biotin er med til at vedligeholde normalt hår og normal hud. 
Zink har effekt på acne, idet den dæmper irritationen. 
Ceramider reducerer rynker og forbedrer hudens elasticitet. 
Granatæbleekstrakt er med til at fremme en sund og ungdommelig hud. 

De fleste af dem har en effekt på acne, hvilket giver ret god mening, da det ofte er det, man kæmper med. A-vitamin hjælper også med tør hud, hvilket jeg synes er en rigtig vigtig ting at nævne. For en af de store ting, som jeg har bidt mærke i, er nemlig, at min hud har været meget mindre tør, i forhold til hvad den plejer. Jeg har rigtig tør hud undtaget i mit ansigt. Det har den slet ikke været, mens jeg har taget de her vitaminer. Jeg kom til at kigge på mine arme den ene dag, og der gik det op for mig, at min hud så virkelig flot og klar ud. Så de her vitaminpiller har helt sikkert en effekt på huden. 

I mit ansigt synes jeg faktisk også, at jeg kunne se en forskel, når jeg brugte dem her. Mine udbrud blev mindre og ikke voldsomme, men igen det var mine p-piller, der skabte hele det rod. Men de har helt sikkert hjulpet min hud, og balanceret udbruddene lidt, hvilket også var en af grundene til, at jeg blev ved med at teste dem. Jeg følte nemlig, der skete noget med min hud, når jeg brugte dem. Efter den første måned med dem holdte, jeg en pause, da jeg simpelthen ikke nåede at få købt en ny krukke, og selvom de siger, man skal bruge dem i to måneder, før man kan se resultater, så kunne jeg allerede se det efter en måned på min hud. Det med at min hud ikke er så tør mere, mærkede jeg først rigtig efter jeg havde taget dem i måneder i træk. Så jeg startede med at tage dem i en måned, holdte en pause på cirka en måned, og herefter tog jeg dem i to måneder i træk. Ideelt ville jeg gerne have taget dem 3 måneder i træk, hvilket er min plan at gøre med de næste. Men igen, de her vitaminpiller har været lidt af et forsøg, hvor jeg har lært en masse til næste gang. 

Jeg synes, de her vitaminer er dyre, og det er mange penge at ligge ud hver måned, men de har altså haft en effekt på min hud. Jeg ved bare ikke lige, om jeg vil sige, de er pengene værd, men de har ikke været helt spildt af penge. De næste vitaminer, som jeg vil teste, skal være lidt mere budgetvenlige, og så vil jeg på den måde skifte mellem de dyre og mere budgetvenlige bare for at se, om de dyre er bedre end de billigere. Selvom de har haft lidt unfair forhold at blive testet under, så har de stadigvæk afgivet en effekt. Om jeg vil anbefale dem, ved jeg ikke helt, men de har haft en effekt. 

Har du nogle vitaminer du vil anbefale? Eller har du prøvet Beauty Bear Skin Vitaminer, og hvad synes du om dem? 

De kan købes her til 249,95

Matas Striberne går vegansk (Anmeldelse af granatæble-serien)

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Måske er det her almen viden for mange andre, og det er fløjet hen over hovedet på mig, hvilket jeg da kun kan beklage, men hvis du ligesom jeg ikke helt er røget med på vognen endnu, så kan jeg afsløre en fantastisk opdagelse, jeg har gjort mig: Matas Striberne er gået vegansk. Jeg har selvsagt ikke stået og vendt alle flaskerne, men jeg har en del produkter, der er veganske, og også deres Glycerin- og Carbamidprodukter er veganske, hvilket de ikke altid har været. Det er tydeligt markeret bagpå (og også på hjemmesiden).

Jeg måtte dele det, da jeg personligt blev positivt overrasket, da jeg til jul fik en Matas Striberne gaveæske og så, at den var vegansk. Jeg havde beholdt den alligevel, men når nu mit nytårsfortsæt er, at jeg gerne vil kaste mig ud i flere veganske produkter, så er det jo perfekt. Derudover synes jeg, det er positivt, der kommer flere produkter i almindelige butikker til de, der virkelig går op i det, ligesom det selvfølgelig også er positivt, at alle de, der er vant til at købe Matas Striber, vil stå med et vegansk produkt i hånden frem for et animalsk produkt, næste gang de handler.

Granatæble-serien

Nu fik jeg jo som sagt en gaveæske til jul. Den indeholdte en shower gel, en body scrub og en bodycreme. Jeg har længe været fan af granatæbleserien, fordi den dufter himmelsk.

Shower gel

Dette produkt er indbegrebet af, hvorfor jeg tror, så mange er fans af Matas Striberne. Gode produkter uden så meget dittendatten. Det er godt nok. Flasken har et smart låg, således at når man drejer på det, åbnes et lille hul øverst, hvorfra man kan dosere produktet. Det er vist nyt, og det fungerer virkelig godt. Det er nemt at dosere produktet, og det er også nemt at både åbne og lukke, selvom man har våde hænder. Showergelen virker, som den slags nu gør, og den efterlader ikke en træls hinde på huden efterfølgende. Køb den her!

Body scrub

Jeg var faktisk løbet tør for body scrub, så derfor var jeg rigtig glad for netop at have fået dette produkt. Ved første brug var jeg enormt positiv. Den var så lækker, blød og fugtgivende med konsistens som en fed creme samtidig med den rensede i dybden. Jeg troede, den gyldne scrub-kode var knækket, men nej. Da jeg efter brug af scrubben skulle barbere ben (den sidste skraber i skabet skulle jo ikke gå til spilde, selvom jeg er gået over til epilator), kunne jeg se, at det, jeg barberede af, ikke var små hårstubbe men et tykt lag.. fedt? Altså efterladenskaber fra scrubben. Åh det er træls. Sidenhen har jeg brugt scrubben uden barbering, og så efterlades jeg bare med en træls hinde på huden, der simpelthen er umulig for mig at vaske af. Øv! Hvis du vil se, hvad jeg mener, kan den fås her!

Bodycreme

Til trods for at cremen kommer i en bøtte, er den meget flydende og let i konsistensen. Det er ikke noget, der gør mig noget, for det betyder, den er særdeles nem at fordele, og så smelter den ligesom bare ind i huden med det samme, så man efterlades med fugtet og velduftende hud. Det er ikke den mest fugtgivende creme, så hvis man har rigtig vintertørre ben, vil jeg ikke tro, den er fugtgivende nok, men på den anden side har den lette konsistens den effekt, at jeg er mere tilbøjelig til at bruge den dagligt, fordi jeg ikke skal vente på, den trænger ind, og så kan jeg opholde en fornuftig fugtbalance og velfugtede ben selv her i januar. Selvfølgelig kan man mærke, man har taget creme på, men jeg synes ikke, den efterlader en træls hinde på huden efterfølgende. Køb den her!

Derudover skal Matas have pluspoint for at ændre deres Stribe-emballage, så der anvendes mindre emballage. Derved bliver produktet bedre for miljøet.

Månedens Favoritter: Januar ‘2020 [Non Beauty]

Januar er endelig over! Hvorfor føles januar altid så laaaaang? Anyways, min januar er faktisk gået meget hurtigt, men på samme tid, føltes det som om at den aldrig ville ende. Jeg skal ærlig indrømme at det her nok er første gang jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive om i et favorit indlæg. Jeg har nemlig arbejdet på en ny film her i januar, hvilket betyder at jeg faktisk ikke har brugt andet end mascara og foundation hele måneden. Selv når jeg har brugt de produkt, så har det været meget lidt af dem jeg har brugt. Når man er runner på en film, så står man ikke op for at ligge sin makeup ordentligt, man gider ligesom ikke, også selvom du går i blandt kendte mennesker, så er man lidt lige glad, og vil gerne bare sove, såå, what can I say?

Jamen det var jeg havde og sige, såå vi snakkes på onsdag…Ej jeg joker, jeg gik lidt og tænkte over hvad jeg nu engang kunne skrive omkring, da jeg ikke bare vil prakke jer hvad som helst på og jeg gider ikke vise jer de samme produkter som jeg har vidst de sidste 40 gange, så i dag vil jeg byde velkommen til den mest random månedens favoritter indlæg I nogensinde har læst her på bloggen.

Dolce Gusto Mini Me
Jeg er på ingen måde en stor kaffe drikker og lige præcis på grund af det, har jeg valgt at købe en Dolce Gusto Mini Me. Man kan nemlig få mange sjove drikke til den (og den var ikke særlig dyr), og jeg kan lave EN kop kaffe når jeg har folk over der gerne vil have kaffe. Det er lidt en win win situation, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har ovenikøbet også vundet et årsforbrug af Dolce Gusto kapsler, så jeg har virkelig mulighed for at prøve alle slags kapsler de har. Jeg kan dog fortælle at i januar har denne maskine og kapslerne der hedder White Flat været to af mine yndlings ting, selv for en ikke kaffedrikker type som mig.

Mummum’s Proteinboller
Hvis du følger Mette Milan (make_everything_up) på Instagram, så har du helt sikkert set de her boller før. Er det hendes skyld at jeg har bagt dem? Her kan jeg kun sige ja. Jeg elsker at prøve at nye opskrifter, selvom “sunde” opskrifter ofte altid er dårlige eller de falder i hvertfald ofte ikke i min smag, så overraskede den her mig meget. De her boller er virkelig gode! De er også virkelig nemme at lave, så det er bare en win win situation. Så hvis du gerne vil lave nogle boller uden sukker og hvedemel, så prøv dem her, du bliver ikke skuffet!

Opskrift her

Nallerne væk fra kattene – En morder på internettet
Jeg havde set titlen på Netflix, men det var først da de omtalte den på podkasten Mørkeland at jeg gik i gang med at se den. Hvis du ikke har set den her miniserie som består af 3 episoder, så vil jeg anbefale dig at gå i gang med den. Jeg vil absolute intet afsløre, men det er en must watch serie!
www.netflix.dk

XTI Gummistøvler
Januar har været en meget regnfuld måned, og det har ærligtalt været træls, især når du er ude og filme en film, og du får vådefødder fem minutter efter du er mødt ind på arbejde. Dette problem fik jeg dog løst, faktisk allerede i september 2019, da jeg købe nok de sejeste gummistøvler jeg nogensinde har ejet, nemlig disse gummistøvler fra XTI! Der er glimmer i! Hallo! Glimmer gummistøvler, er ligesom tiltrængt når man er 26 år gammel. Fortryder jeg mit køb? ALDRIG! Jeg elsker dem og de er faktisk overraskende fine at gå rundt i, i 12 timer af gangen (det er testet).

https://www.zalando.dk/xti-gummistovler-black-xt111n03v-a11.html

Det var mine non beauty ting her i januar, nu vil jeg gerne høre om jeres non beauty, og selvføligelig jeres beauty favoritter fra januar?











Boscia Makeup-Break-Up Cool Cleansing Oil

Do you remember when Maria lived in Canada in 2018? I do! Turned out, she left the country for my 25th birthday – somewhat of a catastrophe! Luckily it meant that I received a big package from the other side of the Atlantic with everything I could have desired for my birthday including this makeup remover/cleansing oil, that she had discovered and fallen in love with. It’s now available in Sephora here in Denmark but at the time it wasn’t available here so it truly was a gift sent from the Gods (or, you know, Canada), and it was love at first sight for me. 

No, it’s not supposed to be cracked at the top. My bottle fell into an accident with my bathroom floor. It happens..

As the name suggests, this makeup remover and cleansing oil has the consistency of an oil, which is my favorite consistency for makeup removers because I find them to be effective at removing all my makeup without hurting my somewhat sensitive eyes, and that also applies to this one! Apart from that, isn’t it smart in these environmental times that we can remove makeup without the use of cotton? I just use my fingers which works perfectly as the oil is obviously thicker than water. 

What I do is, I pump a suitable amount onto my fingertips and distribute it between my hands, then I rest my fingers over my eyelids/lashes for something like 30 seconds before massaging it in gently! At last I wash the product off and I generally find that this method is effective enough for all types of makeup – including waterproof! If it isn’t enough the process can be repeated and the product should be worked into the lashes better but remember to always be gentle! 

Apart from being an eye makeup remover the product also serves as a cleansing oil for the face makeup. I don’t really do this. If I have spare product on my hands, I rub it over my face but since I already double cleanse I don’t see the need to use this as an unnecessary third step. But if you’d like the option is available – especially a good idea if you don’t double cleanse as this will get rid of any makeup and allow your cleanser to work its magic on clean skin. 

One of the disadvantages with oil products is that they can leave behind an oily residue which doesn’t seem to wash off well. It’s something I always fear whenever I buy an oil based product but luckily it’s not a problem with this one. I don’t feel anything on my skin afterwards (except clean, of course!) and it washes off really well and easily. According to the Sephora website it’s due to the concentration of different oils  and green tea in the product, which makes it more easily soluble in water. 

For this product I feel that the oil is an advantage. Compared to other products, I can’t imagine an oil based product ever being drying on the skin. My skin feels clean, soft and lovely when I’ve used this product without feeling stripped and uncomfortably tight. 

Another thing I always fear is that my makeup remover will sting my eyes. Obviously, it’s not meant to be poured into the eyes but I’m sure we all know that it happens. This is yet another thing I haven’t experienced with this product even though I consider myself to have at last somewhat sensitive eyes! 

Summing up, this makeup remover and cleansing oil is really good and worth recommending. It’s available in Sephora for 255 DKK for 150 ml.

Rating My Makeup: Highlighter Edition

Endnu et indlæg omkring de produkter, jeg har i min ”kollektion,” hvor jeg rangerer dem fra dårligst til bedst. Sidste gang havde jeg placeret dem bedst til dårligst, men denne gang har jeg valgt at gøre det omvendt, så det går fra ”dårligst” til bedst.

12. Physicians Formula Shimmer Strips
Jeg har to af de her små paletter, som var virkelig populære på et tidspunkt. De var et godt alternativ til Bobbi Browns Shimmer Bricks, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke rigtigt kan bedømme dem, da jeg kun har brugt dem få gange som highlighter. De er til gengæld rigtig gode som øjenskygge, men da jeg aldrig bruger dem, er de nederst på min liste.

11. Tarte Hamptons Weekenden Contour palette
Denne palette var også på min bronzer liste, og der lå den heller ikke særlig højt. Den er simpelthen for mørk, så måske jeg kommer til at bruge den lidt mere til sommer? Det er på ingen måde min yndlings, for den har meget glitter i. 

10. Hourglass Ambient Lighting palette
Denne palette var et kæmpe hit ved mange, men det er den desværre bare aldrig blevet ved mig. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg bruger den bedst, MEN når det så er sagt, så håber jeg, at det er et af de produkter, jeg kan få brugt op her i 2020, og forhåbentligt finde ud af bruge den så jeg bliver glad for resultatet.

9. Inglot Free system Highlighter 154
Jeg har selv valgt denne highlighter, og i butikken synes jeg, den var flot, men den har lidt for meget glitter i, og det er lidt træls. MEN jeg har tænkt mig at prøve at bruge den med lidt forskellige børster for at se, om det gør en forskel.

8. YSL Éclat Glow Shot
Dette produkt er et rigtig flot produkt og minder mig meget om den fra Charlotte Tilbury, MEN den når på ingen måder den fra CT. Produktet holder desværre ikke særlig lang tid på huden. Jeg synes ærlig talt ikke, den er pengene værd, selvom det er et super flot produkt.

7. Becca Shimmering Skin Perfector Opal/Moonstone
Der er virkelig mange cult produkter på denne liste, og Becca kommer man ikke udenom. Jeg har to farver; Opal som virker utrolig godt om sommeren, og Moonstone som jeg kan bruge året rundt. Det er nogle rigtig fine highlightere, og teksturen er rigtig fin. Endnu et par produkter jeg simpelthen skal bruge noget mere i 2020.  

6. MAC Soft & Gentle
Endnu et cult produkt og jeg var heller ikke særlig glad for den her highlighter i starten, men ved at prøve med lidt forskellige børster har jeg fundet en børste, som virker utrolig godt med den, og jeg er blevet rigtig glad for den her highlighter.

5. The Balms The Manizer Sisters
Jeg burde ville bruge denne palette noget mere, men da to af farverne kan være lidt svære for mig at bruge, går den lidt i glemmebogen. Men The Balm laver rigtig flotte highlightere, så denne palette må jeg også få brugt noget mere her i 2020.

4. Too Faced Sweet Peach Glow
Jeg var ikke super glad for highlighteren i denne palette, men da jeg fandt en god børste at bruge den med, ændrede det hele sig, og jeg er blevet ret glad for highlighteren. 

3. Charlotte Tilbury Filmstar Bronze & Glow
Jeg ELSKER det her produkt! Det er igen en af de lidt mere naturlige highlightere, jeg ejer. Den er så nem at påføre, og jeg har ingen klager over det her produkt.

2. Sleek Makeup Highlighting Palette Solstice
Dette var et cult produkt på et tidspunkt, og det er måske blevet lidt fortabt i havet af highlightere, der nu findes på markedet, MEN det er stadigvæk en rigtig flot highlighter, der ikke er fyldt med glitter. Den ligger flot på huden, og helt ærlig, så burde jeg selv bruge den noget mere, da alle farverne er flotte, og jeg kan bruge dem året rundt.

1. Charlotte Tilbury Hollywood Flawless Filter/ SmashBox Spotlight Palette – Pearl

Jeg kunne ærlig talt ikke vælge imellem de her to produkter, for jeg elsker dem begge utrolig meget. Flawless filter er så flot og naturlig på huden, hvor Spotlight paletten kan være i den naturlige ende, men den kan også give dig et rigtig festligt look. De er klart anbefalelsesvædige begge to! 

Nu vil jeg gerne høre hvad er din bedste highlighter og din dårligste?

Clarins julekalenderen d. 13.-24.

Her kommer – som lovet – de sidste produkter i Clarins julekalenderen. I finder min endelige anmeldelse af den samlede kalender sidst i indlægget.

Instant Eye Makeup Remover (30 ml)

Normalt er jeg ikke til denne type vandbaserede makeupfjernere, så jeg er spændt på, hvad jeg siger til denne, der skulle fjerne både almindelig og vandfast makeup. Derudover indeholder den soyaprotein, der skulle styrke vipperne. Det lyder smart!

Hydra-essentiel eye mask (3 ml)

Nu var jeg jo rimelig begejstreret for øjengelen i forrige indlæg, så lad os bare sige, jeg har høje forventninger til dette produkt. Selvom det er en maske, anvendes den som en almindelig øjencreme. Den fugtgiver og opfrisker, så man ser mindre træt ud.

One-Stop Facial Cleanser (50 ml)

Jeg er ikke glad for at kalde denne type vandede produkter for en rens. En rens skal i min verden vaskes af. Men når jeg læser om anvendelsen af produktet virker det som en toner, der både renser og toner, og så giver det god mening. Jeg vil bruge den efter min normale rens, da den skal neutralisere forurening og booste hudens udstråling.

Instant Light Natural Lip Perfector i 01 (5 ml)

Endnu et cult produkt som vi faktisk har anmeldt før. De her er super gode, bløde og plejende på læberne uden at klistre, og så giver de et fint hint og shine af farve uden at være for iøjefaldende.

Nøglering

Jeg synes stort set altid, der er puttet et eller andet flashy-brand produkt i de her kalendere, som jeg ikke rigtigt kan forestille mig nogle bruge. Nøgleringen er rigtig fin, men jeg kunne godt have undværet den. Oh well.. Sådan er der altid noget.

Beauty Flash Balm (50 ml – fuld størrelse!)

Det her produkt er virkelig specielt, synes jeg. Er det en creme? En primer? En maske? Ja, jeg skal ikke kunne sige det. Den påføres morgen og aften, men den skal ikke masseres ind i huden, som en creme skal. Derefter skal makeuppen lægges i forlængelse heraf, da produktet går ind og forlænger makeuppens holdbarhed. Det lyder som en blanding mellem en creme og en primer, ikke? Derudover kan den faktisk også bruges som maske. Indtil videre har jeg primært brugt den som primer, men jeg tænker, jeg tester alle funktioner og skriver et uddybende indlæg.

Hand and Nail Treatment Cream (30 ml)

Endnu et cult produkt fra Clarins! Den indeholder olier, der fugter hænderne, samt ekstrakter der styrker neglene, og så skulle den dufte rigtig godt. Jeg er ikke altid voldsomt god til at huske håndcremen, fordi jeg ikke som sådan lider af tørre hænder, men mine negle kunne virkelig godt trænge til lidt opmærksomhed, så nu må jeg i gang!

Instant Smooth Perfecting Touch (4 ml)

På matas er produktet beskrevet som en balsam til huden, der har effekt af en primer. Den skulle mindske rynker, fine linjer og forstørrede porer, så man efterlades med en ensartet hud. Jeg er meget spændt på at prøve den, selvom jeg ikke vil mene, min hud giver de største udfordringer endnu, men der er noget, der siger mig, at denne ikke minder om andre primere, jeg tidligere har prøvet.

Hydra-essentiel Creme normal til tør hud (15 ml)

Her er vi ude i hvad jeg ser som den eneste ansigtscreme, der er i hele kalenderen. Det er vildt, at Clarins kan præsentere så mange produkter uden at inkludere en ansigtscreme (næsten da), men jeg synes, det fungerer godt, fordi ansigtscreme netop ofte henvender sig til en bestemt hudtype. Denne indeholder hyaluronsyre, der fugter huden, samt et ekstrakt der hjælper på at holde på fugten.

Extra-firming mask (5 ml)

Denne maske henvender sig, som navnet antyder, måske mest til de ældre Clarins fans, men jeg glæder mig alligevel ret meget til at prøve den. Jeg prøver dog at strække den lidt, for jeg er faktisk bange for, at jeg forelsker mig i den. Den byder på anti-age, der får huden til at se yngre, glattere og mere strålende ud, og så medfølger der en guide (hvis man køber det fulde produkt) til, hvordan man får mere ud af masken ved at påføre den med en ”pressure point” metode, spændende!

Instant Light Concealer (5 ml)

Jeg er altid spændt, når jeg sal prøve en ny concealer, for indtil videre har jeg bare ikke fundet ”the one” til min meget lyse hud. Den skulle skjule mørke pigmenter – særligt under øjnene – samtidig med at fugte og blødgøre huden.

Joli Rouge læbestift i 732 Grenadine (3 ml – fuld størrelse!)

Da jeg åbnede denne, blev jeg slået lidt bagover. Læbestiften er ikke postkasserød. Et modigt men rigtig godt valg fra Clarins side, hvis man spørger mig. Farven er smuk og stadig festlig, og så føles den smidig og blød på læberne. Den fortjener et indlæg for sig.

Som I måske kan fornemme på dette og forrige indlæg, er jeg svært begejstret. Jeg synes, kalenderen indeholder rigtig mange fine produkter og en god mængde i fuld størrelse. Der er ikke for mange, der er hudtype/farve bestemt, og det får Clarins virkelig pluspoint for i min bog. Der er kælet for detaljerne, og det mærkes. Derudover har jeg haft god effekt af de produkter, jeg allerede har prøvet, og jeg glæder mig til at prøve rigtig mange af de andre. Det er faktisk – hvis jeg skal være helt ærlig – lang tid siden jeg har haft den samme iver og glæde for at gå på opdagelse i nye produkter, som jeg har nu, og jeg tror det skyldes, at Clarins virkelig har inkluderet mange masker og lidt atypiske produkter, jeg ellers aldrig ville være stødt på.

Derudover gemte der sig en lille besked bag hver låge, som gjorde oplevelsen både sjov og ekstra detaljerig. Nogle af mine yndlings var:

#SkinGoals for the new year

Less snow, more glow

Like comfort food for skin

Look like you got your beauty sleep (even when you didn’t!)

Alt i alt synes jeg, kalenderen er særdeles anbefalelsesværdig, og jeg vil vurdere, at den vil glæde mange kvinder i forskellige aldersgrupper uanset om de kender og elsker Clarins i forvejen eller ikke kender et eneste produkt. Kalenderen er, efter min mening, så alsidig.