Category: Eye Makeup

Kunsten at skabe balance, når du lægger makeup

Jeg har tænkt meget over det her på det sidste, da jeg har skulle afprøve flere læbestifter. Jeg er en, der elsker at lægge øjenskygge, så det prioriterer jeg gerne over læbestift, men da jeg også er en, der bruger rød, blomme og orange farvet læbestifter og ikke rigtig neutrale, så kan det godt blive for meget af det gode, hvis det er en helt almindelig hverdag.

Vi ser meget det her Instagram makeup, hvor alt er udført til perfektion, og der er fuld knald på bryn, øjne, læber, kontur, blush og en massiv mængde af highlighter, men hvis jeg skal være helt ærlig, så for det første har jeg ikke tid til at gøre alle de trin, som de gør. For det andet gider jeg ikke bruge så mange produkter, som de gør, og for det tredje kan jeg godt lide, at min hud ligner hud, også selvom der måske er en bums, som jeg ikke synes burde være der. De påfører så mange produkter og i virkelig store mængder, og det er der virkelig ingen, der har behov for, lige meget hvordan din hud ser ud – for slet ikke at snakke om, hvor usundt det er, at huden ikke får bare lidt luft i løbet af dagen.

Jeg siger ikke, at man ikke må bruge mange ting eller store mængder produkter, fordi det skønne ved makeup er, at der ingen regler er, og jeg går da også selv amok med noget af og til, fordi det lige skal prøves. Til jul ville jeg lave naturlige øjne, så jeg kunne have rød læbestift på, men det endte bare ikke med at blive naturlige øjne, men rød læbestift skulle jeg jo have på! Det var på kanten til at være for meget for mig, men det så da pænt ud.

Når den står på skole eller arbejde, er det dog nok de færreste, der har lyst til at have 10 lag makeup på, eller bruge flere timer på at lægge det, og derfor kan det være rart med nogle små guidelines til, hvordan man skaber et balanceret look, hvor der stadig er plads til, at man kan have det sjovt med farver og nye ting, for det behøver jo ikke være kedeligt, bare fordi det er hverdag.

Jeg har skulle skabe mere fokus på mine læber end min øjneskygge her på det sidste, da jeg simpelthen havde nogle ting, der skulle prøves. En af de ting, som jeg har lært mig selv, er, hvis jeg har besluttet mig for at tage læbestift på, så skal jeg starte med at tage den på, som det allerførste jeg gør. Så i stedet for at lægge øjenskygge, derefter foundation og så til sidst læbestift, har jeg valgt at gøre det som det første. På den måde ved jeg, hvor kraftig jeg kan tillade mig at lave min øjenmakeup, og jeg får en guide til, hvor meget blush ser godt ud, så jeg ikke kommer til at ligne en klovn.

Det er jo det samme med øjneskygge. Hvis du har valgt, at det er det, der skal være fokus på, så start med dem så du ved, hvor meget, du selv synes, er okay i resten af ansigtet.

En anden ting, som man også kan ændre sit udseende med, er øjenbrynene. Hvis man har en naturlig dag, så lav øjenbrynene en smule mere markante, så de laver et statement, og hvis man har meget makeup på resten af ansigtet, så lav dem måske lidt blødere, så det hele ikke popper for meget, men så man stadigvæk kan se dem.

Den sidste ting er at påføre blush til sidst. Man kan hurtigt komme til at ligne en klovn, hvis man er lidt for rundhåndet med blushen. Blush kan være en god ting, men det kan virkelig også være en dårlig ting. Blush kan godt tage hele magten fra resten af ansigtet, så når du har lagt kraftigt øjenskygge og læber, er blush en god ting at jævne det ud med. Måske bare brug din bronzer som blush, så det ikke kommer mere farve til ansigtet, men der kommer noget varme.

Det her er bare nogle ting, som har fungeret for mig, og som gør, at jeg faktisk når i mål med det, jeg havde tænkt mig, inden jeg lægger min makeup. Som jeg har sagt, er der dog ingen regler, og det er vigtig at lægge ens makeup sådan, som man selv kan lide den, og så er det sådan set lige meget, hvad andre synes.  

Månedens Favoritter: Januar’17

Så er det blevet tid til januarfavoritterne, og jeg må sige, at der kommer til at være nogle gengængere fra nogle af de tidligere indlæg, fordi jeg har været så glad for nogle af de produkter, som jeg har fået i julegave, at de helt har taget over. Normalt er januar en stresset eksamens måned for mig, men I år har det været helt anderledes, hvilket har været utrolig rart. Selvom jeg har haft mere tid, har jeg stadigvæk holdt mit makeup på et nemt niveau, og jeg har ikke rigtig gidet at sidde og lege med 30 øjenskygger om morgen, hvilket jeg normalt elsker. Det har fuldt ud været en stille og rolig måned også på makeupfronten.

Nilens Jord Øjenskygge + Nilens Jord børste

Nilens Jord har virkelig fået sat sine klør i mig her i januar måned, så man kan vidst godt sige, at det har været månedens mærke, men da jeg allerede har snakket om de her produkter, og synes de er fantastiske, så vil jeg ikke sige, så meget om dem her.

Nilens Jord Soft Eyeshadow indlæg 

Nilens Jord Rose Gold Brush

Too Faced Chocolate Bar – Marzipan

Jeg har testet flere lip kits og læbestifter i januar, og det gør, at jeg gerne laver et lidt mere naturligt look på øjnene, så det hele ikke bliver for dramatisk. Den perfekte farve til dét, har jeg fundet i Too Faced Chocolate Bar; nemlig farven Marzipan. En varm fersken, bronze farve som er virkelig flot helt alene på øjnene. Den er så nem at arbejde med, og så har den et lidt skinnende vådt look uden at være for meget. En af de vigtigste ting er, at den passer rigtig godt sammen med mange forskellige farver, hvilket er praktisk, når man tester forskellige læbestifter og kits.

Kan købes i Sephora

Maybelline Color Tattoo – On and On Bronze & Creamy Beige

De her to farver har lige fået sig snoet ind her sidst i januar. Jeg havde helt glemt, hvor flot On and On Bronze er, og endnu engang hvor nem den er at bruge. Det ser ud som om, man virkelig har brugt lang tid på at lægge det, når det i virkeligheden ingen tid har taget, og sådan nogle ting elsker jeg virkelig.

Creamy  Beige er en farve, som mange nok ville kigge på og så hurtig sætte den tilbage på hylden igen. Det er fra Leather Effect kollektionen, hvilket gør, at den har et mat finish, der gør den perfekt som base. Grunden til, at den har fået en ”stor rolle” her i januar, er, fordi jeg er ved at løbe tør for min Nars øjenskyggeprimer, og da jeg har fået hamret fast i mit hoved (af mig selv), at jeg skal bruge de ting, jeg har, fandt jeg den her frem, så den kunne bruges som primer, og det er den perfekt til. Den kan også sagtens bruges helt selv, så giver den et virkelig flot naturligt look.

Kan købes på www.feelnique.com

 

Estée Lauder Double Wear Ligt – Intensity 1.0

Da jeg har planlagt en mere dybdegående anmeldelse af dette produkt, vil jeg ikke fortælle jer alt for meget omkring det. Jeg har hørt rigtig meget om Estée Lauders Double Wear  foundation og har nogen gange frygtet at prøve den, fordi jeg ikke er en person, som bruger særligt dækkende foundation (I hvert fald ikke på det niveau som den er), da de nogen gange kan se kaget ud. Light versionen er kommet mere frem, og jeg havde hørt flere tale om den, så da jeg kunne få 20% på den, tænkte jeg, nu var chancen der, så jeg købte den,  og det har jeg virkelig ikke fortrudt. Jeg elsker den holdbarhed, som den har, og at man kan justere på hvor meget den skal dække. Man kan nemlig sagtens skabe et ”naturligt” look med den. Den har været min trofaste ven igennem både december og januar.

kan købes på www.esteelauder.dk 

Mine hænder

Ja det lyder måske en smule underligt, men et af de redskaber, som jeg har brugt utrolig meget her i januar, er mine hænder og fingre til at lægge makeup med. Ens hænder er noget, som jeg ofte glemmer er et fantastisk redskab. Jeg har særligt brugt mine hænder sammen med ovenstående foundation, som bliver utrolig flot, når den påføres med hænderne. Nilens Jord øjenskygger kan jeg virkelig også godt lide at bruge mine fingre til at påføre. Det er bare så utrolig nemt, og det går lige det hurtigere, end hvis man skal til at finde en børste frem, og så kan jeg bare rigtig godt lide det resultat, det giver.

The (not so) Naked Look

Nu har vi jo før næsten skamrost Urban Decays Naked paletter og særligt den originale – altså 1’eren om man vil – er vi meget glade for. Personligt er jeg meget mere læbe-pige end noget andet makeup, og derfor må jeg tilstå, at hvis der skal ske mere end blot en winged liner og smukke læber, så skal det være nemt og simpelt for mig, for ellers får jeg det ikke gjort – til det er Naked jo bare helt perfekt. Alt er samlet i en palette, farverne passer sammen på kryds og tværs, og så er skyggerne så nemme at arbejde med – what’s not to love?

I december var jeg til julefrokost med min klasse, og i den forbindelse havde jeg sat tid af dagen inden til at finde det perfekte look (as you do), som jeg kunne kopiere dagen efter til festen, hvor jeg maks. ville have en time til at gøre mig klar, og derfor skulle det være planlagt i forvejen, og det skulle være nemt. Da jeg så ankom til festen, fik jeg komplimenter som aldrig før, og derfor vil jeg selvfølgelig også dele looket med jer. Jeg har sidenhen brugt looket flere gange, og det har været en succes hver gang, og til trods for julefrokoster og nytårsløjer har looket holdt hele aftenen på mine øjenlåg. 

 

Nu har jeg jo sagt, at det er nemt, og derfor kræver looket heller ikke ret meget. Jeg har brugt:

      Urban Decay Primer Potion

      Sigma Short Shader brush E20

      Sigma Small Tapered Blending brush E45

      Urban Decay Naked Palette

      Sephora Long-Lasting Eyeliner

      Lancome Definicils Mascara

      (false lashes)

 

Fremgangsmåden

Jeg er startet med at påføre et generøst lag af Primer Potion over hele øjenlåget op mod brynene og under øjet, så skyggerne bliver holdt på plads. Derefter bruges E20-børsten til at påføre Sin på hele øjenlåget og Toasted fra midten og ud mod kanten af øjet. Man kan sagtens blende undervejs, men jeg har ikke gjort det på dette step. Dernæst har jeg samlet lidt Hustle op med E45-børsten, og blendet det på den yderste del af øjenlåget og globelinjen – for at få en helt markant og klar linje af skygge, har jeg blot holdt den anden børste op i en vinkel som en normal winged liner (her kunne man også bruge tape, men det er lidt omstændigt og ikke så sikkert så tæt på øjet). Jeg kan godt lide, at looket er lidt dramatisk særligt til f.eks. nytår, men man kunne også blot blende øjenskyggen normalt og undgå den helt skarpe kant for et blødere look. Derefter har jeg brugt samme E45-børste og samlet lidt Blackhorse op, som jeg har blendet i globelinjen for at skabe lidt ekstra dybde i looket, og så er det bare at blende, blende, blende og blende, hvor jeg har brugt en smule Buck for at bløde looket lidt op opad mod brynet. Til sidst har jeg brugt en kombination af Hustle og Blackhorse langs den våde linje under øjet for at fuldende looket, lagt en tynd eyeliner langs øjets øverste kant og toppet det hele med et godt lag mascara.

 

Eylure Exaggerate No. 140

Til nytår gik jeg virkelig all in, og derfor brugte jeg i dagens anledning også falske vipper. Det er slet ikke noget, jeg kan prale af at være rutineret til, men jeg kastede mig ud i det, og det gik fint. Vipperne fra Eylure er virkelig dramatiske, og det var jo lige det, jeg gik efter. Der følger lim med, og den er hvid, så derfor er det en god idé at vente med at påføre eyeliner, til vipperne sidder som de skal, så lineren kan dække limen lidt. Jeg startede med at måle vipperne mod mit øje, og klippe lidt af i begge ender, så de passede til længden på mine øjne. Derefter samlede jeg vipperne op med en pincet, påførte et tyndt(!!!) lag lim langs kanten, og så påførte jeg vipperne nærmest oppe fra og ned på min egen vippekant. Til sidst lagde jeg mascara på for at få mine egne vipper til at mikse med de falske. Det tog et par forsøg, men da de først sad rigtigt, sad de også hele aftenen.  Derudover synes jeg faktisk, at vipperne var overraskende nemme at fjerne igen med almindelig makeupfjerner, og vipperne tog ikke skade (som jeg nogle gange godt synes de kan – eller de kan i hvert fald blive lidt trælse), så de kan sagtens bruges igen.

Beklager iPhone-kvalitetsbillederne men jeg har valgt af bruge dem, da jeg synes looket fremtræder tydeligt nok. 

Nilens Jord – Silky Touch Eye Shadow No. 140 Soft Lavender

I dag skal vi snakke om en af de ting, som jeg har fået i julegave. En ting, som jeg ikke kan forstå, jeg aldrig har prøvet før. Som I nok har gættet, skal vi snakke om Nilens Jord Silky Touch øjenskygger. Det er en slags creme til pudder øjenskygger, og den har en lidt anderledes tekstur, som de selv beskriver som let, hvilket jeg vil give dem fuldstændig ret i. Den er lidt mere mousse end cremeret i teksturen. Soft Lavender minder om en taupe farve, som har en kold undertone, og man kan bruge farven til alt.

Jeg synes, den er utrolig nem at arbejde med. Første gang brugte jeg bare min finger til at blende den ud i kanten, og jeg tror aldrig, jeg har prøvet noget, der var så let og samtidig så rigtig fint ud. Den påføres også ganske let med en børste, så det gør ingen forskel, om man bruger sine fingre eller en børste til dette produkt.

Den kan bruges både tør og våd, og farven bliver en lille smule dybere, når den påføres våd. Det er ikke meget, men alligevel nok til at det kan ses.

Den har en rigtig fin pigmentering, som du godt kan bygge lidt op uden problemer, eller så kan man tilføje vand, som automatisk vil give en mere pigmenteret påføring. Jeg har brugt den både med  og uden primer. Den holder rigtig fint uden primer, men når man kommer til slutningen af dagen, er den blevet lidt svagere i farven, men kun en lille smule, hvilket ikke sker, når den er påført over en primer. Den kan godt give lidt glitter under øjnene, når man rammer de sidste timer af dagen, men det er ikke noget, som gør mig noget på nogen måde.

Jeg synes helt sikkert, det her er et godt produkt, og har set de har sådan en flot kobberfarve, som jeg elsker, så det kunne godt være, at jeg skulle ud og investere i sådan en, fordi de er virkelig gode,  og jeg kan godt lide den tekstur, som de har i forhold til decideret cremeøjenskygge.

Kan købespå Nilensjord.dk

Kyliner – Bronze

Jeg troede heller ikke selv, at dette ville ske så hurtigt efter sidste køb fra Kyliecosmetics.com, men Cyber Monday skete, og jeg kom altså lige til at købe noget igen. Der var 20% på alle produkter og gratis international fragt, så det ville snart have været dumt ikke at købe noget. Jeg vil også sige at efter sidste køb, som jeg var så positivt overrasket over, vil jeg gerne købe hendes produkter. Jeg har længe haft øje på hendes Kyliner og var også lige ved at købe den her farve med sidste gang.

I hendes Kyliner sæt får du både en gel liner,  en pencil liner og en børste.

Jeg valgte at bestille farven Bronze, hvilket forklarer sig selv, da farven passer rigtig godt med navnet. Jeg elsker sådan en farve og valgte den, fordi jeg vidste, jeg ville få den brugt. Jeg vil igen sige, at jeg er positiv over det produkt, som hun har valgt at putte på market.

Gel liner

Gel eyelineren kan holde til noget. Jeg har testet den ved at bruge den til at lave winged eyeliner, da nogle eyelinere godt kan slide af ved vingen, når man har det på en hel dag. Det synes jeg ikke, den gør, men den bliver svagere i farven, hvis man bliver ved med at røre ved området. Jeg tog endda en lur en af dagene, og det holdte den også fint igennem, så det er virkelig godt. Jeg vil sige, hvis du er en person, som elsker at sidde og nusse med det i lang tid, så tag et øje af gangen og gør det helt færdigt, før du bevæger dig videre, da den sætter sig forholdsvis hurtigt. Der er tid til at arbejde med den, men når den først har sat sig, så har den sat sig, og så skal man have fat i makeup fjerneren for at rette de fejl, som man har lavet. Den skal bygges en smule op i farven, når man skal lægge den, men der er masser af pigment i produktet, dog kan den godt blive lidt svag i farven, når den påføres over en øjenskygge.

Pencil

Pencil lineren er rigtig dejlig cremet og let at påføre. Den har også god pigmentering, når man påfører den direkte på huden, men når man påfører den over øjenskygge, skal den også bygges op. Den holder fint nok, men ikke bedre eller dårligere end alle andre pencil linere, så et solid godt produkt men ikke noget magisk.

Børste

Som sagt hører der en lille børste med til dette kit. Der står bare Kylie på den og ikke noget navn på børsten. Det er en klassisk eyeliner børste med en vinkel på, som gør det let at påføre gel lineren. Jeg synes, det er en fin nok børste, men det er ikke en børste, som skriger kvalitet. Jeg har brugt den hver gang, jeg har påført lineren, hvilket har virket rigtig godt. Den kan sagtens bruges, men der findes også bedre børster.

Er det her kit pengene værd? Var det uden told og med de 20%, så ja.. Det fungerer, som det skal, og det holder virkelig fint, og jeg kan virkelig godt lide farven.

Er det et kit som man bare må eje? Nej det er det virkelig ikke. Der er ikke noget magisk ved det, og du kan sagtens finde en eyeliner, som virker ligeså godt inden for EU’s grænser, så du ikke behøver at betale told. Jeg har ikke fortrudt, at jeg har købt det, og jeg har også brugt det flittigt, siden jeg har fået det, men når det engang er brugt op, så kommer jeg ikke til at købe det igen.
Kan købes her:  www.kyliecosmetics.com

Tomme produkter #9

Først og fremmest glædelig jul. Jeg håber, I alle derude bag skærmene havde en fantastisk aften i familiens skød med lækker mad og måske et par beautyprodukter under træet. I dag skal det handle om tomme produkter – ikke voldsomt julet – men er der noget tidspunkt, det er bedre at tømme produkter på, end andre? Hvis der er, så tror jeg det er lige op til jul og nytår. Jul giver anledning til en masse nye produkter, og nytår skriger jo nyt år, ny mig, ikke?

Nivea Caring Shower Creme

Jeg købte dette produkt i et supermarked en dag i lidt af et panikstadie. Det er en shower gel, der indeholder nogle af de samme ingredienser, som den klassiske Nivea creme i den blå dåse (den kender I godt, ikke?). Meningen er, at den skal blødgøre huden, mens man er i bad, og jeg kan ikke lade være med at få tankerne ledt hen på deres in-shower lotion. Den dufter typisk Nivea – rent, friskt og forholdsvis kønsneutralt. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at min hud er blødere end normalt, og jeg vil nok ikke købe produktet igen, fordi der er SÅ mange andre showergels, der gør nøjagtigt det samme.

 

Herbal Essences Purifying Shampoo

Jeg er normalt ikke typen, der bruger purifying shampoo, fordi jeg ikke bruger så mange produkter i mit hår, at det er nødvendigt. Jeg endte dog alligevel med at købe denne shampoo i en periode, hvor jeg svømmede meget. Den er virkelig god og renser håret helt i bund på en forfriskende måde. Den skummer meget, og det føles næsten luksuriøst at bruge den, selvom den er forholdsvis billig, og så dufter den forfriskende af citrus. Jeg har brugt den én gang i ugen, og det har være passende – måske endda lidt i overkanten for mig, så jeg vil ikke anbefale at bruge den oftere, da denne slags shampoo virkelig kan udtørre håret. Jeg kunne sagtens finde på at købe den igen, hvis ikke den var lidt svær at få fat i (forhandles ikke i danske butikker endnu).

 

Matas Havtorn Deocreme

Jeg var på udkig efter en simpel deodorant, der både var effektiv og rimelig sød ved min hud. Derfor besluttede jeg mig for at prøve en deocreme fra Matas, og jeg synes, den hjalp. Det er ikke fordi, den er særligt skånsom mod huden, så det kan skyldes, at jeg bare havde behov for at prøve noget nyt, men jeg endte med at blive virkelig glad for denne. Hele havtorn-serien fra Matas dufter fantastisk, hvis jeg skal sige det. Duften er lidt sød samtidig med, at den er frisk, og jeg kunne sagtens forestille mig at købe den igen.

 

Øvrige

Derudover har jeg tømt en masse favoritter, som jeg ikke vil komme nærmere ind på andet end at henvise til tidligere indlæg. Jeg har blandt andet tømt endnu en Neutral Face Wash, Urban Decay All Nighter Makeup Setting Spray, Embryolisse Lait-Creme Concentrate, Nuxe Rêve de Miel og en NYX Micro Brow Pencil. Det er alle mine favoritter, som jeg aldrig løber tør for uden at have en ny på lager.

Gosh Waterproof Eyeshadow

Det skal i dag omhandle et produkt, som jeg har nævnt i mine november favoritter: nemlig Gosh Waterproof Eyeshadow pen. I det indlæg nævner jeg farven Copperi, men det er ikke kun den farve, som har fået noget kærlighed her på det sidste. Jeg har brugt det her produkt i mange år, og det var den første form for primer, jeg nogensinde brugte, og jeg har altså altid været glad for dem. De kan sagtens bruges som primer under en pudderøjenskygge, men her på det sidste har jeg brugt dem alene. I november snakkede jeg om, at der er kommet et nyt design, men at jeg ikke vidste, om det var de samme ingredienser. Jeg tog kontakt til Gosh og fik svar tilbage, at det er præcis de samme ingredienser, så der er bare kommet et nyt design og nye navne. Jeg har kigget lidt på navnene, og de har taget ”Love That” væk fra navnet, hvilket vil sige, at Love That Copperi er blevet til Copper, så det er ikke så svært at konvertere fra de farver, som jeg har til det nye design og navn. Jeg købte mine, da de var ved at skifte design, for da var de på tilbud. Jeg har haft dem liggende længe men aldrig fået dem åbnet, så de var helt ubrugte, hvilket er en skam, så det er godt, jeg er kommet i gang med at bruge dem.

Love That Pink  og  Love That Violet! er ikke skrigfarver på nogen måde, tværtimod er de mere i pastelgenren. Love That Copper! er den, der har mest pigmentering. Love That Real Gold! ogLove That Champagne! er præcis de farver, som navnene indikerer. Love That Gold! farven er en mere brun guld.

Pigmenteringen er udmærket. Hvis du påfører dem direkte uden at blende den ud i kanten, så er de virkelig pigmenterede, men farven kan godt forsvinde lidt, når man prøver at blende dem ud, MEN de forsvinder ikke helt, og de kan nemt bygges op i farven. Jeg blender gerne efter hvert lag, fordi jo tyndere lag, jo mindre chance er der for, at de samler sig i min globelinje. Efter 2-3 lag rammer jeg gerne den intensitet, som jeg går efter, og det tager på ingen måde lang tid.

Konsistensen er cremet men mere tør end en våd, som nogle cremeprodukter godt kan være. Jeg kan virkelig godt lide konsistensen, da den er nem at arbejde med, og den holder godt på øjenlåget. De tørrer ikke hurtigt ud, og der står også, at de kan holde i 24 måneder, efter man har åbnet dem, hvilket må være korrekt, da mine aldrig rigtig er tørret ud.

Jeg har fedtede øjenlåg (de kan virke lidt olierede), men jeg kan godt bruge det her produkt uden primer under, det gør bare, at når jeg kommer til aftenen, så har de samlet sig lidt i min globelinje, men bruger jeg en primer under, så sidder de, som de skal, hele dagen.

Jeg kan rigtig godt lide det her produkt, og er det er rigtig godt til dem som ikke gider at gå i krig med pudderøjenskygge, og hvis man gerne vil have det skal gå lidt hurtigt og det skal holde hele dagen, så er det her et perfekt produkt.

De kan købes på  www.goshcopenhagen.dk til 89,95 kr

 

Månedens Favoritter: November ’16

Glædelig jul kan man jo starte med at sige, nu hvor vi for alvor er inde i december. Det er en måned, som jeg faktisk har glædet mig utrolig meget til, og jeg syntes faktisk, at den sidste del af november var uendeligt lang – i dag vil jeg dog alligevel lige slå blikket lidt tilbage og snakke om mine favoritter, der bærer præg af, at vejret er blevet køligere.

favs

Paulas Choice Skincare – Redness Relief moisturizer Normal to Dry

Jeg har før omtalt en creme fra Paula’s Choice, og jeg ved ikke, hvad det er, men jeg kan virkelig godt lide hendes ansigtscremer. Min hud flippede helt ud, da vi fik sne, og luften blev kold. Jeg har kombineret hud, som er fedtet/tør. Det vil sige, min t-zone er fedtet, og mine kinder er tørre. Det er en virkelig svær kombination at arbejde med. Jeg har før prøvet cremer, som var mod tør hud, men fik min t-zone til at blive endnu mere fedtet. Den her creme er perfekt. Den fugter mine kinder, så de føles bløde, og min t-zone virker faktisk mindre fedtet, end den plejer. Der er ingen parfume i, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg kan rigtig godt lide konsistensen, men den er en smule svær at forklare. Den virker balm-agtig – altså en smule tyk uden rigtig at være tyk. Det er ikke en creme, der løber, men den føles heller ikke fed, når man smører den ud. Den synker dejlig lidt ind i huden, og man er ikke efterladt med følelsen af, at man lige har påført creme. Jeg bruger den som min aftencreme, men man kan sagtens bruge den både morgen og aften. Den er beregnet til ekstra sensitiv hud, så har man det, kan jeg godt anbefale den her.

Kan købes på Lookfantastic.com 

Maybelline – Dream Bouncy Blush i farven  50 Plum Wine

Det er ikke så meget selve formularen af produktet men mere farven af produktet, som jeg har været rigtig glad for i den her måned. Når vi går mod efterår og vinter, synes jeg altid, at blommefarver finder sig rigtig godt til rette, når jeg lægger min makeup, og cremeprodukter tyer jeg også mere til, især fordi min hud bliver mere tør. Det her er et sjovt produkt, men lidt svært at få fat i herhjemme. Det fungerer ikke bedre end en traditionel cremeblush, hvilket er noget, jeg helt sikkert synes, man skal ty til i vintertiden, især hvis man læner mod den tørre side.

E.L.F – Small Stipple Brush

Hvis du, som jeg, bruger cremeblush, så er det her børsten, du må eje. Den her børste går hånd i hånd med mine cremeprodukter. Hvis jeg skal påføre en cremeblush eller highlighter, så vælger jeg altid denne børste. Dens børstehoved har en perfekt størrelse, så man kan styre produktet uden at få det ud over det hele. Den påfører produkter rigtig fint uden at forstyrre den foundation, som ligger under. De hvide hår gør, at den blender farven rigtig flot ud på huden. Jeg elsker virkelig den her børste!

Kan købes på elfcosmetics.dk 

Gosh Waterproof Eye Shadow  i farven Love That Copperi

Når du sidder og skriver opgaver, så er makeup ikke altid den højeste prioritet, men nogle gange vil man alligevel gerne lægge noget, som ser godt ud, uden det tager for lang tid. Den her ojenskyggepen fra Gosh er det perfekt produkt i den situation. Den er så nem at arbejde med, den blender nemt og så holder den rigtig fint både med og uden primer. Jeg har flere farver, og jeg vil senere lave et indlæg om alle farverne, jeg har.

Det skal lige siges, at Gosh sidenhen har lavet om i deres indpakning, og det har ikke været muligt for mig at sammenligne indgrdienslisterne, men da begge produkter er vandfaste og i pen-form, går jeg ud fra, at det er ét og samme produkt.  

Kan købes på goshcopenhagen.dk

Kylie Jenner – The Burgundy Palette og The Bronze Palette

Det kan godt være, at I er ved at være en smule trætte af disse paletter, men jeg må altså bare tilstå, at de er virkelig gode. Jeg har sådan set ikke rigtigt brugt andet end de her to, når jeg har skullet lægge øjenskygge. Jeg har elsket at lave forskellige looks med dem, og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor gode de er. Hvis du vil vide mere, kan du tjekke de to forrige onsdages indlæg ud.

Kan købes på Kyliecosmetics.com 

 

1 år er gået, og al begyndelse er svær

a5-fodselsdag-med-tiger-bamse-pa%cc%8a-bagsiden

Lånt fra nem-design.dk

Hurraaaa! Bloggen fylder i dag 1 år – det har været et sjovt og lærerigt år for os. Det har været sjovt, fordi bloggen er noget, vi har snakket om i mange år, og det er en måde for os at have forbindelse til hinanden og vores ”hobby” på. Noget af det, vi har lært, er, at al begyndelse virkelig er svært, og det har heller ikke altid været nemt for os at have bloggen ved siden af fuldtidsstudier og fritidsjob, men nu er der alligevel gået et år. Endnu en ting, hvor begyndelse er svær, er makeup, og det er lige netop, hvad det skal handle om i dag, hvor vi vil skrive om vores første makeupprodukter.

Tanjas første produkter:

Lipgloss

Lipgloss var uden tvivl mit første makeupprodukt, hvilket er lidt ironisk, når man tager i betragtning, hvor meget jeg elsker læbeprodukter i dag. Jeg husker ikke hvilke mærker, jeg brugte, men det gør nok ikke noget, for jeg kan huske, at jeg udelukkende brugte klar lipgloss, jo mere klistret jo bedre og så skulle den helst på i så tykt et lag som muligt. Min smag har heldigvis ændret sig siden.

Max Factor – Mascara Masterpiece 01 Black

Dette var min første mascara – eller i hvert fald den første jeg husker. Jeg fik mit første makeup, da jeg var 11, så det er efterhånden en del år siden (12 for at være præcis selvom det giver mig sved på panden at indrømme det). Jeg husker, at jeg var glad for denne mascara. Den er flot og naturlig på vipperne, og jeg var især imponeret over den separering af vipperne. Af disse grunde er den god til en, der ikke er vant til makeup, da det ikke bliver for markant, og jeg mener, det var svært at få den til at klumpe.

Den forhandles bl.a. hos Matas og koster 129 kr.

Rimmel – Stay Matte pudder

Jeg var lidt ældre, da jeg begyndte at bruge pudder, og jeg ved virkelig ikke, hvor idéen kom fra, at det lige skulle være pudder, men sådan blev det altså. Jeg brugte denne fra Rimmel, og dengang var jeg glad for den. Sidenhen er jeg blevet mere kritisk og ville ikke i dag bruge denne pudder, da den, som jeg husker det, lagde sig i et pudret lag over huden. Det kan dog skyldes min manglende forståelse for vendingen less is more, og det hjalp bestemt ikke, at farven ikke helt matchede mig. Sidenhen har jeg hørt andre være glade for den til at sætte deres foundation med, men jeg har ikke selv turde se mig tilbage.

Den forhandles bl.a. hos Matas og koster 60 kr.

Marias første produkter:

Gosh  – Amazing Length and Build mascara Black

Jeg fik min første mascara og øjenskygge, da jeg skulle konfirmeres. Jeg kan ikke huske hvordan, men jeg endte med at købe Amazing Length and Build mascara fra Gosh. Jeg har også købt den et par gange siden, men det er ved at være nogle år siden. Jeg husker det som en god mascara og som en god begynder mascara, der ikke er for voldsom, når man ikke er vant til at have mascara på. Jeg har prøvet den vandfaste variant, og den var jeg ikke så glad for, men jeg vil prøve den igen for at genopfriske mit indtryk. Da jeg købte den, tror jeg kun, den fandtes i sort, men nu fås den både i brun og blå.

Den kan købes her til 99,95 kr.

 

Max factor – Wild Mega Shadow Pots i farven Savage Rose

Som sagt fik jeg min første øjenskygge, da jeg skulle konfirmeres. Jeg valgte en helt sart lyserød, da det ikke skulle blive for meget, når jeg nu ikke var vant til at gå med makeup. Jeg har fundet frem til, at navnet på den er Savage Rose, men jeg er ikke 100% sikker, da jeg ikke ejer den mere. Jeg har dog en fra samme serie i farven 107 Burnt Bark. Det er faktisk nogle rigtig gode øjenskygger, som de næsten lige har relanceret med nogle nye farver. Jeg elsker Burnt Bark, når jeg skal lave et helt blødt naturligt look. De er ikke overpigmenterede, og er derfor gode, når man skal lære. Nu sidder jeg helt og fortryder, at jeg ikke har eksperimenteret mere med de andre farver i serien.

Den kan købes her til 59 kr

  

Youngblood Natural Mineral Foundation

Det tog mig lidt længere tid at kaste mig ud i foundation, og jeg behøvede det heldigvis heller ikke. Efterhånden som min interesse voksede kunne jeg dog ikke undgå at eksperimentere lidt mere, og da min veninde, Line, brugte denne foundation, blev jeg inspireret. Jeg var rigtig glad for dette produkt. Det er en løs pudder, som har rigtig meget pigment i sig, så den dækker godt. Det gør også, at den skal presses godt ind i huden, for den ikke lægger sig som en maske på huden. Det, at det er en pudder, er en fordel, hvis man starter og ikke vil kaste sig ud i flydende foundation med det samme. Jeg har købt den flere gange siden, og det er et rigtig godt produkt. Den kostede 350, da jeg startede med at købe den, og den koster nu 425, så det er et dyrt produkt til sammenligning med de andre, vi har nævnt, men man får virkelig også kvalitet for pengene, så den er det værd, og så er den drøj i brug.

Kan købes her til 425 kr

Kyshadow – The Bronze Palette

tb-front

I dag vil jeg fortsætte med at snakke om Kylie Cosmetics, og det skal omhandle The Bronze Palette. Den har samme layout som The Burgundy Palette, og jeg vil gennemgå den række for række ligesom jeg gjorde med den anden i sidste uge. Som jeg sagde sidste onsdag, var det her ikke den palette, jeg faldt for, men jeg skal ærligt tilstå, at jeg nok har undervurderet den. Den består af 9 øjenskygger hvoraf 7 er matte og 2 har et satin udseende. 

Første rækker består af Jasper, Quartz og Topaz.

forste-raekke-tb-faerdig

Jasper er en mat cremet beige farve. Den er rigtig god som base på hele øjenlåget, før man går i gang med resten af øjenskyggen. Den kan bruges som highlighter. Den er ikke særlig pigmenteret, og hvis man er for lys i huden, forsvinder den lidt, man kan dog lige skimte den på mine øjnelåg. Hvis man bruger den over en hvid base, får man lidt mere ud af farven.

Quartz er en champagne guld med et satin udseende. Der er lidt mere power i den her end i Jasper, og den er utrolig flot i et helt naturligt look eller oven på farven Goldstone. Den er nem at arbejde med, men arbejder man for meget med den, kan den godt forsvinde lidt.

Topaz er en mat gråbrun (Taupe), og jeg elsker den farve! Den er så god i globelinjen og nem at skabe bløde kanter med. Den er som smør!

Anden række består af Goldstone, Citrine og Tiger Eye

anden-raekke-tb-faerdig

Goldstone er en satin bronze farve og minder om en lysere version end New York fra The Burgendy Palette. Det er en meget almindelig bronze farve, men den er mere sart i det end New York. Rigtig god til et naturligt look.

Citrine er en mat lys orange. Den er så flot! Den er nem at arbejde med, og hvis ens look ser lidt kedeligt ud, så kan den her påføres blødt i kanten for at varme det lidt op.

Tiger Eye er en mat lys gyldenbrun farve. Den minder mig en lille smule om Salted Caramel fra Too Faced Chocolate Bar, men Tiger Eye er lidt mørkere. Det er endnu en farve, der bare er perfekt og rigtig nem at arbejde med. Citrine og Tiger Eye i globelinjen sammen er bare så flot!

Sidste række består af Hematite, Bronzite og Obsidian

tredje-raekke-tb-faerdig

Hematite er en mat kastanjebrun. Den har også lidt varme i sig, og der kan siges det samme om den her som om Citrine og Tiger Eye. Sådan nogle gode globelinjefarver! Det kræver ikke meget, før det ser ud som om, du har brugt lang tid på at få dem til at se bløde ud.

Bronzite er en mat chokoladebrun. Den er rigtig god til at skabe et mørkt look med, uden at det skal være sort. Den giver det kontrast, der skal til for at gøre et naturligt look mere dramatisk.

Obsidian er en mat sort. Det er ikke den mørkeste sorte farve, jeg har set, men den falder godt ind med resten af farverne, som man kan bygge op og gøre sarte efter ønske. Normalt er jeg ligeglad med de sorte farver, der er i paletter, selvom jeg ved, mange elsker dem, men i den her palette føler jeg, at det giver mening, at den er der, da den kan give lidt kontrast til de øvrige farver.  

Jeg kan også godt lide denne palette, og jeg kan godt forstå, hvorfor det var den første, hun kom ud med. Den ligger meget op af det makeup, vi ser Kylie gå med; ikke for dramatisk men stadigvæk fremtrædende. Hvis man er til det mere naturlige, så skal man helt sikkert vælge den her over The Burgendy Palette. Man kan sagtens skabe dramatiske looks med denne, men de bliver bare mere traditionelle, da vi kører i de brune nuancer. Jeg synes virkelig, hun har fået sammensat nogle gode paletter, og farverne er virkelig gennemtænkt, så man kan bruge dem på kryds og tværs.

Indpakning

Da jeg modtog paletterne, var jeg overrasket over, hvor små de er, men det kan jeg virkelig også godt lide. De er så nemme at have med, og har man dem begge to, så er man rigtig godt dækket ind. Der er ingen spejl i, hvilket jeg ved, hun er ved at ændre nu. Det gør mig sådan set ikke noget, men det er altid rart at have et just in case. Som tidligere sagt så elsker jeg selve indpakningens design, og jeg føler også, at den kan holde til lidt. Jeg har da trods alt haft dem med på en lille tur uden problemer.

kylie-jenner

Ingredienser

Ingen af paletterne indeholder talk eller parabener. Jeg har søgt på de ingredienser, som hun har brugt, og der findes ingen, som er identiske til hendes, så det er hendes helt egen formular.

Pris

Der er 1.40 gram i hver øjenskygge, hvilket er 0,4 gram mindre, end du får i en Makeupgeek øjenskygge og 0.1 gram mindre end i en Mac øjenskygge. Du får 9 øjenskygger for $42, hvilket vil sige, at du giver omkring 34 kr. Pr. øjenskygge, hvilket man sammenlignet med Mac må sige er billigt, når Mac for 0,1 gram mere tager 150 kr. Makeupgeek koster 56 kr, men der får du også 0.4 gram mere. Ergo er det faktisk en meget fair pris for, hvad du får. Det man yderligere skal være opmærksom på er de heftige leveringsomkostninger og omkostningerne til told, hvis man er den uheldige type.

Ville jeg købe den igen? Hvis hun fik en europæisk side, så told ikke var en mulighed og leveringen dermed blev billigere, så ville jeg sikkert købe igen.  Jeg kunne nok også finde på at købe fra hendes side igen, hvis der var noget, jeg virkelig gerne ville have, men jeg ved, at der er mange, der har genskabt den her palette med Makeupgeek øjenskygger, og de to formularer ligger meget tæt op ad hinanden. Fortryder jeg at jeg har købt den? På ingen måde! Jeg vil lige påpege, at hvis du vil have hendes produkter, så skal du købe fra hendes side, da mange har købt andre steder fra, og der har været mange mærkelig ingredienser i produkterne.

Kan købes her 

Da det andet look jeg skabt var mere farverigt har jeg valgt et neutralt look og sat det sammen med en rød læbe, da det er ved at være juletid.

make-up-tb