Category: Makeup

YSL – All Hours foundation

Hvis I følger os på Instagram, har I kunne se, at min Armani Power Fabric Foundation er helt færdig, og det samme gælder næsten min Estée Lauder Double Wear Light, så da der var Black Friday for nogle måneder siden, besluttede jeg mig for at købe en ny foundation, som skulle kunne holde hele dagen, og valget faldt på en fra Yves Saint Laurent.

Navnet på foundationen lover godt, fordi foundation normalt bare forsvinder fra min hud i løbet af dagen. Derfor har jeg fundet ud af, at jeg altid skal gå efter langtidsholdbare foundations, da jeg har været heldig med dem de sidste to gange.

Jeg har tidligere prøvet en foundation fra YSL, og jeg var utrolig glad for den udover holdbarheden. Fordi jeg havde testet mærket tidligere, kendte jeg min farve (BD20), men hvis det ikke er tilfældet for dig, så vil jeg råde dig til altid at teste farven og spørge om hjælp, for alt andet bliver simpelthen for dyrt i denne prisklasse. Jeg spurgte selv om hjælp i Magasin, da BD20 ikke stod fremme, og hun havde godt styr på det. Da hun ville finde en anden farve, der kunne passe mig, fandt hun dog tilfældigvis BD20, som viste sig at være et perfekt match her om vinteren.

Indpakningen
Her er der ikke så meget at sige. Det er jo YSL, og hvis der er noget, de kan, så er det indpakning, så det er en flot foundation at have stående fremme. Foundationen har en pumpe, som gør det nemt at styre, hvor meget foundation man får ud.  

Foundationen
Det var ikke kærlighed ved første blik, og det er stadig et love/hate forhold. Først fik den min hud til at se mega tør ud, men det har dog hjulpet, at jeg har fundet mine fugtgivende masker frem og bruger dem fligtigt. Derudover har jeg fundet ud af, at den virker bedst, hvis jeg påfører den med mine hænder (især hvis huden er lidt tør), medmindre huden er godt fugtet, hvor jeg så kan slippe afsted med en børste.

Den er rigtig flot, når den lige er påført, og den holder også forholdsvis godt, men i løbet af dagen forsvinder den altså fra min hage og næse. Det samme gælder, hvis jeg rører ved mit ansigt, så flytter den sig. Det har hjulpet at påføre den og så lade den tørre, inden jeg påfører pudder, men det har ikke fuldstændig løst problemet, og jeg kan f.eks. Ikke bruge flydende produkter såsom min YSL highlighter oven på denne foundation. Jeg har også oplevet, at den nogle gange godt kan se ud som om, den skiller på huden, men det er ikke hver gang!

Derudover bør man bemærke, at denne foundation oxiderer, således at den bliver en smule mørkere, når den tørrer. Det kan man teste ved at påføre foundationen, lade den sidde et minut og så røre ved den. Hvis farven er blevet mørkere, så kan du godt regne med, at det også vil ske, når du bruger den i ansigtet. Jeg vil dog sige, at der ikke er tale om et voldsomt betydeligt farveskift ved denne foundation, men det er der.


Det er meget tydeliger i virkeligheden, men håber i lige kan skimte det. 

Når den er lagt ordentligt, ser den rigtig godt ud, når den lige er lagt, og den holder også forholdsvis godt, men det bliver aldrig en yndlings foundation for mig, og jeg vil heller ikke købe den igen. Den er simpelthen for dyr i forhold til det arbejde, der skal lægges i at bruge den, og så fungerer den ikke helt perfekt. Jeg vil til enhver tid anbefale Estée Lauders Double Wear Light, der bare virker hver eneste gang!

Kan købes i Magasin og på www.magasin.dk  til 380 kr 

e.l.f. Kiss it Goodbye Lip Color Remover

Vi bruger dagligt makeupfjerner til både øjne og hud, men det sker sjældent, at vi bruger en specifikt til læberne. Jeg ved godt, at det skyldes, læberne fugtes hele dagen, og makeuppen forsvinder derfor naturligt af sig selv, men jeg har faktisk tit stået og manglet en specifikt til læberne (dem der er beregnet til øjne og læber smager som regel ikke ret godt), og her er den så. E.lf. Kiss It Goodbye Lip Color Remover. Den er som sendt fra himlen til de situationer,  hvor man står med fuld makeup og finder ud af, at læbestiften har den forkerte farve, for med denne lille tube kan læbestiften nemt fjernes, uden man behøver tvære den ud over det hele.

Jeg var meget begejstret allerede ved første møde med dette produkt, for det er skisme smart, det er brugervenligt, det er nemt, og så er det vildt effektivt. Det fjerner selv den mest genstridige røde læbestift! Jeg plejer at gøre det, at jeg påfører lidt og masserer det ind i læberne, hvorefter jeg tørrer efter med en kleenex. Denne proces gentager jeg så, indtil alt farven er væk, og tro mig, det tager virkelig ikke så lang tid, som det lyder til. Selvom man godt kan lade produktet sidde, til det tørrer, synes jeg, det er en god idé at fjerne det, da det ellers godt kan efterlade læberne lidt fedtede, og så bliver det altså svært at få den næste læbestift til at sidde ordentligt.

Selvom produktet fungerer helt optimalt, og som det skal, kan vi vidst godt blive enige om, at det ikke er et absolut I-kan-ikke-leve-uden-det produkt. Det kan man godt. Man kan jo vente, til læbestiften forsvinder af sig selv, tvære den af med papir eller vand, men der er også en anden mulighed, som er rigtig, rigtig effektiv; olie. Jeg har brugt olie i flere år efterhånden, og det er bare så effektivt. Faktisk synes jeg, at effekten mindede lidt om den effekt, e.l.f.s produkt gav og rigtigt nok, da jeg googlede indholdet af produktet, fandt jeg ud af, at det næsten udelukkende består af olie.

Olier er rigtig plejende for os – hår, hud, læber; you name it. Jeg plejer at bruge en hvilken som helst olie, jeg ligger inde med; raps, solsikke, oliven, kokos, avokado eller den slags, og det fungerer ligeså godt som denne lille tube fra e.l.f. Jeg vil dog sige, at den fra e.l.f. er smagløs, hvilket er et stort plus i min bog (olivenolie smager ikke altid fantastisk, når det er rent), og så er den nem at bruge, fordi den kommer i en smart lille tube, der passer lige til læberne fremfor en flaske på 500 ml.  Jeg er helt sikkert hooked, og selvom jeg kan bruge olie til samme formål, så er e.l.f.s produkt lige dét nemmere at have med at gøre, og så kan man tage det med sig, hvilket nok skal være handy på et eller andet tidspunkt.

Tuben koster 45 kr. og kan bl.a. købes på e.l.f.s hjemmeside.

Månedens Favoritter: Januar’18

Så er vi begyndt på 2018, og det betyder for mig, at eksaminerne er ved at være overstået, og hold nu op, hvor er jeg glad for det. Det betyder dog også, at jeg indtil videre har brugt mit 2018 med hovedet i bøgerne, og derfor har jeg rykket mine nytårsforsæt til februar – som unistuderende kan man alligevel ikke helt lægge det gamle år fra sig inden da. Fordi jeg ikke har lavet ret meget andet end at læse i januar, har jeg også taget nogle af mine decemberfavoritter med i denne omgang.

Eucerin Aquaphor
Jeg lavede et indlæg om dette produkt  i sidste uge, og det har fulgt mig hele måneden, og jeg har været glad for det. Det er et godt vinterprodukt, og jeg fortryder, jeg ikke har fundet ud af at bruge det før. Hvis du vil vide mere, kan du jo læse sidste uges indlæg.

Kan købes på www.feelunique.com til 75 kr

Origins 10 minuts mask
Denne maske har virkelig fået en fast plads i min rutine. Den gør en stor forskel, og jeg er så glad for, at jeg begyndte at bruge den. Jeg gennemgik nogle uger, hvor jeg var virkelig god til at få brugt både denne maske men også andre, og det kunne virkelig tydeligt ses på min hud. I de sidste to uger, hvor jeg har læst til eksamen, er denne maske dog virkelig blevet testet, for jeg har ikke været så god ved min hud, og når jeg så bruger denne maske, kan jeg virkelig se, at den gør en forskel. Min makeup ligger pænere, når jeg har brugt denne maske, og det tager altså kun 10 minutter! Jeg har tidligere omtalt masken i min vinter hudplejerutine, så du kan læse det indlæg, hvis du vil vide mere om, hvordan jeg bruger masken.

Kan købes i Matas og på www.matas.dk til 195 kr

L’oreal Triple Active Night All Skin types
Jeg fandt denne creme til 30 kr. I Fakta, og jeg må sige, at jeg er positivt overrasket. Jeg var færdig med den fra Garnier, som jeg godt kunne lide, men som var umulig at finde igen. Denne fra L’Oréal er dog mere fugtgivende. Noget, jeg er blevet bedre til, er at fugte min hud meget mere, end jeg nogensinde før har gjort, og det kan virkelig ses på min hud. Jeg har kombineret hud, så normalt har jeg undgået for meget fugt, men det har altså vendt. Cremen er tyk i konsistensen men nem at smøre ud, og huden absorberer den rigtigt fint og hurtigt. Jeg har ikke problemer med, at den fedter efterfølgende. Den dufter lidt af parfume, men det er ikke noget, der gør mig noget. Jeg synes, mange af L’Oréals produkter kan føles som om, man putter ren parfume på huden, men det er altså ikke tilfældet med denne. Min hud bliver godt fugtet, blød og friskere at se på.

Jeg fandt min i Fakta, men der findes flere i denne serie i Matas, og jeg har også set den i Føtex.

Real techniques Fan Brush
Jeg nævnte sættet, hvor denne børste kommer fra, på bloggen i sidste uge, så du kan læse mere om sættet her. Denne børste specielt har dog ændret det hele for mig, og også ændret nogle af mine highlightere for mig. Den er fantastisk til at blende highlighteren blødt ind i huden med, så det ikke ligner glitter. Man kan selvfølgelig bruge den til alt muligt, men jeg bruger den til highlighter, da det er den bedste børste, jeg har til formålet.

Kan købes på www.cocopanda.dk til 249 kr

Urban Decay Primer Potion i Sin
Det allerførste indlæg her på bloggen handlede om den originale Primer Potion fra Urban Decay, og det må i særdeleshed siges at være noget at et cultprodukt, fordi der tidligere ikke var så mange alternativer på markedet. Det har dog ændret sig! Med en af Naked-paletterne fik man 4 små primer prøver med, som faktisk har vist sig at være ret store, fordi man ikke skal bruge ret meget af gangen. Jeg pakkede Primer Potion i “Sin,” da jeg var i Paris i en uge, fordi den var lille og derfor nem at have med. Jeg havde ikke tænkt så meget over farven, men den er utrolig flot; en pink champagne med glimmer. Farven er så flot, at jeg vil sige, primeren sagtens kan bruges for sig selv i farten, og så er det da smart, at den kan påføres kun med en finger. Det er helt sikket et produkt, der fortjener mere omtale, end det får.   

Kan købes i Magasin og på www.magasin.dk 

ENGLISH The Balm – Plump Your Pucker in Spike My Punch

This post contains affiliate links.

As our blog recently turned 2 (yay!) we started debating what our next step should be? Looking at our views, we can see that quite a few of you are based abroad. This led us to thinking; maybe we should target you and try our luck at creating content in English? So here we go. Our plan is to publish one post in English every month (it’ll be the one coming out before our Monthly Favorites so either the very last post of the month or the very first post of the month). We thought one post a month would be a good place to start since not all posts and products are relevant for viewers abroad but also in order to see if you’re at all interested in these posts?  

Today, I’ll review The Balm Plump Your Pucker in Spike My Punch. Though I love all things lippie, I’ve never been one for the lip plumpers (odd considering my tiny lips!). Sure I’ve tried a few in the past but I never thought they did anything more than make my lips tingle/sting a little because of the heavy peppermint or menthol. Let me just say, this is no different. It’s not great in the plumping department and to be frank, I don’t know if it’s even possible to find an actual lip plumper in this price range and without getting actual lip fillers.

I’ve searched the web high and low, and I am aware that people say the plumping effect starts after a month of daily usage. I have tested this product about a month now, applying it more or less daily and I haven’t seen any noticeable difference.

That being said, I do enjoy this product. It applies smoothly and in mere seconds my lips start tingling because of the menthol, I suspect. It feels great and refreshing to me even if I don’t see a noticeable difference in the plumping department. My lips aren’t normally sensitive to this kind of stuff, so I can’t comment too much on that but I haven’t experienced any discomfort of uncomfortable stinging when using this!

The texture of the product falls somewhere between a gloss and a lip oil for me. It’s a bit thick like a gloss but the feel on the lips is smoother like an oil. For this reason, it’s not a product that’ll take you from day to night without reapplying. Wear it for an hour and it’s gone, that’s just how it is with these products so I wouldn’t expect anything more. I really enjoy using this, it has the smoothness and color that I usually get from a gloss, yet it’s smoother on the lips like an oil and less sticky than a gloss, what more could you possibly want?

It is quite heavily scented (maybe to cover up the menthol?) and the scent sticks around for as long as the product. I don’t mind this specific scent but it’s very heavy and artificially fruity – if you were a kid in the 90’s you’ll definitely recognize it, as it smells like a 90’s candy (can’t put my finger on which one).

If you’re looking for an efficient, Hollywood-wives-lookalike lip plumper, this is not for you but if you’re looking for a smooth, gloss-like product with a bit of color, I’d totally give this a go!

For our international readers, this should be available at Sephora (forgive me if I’m wrong, I haven’t been everywhere but it’s on my list) and for our Danish readers it’s available at Spashop.dk.

The next post in English will be out on February 28th!

Real Techniques – Sculpting Set

Real Techniques er skabt af de to Pixiwoo søstre, som er nogle af de bedste makeup mennesker, man kan følge, hvis I spørger mig. Jeg elsker den måde, de ser på hele makeupverden på, og den måde de viser det frem på til deres følgere.
I dag skal det handle om deres Sculpting sæt, som har været på markedet i et godt stykke tid. Jeg har længe kigget på det her sæt, fordi jeg gerne ville prøve både Setting- og Sculpting børsten. Sættet er billigere end at købe børsterne hver for sig, og så får man en ekstra børste med. Jeg fik sættet i julegave, og det betyder, jeg har testet børsterne i lidt over en måned nu, og jeg kan allerede sige, jeg har fundet en ny yndlings børste.

Sculpting Brush
Denne børste er skabt til at blende din kontur. Selve børsten minder om en foundation børste, men den har en blød vinkel, som gør det nemmere at placere den ved dine kindben, så det bliver nemmere at påføre din kontur præcist. Børsten er lidt kompakt, men ikke mere end at børstehårene stadig kan bevæge sig, hvilket hjælper med at få konturproduktet blendet ind i huden. Jeg synes, den egner sig bedst til cremeprodukter, da jeg synes, den er lidt for kompakt til pudder. Når det så er sagt, har jeg faktisk mest brugt den som foundationbørste, hvilket den er fantastisk til, og så opsuger den ikke så meget af min foundation som nogle andre børster, så jeg slipper for at vaske den hele tiden. Vinklen på børsten gør, at det er nemmere at påføre foundation omkring næsen og mellem øjenbrynene. Børsten er dejlig blød, når man arbejder med den, og den er nem at vaske, fordi den ikke opsamler produktet og klistrer sammen om det som mange andre børster.

Setting Brush
Tanja har tidligere nævnt denne børste i sine Februar Favoritter i 2017, så hvis I vil se, hvordan hun bruger den, kan I klikke her. Børsten er beregnet til at sætte pudder med, selvom den ser lidt lille ud. Jeg synes, den er utrolig smart, for hvis du har tør hud og ikke skal have pudder på over det hele, så gør denne børste, at du bedre kan placere din pudder, hvor du har brug for den. Derudover er den også rigtig god til under øjnene og omkring næsen, og så forhindrer den lille størrelse også, at man får for meget pudder. Hvid det skal gå hurtigt, vælger jeg en større børste, men der er som sagt fordele ved denne mindre børste, som f.eks. også kan bruges til bronzer, highlighter, blush og alt muligt andet.

Fan Brush
Den her børste har overrasket mig mest. Min fan børste fra e.l.f. er forsvundet, og den var jeg ellers rigtig glad for, så det er godt, jeg har fået en erstatning. Denne er på et niveau for sig selv – vinderen i hele sættet, og så findes den endda kun i dette sæt. Den er mere kompakt end den fra e.l.f., men det gør kun, at den er endnu bedre til highlighter. Den blender produktet ind på en anden måde, og jeg elsker det! Den fungerer selv godt med nogle af de highlightere, som jeg ellers ikke kunne få til at fungere for mig. Udover highlighter kan den også bruges til påføring af kontur og til at vifte overskydende pudder af.

Opsamling
Alle børsterne er lavet af syntetiske hår og er 100% dyrevenlige. Der kommer en lille hvid børsteholder med sættet, og jeg synes, den er rigtig fin. Selve dette sæt, synes jeg, er rigtig godt. Jeg har været utrolig glad for det, lige siden jeg har fik det og har brugt det næsten hver dag. Det er gode kvalitetsbørster, som performer, som de skal og er nemme at bruge. Real Techniques er et godt mærke, når det kommer til børster i en fornuftig prisklasse, og dette sæt lever op til de forventninger, jeg havde og har endda overgået dem.

Kan købes på www.cocopanda.dk til 250 kr (det er på tilbud til 200 kr lige nu)

 

The Balm – What’s Your Type? Tall, Dark and Handsome mascara

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Hvis du har fulgt bloggen her i noget tid, ved du, hvor glade vi er for mascara. For mig var det det første makeupprodukt, jeg fik fingre i, da jeg var omkring 11 år gammel (hvis vi altså ser bort fra mors læbestift og diverse glitterkits fra BR), og allerede den gang stod det mig klart, at der ville blive tale om et livslangt afhængighedsforhold. Det er som om, når man først har vænnet sig til at se sig selv med mascara, så er det svært at se sig tilbage, ikke?

I dag skal det handle om den nyeste mascara i min samling, The Balm What’s Your Type? Tall, Dark and Handsome.

Børsten

Ved første øjekast var jeg ikke imponeret. Børsten er forholdsvis normal og neutral. Den er lavet af plastic og rimelig fleksibel, så hovedet kan vippe let frem og tilbage. ”Hårene” er let adspredte og varierer i længde og bliver længst op mod skaftet, således de mindste ”hår” bruges på den inderste del af øjet, mens de længste ”hår” bruges på den yderste del af øjet. Noget jeg dog har bidt mærke i er, at børsten – altså selve hovedet – er ret lang, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide, fordi det gør det nemt at fordele produktet på alle vipperne samtidig. På en eller anden måde har det virkelig gjort en forskel for mig, og jeg føler, mine vipper ser længere ud og spredes flot ud (i stedet for at klistre sammen). Derudover vil jeg sige, at jeg ikke har oplevet problemer i forhold til opsamlingen af produktet. I ved, den der lille bevægelse, man altid gør uden at tænke over det, hvor man tørrer lidt af produktet af i kanten af tuben inden brug, fordi der ellers er for meget produkt på børsten? Ja, den har jeg helt undgået at lave, siden jeg startede med at bruge denne mascara.

Produktet

Den første gang jeg brugte den, var jeg langt fra imponeret. Mine vipper så godt nok længere ud, og de klumpede heller ikke sammen, men det var som om produktet tyngede dem, og de holdte ikke det buk, jeg havde givet dem – noget mine vipper ellers plejer at gøre rimelig godt. Da jeg kom hjem, var jeg også lidt sort under øjnene, så det var alt i alt ikke en god oplevelse. Heldigvis skal der mere til at skræmme mig, og jeg er nu glad for, at jeg fortsatte brugen. Jeg har ikke siden den gang oplevet at blive sort under øjnene, og det gælder altså også de aftner (som f.eks. jul og nytår), hvor jeg havde den på i maaange timer, og det var varmt. Når jeg bukker mine vipper, skal de lige falde til, og det er klart at mascara altid vil tynge dem lidt, men jeg synes faktisk, at denne holder dem bukket i løbet af dagen. Ja, jeg ved ikke rigtigt, hvad der skete den første gang, jeg prøvede denne mascara, for sidenhen har jeg kun været imponeret. Selv folk omkring mig har kommenteret på mine vipper!

 

Indpakningen

Hvis der er én ting, The Balm kan, så er det indpakning. Indpakningen på alle deres produkter er helt genial. Navnet What’s Your Type? Tall, Dark and Handsome kunne jo referere til ens præference i mænd, og hvis man kender bare lidt til The Balm, så er det nok ikke helt forkert, men samtidig passer de kriterier jo også på det, vi alle gerne vil opnå, når vi bruger en mascara; lange, mørke, flotte vipper. På forsiden af produktet er der også trykt en checkliste, som alle er krydset af – altså opfylder produktet alle kriterierne (Tall, Dark, Handsome, Rich og Romantic). Jeg synes simpelthen, det er så unikt og sjovt et design, og selvom det ikke har nogen indflydelse på produktet (eller min anmeldelse af det), så er jeg vild med, at The Balm på den måde tager sig tiden til at gøre noget ekstra og skabe et unikt brand.

Hvis du også vil have Tall, Dark and Handsome vipper, så kan du købe mascaraen på Spashop.dk.

Rimmel London #Insta Fix & Matte Translucent Powder

Det her er en presset, gennemsigtig pudder, og der står på indpakningen, at den kan bruges til at sætte foundationen med eller til touch ups i løbet af dagen. På Matas’ hjemmeside har de skrevet “sætte” i anførselstegn, og det tolker jeg som, at denne pudder bruges som sidste step, men det kan både være over en foundation eller en anden pudder. Det kan man måske også aflede at, at pudderen hedder Fix.

Jeg har dog været en rebel og brugt pudderen som den eneste pudder, og det har ærlig talt fungeret rigtig godt. Det var ikke kærlighed ved første blik, men efter jeg har taget den med i mit #projektchaos, har jeg været tvunget til at bruge den mere, og det har hjulpet.

Indpakningen er rigtig fin. Den er bedre på det her produkt, end den indpakning de har på deres Stay Matte pudder, som er et fantastisk cult produkt. Indpakningen kan tåle lidt mere, teksten bliver ikke slidt af, og man kan sagtens pakke den i kufferten, uden den går i stykker.

Selve pudderen er  rigtig fin i teksturen. Den er kridhvid, når man ser på den, og jeg synes godt, det kan blive overført til huden, når man bruger den. Ellers ligger den fint på huden, men det gør selvfølgelig, at den er lidt mere tydelig end andre puddere. Når den er påført, giver den huden et blødere look (især hvis jeg afslutter med setting spray), hvilket jeg godt kan lide, og så holder den mig forholdsvis mat i løbet af dagen, men det er ikke noget specielt i forhold til andre puddere.

Pudderen dufter, hvilket jeg ikke synes er normalt for puddere, medmindre vi snakker Too Faced. Jeg kan ikke identifisere, hvilken duft der er tale om, men jeg synes, den er meget tydelig. Jeg er ikke specielt vild med, at der er duft i min pudder, for det er jo unødvendigt, så hvorfor er den der?  

Når det er sagt, så er der en anden ting, jeg synes, der et lidt mærkelig. Hver gang jeg skal bruge den, er det ligesom om, der er noget pudder, der har løsnet sig, uden at jeg har brugt den. Der har altså ikke været noget løsnet, når jeg er færdig med at bruge den, men dagen efter så er der noget, der er løsnet. Er det et spøgelse, der gør det? I don’t know, men det er en mærkelig ting og lidt træls.

Alt i alt er det en meget fin pudder, som heller ikke klumper eller bliver til en tyk masse, hvis du bruger den i løbet af dagen på din allerede eksisterende makeup, så det er et plus. Er den pengene værd? Det ved jeg ikke helt, især ikke når de også har deres Stay Matte pudder, der er 10 kr billigere, og som er en rigtig pudder, som du sagtens kan bruge til touch ups i løbet af dagen. Når den her er brugt, er det ikke en pudder, jeg vil købe igen, da der findes mange andre, som er bedre, og som ikke giver det hvide lag, som denne gør.

Men husk at følge os på Instagram amakeupchaos, da jeg vil poste, når jeg har brugt de forskellige produkter fra “projektchaos.

Kan købes her  til 69,95 kr

Månedens favoritter: December’17

Herôme Exit Damaged Nails

Jeg har før snakket om mine negle (her og her) og også om Herôme produkter. Denne gang har jeg dog kastet mig over et nyt produkt, som jeg fik anbefalet af en af jer. Mine negle var nemlig blevet bløde og ødelagte, efter jeg er begyndt at svømme igen. Der er tale om et serum, der bruges til at pleje svage negle, og det har det virkelig gjort for mig. Serummet er spækket med vitaminer, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan huske, hvornår mine negle sidst har set så sunde og velplejede ud. De flosser stadig lidt (produktet skal jo pleje svækkede negle og ikke nødvendigvis styrke dem), men de er helt sikkert sundere at se på og længere, end de har været i meget lang tid. Det føltes også som om, mine negle voksede hurtigere under kuren, men det kan godt bare skyldes, at de blev plejet tilstrækkeligt nok til ikke at knække og dermed forblive samme længde. Serummet koster 130 kr. og kan købes her

 

Stenders Detox Scrub

Jeg er blevet helt vild med denne scrub og har faktisk brugt den hver gang, jeg har været i bad i december måned. Den dufter friskt og citrusagtigt (indeholder både citron- og appelsinolie). Selve scrubben en grov og effektiv og nem at bruge, hvis man lige fjerner sig fra bruserens stråler, mens man påfører den. Derudover indeholder den hele 5 olier, der samtidig er med til at fugte huden, så den ikke helt strippes for alt, hvad der er godt. De 5 olier – spearmint, bergamot, citron og to appelsinolier – skulle alle have en opstrammende effekt på huden. Det ved jeg ikke helt, om jeg har oplevet, men jeg synes, min hud – særligt på benene – har set meget mere frisk og blød ud, end den plejer om vinteren, hvor jeg normalt ikke er så god til at få brugt en scrub.

 

Urban Decay Naked Palette Heat

Jeg er, indrømmet, ikke ret god til at huske min øjenmakeup, for det er noget, jeg ikke føler, jeg er så god til (men det bliver jeg jo ifølge mine nytårsforsæt!). I december gjorde jeg dog en indsats, og jeg blev faktisk rigtig glad for Urban Decays Naked Heat, hvis varme, lyserøde farver passer perfekt til julens mange fester. Hele paletten med 12 farver kan købes i Magasin for 395 kr.

Hvis du vil læse nærmere om paletten, henviser jeg til indlægget her

 

e.l.f. Lip Exfoliator

Jeg er blevet helt vild med den herEn super nem lip scrub, der tilmed er billig, når man løber tør. Hvad mere kan en lip junkie ønske sig? Normalt bruger jeg ikke lip scrubs så ofte, men da december er en måned lidt ud over det sædvanlige, hvor jeg har skulle til flere arrangementer end normalt, har jeg haft behov for pæne læber konstant, og det kan dette produkt virkelig hjælpe med. Den fjerner døde hudceller fra læberne, så de bliver fine og jævne, inden man lægger læbestift på. Køb den her til kun 45 kr.!

 

Raunsborg Hand Creme Sensitive

Jeg kan ikke sige nok positive ting om denne håndcreme, og derfor kommer der også et helt indlæg om den næste søndag. Generelt lider jeg ikke af tørre hænder, og jeg er derfor heller ikke ret god til at huske håndcremen, men i december har jeg virkelig taget revance, fordi denne er så god og nem at bruge. Køb den for 120 kr. i Matas.

Nytårs look 2017

Nytårsaften er den perfekte lejlighed til at få gang i alle de produkter, man ikke bruger til hverdag og kreere et fantastisk makeup look. Jeg har her tænkt meget klassisk, fordi det giver mulighed for at bruge mange forskellige læbestifter til looket, og på den måde kan man peppe looket op på dagen alt efter, hvordan man gerne vil hoppe ind i det nye år.  


Glitteret er endnu mere tydelig i virkeligheden.

Jeg har valgt at beskrive de fleste farver uden at nævne præcis, hvilket produkt jeg har valgt at bruge, da jeg synes, man bare skal bruge, hvad man allerede har, som minder om i farven. Glitteren har jeg sat navn på, men har man en anden slags glitter, så brug den. Jeg lægger også altid min øjenskygge, før jeg lægger min base, og det vil jeg også råde dig til, især når vi arbejder med glitterøjenskygger.

Jeg startede med at bruge Essence I heart colour intensifying eyeshadow base. Herefter brugte jeg en hvid øjenskygge til at sætte øjenskyggebasen med. Så tog jeg en mellembrun farve og placerede den i globelinjen, ikke så den er virkelig tydelig men bare for at skabe en lille smule definition.

Nu kommer vi til den sjove del; NYX glitter Primer og når jeg bruger dette produkt, arbejder jeg altid med et øje af gangen, da jeg ikke vil have, at glitterprimeren når at tørre, før jeg har påført glitteret. Jeg har valgt at bruge Urban Decays Moondust øjenskygge i farven Space Cowboy. Jeg elsker den, og den er såååå flot og passer perfekt til nytårsaften. Når jeg har tilføjet den til begge øjnene, blender jeg den i globelinjen sammen med den mellembrune farve, som jeg påførte tidligere, så de går ud i et, eller bare så der ikke er en hård kant.

Derefter brugte jeg en sort farve og tilføjede den på 1/3 af det yderste af mit øjenlåg i et lille omvendt v. Farven blender jeg forsigtigt sammen med glitterøjenskyggen. Her kan man altid justere, hvor kraftigt man vil have den sorte farve skal være, og hvis man gerne vil have noget andet end sort, så vil en bordeaux farve også være rigtig flot.

Her er der endnu et valg at tage, hvis man vil gå all out. Man kan, ligesom jeg, vælge at lægge en eyeliner (man kan også sagtens bruge en farvet eyeliner, hvis man synes, der mangler noget farve i selve looket), men looket ville også være rigtig flot uden eyeliner.

Jeg har valgte ikke at bruge falske øjenvipper, men det ville helt sikkert tage looket til det næste niveau, hvis man valgte at bruge falske øjenvipper og ikke kun mascara, som jeg har gjort, hvis man igen vil gå all out.  

Inden du lægger din base, så vil jeg råde dig til lige at køre en klud over kinderne og fjerne det glitter, som er faldet ned, imens du har lagt din øjenskygge.

Da det er nytårsaften, og alting skal holde godt, starter jeg min base med at bruge Facefinity primeren fra Max Factor. Den lader jeg lige synke ind i et lille minuts tid. Derefter bruger jeg min elskede foundation fra Estée Lauder nemlig deres Double Wear Light. Jeg lader gerne min foundation få en chance for at tørre lidt, imens jeg rykker videre til mine bryn, som jeg fylder let ind. De skal bare fyldes let ind, så de kan ses, men de behøver ikke overtage hele looket, da der sker rigeligt både på øjnene og læberne.

Herefter påfører jeg pudder. Lige nu bruger jeg Stay Matte fra Rimmel London. Jeg brugte min bronzer fra Inglot, en ferskenfarvet blush fra e.l.f., og min yndlings highlighter fra Smashbox.

For at slutte basen af bruger jeg en setting spray, det får makeuppen til at holde længere og sikrer mig, at det ikke ser pudret ud.

På læberne er der mange valg, da looket farvemæssigt kan gå til det meste. Jeg valgte en helt klassisk rød, som I kan se på billedet, men man kan vælge lige det, man vil. Jeg havde Rebel fra MAC fremme – en rigtig flot blommefarve, der også nemt kunne gå eller Estée Lauders samarbejde med Kendall Jenner, hvis man er til de orange farver. Det handler om at finde det, som man føler for, og en læbe med en klar lipgloss er altså også utrolig flot og ofte undervurderet, hvis du spørger mig.

Husk det her er blot tænkt som inspiration, og man behøver ikke bruge nøjagtigt disse produkter for at opnå et lignende og flot look. Jeg har valgt nogle af mine yndlingsprodukter, da jeg kender dem og ved, hvordan de holder på min hud sådan en aften, og jeg vil råde jer til at gøre det samme.

Det var alt for mig i år, så GODT NYTÅR og jeg håber, vi ses igen i det nye år.

Julegave idéer 2017

Vi begynder at nærme os jul, så der er én ting, vi alle render rundt og leder efter, nemlig den perfekte julegave. Det kan være virkelig svært nogle gange, især hvis vedkommende ikke er typen, der har en ønskeliste. Jeg synes, ønskelister er gode, for så får man noget, man ønsker sig, men på den anden side kan det også være sjovt at overraske med noget, som de ikke forventer.  

Rituals
Jeg kan lige så godt starte et sted, jeg elsker, Rituals. Min yndlingsserie er Ayurveda, der indeholder en bodyscrub, som dufter af indisk rose og mandelolie. Duften er simpelthen fantastisk, og hvis de ikke allerede gør det, burde de lave den i parfumeform. Derudover laver Rituals et væld af andre dufte – også til mænd, så der er noget for enhver smag. Deres gaveæsker varierer fra 175 kr. – 595 kr.

For 175 kr. får man 75 ml. bruseolie, 50 ml. showergel, 70 ml. bodyscrub og 70 ml. Kropscreme. For 595 kr. får man 200 ml. showergel, 450 ml. bodyscrub, 200 ml. kropscreme 50 ml. bed and body mist, 70 ml. håndpomade og et stearinlys. Begge er gode bud på julegaver, som jeg selv ville elske at modtage – især den store hvor der er nogle produkter, jeg endnu ikke har prøvet. Gaveæskerne i prisklasserne mellem er en blanding af rejsestørrelser og almindelige produkter. Alle æskerne er rigtig fine, har god værdi for pengene og så har Rituals produkter aldrig skuffet mig.
Ingen af æskerne indeholder deres duftpinde, som ellers er meget populære. De er ikke helt billige, hvis man selv skal ud og købe dem, og derfor vil det også være en god gave til dem, der elsker at have sådan noget i deres lejlighed.   

Øjenskyggepaletter
Hvis du skal give gave til en, der elsker øjenskygge ligeså meget som mig, så har jeg her nogle idéer til gode gaver.

Jacklyn Hill Palette + Morphe
Det her er nok en af de mest omtalte paletter i hele beauty universet lige nu, og jeg har da også tidligere anmeldt den her på bloggen. Den kan lidt af hvert pga. de mange forskellige farver, og kvaliteten er bedre end forventet, så alt i alt vil det være en rigtig god julegave – især til en der måske lige er startet med makeup.

Original Naked Palette
Tanja har lige nævnt den i et indlæg, og jeg bliver også nødt til at nævne den. Hvis man ikke ejer den palette, lever man så livet rigtigt? Gør man? Det er måske lidt meget at sige, men den er altså bare utrolig god, som I nok kan se er min utrolig godt brugt, fordi den er så god. Den er neutral og praktisk, når man skal ud og rejse, og så kan den klare alt fra det helt naturlige til smokey eyes, når man skal ud og fyre den af. Den er et mesterværk i sig selv, hvis du spørger mig. Jeg ved godt, der er kommet mange andre ”Naked” palettes på markedet, men jeg synes stadigvæk, den her tager prisen.

Tom Ford Øjenskygge
Det her er lidt i den dyre ende, men jeg vil vente på at Magasin har 20% og så spare en lille smule. Tom Ford øjenskygger går man aldrig galt i byen med. Det er nok de bedste øjenskygger, jeg nogensinde har brugt. Jeg elsker stadigvæk den, jeg har og bruger den ofte til at supplere mine andre paletter med, fordi kvaliteten er så god, som den er. Jeg skal helt sikkert eje nogle flere, selvom det kræver en god undskyldning (den arbejder jeg stadig på).

Gør-det-selv
Jeg synes, det er rigtig sødt at gøre det selv, fordi det viser, man virkelig har tænkt over, hvad man giver personen, så her kommer noget inspiration til gør-det-selv gaver. Søstrene Grene kan være rigtig god, når det kommer til at købe den æske, som du vil lægge produkterne i, da de har nogle fine muligheder til næsten ingen penge.

Lip Kits
Lip kits er rigtig meget oppe i tiden lige nu, og det kan man snildt gøre selv. Jeg gjorde det til Tanja, da jeg skyldte hende et par gaver (det er for dårligt, I know), og hun elsker jo som bekendt alt til læberne. Først er det en god idé at fastsætte et beløb – husk at medregne æsken. Derefter skal man beslutte, hvilke produkter der skal i. Det helt vilde sæt inkluderer både scrub, læbepomade, lip liner, læbestift og lip remover, mens man også kan lave et mindre sæt med matchende lip liner og læbestift.

Hvis det skal gøres budgetvenligt, kan mærker som e.l.f., Essence og NYX være gode, da de laver fornuftigt makeup til en god pris. Selv har jeg Essence Velvet Sticks i 02 Peony Star og 01 Nude Hero, og de er rigtig gode. Maybellines Color Drama Intense Velvet Lip Pencil i Berry Much er også rigtig fin, hvis det skal være de lidt mørkere farver.

Skal det derimod være mere luksus, vil jeg fremhæve min yndlings røde læbe Nars Velvet Matte Lip Pencil i Dragon Girl, men MACs Retro Matte i Ruby Woo og Tom Fords Lip Color Matte i 07 RubyRush er også rigtig flotte. Hvis det skal være lidt mørkere, er MAC Satin i Rebel utrolig flot. Til sidst må jeg nævne samarbejdet mellem Kendall Jenner og Estée Lauder, da 340 Restless simpelthen er så flot.  

Når det kommer til lip linere, så er NYXs Slide on, Glide on Lip Liner i 12 Red Tape og 08 Sugar Glass rigtig gode. Gosh har også lavet nogle gode nogle, og 004 Simply Red har fulgt både Tanja og jeg i mange år. Hvis du er på udkig efter en lidt mere luksus udgave, har jeg Charlotte Tilburys i Pillow Talk, og den er rigtig fin.

Hudpleje sæt
Der er også mange muligheder for at give hudpleje, hvis man kender modtageren lidt. F.eks. kunne man give en L’Oréal Clay maske med en børste til at påføre masken og en vaskeklud til at fjerne den igen. Man kunne også tilføje en fugtgivende Moisture Bomb maske (jeg kan anbefale den blå men har endnu ikke prøvet de andre) fra Garnier, så man både får renset og fugtet huden.

Man kan også sammensætte et spasæt med ansigtsmaske, duftlys, skrubbehandsker eller bodyscrub og en god showerfoam eller showergel. Matas laver bl.a. nogle gode budgetvenlige produkter, og jeg kan rigtig godt lide deres Granatæble Saltbodyscrub.

Husk der også findes rigtig mange fine gaveæsker i både Matas og Magasin, hvor man ofte får lidt mere for sine penge, men hvis du har mod på at gøre det selv, så synes jeg, du skal kaste dig ud i det. Jeg havde det i hvert fald rigtig sjovt med at sammensætte kittet til Tanja, hvor jeg også indkluderede en lille indlægsseddel, der beskrev brugen af de forskellige produkter. Der var mange pakker at pakke ind, men jeg fik lidt hjælp af min mor, og vi hyggede os med at lytte til Taylor Swifts nye album samtidig – nu kan man endda tillade sig at høre julemusik imens.

Skal gaverne være lidt mindre, så husk at Tanja har lavet et indlæg om adventsgaveidéer, der indeholder gaver op til 150 kr.