Category: Foundation

Er dit makeup silikone baseret eller vandbaseret?

 

image

billedet er taget fra libratum.dk

Tidligere var man mere loyal overfor de forskellige beautymærker, mens man i dag i stigende grad skifter mere mellem de mange mærker og produkter. Det kan godt gå ud over den måde, som produktet virker på. De forskellige mærker laver gerne deres produkter, så de fungerer godt med hinanden, men når vi blander forskellige mærker, kan det nedsætte produktets virkning. Derfor skal vi i dag gennemgå, hvordan man ser forskel på, om et produkt er vandbaseret eller oliebaseret. Kender I det, at makeuppen ikke helt vil arbejde sammen, og ens makeup klumper en smule. Det kan godt have noget at gøre med, at ens produkter ikke har den samme base. Der findes mange primere, som er silikonebaseret, hvor det så kan være, at ens foundation er vandbaseret, og det kan være derfor, at de to produkter ikke er forenelige – ligesom vi kender det fra madlavning, når man forsøger at blande olie og vand. Når man skal finde ud af, hvad ens produkt er baseret på, skal man en tur i ingredienslisten, hvilket godt kan virke en smule uoverskueligt for mange. For at gøre det mere simpelt, så er det ord som -cone, -methicone og -siloxane, der kan indikere, at et produkt er silikonebaseret.

Hvis vi kigger på Rimmels Stay Matte Primer, kan man se, at den starter med vand, hvilket de fleste produkter gør, men dette betyder ikke nødvendigvis, at produktet er vandbaseret.

INGREDIENTS: AQUA/WATER/EAU, CYCLOPENTASILOXANE, TALC, CETYL PEG/ PPG-10/1 DIMETHICONE, ALUMINUM STARCH OCTENYLSUCCINATE, PROPYLENEGLYCOL, VINYL DIMETHICONE/METHICONE SILSESQUIOXANE CROSSPOLYMER, ISONONYL ISONONANOATE, POLYPROPYLENE,SILICA, SILICA DIMETHYLSILYLATE, DISTEARDIMONIUM HECTORITE, MAGNESIUM SULFATE, BIS-PEG/PPG-14/14 DIMETHICONE, GLYCERIN, LAURETH-7, TRIBEHENIN, XANTHAN GUM, PHENOXYETHANOL, PROPYLENE CARBONATE, SORBITAN SESQUIOLEATE, CHLORPHENESIN, TOCOPHERYL ACETATE, DISODIUM EDTA,TRIETHOXYCAPRYLYLSILANE, PENTAERYTHRITYL TETRA-DIT- BUTYL HYDROXYHYDROCINNAMATE [May Contain /Peut Contenir/+/-:TITANIUM DIOXIDE(CI 77891)].

De ord, der står med fed, er de ord, som man skal kigge efter, når man undersøger ingredienslisten. Her kan man se, at der meget hurtigt efter vand står silikone, hvilket betyder, at primeren er silikonebaseret. Man kan også ofte mærke, at der er silikone i et produkt, da det giver en glat overflade til huden.

MACs Face and Body er så f.eks. en vandbaseret foundation:

Ingredients: Water Purified, Cyclopentasiloxane, Hydrogenated Polyisobutene, Butylene Glycol, PVP/Hexadecene Copolymer, Polyglyceryl-3-Diisostearate, Ethylhexyl Hydroxystearate, TEA-Stearate, PVP/Eicosene Copolymer, Stearic Acid, Talc, Butyl Methoxydibenzoylmethane, Citrus Aurantium Dulcis, Santalum Album, Tocopherol, Xanthan Gum, Dimethicone, Magnesium Aluminum Silicate, Trimethylsiloxysilicate Ethylhexyl Methoxycinnamate, Zinc Stearate, Cetyl Alcohol, Disodium EDTA, Phenoxyethanol, Methylparaben, Propylparaben, Butylparaben.

Hvis man kigger på ingredienslisten, kan man se, at der også er dimethicone i den, men en ingrediensliste er bygget op på den måde, at det der er mest af står først på listen, og jo mindre der er i, jo længere nede på listen er det. Derfor kan man sige, at der er en minimal mængde af silikone i, og fordi dimethicone står så langt nede på listen, kan man konkludere, at den er vandbaseret.

Konklusion

Har du nogle produkter, som bare ikke kan arbejde sammen, kan det være en god idé at tjekke deres base. Man skal huske, at det kan være en af grundene til at to produkter ikke kan arbejde sammen, men det er ikke nødvendigvis grunden, da produkter med forskellige baser i nogle tilfælde godt kan arbejde sammen alt efter mængden af silikone og vand. Det kan være et godt tip at have for øje, når man skal købe ny foundation, da man med fordel bør gå efter en foundation af samme base som ens primer, så man er garanteret, at produkterne arbejder bedre sammen.

Festival Beauty Must Haves!

Festivalsæsonen er over os lige om lidt, og selvom jeg desværre ikke selv er festivaltypen – i hvert fald ikke mere end én dag af gangen – så har jeg en række tips til dem, der skal på festival (med hjælp fra en ivrig festivalgænger i min omgangskreds).

13296032_10209444887748699_1518913672_n.png

Makeup

Jeg har valgt at holde det til et minimum, for selvom det ser vildt fedt ud i bladene når modellerne er stylet til Coachella med falske vipper, pangfarvet øjenmakeup og skrigorange læber, så er det bare ikke helt ideelt med det danske vejr, eller når man ikke kan få sit daglige bad. Der er simpelthen for meget arbejde og vedligeholdelse i det, og for at være ærlig så er det jo ikke det, en festival handler om, vel? Hvis jeg skulle af sted, så ville jeg nødig undvære en læbepomade. Man kan med fordel skifte den ud med en læbeolie, så man kan pleje læberne og samtidig få lidt farve – jeg vil anbefale Lancômes Juicy Shaker, som man også forsigtigt kan duppe på kinderne for et friskt look. Derudover ville jeg pakke en mascara – min foretrukne er Lancômes Définicils – og en brynblyant (jeg foretrækker denne fra NYX), fordi det for de fleste kvinder er svært at føle sig som sig selv uden disse ting. Hvis man virkelig ikke vil gå på kompromis kan man også pakke en BB cream – f.eks. denne fra Gosh.

 

Pleje   

Igen handler det om less is more, for tiden er ikke til andet, og det er humøret heller ikke, når man kravler halvfuld ind i teltet eller vågner med tømmermænd. Uanset vejrudsigten er det altid en god idé at have både solcreme og aftersun med, for man kan jo til tider ikke regne med det danske vejr. Hvis man er så heldig at vejret er godt, er det en god idé at medbringe; vådservietter, intimservietter og renseservietter, så man kan friske sig selv op uden konstant at have adgang til rindende vand – husk også deodorant. Af samme årsag er det en ligeså god idé at tage tørshampoo med, så håret kan friskes op – min absolutte favorit er fra Colab, som jeg har snakket om før. Det er nok også en god idé at pakke shampoo (og balsam) og showergel, så man kan få sig et ordentligt bad.

 

Ekstra

Her er der tale om ting, der ikke som sådan har noget med ”beauty” at gøre, men de er alligevel uundværlige; hårelastiker (hvis altså du har langt hår), håndsprit så man undgår at sprede bakterier til f.eks. ansigtet, når man lægger makeup – jeg bruger altid den fra apoteket, men jeg tror ikke, der er voldsom forskel på dem. Derudover er Kleenex altid en god idé, fordi man altid har behov for at kunne tørre noget op, tørre noget af eller lignende. Og et spejl fordi det altid er rart at kunne se sig selv, når man f.eks. lægger mascara.

Nude Magique Cushion Foundation

Foundation 1

En af de ting som bare strømmer frem for tiden er cushion produkter – altså et flydende produkt der er hældt over en svamp, som suger produktet til sig, og man skal så duppe sin børste mod svampen for at samle produktet op. Typisk er det foundation, men Lanôme har taget skridtet videre og lavet correctors, mens L’Oréal også har lavet en bronzer med samme koncept, som jeg glæder mig til at få fingrene i. I dag skal det dog handle om L’Oréals Nude Magique Cushion Foundation.

Jeg har hørt mange sige, at denne foundation dækker rigtig godt og giver en glødende effekt, men der er jeg ikke helt enig. Det er en meget naturlig foundation, og dækkeevnen er ikke særlig høj, men den formår at lægge sig flot på huden og skabe illusionen af perfekt hud, uden det ser ud som om, man har makeup på. Efter min mening er den hverken mat eller glødende men et sted midt i – jeg bruger dog også altid pudder over, da jeg synes, det er nødvendigt med min kombinerede hud. Holdbarheden er okay, men det er ikke den foundation, hvis jeg skal være på farten en hel dag uden mulighed for at “friske op,” og den gør sig derfor bedst til de lidt mere “naturlige” dage.

Foundation 3

Jeg havde virkelig svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle påføre denne foundation. Der følger en lille svamp med – ikke en rigtig svamp – men noget lignende en svamp, der er lidt mere “sej” i det. Først forsøgte jeg mig med en Beauty Blender og så en børste, inden jeg gik over til svampen, der følger med, og siden har jeg ikke brugt andet, da svampen simpelthen giver det bedste resultat. Dog skal man være opmærksom på, at svampen er svær at gøre ren, og selv ikke min Beauty Blender Cleanser, som normalt tager selv det mest genstridige makeup, kan få den helt ren. Det er ærgerligt, for det er klart, at svampen ændrer tekstur jo mere produkt, der sidder i den.

Foundation 4

Når vi skal snakke om selve indpakningen, kommer vi jo hurtig ind på spørgsmålet, om det her Cushion koncept overhovedet er smart. Jeg synes faktisk, at det virker okay, men jeg synes, man kan mærke efter et stykke tid, at produktet forsvinder fra midten af svampen, hvilket betyder, man skal ud i kanten for at få fat på produkt. Hvis man løfter svampen, så kan man se, at en stor del af produktet sidder rundt i kanten på selve indpakningen – det virker altså ikke 100% med svampen, da den kun tager imod produktet, første gang den møder det, men den suger ikke det resterende op undervejs. Nogle gange har jeg taget mig selv i at tænke, at jeg hellere vil have den på flaske, da det vil være lettere. Deruover bør man overveje niveauet af bakterier på selve svampen – ved at stikke en børste ned i spreder man en masse bakterier, som kan ligge der og hygge sig med foundationen, indtil den er tom. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om. På den ene side er det jo vildt uhygiejnisk sammenlignet med en almindelig flaske, men på den anden side så er indpakningen nemmere at rejse med end en flaske.

Alt i alt kan jeg faktisk godt lide produktet og konceptet til en vis grad, og jeg er helt sikkert nysgerrig efter at prøve de øvrige produkter af samme koncept, men selve foundationen slår altså ikke mine foundations på flaske. Er man til den naturlige makeup, og bekymrer man sig ikke så meget om en lang holdbarhed, så kan denne foundation måske være helt ideel.

Den kan købes i Matas butikkerne eller på Matas.dk til 180 kr.

Månedens favoritter: april´16

April er for mit vedkommende fløjet forbi. Det skyldes måske, at jeg har min første eksamen lige om lidt, så måneden er gået med at suge så meget læring til mig som muligt og ekstra læsning i fritiden. Jeg har derfor af gode grunde ikke haft det store overskud, og mine favoritter bærer præg heraf.

2016-04-27 07.37.34

Youngblood Natural Mineral Foundation

Dette er et produkt, som Maria var helt vild med, da vi først mødtes, og hun fik hurtigt mig med på bølgen. Der er tale om en løs pudder foundation, der giver illusionen af flot hud uden at føles tung på huden – netop fordi det er en pudder. Den kan variere i dækkeevne, alt efter hvor meget man putter på, og hvor godt den blendes ind i huden – jo mere man blender, jo bedre dækker den og jo længere holder den. Hvis man putter en del på, kan man opnå et lidt pudret look, men det er ikke noget, som en setting spray (ligesom Maria er jeg glad for Urban Decays All Nighter) ikke kan klare. Jeg synes, den er mat, når jeg påfører den, og selvom foundationmoden lige nu er mere frisk og glødende, så elsker jeg den alligevel, fordi den er så nem at have med at gøre, når man står foran spejlet om morgenen og knap nok magter at åbne øjnene.

Den koster 425 kr. i Matas.

 

NYX Highlight and contour pro palette

For at kompensere for den matte foundation, har jeg været glad for denne palette (mere specifikt følgende tre farver; Ice Queen, Toffee og Sculpt). Ice Queen har jeg brugt som highlighter på kindbenene og under brynet. Den er meget ”frosty”, og selvom det normalt ikke er noget, jeg ville vælge, så passer denne rigtig fint til min lyse hud, hvis den påføres med let hånd. Sculpt har jeg brugt til at give illusionen af kindben, og den har den perfekte kolde tone til at agere kontur på min lyse hud. Toffee har jeg brugt som bronzer for at give mit blege ansigt lidt farve og liv. De gør præcis det, de skal gøre; holder hele dagen og formår at give mit ansigt liv uden at være ”over the top”. De kan godt virke lidt pudrede, men de er nemme at blende ind i huden, og det er igen ikke noget, som en setting spray ikke kan klare.  

Paletten koster 200 kr. hos Matas, men det vil på et tidspunkt i fremtiden være muligt at købe farverne individuelt, hvilket måske er en fordel for de der ligesom mig kan se, at nogle af farverne slet ikke passer til ens hudfarve.

 

NYX Micro brow pencil

Den gør det, som ethvert brynprodukt skal i min bog; den ser naturlig ud, den er nem at bruge, og så holder den hele dagen. Der er tale om en meget smal ”blyant” (altså den slags der ikke skal spidses!), som gør, at man kan tegne små hår meget præcist og på den måde opnå et mere fyldigt bryn. Det, at det er en blyant, giver den et blødt og naturligt look, som for mig er perfekt til hverdag.

Den koster 80 kr. og kan købes i Matas.

 

BlenderCleanser Solid cleanser

Jeg er typen, der laver rigtig mange nytårsforsæt, og selvom det i manges øjne er helt vildt fjollet, så er jeg også typen, der er god til at sætte realistiske forsæt og holde dem. Et af dem for år 2016 var at blive bedre til at rengøre mine makeup børster og svampe – målet var én gang i ugen, og det har jeg holdt indtil videre. Hver gang har jeg brugt denne sæbe, og den er fantastisk. Den rengør mine børster og svampe i bund og skummer op, så jeg ikke behøver arbejde så hårdt. Det at vaske makeupbørster er jo ikke ligefrem en fest, men når man har et produkt, der gør det så nemt og hurtigt, så er det altså ingen sag at holde nytårsforsættet. Vi har skrevet om cleanseren før her, og den kan købes online til 129 kr.

 

Estee Lauder Pure Color Nail Lacquer Love Bite

Til trods for at jeg har den dårlige vane at bide negle (mere om det en anden dag), så ejer jeg skræmmende mange neglelakker. En af dem er denne, og den er SÅ flot. Når nu jeg ikke kan have neglelak på hænderne, elsker jeg at lægge det på fødderne, og det er sjældent, at jeg har den samme farve på ret længe af gangen, men denne har jeg faktisk lagt igen og igen denne måned, og jeg er stadig ikke træt af at se på den. Den er pink med en lilla undertone, der gør den mere moden og mindre barbie. Selve neglelakken er som sådan ikke noget specielt – den hverken dufter af blomster eller tørrer på tre sekunder, men farven er simpelthen så flot, at jeg ikke behøver mere end det.

Den koster 190 kr. og kan købes her.

Månedens favoritter: Marts ’16 + 1 fail

 

I dag handler det om de produkter, der har overrasket mig i marts, og som jeg har brugt utrolig meget. Jeg har også valgt at tage et flop med, fordi jeg er nødt til at fortælle, at det er en kæmpe ikke-favorit.   

Favs 1

One Heck Of A Blot – Soap & Glory

Det første produkt er et produkt, som jeg først er begyndt at bruge i marts. Jeg har haft det liggende længe, mens jeg har brugt nogle af mine andre puddere op. Da jeg begyndte at kede mig lidt med de andre puddere blev den her fundet frem, og det var en god beslutning. Jeg elsker den. Min yndlings måde at påføre den på er med min Beauty Blender, da den bare smelter produktet ind i min hud. Det er en meget fin og blød pudder, som er meget let at arbejde med, og jeg synes ikke, den efterlader huden med et hvidt skær, som nogle transparente puddere kan gøre.

Solar Powder – Soap & Glory

Endnu et produkt fra Soap & Glory har sneget sig ind. Dette produkt har jeg brugt lidt længere. Det er først i marts, hvor jeg virkelig har brugt produktet hver dag, at det er gået op for mig, hvor meget jeg faktisk elsker det. Det er delt i to – den ene side er lys og indeholder en smule glød, den anden side er mørkere og helt mat. Dette giver en rigtig god kombination til at varme ansigtet op med. Den giver en flot glød, der virker utroligt naturlig, og det smelter rigtig fint ind i huden. Jeg synes, det er sådan et let produkt at arbejde med, og det er smart, at man selv kan kombinere farverne alt efter hvor mørk ens bronzer skal være.

Faves2

Healthy mix serum – Bourjois (farven 51 light vanilla)

Dette er en ny foundation for mig, men jeg har beskæftiget mig med Bourjois foundations før, så jeg havde høje forventninger. Da jeg påførte den første gang, var det med et stort smil på mine læber, da farven 51 light vanilla bare passer perfekt med min hud, og den smelter bare ind i huden. Den er let at påføre, og jeg synes faktisk, at den dækker rigtig godt i forhold til, at det er en serum, der selv hævder at være “let dækkende”.  Derudover hævder den at være semi-mat, hvilket jeg er enig i. Indpakningen er der ikke noget at sætte på, da den har en fin pumpe, som er let at styre.

Nivea daily essentials skin refining Scrub (normal skin)

Denne scrub har overrasket mig en smule. Jeg regnede ikke med at kunne lide den så meget, som jeg gør. Jeg har et lidt underligt forhold til scrubs, da jeg virkelig godt kan lide dem, men jeg skal på samme tid virkelig passe på min hud, da mine kinder er meget sarte, og der skal ikke meget til at provokere dem til at blive virkelig røde. Den her scrub er en blanding af en gel sæbe med små korn i og en traditionel scrub, hvilket gør, at den ikke virker så grov på huden, men den får stadigvæk gjort det, den skal gøre. Den har en meget mild duft, som jeg faktisk rigtig godt kan lide.

Volume Colourist  – Rimmel London (FAIL)

Dette er ikke et yndlings produkt! Da jeg først hørte om denne, tænkte jeg, at det var et virkelig smart produkt, og et produkt som faktisk var gennemtænkt, da du får mere end bare en mascara, og så kan jeg virkelig også godt lide indpakningen. Når det så er sagt, er der ikke rigtig mere positivt at sige. Den giver et okay fint look på vipperne, og det er ikke en at de værste mascaraer, når man kigger på, hvordan den ligger på ens vipper, men den bliver bare ikke på vipperne ret længe. Jeg havde sat mig op på at skulle bruge den i 14 dage, da det er det, den siger, man skal for at få den effekt, at ens vipper bliver mørkere. Det var de værste 14 mascara dage, jeg har haft længe; sorte klatter under øjnene, ikke bare små flakes man kan feje væk, men små klatter som havde jeg taget en sort øjenskygge og lavet en plet under mine øjne. Den gjorde mig også en smule grøn under øjnene – ikke sådan skriggrøn – men lidt ligesom man ikke har sovet nok. Jeg er nok verdens bedste til at få mascara på min øjenskygge, men er blevet god til at fjerne det, så det ikke er et problem, men med den her var det nærmest umuligt uden at skulle lægge det hele om. Når alt kommer til alt, så havde den heller ikke rigtigt farvet mine vipper efter de 14 dage, og jeg har altså lyse vipper. Ergo nej tak til denne mascara. Jeg elsker konceptet, men det fungerer ikke i praksis, da jeg hader den formel, de har valgt. Der findes mange andre MEGET bedre mascaraer på markedet!

Sneakpeek i min toilettaske: sommerhustur

Når I læser dette indlæg, sidder jeg forhåbentlig og spiser morgenmad med havudsigt i sommerhus omringet af min familie. I den forbindelse har jeg selvfølgelig været nødt til at pakke – jeg siger det, som om det er en pligt, men i virkeligheden ELSKER jeg at pakke, og jeg elsker også at se, hvad andre pakker. Derfor vil jeg i dag dele med jer, hvad jeg har pakket. Hvad man pakker danner ligesom rammerne for, hvilken tur man skal på, og selvom I kun får et lille indblik i min toilettaske, vil det forhåbentlig stå klart for de fleste, at jeg er taget i sommerhus med henblik på at slappe af – netop derfor har jeg næsten ingen makeup med.

IMG_3052

I badet

Jeg er kæmpe fan af at pakke alle mine normale produkter i rejsebeholdere, hvis jeg ikke lige ligger inde med en travelsize af produktet. Denne gang har jeg bl.a. pakket min shampoo og balsam (Granatæbleserien fra Matas) i rejsebeholdere. Derudover medbringer jeg en hårmaske (Kebelo Enriching Masque). Det sidste, jeg medbringer i denne kategori, er resterne af min Lush Bubble Bar i Granny Takes a Dip, for jeg regner stærkt med at finde tiden til et boblebad eller to i løbet af ugen.

 

Hudpleje

Endnu en af de ting, jeg har hældt over i en rejsebeholder, er Bioderma Micceller rensevand. Neutrals ansigtsrens er jeg blevet så glad for, at jeg er nødt til at have den med, selvom den fylder en del. Sammen med den har jeg også min Clarisonic med. Derudover har jeg Embryolisse Lait-Crème Concentré med (surprise), fordi jeg – indrømmet – ikke kan leve uden, og så er den god til lidt af hvert. Til mine læber har jeg Smith’s Mentol og Eukalyptus balm med. Til sidst har jeg ikke bare én men hele to ansigtsmasker med – Lush Catastrophe Cosmetic Fresh Face Mask og Origins Drink Up Intensive.

 

2016-03-10 15.29.15

Makeup

Den sidste ting, jeg har puttet over i en rejsebeholder, er min foundation (Loreal True Match) og sammen med den har jeg også pakket min BeautyBlender. Derudover medbringer jeg Sleek’s Blsuh by 3 blush palette i Sweet Cheeks og sammen med den min Real Techniques 300 Tapered Blush børste. Til mine bryn medbringer jeg NYX Micro Brow Pencil, som jeg er ved at teste. Til øjnene har jeg tre stk. NYX Jumbo Eye Pencils med (Yoghurt, French Fries og Iced Mocha), min vippebukker og min nuværende yndlingsmascara, Lancôme Definicils. Mit største problem er altid at begrænse mængden af læbeprodukter, men denne gang har jeg været god og kun medbragt tre stk.; en klassisk rød (Bellápierre Ruby), en flot neutral (Estée Lauder Pure Color Rose Tea) og en gloss (NYX Butter Gloss Angel Food Cake).

 

Den kloge læser har måske indset, at jeg mangler et par ting. Det skyldes, at jeg jo ikke rejser alene, og hvis man er flere, der rejser sammen, så er det altid et godt tip at supplere hinanden. Derudover bruger jeg i forvejen ikke ret mange produkter i mit hår f.eks., og dermed nok endnu færre når jeg bare skal ligge på sofaen i sommerhuset.

Tomme Produkter #2

Tomme Produkter #1

Pixi skintreats – Glow Tonic Exfoliating Toner

Hvis man ser meget YouTube, så har man sikkert set dette produkt før. I en periode var det alle vegne, og det falder helt sikkert ind under kategorien “YouTube made me buy it”. Alle mente, at der her var tale om et vidunderprodukt, så jeg var nødt til at prøve den. Lad mig bare være den første til at indrømme, at der ikke er tale om et vidunderprodukt. Produktet er fint, og der er ikke noget decideret negativt og sige om det, andet end at det ikke gjorde nogen forskel for min hud. Du kan få mange tonere, som gør det samme som denne, til billigere penge. Det, jeg bedst kunne lide ved produktet, var den milde duft. Jeg vil helt sikkert ikke bruge mine penge på dette produkt igen.

Kan købes  på Cultbeauty.com

AHA – Serum fra Pudderdåsernes musthave serie

Da jeg fandt ud af, at Pudderdåserne lancerede deres egne produkter, var det klart, at jeg var nødt til at have fingre i dem. Pudderdåserne er to kvinder, der ved, hvad de snakker om, når det kommer til beautyuniverset. Dette AHA-serum er virkelig godt, og jeg kunne se forskel på min hud allerede efter et par dage, hvor min hud så mere klar ud og havde en bedre tekstur.  

Serumet er hvidt og har ikke rigtig nogen duft. Den påføres efter mellem din toner og din creme, og er nem at bruge. Jeg kommer helt sikkert til at købe dette produkt igen. Du kan læse mere om produktet hos Pudderdåserne selv, her: Om AHA-Serum

Marc Jacobs genius gel

Selvom man næppe kan komme udenom, at dette produkt har en rigtig flot indpakning og en praktisk pumpe, så er jeg ikke begejstret for selve indholdet. For det første skulle jeg nok have valgt en lidt mørkere farve (hvilket jeg godt ved, ikke har noget med selve produktet at gøre, men det gjorde ikke oplevelsen bedre). For det andet har jeg kombineret hud, og til trods herfor fik denne min hud til at se virkelig tør ud, og jeg bemærkede, at den skilte sig på min hud. Jeg forsøgte at blande den med andre, mørkere foundations for at opnå en farve, der passede bedre til min hudtone, men selv ikke det kunne modvirke, hvor tør min hud kom til at se ud. Til sidst blandede jeg den med en ansigtsolie, som gjorde, at jeg kunne bruge den. Foundationen har en mild duft. Jeg vil formodentlig aldrig købe dette produkt igen.

Kan købes i Sephora

Plaisir – Dual eye makeup remover ( ingen parabener)

Jeg stod og manglede en ny makeupfjerner, og i stedet for at købe noget jeg kendte, tænkte jeg, at det var på tide at prøve noget nyt. Mit valg faldt på denne fra Matas’ Plaisir serie. Jeg kan virkelig godt lide dette produkt, og jeg var meget overrasket, da jeg brugte den første gang. Den er effektiv og fjernede min makeup nemt – også når jeg havde eyeliner og massere mascara på. Dette gjorde den uden at forårsage svie, hvilket jo er fantastisk. Det er vigtigt, at man husker at ryste produktet inden brug, da det indeholder både vand og olie, som er uforenelige, indtil man ryster produktet, og dermed blander dem sammen. Jeg kunne sagtens finde på at købe dette produkt igen.  

Kan købes her: Matas.dk

YSL baby doll mascara

Jeg har et specielt forhold til YSL mascaraer. Jeg elsker indpakningen – den er flot og pynter fint på makeupbordet. Lige nøjagtigt denne mascara pynter også fint på vipperne. Der, hvor vores forhold bliver problematisk, er selve formularen af YSL mascaraer. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det, men de tørrer hurtigt ud – dette er gældende for alle YSL mascara, jeg har prøvet – og det er for mig tvivlsomt, om de er pengene værd af netop den grund, når jeg har andre, billgere mascaraer, som holder bedre. Jeg ved, at de tørrer hurtigt ud, men selv ikke det er nok til at afholde mig helt fra at købe YSL mascaraer igen og igen, for der er bare et eller andet specielt over dem og den flotte indpakning, som jeg ikke helt kan stå for.  

Når det kommer til denne mascara, er den som sagt flot på vipperne, selvom jeg har oplevet, at den godt kan smitte lidt af under øjnene. Det er dog ikke så meget, at det skal afholde mig fra at købe den igen.

Kan købes her: matas.dk

Foundation tip til lys hud

Ligesom en stor del af befolkningen her i norden, er jeg meget lys i huden. Det har ofte været et problem, når jeg skulle finde foundation, og jeg kan heller ikke helt afvise, at det er skyld i, at jeg, da jeg var yngre, har lignet en mudderkage med en alt for mørk foundation. Efter jeg har lært at foundation ikke er et ”one fits all”-produkt, styrer jeg automatisk mod den lyseste foundation i displayet, men jeg må desværre ofte erkende, at selv den lyseste (uafhængigt af mærket) er for mørk til min hud. Jeg ved, at jeg langt fra er den eneste, der har det problem, og derfor vil jeg her komme med et tip, som kan bruges af alle, der ligger inde med en foundation, der er lidt for mørk.

Tricket er at have en hvid foundation på lager, som kan blandes sammen med den mørke, indtil du får en farve, der matcher din hudfarve. Fordelen ved at købe en helt hvid er også, at du kan variere, hvor meget du blander i, alt efter hvilken årstid det er, og dermed også hvilken farve din hud har den givne dag.

2016-01-30 14.09.25

Et godt bud er denne FACE atelier ultra foundation i “zero minus”. De laver også ”almindelige” foundations, der har samme formular som den hvide. Den skulle eftersigende fungere bedst med deres egne foundations, men jeg har brugt min sammen med mange forskellige formularer og mærker uden problemer. Jeg vil dog sige, at den fungerer bedst med foundations af samme formular. Formularen af denne er tynd og flydende med et mat finish. Bruger man den sammen med foundations af en anden formular, kan man risikere at ændre formularen, finishet og holdbarheden af den, alt efter hvor meget man blander i.

Når man skal blande de to foundations, er det naturligvis bedst at starte med en foundation, der er så tæt på ens egen hudfarve som muligt, da man så skal blande mindre hvid i, og derved nemmere bevarer foundationens oprindelige holdbarhed og finish. Jeg tager altid en lille mængde ud på bagsiden af hånden, hvorefter jeg tilsætter så meget hvid, som jeg har behov for. Det er vigtigt at huske at ryste den hvide foundation godt, så farven og silikonen blandes, da den er meget tynd i konsistensen. Den er meget drøj i brug, og man skal derfor også være varsom med at putte for meget hvid i – er den alligevel blevet for lys, kan man selvfølgelig bare blande lidt mere mørk i for at udjævne det, men man kommer hurtigt til at bruge ret meget foundation på den måde, så hellere gå langsomt frem og blande lidt i ad gangen.

FACE atelier ultra foundationen kan købes på beautybay.com til 284 kr.

Månedens favoritter: december ’15

Her kommer endnu en af vores serier. Den går ud på, at vi skiftevis vil vælge fem produkter, som har været vores favoritter den pågældende måned og fortælle jer om dem, så vi kan sprede ordet, hvis der er et produkt, som vi er særligt glade for.

December er for mig en måned, der har budt på lidt af det hele: hyggedage i nattøj, eksamensstress, blogåbning og julefester. Det afspejler sig meget godt i de produkter, som jeg har elsket gennem måneden.

IMG_2926

1. Estée Lauder Pure Color Lipstick i farven Rose Tea.

Jeg elsker læbestift i alle farver og formularer, og derfor kommer det også som en overraskelse for mig selv, at jeg elsker denne så meget, som jeg gør, for den ser måske en smule kedelig ud ved første blik. Farven er neutral, your-lips-but-better med en brunlig undertone, men det er netop det, der gør, at den er fantastisk. Den klæder alle, og er et rigtig godt køb, hvis man vil smide lidt penge efter en læbestift, da det er en farve, som de fleste med garanti vil få brugt. Jeg har brugt den – kun afbrudt af de røde julelæber – hele måneden på de dage, hvor det har skulle gå lidt stærkt, for den er nem at arbejde med, dækker efter et lag og man glemmer hurtigt, at man har den på. Formularen er cremet, og den indeholder bl.a. shea smør, som er med til at pleje læberne og gøre dem bløde og smidige, når man har den på. Den kan bl.a. købes i matas og på www.matas.dk til 245 kr.

IMG_2929

2. Beauty Blender

Jeg mistede min Beauty Blender i oktober og det var hårdt at leve uden den. I slutningen af november købte jeg en ny, hvilket har resulteret i, at jeg knap nok har sluppet den af syne i december. De siger, man først finder ud af, hvad man har, når man mister det, og det gælder altså også for beauty produkter. For at sige det kort er det en makeup svamp, som jeg primært bruger til påføring af foundation. Inden for de næste par uger kommer der et helt indlæg kun om Beauty Blenderen, så hvis I vil vide mere uddybende, hvordan den bruges, kan I læse med til den tid eller stille os nogle spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare i indlægget. Den kan købes på www.cocopanda.dk til 149 kr., men det kan godt betale sig at væbne sig med tålmodighed, for der er ofte lidt at spare.

 

3. Estée Lauder Double Wear stay-in-place foundation

Efter min mening er denne foundation tungere og med en højere dækkeevne, end jeg foretrækker til hverdag, men den har været helt perfekt til alle festerne i december, hvor jeg gerne vil have lidt ekstra dækning og en foundation, der holder hele aftenen. Den flytter sig ikke, når man har lagt den, og farven ændrer sig ikke efterhånden, som man har den på. Jeg er meget lys i huden og har tidligere haft problemer med at finde en foundation, der passer til min hudfarve. Denne findes i tre forskellige baser – kold, neutral og varm – som alle har flere forskellige nuancer at vælge imellem. Det er et kæmpe plus, hvis man enten er meget lys eller mørk i huden. Jeg har farven 1C0 Shell. Den kan bl.a. købes på www.lookfantastic.com til omkring 300 kr., men den forhandles også hos Matas til 355 kr., hvor man har mulighed for at teste farverne.

 

4. Korres Santorini Vine showergel

Maria gav mig en beautybox i fødselsdagsgave i slutningen af november, hvori der var en lille rejsestørrelse af denne showergel. Bagpå står der ”en frisk, frugtduft af blomstrende græske vinmarker”. Det er normalt ikke en beskrivelse, der ville vække min interesse, for jeg er mere til de søde dufte, men denne her dufter helt fantastisk! Den er kraftig og syrlig, men om den lige dufter af de græske vinmarker, kan jeg ikke svare på. Det er sådan en duft, der vækker dig om morgenen – men på den gode måde. For mig dufter den af sol, sommer og varme, og selvom jeg kun har en rejsestørrelse, så har jeg brugt den igennem hele måneden, når jeg skulle forkæle mig selv og slappe af. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg skal have den store (250 ml) flaske. Den kan købes på www.lookfantastic.com til 80 kr.

 

5. Origins Drink Up Intensive

Der er ikke noget bedre efter en travl eksamensperiode end at læne sig tilbage og slappe af med en ansigtsmaske. Jo, det skulle da lige være at sove, så hvorfor ikke kombinere de to ting? Denne maske fra Origins er en overnight maske, som man påfører om aftenen og tørrer af igen om morgenen. Huden efterlades blød og smidig, og jeg har oplevet, at man vågner op og ser friskere ud, når huden er ordentlig gennemfugtet. Den kan købes hos Matas og på www.matas.dk til 230 kr. for 100 ml.