Category: Ansigtspleje

Månedens favoritter: November’17

Glædeligt jul! Nu er der en måned, og så er 2017 ovre, I know! Tiden går så hurtigt, og jeg kan ærlig talt ikke følge med, men jeg glæder mig nu til et nyt år forhåbentligt fyldt med fantastisk makeup – og endnu et år med bloggen. I dag skal det handle om mine favoritter fra november måned. Der er tale om simple ting, da jeg har brugt måneden på at være syg, så min makeuplyst har ikke været så stor, men bare rolig den er ved at komme stærkt tilbage.

Origins Checks and Balances Frothy face wash
Jeg har introduceret dette produkt på vores Instagram (amakeupchaos). Det er altid svært med rens, for det er svært at se, om det gør en forskel, når det vaskes af igen så hurtigt. Derfor vil jeg også sige, at det er de andre produkter, man bruger, der virkelig gør en forskel, men lige med denne rens, har jeg virkelig set en forskel. Jeg har glemt at tage den med hjem til mine forældre og efter et par dage uden den, har min hud reageret, og jeg kan mærke forskel, når jeg kommer hjem og bruger denne igen. Som I kan se på billedet er den ved at være tom, og jeg har allerede købt en ny, der ligger klar til brug.

Den kan bl.a. købes i Matas & på www.matas.dk  til 140 kr 

Charlotte Tilbury colour Chameleon Bronzed Garnet
Charlotte Tilbury er ikke et mærke, vi har diskuteret ret meget her på bloggen, og det er egentlig underligt, for jeg er klar til at købe alt, hun har lanceret. Jeg elsker hendes vision for makeup og den måde, hun lægger det på. Indpakningen bare såååå flot, og jeg har kun haft gode erfaringer med hendes produkter. Jeg købte denne blyant i Dublin, og jeg kan faktisk rigtig godt lide denne type blyanter, da de er nemme at bruge, og det ingen tid tager. Dette er en flot bronzefarve med fint gitter, og det tager nok 2 minutter at bruge denne, og så er man færdig! Jeg bruger den for sig selv og påfører den på et øje af gangen, så jeg har lidt tid til at blende den. Den holder rigtig fint, men kan dog godt samle sig en lille smule i globelinjen efter mange timer. Farven forbliver dog intens, og jeg synes ikke, det er noget, man lægger vildt meget mærke til, medmindre man specifikt kigger efter det.   

Den kan købes på www.cultbauty.co.uk til 158 kr  

MAC øjenskygge i Woodwinked
I denne måned har de nemme looks været en prioritet, og det har bare skulle gå hurtigt, være nemt og se pænt ud. Det er en af de klassiske øjenskygger fra MAC – en dyb, guld farve hvor farven skifter, når lyset rammer på en speciel måde. Dette gør, at man nemt kan bruge den til at skabe et look, hvor det ser ud som om, du har brugt to øjenskygger, selvom du har kun brugt en. Den er meget nem at bruge, og den holder rigtig fint, jeg bruger dog altid en primer under.

Kan købes i magasin og på www.maccosmetics.dk til 150 kr

Inglot bronzer – 502 HD sculpting Powder
Jeg elsker dette produkt! Inglot kommer helt sikkert til at se mere til mig i 2018! Jeg har været så utrolig glad for de produkter, jeg har købt. Det hjalp helt sikkert at være inde i deres butik og se produkterne, da jeg syntes, det var svært at købe online, men nu føler jeg, at jeg har en bedre forståelse for deres produkter og vil helt sikkert gerne købe online. Men det er lidt synd, at de ikke har en butik i Danmark, da det virkelig bare er god kvalitet og et mærke, der burde være mere set i beauty verden.

Kan købes på  www.inglotdenmark.com  til  110 kr 

Smashbox  Spotlight Palette i Pearl
Det her er nok en af de bedste highlightere, jeg ejer. Et af de problemer, som jeg har med paletter, er, at man ikke altid kan bruge alle farverne, men det er ikke tilfældet med denne, hvor jeg kan bruge alle farverne. Det, der virkelig gør den til en vinder, er, at selve produktet er utrolig flot på huden. Jeg bliver overrasket hver gang, jeg bruger den. Den har tre forskellige niveauer, hvilket gør, at man kan bruge den til hverdag og fest. Jeg er så glad for at have købt denne, og det er store ord fra mig, som ellers tidligere har hadet glitter i ansigtet. Og nårh ja, så er det bare nogle gode øjenskygger, hvilket jo også har betydning.

Kan købes på www.smashbox.dk til 255 kr

 

Friends Favoritter

Noget af det bedste er at høre om andres yndlingsprodukter eller endnu bedre; at få lov til at snage i deres makeup. På den måde bliver man ofte præsenteret for nogle produkter, man ikke selv ville have valgt, eller man ikke havde opdaget, fordi man hurtigt kommer til at drukne i kollektioner og mærker.

Hvis I minder bare lidt om os, så elsker I nye produkter ligeså meget som et godt stykke kage, og I vil med sikkerhed synes, det er spændende at snage i andres makeup. Derfor skal det i dag hverken handle om mit eller Tanjas makeup, men jeg har bedt mine veninder udvælge deres yndlingsprodukt – ingen restriktioner (udover det skulle passe i beautykategorien) og fortælle os om det.   

Amanda – Youngblood Brow Artiste Sculpturing Pencil i Blonde 
Der er tale om en “blyant,” der har en fin spids til trods for, det ikke er en traditionel blyant, der skal spidses men en af dem, man kan dreje op. I modsatte ende af selve produktet er der en børste. Det er ikke et billigt produkt, men Amanda mener, det er pengene værd, hvortil jeg vil sige, at Youngbloods produkter normalt plejer at leve op til det, de lover. Helt sikkert et produkt jeg må prøve! Her er, hvad Amanda nærmere sagde om produktet: jeg synes, det ser virkelig naturligt ud, når man bruger produktet, fordi farven ikke er brun men heller ikke er helt mørk.

Kan købes i Matas og på Matas.dk 

Tabita – Urtekram Cleansing lotion + Day Cream 
Tabita har valgt produkter fra Urtekram, der er meget bevidste om deres ingredienser og i dag er et af Skandinaviens største økologiske mærker, hvilket, jeg synes, er fedt! Jeg elsker, at de har fokus på økologi, og derfor tiltrækker det mig også at prøve nogle af deres produkter. Om produkterne har Tabita sagt: jeg synes, det er en virkelig lækker og mild serie. Min hud er kombineret, så cremen er ret god, da den fugter godt uden at fedte. Hvis man kigger på nogle af ingredienserne, er det også nogle lækre ting. De har valgt at bruge; mandel-, oliven- og jojobaolie i renselotionen, som også har antiinflammatorisk effekt, hvilket er fantastisk, hvis man har problemer med sin hud.

Kan købes på www.nicehair.dk   (Day cream) & nicehair.dk (Cleansing lotion)

Cathrine – Nilens Jord Extension Mascara
Mærket er jo ikke fremmed her på bloggen, men til trods herfor har Cathrine alligevel formået at ramme et produkt, som vi endnu ikke selv har prøvet eller skrevet om, nemlig deres Extension Mascara. Jeg kan dog godt høre, at jeg er nødt til at få den købt. Om produktet har Cathrine sagt: jeg har haft mange forskellige mascara, men jeg ender altid med at bruge Nilens Jords mascara, da den gør vipperne lange uden at klumpe.

Kan købes i Matas og på www.nilensjord.dk


Line – Chanel Démaquillant Yeux Intense og Chanel Vitalumiére Aqua
Line er min barndomsveninde, og derfor kan man vist roligt sige, at hun har fulgt min makeuprejse længst. Jeg er 99,9% sikker på, at hun introducerede mig for min første foundation, Youngblood Mineral Foundation, som jeg endte med at bruge fast i flere år. I denne omgang har hun valgt to produkter fra Chanel, og hendes kommentarer er:
Jeg ledte for noget tid siden efter en makeupfjerner og fandt, med hjælp fra en konsulent, den helt rigtige. Konsulenten spurgte mig, om jeg bruger kontaktlinser eller har sarte øjne – og jeg har rimelig sarte øjne. Derfor anbefalede hun mig Chanels makeupfjerner, og jeg må indrømme, at min første tanke var “det lyder godt nok dyrt” men nej, i forhold til andre makeupfjernere jeg tidligere har brugt, var prisen på 250 kr. ret normal. Derfor er Chanels makeupfjerner Démaquillant Yeux Intense nu mit absolutte favorit beautyprodukt; den er mild og drøj i brug, og på samme tid fjerner den makeuppen, uden at mine øjne begynder at svie eller bliver fyldt med olie. Et lille råd; gør vatrundellen våd før du påfører et par dråber af makeupfjerneren, så skal du bruge endnu mindre.

kan købes i magasin og magasin.dk 

I vinterperioden er min hud ret tør, derfor bruger jeg gode fugtighedscremer, men min foundationpudder fra Youngblood (Youngblood Mineral Foundation) har en tendens til alligevel at tørre huden ud igen. Derfor er det vigtigt for mig at have en god og lækker foundation som base. For mig er det Chanels Vitalumiére aqua, som jeg påfører med Nilens Jords rosegold foundationpensel. Den har en let og nærmest luftig konsistens, hvilket gør den nem at påføre, og så giver den en flot og let overflade, hvor huden ikke kæmper for at få luft.

 Kan købes i magasin og på www.magasin.dk

Det var det, mine veninder havde at sige, om deres yndlingsprodukter, og jeg ved ikke med jer, men jeg har i hvert fald fået øjnene op for et par produkter, som jeg gerne vil prøve. Jeg håber, I har fundet det her indlæg ligeså interessant som mig, ellers kan I glæde jer til, at jeg vender stærkt tilbage med mine November favoritter i næste uge – og indtil da kan I jo glæde jer over et af Tanjas indlæg. #blessed

 

Adventsgaveidéer 2017

Nu nærmer julen sig (selvom nogle nægter at anerkende det før kalenderen siger december), og det betyder også, at det snart er ved at være tid til at tænke på adventsgaver, julegaver og alt det andet, der hører sig til. I dag skal det derfor handle om små adventsgaveidéer til maks. 150 kr. De kan jo eventuelt også bruges som julegaver til juleaften. Vi nævner ofte produkter her på siden, som koster under 150 kr., og mange af dem som f.eks. Kate Moss læbestifterne eller L’Oréal maskerne vil også gøre det rigtig godt som adventsgaver, men jeg vil i denne omgang prøve at holde mig til nogle produkter, som emmer af forkælelse, og der er gavesæt efter min mening et godt sted at kigge, da du får mindre, men flere lækre produkter på én gang, så modtageren kan give sig selv hele turen frem for kun at få et af produkterne.

Billedet er lånt fra themerrythought, der lave søde jule diy’s. 

Parfume

Det er svært at finde parfume under 150 kr., men der er ét mærke, der især er kendt for deres mange varierende parfumer, som også laves i rollerball størrelser. Jeg taler her om Clean, som har lanceret en gaveæske med tre rollerballs med 5 ml Rain, 5 ml Warm Cotton og 5 ml Skin. Jeg synes, det ville være en god gave til en, der elsker dufte eller en, der stadig leder efter ”sin” perfekte duft. Gaveæsken kan findes her og koster 125 kr.

 

Kropspleje

Modsat parfume er der dog til gengæld reeet mange tilbud, når det kommer til kropspleje. Her synes jeg især, det kan betale sig at kigge på gavesæt, da man ofte får en mere luksuriøs og intens oplevelse, når man kan bruge både scrub, shower gel og lotion i samme duft, frem for at modtage bare ét af produkterne.

The Body Shop har lavet flere forskellige sæt i forskellige prisklasser. F.eks. er dette sæt med en håndcreme og en lip butter til 75 kr., dette sæt med en shower gel og body butter til 90 kr. eller dette sæt med shower gel, body butter, scrub og håndcreme til 145 kr. Derudover har de også lavet dette sæt med matchende håndsæbe og håndcreme til 150 kr., som er rigtig fine at have stående på badeværelset. Det gode ved The Body Shop er, at deres produkter fås i mange forskellige dufte, og derfor er det nemt at finde noget, der passer til modtageren.

Hvis det ikke lige skal være fra The Body Shop har Nuxe bl.a. lanceret dette sæt, der indeholder deres Rêve De Miel læbepomade (jeg har linket til vores indlæg, hvor du kan læse om læbe balmen i samme serie, og jeg kan afsløre, at læbepomaden bestemt heller ikke skuffer) og håndcreme til 79 kr. Lancôme har lanceret denne festlige cracker med shower gel, body lotion og en lille rollerball i duften La Vie Est Belle til 125 kr.

 

Hudpleje

Hudpleje kan være svært at købe til andre, men jeg synes bare, man skal kaste sig ud i det, hvis man skal give gave til en, der elsker at eksperimentere og prøve nye ting. Det kunne f.eks. være disse nye sheet masker fra Origins, der kun koster 35 kr. pr. stk. Hvis du ved, at modtageren er mere til en traditionel maske kunne disse minimasker fra GlamGlow være et godt bud. GlamGlow er kendt for deres rigtig gode masker, så selvom en minimaske koster 135 kr., så er det en gave, der emmer af luksus og enhver hudplejeinteresseret vil elske at modtage sådan en maske. Hvis det ikke skal være masker, så kunne det være dette sæt fra Shiseido (som er kendt for deres særdeles gode hudpleje), der indeholder en cleanser, en lip conditioner, blotting papers og en mascara til 125 kr. Har modtageren tør hud kan man give dette sæt fra Biotherm, der indeholder nogle produkter, jeg selv er ved at teste og indtil videre er glad for. Sættet indeholder en cleanser, en creme, en parfume, en læbepomade og en body lotion til 125 kr.

Husk! Første søndag i advent falder i år d. 3. december.

 

Støt Brysterne – Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

Origins Drink Up Intensive Overnight Mask er en maske, som vi flere gange her på bloggen har nævnt uden rigtig at lave et indlæg omkring den. Hvorfor så gøre det nu? I denne måned støtter Origins Støt Brysterne med deres Drink Up Overnight Mask ved at donere 100% af udsalgsprisen ex. moms, når der sælges en limited edition tube. Det vil sige at donationen ender på 156 kr (kilde Origins.dk), og produktet koster 195 kr.

Denne maske er én, både Tanja og jeg er glade for, og det er nok også den nemmeste maske, jeg ejer. Den kræver nemlig intet andet end at påføre den, hvilket nogle gange kan være rart, så man ikke skal sidde der og vente på at kunne vaske den af.

Dette er, som I nok har gættet ved navnet af produktet, en maske, som man skal efterlade på huden natten over.

Hvordan påføres den?
Når jeg bruger denne maske, starter jeg altid med at løbe hele min hudplejerutine igennem. Jeg starter med at fjerne min makeup (duh!), og derefter vasker jeg min hud og bruger min toner. Jeg bruger dog ikke min natcreme, selvom man sagtens kan gøre det (især hvis du har rigtig tør hud, men lad den lige sidde 5 min. inden masken). Når jeg så har klargjort min hud, og den er helt ren, påfører jeg faktisk bare masken, som jeg ville have gjort med en creme. Den kan godt føles en lille smule klistret, så jeg giver den lige 5 minutter, før jeg går i seng, så det meste af produktet ikke lander på hovedpuden.

Dufter den?
Ja, det gør den, og den dufter faktisk rigtig godt! Men ikke på en ”Jeg er ved at putte ren parfume på min hud”-måde men mere på en sart, spa måde, så den føles rigtig dejlig at bruge og er god for din hud. Konsistensen er tyk som en creme, så den er meget nem at bruge.

Virker den?
Ja det gør den, ellers ville vi ikke have nævnt den flere gange. Det er nemlig et solidt produkt, som gør det, den skal. Den giver fugt til din hud, og efterlader din hud dejlig blød. Jeg havde en periode med meget tør hud, og der brugte jeg den her hver aften, og min hud blev helt normal igen efter nogle dage med brug af masken. Ellers bruger jeg den normalt 2 gange i ugen, da det er meget vigtigt at holde huden fugtet, også selvom man har fedtet hud.

Hvis du har overvejet at købe denne maske, så synes jeg, at du skal gøre det i denne måned og finde denne version, da du ikke kun får et godt produkt i hænderne, men samtidige giver du penge til et godt formål.

Kan købes i Matas og på Origins.dk

 

Månedens Favoritter: September’17

Happy halloween!! Jeg ved godt, det først er i slutningen af måneden, men hallo vi er i oktober. Oktober! What! Jeg kan ærlig talt ikke følge med og var helt overrasket over, at det allerede var nu, jeg skulle tænke over de produkter, som har gjort det ekstra godt i september. Når det kommer til produkter og ting, jeg har valgt igen og igen, så har september faktisk været en rigtig god måned. Det har været en god blanding af nye og ”gamle” produkter.

Loréal Paradise Mascara
Når man er en mascarajunkie, er det altså altid fedt at finde en god ny mascara, og især når denne omtalte mascara er en, man kan gå ned i Føtex eller Matas og købe. Jeg har i sidste uge skrevet et indlæg omkring denne mascara, så hvis du vil vide andet, end at den faktisk virker, så ville jeg hoppe en tur forbi det.

Kan købes I føtex, Bilka, Matas & på Matas.dk 

Make Up Geek Foundation Stippling Brush
Denne foundationbørste er ikke et nyt produkt, jeg har nemlig introduceret det i et favoritindlæg i maj 2016, og nu er den tilbage som et af mine favorit redskaber at bruge. Der findes mange forskellige foundationbørster, og der findes mange forskellige foundations. Dette gør, at man nogen gange bliver nødt til at prøve sig lidt frem, hvis ens foundation ikke lige ligger, som man gerne vil have det. Ens hud ændrer sig også, og det synes jeg også kan have en effekt. Men 9 ud af 10 gange virker den her børste, som den skal. Jeg tror ikke, jeg har en foundation, som den ikke virker med, og lige så snart man synes, den ikke performer, som den skal, betyder det, at den lige skal have en omgang sæbe, og så kører det hele igen. Den er altså bare fantastisk.

Kan købes på www.makeupgeek.com & på www.beautybay.com

Nuxe Olie
Jeg har ikke nævnt dette produkt her på bloggen, men jeg har dog givet det et lille shout out på vores instagram, så hvis du ikke allerede følger os der, vil jeg da råde dig til at gøre det (ananas i egen juice, I know, moving on.) Jeg har tør hud på hele kroppen undtagen i ansigtet, hvor jeg har en fedtet t-zone. Det vil sige, jeg burde være endnu bedre, end jeg er, til at få smøret min hud ind. Mit problem er bare, at man bliver fedtet, når man smører sig ind, og det er jeg bare ikke særlig vild med. Jeg hader, når man har smurt creme på, og man så tror, det er trukket ind, men lige så snart man bliver lidt varm, er det ligesom, det har lagt sig som et film på huden igen. I don’t like it! Derfor smører jeg mig gerne ind om aftenen, men nogen gange kan det godt blive lidt glemt, hvis jeg er lidt for træt eller noget (nu skal jeg nok komme med min pointe, I promise). Dette produkt trænger faktisk ind, og det kommer ikke tilbage, når man bliver lidt varm! Det er simpelthen magi! Denne olie er noget af det bedste, jeg har brugt, den gør min hud fantastisk blød, (og den dufter virkelig godt) og ikke nok med det, så kan man også bruge den i håret og i ansigtet. Jeg har ikke brugt den så meget i ansigtet eller håret, men de par gange hvor jeg har gjort det, har det virket rigtig godt.  Dette er, hvad jeg vil kalde et must have produkt her til vinter! Så godt et produkt!

Kan købes i Matas og på www.Matas.dk 

Formula 10.0.6 Picture Perfect Day SPF 15
Jeg elsker mascara, ja, men jeg elsker også hudpleje! Makeup er meget lettere at lege med, når ens hud også opfører sig ordentligt. Dette er en af grundene til, at jeg gerne gør noget ud af min hudpleje. Jeg har nævnt Paula’s Choice dagcreme med solfaktor i her på bloggen før, som jeg virkelig synes er et godt produkt. Det har været en af de få cremer med solfaktor, som, jeg synes, har fungeret, og som ikke har fedtet huden til og er trukket ordentlig ind i huden (jeg har åbenbart noget med cremer, der ikke trænger ordentligt ind). MEN jeg har fundet et nyt hudplejemærke, der er ved at arbejde sig ind under huden på mig (no pun intended), nemlig Formula 10.0.6. De har flere cremer, men da jeg ikke kan leve uden solfaktor i min dagcreme, var der kun ét valg for mig, nemlig deres Picture Perfect Day spf 15. OMG! For det første så dufter den sååå godt. Den er med Guava, og jeg tænker, det er der, duften kommer fra, og den er bare så dejlig mild og dufter bare godt. Konsistensen er tyk, men er meget let i det, når man smører den ud og er på ingen måde tung i det. Den trænger lige så fint ind i huden og ligger så fint under makeup. Dette er seriøst min ynglings at bruge i min hudplejerutine. Jeg står og kigger langt efter den om aftenen, når jeg skal bruge en anden creme. Når den ”aften”creme er brugt op, så skal den fra Formula 10.0.6 prøves!

Kan købes i Matas og på www.matas.dk 

Too Faced Sweet Peach palette
Dette er heller ikke et nyt produkt men et af de tilbagevendende. Jeg har nemlig anmeldt dette produkt før. I dag er det dog blushen, som kommer i fokus, da det er den, jeg har forelsket mig lidt i igen. For det først så elsker jeg ferskenfarvet blushes, ergo denne blush er allerede perfekt dér. Den lægger sig også bare så flot på huden, uden der er alt for meget glitter i, og uden den er for pigmenteret, så man ligner en fersken. Den giver en god naturlig farve og passer til alle mulige looks. Og så dufter den, hvilket jeg synes er lidt hyggeligt.

Kan købes i Sephora og på Sephora.dk

L’Oréal Pure Clay Anti-Blemish mask

Nu er det knap et år siden, jeg skrev et indlæg omhandlende de tre andre Pure Clay masker, som L’Oréal på det tidspunkt lige havde lanceret. Én til at rense, én til at give glød og én til at eksfoliere. Nu er L’Oréal så på banen igen med endnu en maske i serien – denne gang en maske til at bekæmpe urenheder og bumser. Masken går fint i spænd med de øvrige og gør noget nyt og andet, så den fint kan indgå i en multimasking rutine også.

Denne blå, Anti-blemish, maske skal rense huden og få den til at fremstå mere klar, mens den over tid skal rengøre porerne og mindske urenheder. Ligesom de tre øvrige masker i serien, renser den huden rigtig godt, og min hud føles bare ren uden at være udtørret, når jeg har brugt masken. Jeg føler virkelig, at den renser i bund og dermed også, at mine porer bliver renset, men jeg har ikke oplevet nogen bemærkelsesværdig ændring i forhold til synligheden af mine porer eller en reduktion i urenheder. Der er dog heller ikke helt gået 4 uger, siden jeg startede brugen af masken, så det kan være, det kommer, for det fremgår nemlig af æsken, at disse resultater først vil komme efter 4 uger. Når det så er sagt, har jeg ikke fået nogle urenheder i den periode, hvor jeg har brugt masken, som ikke har en årsag (f.eks. får jeg altid et par stykket omkring min menstruation, og det har også været tilfældet denne måned), så måske den alligevel har holdt de øvrige urenheder lidt nede.

Masken er, som sagt, blå, og udover det er meget sjovt at lege smølf for en stund, så synes jeg også, det er rigtig fint, at alle maskerne i serien har forskellige farver. Det har jo reelt ingen betydning, men jeg synes, det er en fin lille detalje. Jeg synes, den virker mere blød og cremet end forgængerne, og den tørrer heller ikke helt så mat og leragtig som de øvrige, hvilket jeg faktisk godt kan lide, da den så ikke krakelerer og falder af rundt omkring, men den er også nemmere at fjerne igen. Duften af masken er ren og feminin – slet ikke generende og bliver ikke hængende, efter jeg tager masken af.

Hvis jeg skal nævne et lillebitte bitte minus er det, at de har ændret designet en smule – ja, det er fløjtende ligegyldigt i forhold til selve produktet, men når nu jeg har de øvrige masker i serien, så kunne de da godt lige have beholdt designet. Den nye maske har nemlig hvidt låg på toppen med mere matte grønne sider, mens de andre masker alle har skinnende, blanke grønne låg. Det er en lille ting, som mange nok ikke engang ville tænke over, men jeg er jo perfektionist til fingerspidserne. Derudover savner jeg stadig en fugtgivende maske, L’Oréal….

Masken (og de øvrige) forhandles bl.a. i Matas og større supermarkeder til 100 kr. 

Ole Henriksen Uncover The Truth 3-in-1 Melting Cleanser

Jeg har snakket om flere cleansing balms her på bloggen, og de har alle sammen fungeret, men jeg har også udtrykt, at det ikke er min yndlings måde at fjerne makeup på. Jeg har længe haft dette produkt i tankerne, og jeg valgte at købe det, lige inden de skiftede design, så jeg fik 40%, hvilket, jeg synes, var et rigtig godt køb. Dette produkt minder om en cleansing balm, og det kommer også igennem de samme “stadier” som en cleansing balm, når man bruger det, men det starter ud som en gel i stedet for en balm. Gør det virkelig en stor forskel? Ja det gør det faktisk – mere end jeg troede. Jeg har før begivet mig ud i Ole Henriksens produkter, og jeg synes altid, det er en fornøjelse at prøve noget fra hans serie, og dette produkt skuffede heller ikke.

Hvad er det?
Helt simpelt er det en makeupfjerner/rense gelé, der opløser makeup og urenheder. Den indeholder rosehipfrugt, kirsebærfrø, og sød mandelolie. Fordi den har en konsistens af gelé, er den nem at bruge. Duften er mild og minder lidt om appelsin, men jeg ved ikke, om det kan passe. Jeg synes, duften er meget behagelig og ikke for stærk.

Hvordan påføres den?
Jeg påfører den på tør hud. Den går nemlig fra at være en gel til at blive en olie, når den møder hudens naturlige varme. Jeg starter altid med at fjerne mit ansigtsmakeup, og derefter går jeg efter øjnene. Det er en god idé at lade det sidde i nogle sekunder på øjnene, før man begynder at gnide blidt. Når jeg føler, at mascaraen har løsnet sig lidt, tilføjer jeg en lille smule vand, som gør, at den bliver lidt mere mælket i konsistensen. Herefter skyller jeg den af og følger op med min ansigtsvask.

Hvor godt virker den?
Jeg synes, den virker utrolig godt, og jeg kan meget bedre lide at bruge dette produkt end nogle af de tre cleansing balms, som jeg har skrevet om her på bloggen. Den er lettere at bruge, og den opløser makeuppen på en anden måde, end en cleansing balm gør. Den kan godt lade lidt mascara sidde tilbage, men jeg synes, den gør et godt stykke arbejde med at få fjernet det meste, så det er ikke noget, som irriterer mig på nogen måde. Jeg vil helt sikkert anbefale dette produkt, da det bare virker og ikke på nogen måde irriterer min hud eller mine øjne. Det gør ikke min hud mere fedtet eller noget.

Kan købes i Matas eller på Matas.dk

Shiseido White Lucent – hudpleje mod misfarvninger

Jeg har langt om længe fundet en hudplejerutine, som (indtil videre) bare virker for mig, og det kan jeg vidst kun takke ét mærke for; Shiseido. Indtil for et par måneder siden, havde jeg faktisk aldrig rigtig gjort mig nogle erfaringer med mærket, hverken når det kommer til makeup eller hudpleje, men det har jeg så nu, og jeg er positivt overrasket.

 

Min hud

Min hud er særdeles kombineret. Det vil sige, jeg har lidt af det hele. Mine kinder er normale, min hage og pande er mere fedtede med tendens til urenheder, og min næse samt nederste del af kinderne er tørre. Sikke en mundfuld, right? Derudover døjer jeg med misfarvninger, som jeg beskrev her. Det, som generer mig ved min hud, er misfarvningerne, for det andet kan forholdsvis nemt holdes nede/borte, hvis huden passes og plejes ordentligt. Derfor var det også misfarvningerne, der fik mig til at købe produkterne fra Shiseido, da jeg stod i New York og havde glemt Dermarolleren derhjemme.

Min rutine

Serien fra Shiseido hedder White Lucent, og meningen er, at serien skal lysne huden og samtidig modvirke hyperpigmentering og mørke pletter for fremtiden. Jeg har kun brugt serien nogle måneder, og jeg ved derfor endnu ikke, hvordan de agerer på lang sigt, men indtil videre er jeg imponeret. Jeg vil her nævne produkterne, som jeg har brugt de sidste par måneder, i kronologisk rækkefølge. Efter at have fjernet min makeup med BioDerma og Neutrals Face Wash, fugter jeg min Clarasonic og putter Shiseido White Lucent Brightening Cleansing Foam på, som sammen med Clarasonicen renser min hud. Dette produkt er nok det, der bedst kan undlades, fordi det er en cleanser, der blot vaskes af igen, så længe man i stedet bruger en anden cleanser, der renser huden i dybden, så de efterfølgende produkter kan trænge ordentligt ind.  Efter cleanseren bruger jeg Dermarolleren, hvorefter jeg fortsætter med Shiseido White Lucent Luminizing Infuser, der fungerer lidt som en toner, der er lidt tykkere i konsistensen. Til sidst afslutter jeg med Shiseido White Lucent Luminizing Surge, som er en tynd og vandet ansigtscreme, der til trods for konsistensen fugter min hud imponerende godt, og Shiseido White Lucent Anti-Dark Circles Eye Cream (jeg nærmer mig jo hastigt midt-tyverne).

 

Virker produkterne?

Som sagt har jeg ”kun” brugt dem nogle måneder, og jeg kan derfor ikke sige noget om langtidsvirkningen, men på kort sigt virker de meget godt. I løbet af de to måneder har jeg været en del væk hjemmefra, hvor jeg ikke har haft produkterne med (havde en masse rejsestørrelser, der skulle bruges), og til trods herfor kan jeg se resultater. Min hud virker overordnet set lysere. Den ser sund og friskere ud, ligesom min hudtone er blevet mere jævn – for eksempel er mine kinder ikke nær så røde, som de førhen har været. Jeg får stadig mørke pletter efter urenheder, men de er knap så mørke og intense som tidligere, og så forsvinder de hurtigere. Det er svært at sige, lige hvad der har gjort det, men min hud er bare blevet pænere og mere jævn med en frisk glød. Alt i alt er jeg rigtig glad for produkterne, og når jeg løber tør for disse (rimelig store) rejsestørrelser,  skal jeg sikkert have anskaffet mig full-size produkterne og måske et par stykker mere i serien (der er en imponerende stor mængde produkter i serien). Produkterne er inspirerede af de japanske kirsebærtræer, og deres evne til at lyse op. Derudfra har Shiseido udviklet en teknologi, som gør, at produkterne ifølge dem selv skulle mindske synligheden af misfarvninger i ansigtet, ligesom det på længere sigt skulle påvirke kroppens produktion af pigment, således at huden gradvist bliver lysnet. Det skal ikke forstås sådan, at man lysner huden sådan i bogstavelig forstand som om man afbleger den, men nærmere at huden bliver mere jævn over tid. Jeg synes det er vigtigt at understrege, at det er tydeligt, produkterne indeholder en del parfume. De dufter fantastisk og feminint, og det er ikke noget, der bliver hængende, men allergikere eller andre parfumeforskrækkede, skal holde sig langt væk fra dem. Da jeg først åbnede produkterne, fik jeg faktisk et chok, og jeg havde næsten ikke lyst til at bruge dem pga. parfumen (jeg er jo vant til bl.a. Neutrals produkter!), og jeg forventede faktisk også, at parfumen ville få min hud til at reagere, da min hud normalt er ret sart, men jeg har ingen problemer haft overhovedet. Desværre ser det ud til, at serien er lidt svær at få fat i herhjemme (i hvert fald online) men ikke umuligt f.eks. gennem Amazon.

 

Månedens Favoritter: August ’17

Hvor blev sommeren lige af? Som jeg skriver dette, har kalenderen netop slået september, og selvom efteråret faktisk er min yndlings årstid, så synes selv jeg, at sommeren har været lige lovlig kort dette år – måske fordi vi ikke har haft det sommerlige vejr, vi er vant til, eller måske fordi jeg har brugt en hel måned af min sommer langt væk fra den danske sommer.  Nå, nok om det. Da kalenderen nu siger september, er det selvfølgelig tid til at snakke om mine august favoritter.

Bite Beauty Amuse Bouche Lipstick i ”Rhubarb”

Ja, jeg ved godt, at jeg har nævnt denne før for blot nogle uger siden, men den er bare SÅ fantastisk, at jeg slet ikke kan få armene ned af glæde over at have den i mit liv. Det er hands down den eneste læbestift, jeg har brugt i hele august, og farven gør, at den er perfekt at hive med ind i efteråret også. Jeg forudser en everlasting love affair til lige netop denne læbestift i lige netop denne farve! Læs mere om den her!

 

Milani Powder Blush i ”01 Romantic Rose”

Helt ærligt, hvor smuk er denne blush så ikke lige? Jeg er helt vild med den. Den er fuldstændig mat, og så er den enormt pigmenteret. Farven er sart lyserød, når den kommer på, men fremfor at være barbie lyserød er den mere dusty og ja, ”romantic”, hvilket navnet jo så fint antyder. Den kan godt være lidt svær at blende ud, fordi den er så pigmenteret, men når det er lykkedes, er den så flot, og farven holder længe på huden. Den ser enormt naturlig ud men har lige det der ekstra, som en god blush har Den kan købes på cdon til 127 kr. (Hvad sker der forresten for, at de nu forhandler makeup?)

 

Clarasonic Sensitive skin

Vi har nævnt Clarasonicen før her! og her!, og det er ingen hemmelighed, at vi begge elsker den. Jeg har dog længe døjet med tør hud, som bare ikke vil gå væk. Det er blevet bedre og bedre for kun at blive værre igen. Jeg har prøvet diverse cremer og masker, og det har da hjulpet, men hvad der lige gjorde det sidste var, da jeg skiftede børstehovedet på min Clarasonic. Før brugte jeg det hoved, der er egnet til kombineret hud, men jeg tror simpelthen, det har været for dybdegående til min lidt sensitive hud, for jeg lagde mærke til, at den tørre hud var værst, når jeg i en periode brugte min Clarasonic – som om den var for effektiv og strippede min hud fuldstændig for alt fugt.  Derfor har jeg nu det børstehoved, der er til sensitiv/sart hud. Der er ingen direkte forskel at mærke, når jeg bruger børsten, men jeg er sluppet af med min tørre hud, og jeg tror det skyldes, at denne børste er knap så hård ved huden. Børstehovedet koster 210 kr. i Magasin og passer til alle typer Clarasonic. Jeg bruger Clarasonic Mia2, som kan købes i Magasin til 1099 kr. 

 

It’s a 10 Miracle Leave-in Product

Hvis man har været på Youtube bare en enkelt gang for nogle år siden, så har man hørt om dette produkt. Det er en slags leave-in conditioner, som man sprayer i håret, når det er håndklæde tørt. Efter al den positive omtale, kunne jeg selvfølgelig ikke tage hjem uden at  købe en flaske. Det er faktisk et forholdsvis dyrt produkt – jeg købte en rejsestørrelse (60 ml) og mener den kostede omkring $12 (ca. 75 kr), men det er alle pengene værd. Jeg snyder lidt ved at nævne det her, for i starten af august klippede jeg mit hår af, og derfor har jeg ikke længere behov for en leave-in conditioner, men i juli og begyndelsen af august var jeg meget glad for produktet, der fik mit hår til at se mere velplejet og skinnende ud. Derudover fungerer det også som en slags solcreme for håret, hvilket jo er fantastisk om sommeren, og så hverken fedter eller tynger det håret, selvom mit hår er tyndt og fint. Produktet er amerikansk, og jeg har kun kunnet finde det gennem EBay!

 

Min hudpleje rutine

Jeg har faktisk været væk hjemmefra en del i løbet af måneden, og når jeg er det, så skifter jeg min hudpleje – desværre! Når jeg så til gengæld har været hjemme, har jeg fundet en rutine, som jeg er helt vild med, og som jeg glæder mig til at skulle igennem hver aften. Hvis I vil læse mere om, hvilke produkter jeg bruger, bør I kigge forbi næste søndag, hvor jeg vil gå i dybden med dem, for der er simpelthen for mange til, at jeg kan nå igennem dem alle her.

 

Estée Lauder Advanced Night Micro Cleansing Balm

Jeg har snakket om denne form for makeupfjener før, da jeg sammenlignede den fra Clinique mod The Body Shops, så hvis du gerne vil vide mere om de to, så tryk her. På det tidspunkt, er jeg ret sikker på, at den fra Estée Lauder lige var kommet på market. Selvom jeg har indrømmet før, at cleansing balms ikke er min yndlings måde at fjerne makeup på, så har dette produkt stadig været gemt i mit hoved som et produkt, jeg bare måtte prøve.

Hvad er det?
Hvis man ikke ved hvad en cleansing balm er, så er det en fed creme, som har en konsistens a la vaseline, men den er på ingen måde klistret – mere blød og cremet. Konsistensen skifter, når man tilføjer varme, og endnu engang når man tilføjer vand. Det er et produkt, der går fra en creme til en olie, og derefter bliver det til en slags lidt mælket konsistens.

Hvad gør den?
En Cleansing balm er en makeupfjerner men i fast form, som du skal opvarme med dine hænder, for  at få det til at blive til en olie, som effektivt fjerner din makeup.

Hvordan påfører man den?
Men skal ikke bruge lige så meget, som man tror, da det rækker langt. Jeg starter altid med at påføre det på selve ansigtet, og derefter tager jeg mine øjne. Jeg påfører den på tør hud, hvor den smelter ind til en olie, når man får den varmet op ved brug af den naturlige varme i ens hænder. Derefter tilføjer jeg lidt vand, masserer en lille smule rundt, og så skyller jeg det af. Efter jeg har skyllet produktet af, vasker jeg mit ansigt igen men denne gang med en ansigtsvask.

Indpakning
Jeg elsker den indpakning, de har valgt, men det er også Estée Lauder, så man kan ikke forvente andet. Jeg elsker guld låget med striberne på og den hvide bund, hvilket gør den rigtig flot at have stående.  

Virker den?
Jeg var faktisk overrasket over, hvor godt jeg kunne lide den. Jeg har virkelig udsat den for en mascara, som mange andre makeupfjernere kæmper med. Selv min yndlings kokosolie har skulle kæmpe en tini tiny smule imod (den klarede det selvfølgelig), men med lidt ekstra produkt på vipperne, har denne gjort det utrolig godt. Der er en lille duft i produktet, men ikke noget som har gjort mig noget, da det er en ren duft, som minder mig lidt om en sæbeduft. Den bliver på ingen måde hængende på huden. Jeg har kombineret hud, det vil sige, at jeg har nogle steder, der er fedtet, og man skal på ingen måde være bange for at bruge dette produkt, hvis man har fedtet hud, da det på ingen måde gør ens hud mere fedtet. Den fjerner bare makeuppen effektivt og efterlader en hud, som ikke er strippet for fugt.

Hvordan er den i forhold til de to andre?
Siden sidste indlæg, hvor den fra The Body Shop havde et lille forspring i forhold til den fra Clinique, har jeg sådan set ikke ændret mening, men i forhold til indpakningen har den fra The Body Shop ødelagt produktet. Jeg tabte den nemlig, og det lavede et lille indhak i indpakningen, hvorefter jeg ikke kunne få mere af produktet ud, da jeg simpelthen ikke kunne åbne den. Dette kan ikke ske med den fra Clinique eller den fra Estée Lauder. Jeg synes sådan set, de alle sammen minder meget om hinanden. Hvis jeg skulle vælge,  ville jeg have valgt den fra Estée Lauder, men når man kigger på prisen imellem den her og den fra Clinique, så er der 100 kr i mellem dem, og det ved jeg ikke helt, om jeg synes, den fra Estée Lauder er værd, da der ikke er den store forskel. Hvis man synes begge disse er for dyre, så er den fra The Body Shop også rigtig god. Hvis jeg samler alle mine tanker, så vil jeg sige, køb den fra The Body Shop, hvis du kan lide konceptet med en cleansing balm. Vil du gerne have lidt luksus eller anden indpakning, så er dem fra Clinque og Estée Lauder rigtig gode, men når alt kommer til alt, minder de utrolig meget om hinanden.

Kan købes i Matas og på matas.dk   til 345 kr.  (Den er på tilbud i dag og i morgen, så hvis man er medlem af club Matas, så kan den fåes til 258,75 kr).