Hostel/Rejse Beauty Tips!

Jeg har lige rejst 20 dage rundt i USA, hvor jeg har boet på hostel det meste af turen. Da jeg rejste rundt, havde jeg helt sikkert mere med, end man normalt ville have, da jeg lige havde brugt 3 måneder i Toronto i praktik, så første råd vil helt sikkert lyde på, lad være med at tage for mange ting med. Det råd tænker jeg nok, at I selv har kunne tænkt jer til, men jeg vil alligevel lige nævne det. Normalt ville jeg ikke lige sætte Hostel og beauty sammen, men altså man har vel altid lyst til at se godt ud på sine feriebilleder, am I right?

Når jeg siger beauty tips, er det ikke store omvæltninger, eller hvordan du ender op med perfekt glam på 5 minutter, men mere hvilke produkter det er godt at have med, og hvilke der måske ikke er så praktiske.

Massage bar i stedet for body lotion 
Body lotion kan nogle gange være en svær størrelse at have med at gøre, når man er ude at rejse. De kan eksplodere, når man flyver, og de fylder også en smule i kufferten og vejer. Derfor har jeg fundet en meget simpel løsning, og det er et produkt, som jeg allerede har nævnt her på bloggen, nemlig Lush’s Massage Bars. De har forskellige slags, så man kan finde en, der passer til ens præferencer. Det er en bodylotion i solid form, og det er så smart! Den fedter ikke på samme måde som en bodylotion, den fylder ingenting, og så kan den ligge lige så fint i ens toilettaske.

Makeup wipes i stedet for renseolie
Jeg havde både en ansigtsvask og en renseolie med, da jeg var afsted. Jeg  var i gang med begge produkter og ville derfor ikke smide nogen af dem ud. Men her skal jeg ærligt tilstå, at det have været nemmere med nogle makeup wipes og så bare en ansigtsvask. Jeg ved godt, at man kan får ansigtsvask, som også tager makeup af, og det ville være endnu smartere, da det så kun er et produkt, man skal have med, men jeg kan bedst lide at fjerne min makeup, før jeg renser mit ansigt, og det er bare en af mine mærkelige ting, som jeg bare skal gøre (weirdo, I know!). Det var nogle gange svært med en renseolie, da du står med mascara over det hele og ikke vil tørre det af i deres fine hvide håndklæder. Der var nogen steder, som udleverede en specifik klud til makeup, men ellers skal man selv have en med, og så vaske den op i vasken, og det synes jeg bare lyder bøvlet. Makeup wipes er gode i denne situation, selvom det ikke er noget, jeg ville bruge til hverdag.

Husk nu at have et spejl med! Det betyder, at du kan lægge makeup på værelset i stedet for at optage badeværelset i flere timer. Jeg sad ofte på en stol eller min seng og lagde min makeup. For det meste var det også helt simpelt, men stadigvæk hjalp det, at jeg havde et spejl med (i en af mine paletter), for så kunne jeg lægge det, lige hvor jeg ville, og jeg kunne tage den tid, jeg havde lyst til, at det skulle tage.

Sheet masker/engangsmasker i stedet for ”flyende” masker
Jeg ved godt, at det ikke er alle, der bruger ansigtsmasker, når de er ude og rejse, men det kan være utrolig hårdt mod huden at rejse meget. Det er noget andet vand (mere klorvand), og hvis du flyver meget, så bliver huden også tør. Derfor var jeg glad for ansigtsmasker. Sheet Masker og engangsmasker var en fantastisk ting, da jeg ikke behøvede at slæbe rundt på en krukke med en ansigtsmaske i. Jeg rejste rundt i USA, så jeg havde rig mulighed for at kunne købe en maske, når jeg havde brug for det, men ellers så køb nogle hjemmefra og tage med, hvis du ved, det ikke er det nemmeste at få fat i (noget Tanja erfarede i det sydlige Spanien tidligere på året). De kunne ikke flyde ud, de fylder ingenting, og så er de bare nemme i og med, når du er færdig med dem, kan du smide dem ud!

Samle alting i en taske og husk et spejl
En af de ting, jeg gjorde hver gang, jeg ankom til et hostel, var at samle mine toiletting i en taske, så jeg ikke behøvede at slæbe flere tasker derud. Jeg havde alt fra shampoo og hårkur, tandbørste og hårbørste til deo og lotion i den samme taske, fra jeg kom, og til jeg tog afsted. Det gjorde det hele meget nemmere, hvis jeg skulle tidligt op om morgen, fordi jeg ikke skulle gå rundt og lede efter ting, plus jeg kunne undgå at larme for meget.

Produkter med perfume 
Dette er mere en ting, man skal huske på, fordi man jo helst skulle undgå at genere andre mennesker. Personligt ville jeg nok undgå at tage de mest parfumerede produkter med, for det er altså træls, hvis der er nogle, der er sensitive overfor dufte eller direkte allergiske. Selv havde jeg små parfumer med, som ikke sprayes ud men vendes på hovedet og rystes ud. På den måde kunne jeg placere parfumen meget præcist på min hud uden at genere andre. Så jeg vil anbefale, at man samler små parfumeprøver fra Matas og tager dem med. Generelt er den en god huskeregel at tænke på menneskene omkring en, når man bor på hostel.





Månedens favoritter: december ’18

Som for så mange andre plejede december at være min yndlings måned. Julekalender, pakkekalender, adventsgaver, juleaften, juledagene og nytår. Strømmen af glæde ville ingen ende tage, og det var også ligesom om, lektierne var færre, og hyggetimerne flere. Jeg lever stadig i en alder af 25 højt på forventningens glæde. Jeg glæder mig til december og den hygge, den bringer. Altså lige indtil december rammer mig, og det går op for mig, at jeg skal bruge den i min lejlighed begravet i så store bunker bøger, at alle julegaverne i min barndom ikke ville kunne måle sig med dem. Med andre ord handler december nu mere om overlevelse for mit vedkommende, og det kan man også se på mine favoritter. De er vist alle sammen gengangere pånær én, så kreativiteten har ikke været på sit højeste.

Pawpaw Tinted Ultimate Red Balm

Den her lille tube er magisk. Sådan et produkt jeg virkelig elsker om vinteren, for den kan det hele. Tørre albuer? No problem. Tørre læber? Bring ’em on. Manglende glød i kinderne? Say no more. Jeg er løbet tør for min elskede Nuxe Reve de Miel læbebalm, og da jeg endnu leder efter et vegansk alternativ uden bivoks, har jeg indtil videre bare brugt denne, og den fungerer helt optimalt. Den er meget mere flydende end Nuxes, men den har alligevel nogle plejende elementer, der gør, at mine læber ikke er så tørre mere, som de var, inden jeg fik gang i denne. Min er den røde variant, men det er sådan set ligegyldigt. Den eneste forskel er, at den efterlader et rødt tint, så hvis man vil undgå det, kan man købe den gule variant.  

Nordic Home Wake up light

Jeg fik denne til jul i 2017, og jeg har brugt den flittigt siden (med undtagelse af den periode jeg var ude at rejse). Hvis jeg skulle ignorere janteloven et øjeblik, så ville jeg sige, at jeg er meget disciplineret. Det der med at have læse”ferie” (hvem har nogensinde følt, at det var en ferie?!) er noget, jeg er rigtig god til. Jeg nyder at stå op og selv sætte dagsordenen, og jeg får også lavet en masse. Men jeg kan samtidig også godt anerkende, at det er mindre sjovt om vinteren, når der er mørkt og koldt. I december brugte jeg dette ur virkelig meget, fordi jeg fik ALT for lidt søvn. Sun down funktionen får mig ikke til at falde i søvn, men wake up funktionen er virkelig god til at føle, det ikke er mørkt og koldt, når jeg vågner, og så får den mig ud af sengen selv med meget lidt søvn.

Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

Overraskende nok kan jeg kun finde ét indlæg om denne i vores arkiv, så nu får I den lige igen, for den fortjener så meget kærlighed hele året rundt, men især i de kolde vintermåneder hvor den kan redde den tørre, sprukne hud bare på en enkelt nat. Det er næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke. Den er bare virkelig virkelig god, og rigtig manges yndlings produkt fra Origins. Jeg har altid en tube eller to på mit lager, og både jeg og min kæreste bruger den flittigt enten natten over, som det er meningen, man skal, eller hvis vi er hjemme en hel dag.

Labello Shine serien

Da jeg boede i Italien, spurgte jeg jer på Instagram, om denne serie var tilgængelig herhjemme, og om I ville have et review. Alle svar slog fast, at den ikke forhandledes herhjemme, hvorfor jeg droppede at lave et review. Nu har jeg dog spottet den ved kassen i Normal til bare 12 kr.!!! I min Normal har de både denne, Watermelon Shine, den med jordbær og den med brombær, men jeg forestiller mig, at det nok varierer lidt fra butik til butik. Jeg er virkelig glad for min. Ikke fordi det er en god læbepomade, for det er det faktisk overhovedet ikke, men fordi den giver det fineste tint og dufter skønt, og jeg tror egentlig også det er det, den er tiltænkt at skulle. Jeg elskede den i sommers, men den er faktisk også blevet brugt rigtig meget i december, når jeg en sjælden gang imellem bevægede mig udenfor og forsøgte at se levende ud. Det er ikke et længerevarende tint, som man kan have på hele dagen, men jeg synes, den er god lige at have i tasken til at friske op med – og samtidig giver den også lidt fugt. Man kan næsten ikke gå galt i byen for bare 12 kr.!

New Year, More Girl Power! 💪🏼

Happy New Year Everybody! New year, new me is what a lot of people are walking around saying. It’s funny when you think about it, every time we start on a new year, it’s like everybody gets to start over, or at least everybody wants to shake the old year of them and they get excited to create a new and better version of themselves. It’s kind of nice that we do get to have that feeling every time we change the year on our calendar. This year I want to start things of differently than we have before. 

I’m not going to preach a new year new me situation here, but I do want to start the year with a talk about girls supporting girls. You don’t really get a look into the friendship that is between Tanja and myself here on the blog, but today I will give you an insight into one of the things we highlighted in our friendship, support! We have always supported each other, but I guess 2018 was a year where we supported each other in a different way than we have done before, and that lead to a lot of good talks! 

If there is one thing I have learned in life, is that nobody is meaner to each other than girls. Girls are really good at tearing each other down, making each other feel like they are worth nothing, and comparing each other in a negative way, because you must drag somebody down to make somebody else feel good, which shouldn’t be true, and it isn’t. 

Comparing yourself to others is something Tanja and I have talked about a lot. Sometimes you can feel lost, and feel like everybody else is moving forward, and doing something, while your life isn’t going anywhere. We have helped each other out when we started to compare ourselves to others, but without dragging other people down. We also worked on just building each other up reminding each other how good the other person is, because sometimes you forget the things you are cable of doing. You forget how smart you are, and you forget how hardworking you, so it’s always good to have a best friend to remind you of it. Just remember to build up and not tear down. Support the girls that are around you!

I hate when I see a “who wore it better” because normally both women look amazing in the clothing they are wearing, so I feel like the answer always should be both. It is okay to say one styled it more to your liking, but that doesn’t mean the other doesn’t look good in it. So just remember it’s okay to be more positive towards one, but it doesn’t mean the other one should be covered with negative words or be ripped a part.  

I know this is a different type of blog post from us, but I hope that girls supporting girls will get even better in 2019, and the next time you compare two girls or women to each other, that you will do it without tearing one down. 

Once again Happy New Year and Welcome to 2019! 

Årets beauty nytårsforsæt

Godt nytår til dig og dine fra os bagved bloggen. Vi håber, det forgangne år har været bedre end forventet, og at det nye år bliver endnu bedre.

Nytåret betyder for mange også nytårsforsæt, og jeg tager mine dødalvorligt. Eller, det plejer jeg at gøre. Det er næsten en lille tradition her på bloggen at skrive mine beuatyrelaterede forsæt ind og gennemgår dem året efter, og det vil jeg naturligvis også gøre i år.

2018 beautyforsæt

  1.     Sunde, stærke negle

Øv, det er surt allerede ved nummer et at måtte erkende, at det ikke er gået ret godt. Jeg har forsøgt mig med forskellige produkter, olier og cremer, men jeg har endnu ikke fundet KUREN, der bare virker for mine negle (ellers havde I jo nok også hørt om det)..

  1.     Kosttilskud

Den her har jeg virkelig fulgt op på. Jeg var ved lægen i starten af 2018 for at finde ud af, hvilke kosttilskud jeg med fordel kunne tage. Det viste sig ikke rigtigt at være nødvendigt for mig, men jeg har senere efter en omlægning i min kost tilføjet en kvinde-multitablet og en B12 til min daglige rutine, og det fungerer godt for mig.

  1.     Lege mere

Øv, endnu en jeg ikke har fået fuldt til dørs. Jeg har jo rejst en del dette år, og det var begrænset hvor meget makeup, jeg kunne have med eller købe rundt omkring, så derfor har mit makeupforbrug været mere begrænset end normalt. Det gør mig dog ikke noget, taget omstændighederne i betragtning.

  1.     Instagram

Det er svært at gøre denne her op. Jeg synes faktisk, vi er blevet en smule bedre. Især her i slutningen af året har vi hanket op i os selv. Nu skal vi så bare fortsætte den gode stil.

 

Mine beautyforsæt til 2019

  1. Neglejagten fortsætter

Her mener jeg selvfølgelig ikke, at jeg skal ud og jage negle, men jeg skal have fundet nogle produkter og en rutine, der virker for mig, så mine negle bliver stærkere og pænere.

  1. Ny hudpleje staples

Jeg har allerede omtalt det lidt her på bloggen, men min hud har ændret sig markant i løbet af dette år. Måske  fordi jeg har rejst så meget, måske fordi jeg bliver ældre – hvem ved? Uanset hvad så skal jeg have eksperimenteret med en del nyt hudpleje, så jeg kan finde nogle nye staples (I ved, de der produkter man har 10 af bagerst i skabet for hvad nu hvis, de stopper med at producere den i morgen…), og de nye produkter skal selvfølgelig passe til min hud, som den er nu. Jeg har testet lidt de sidste par måneder, men jeg mangler de produkter, hvor jeg tænker ”dig og mig for altid”.

  1. Grønnere rutine

Jeg er allerede startet på dette punkt, men jeg vil gerne være endnu bedre til at finde nye, grønnere alternativer til produkter, som jeg allerede bruger hver dag. F.eks. har jeg planer om at teste veganske børster og en vegansk mascara inden så længe.

  1. Scale down

Jeg skal simpelthen have ryddet ud i alle skabe og skuffer. Der er for mange produkter i mit hjem, som bare står og samler støv. Jeg er bange for at smide ud, for hvad nu hvis jeg en dag står og skal bruge den der metalblå øjenskygge – sandheden er jo nok, at den dag aldrig kommer, og hvis den gør, klarer jeg mig nok uden. Jeg har også uendeligt mange læbestiftet liggende, som bliver luftet én gang i året (måske ikke engang), så de ligger jo bare og bliver for gamle.

  1. Foundation jagten

I 2019 vil jeg også rigtig gerne have fundet MIN foundation. Jeg har fundet min parfume, min læbestift, min CC cream. Nu skal jeg have fundet en foundation, som fungerer med min nye hudtype og min ret så blege hudtone. Wish me luck!

 

Inden jeg lader jer slippe, vil jeg lige minde jer om onsdagens indlæg, hvor I kan finde forslag til makeuppen på den store aften.

 

Dette er sidste indlæg fra os i år, men vi ses på den anden side. Vi er ikke helt med på “new year, new me”-trenden, og derfor udkommer næste indlæg, som det plejer, på onsdag.

Nytårs Makeup 2018

Nytårs makeup er altid vigtig hvis du spørger mig! Det sjove er at det her look faktisk er lidt Taylor Swift inspireret uden helt at være det, eller nej det er vel inspireret af hende, anyway. Hvis du har set hendes 1989 Tour video (jeg elsker bare verison af We are Never Getting Back together & I knew you were trouble, so don’t blame me), men denne dag har hun en flot kombination af pink øjenskygge og rødlæbestift! Det var ikke en kombination jeg selv lige have begivet mig ud i, men OMG hvor jeg elsker den kombination. Jeg har lavet dette pink look før jeg tilføjede den røde læbestift og jeg har været ret vild med.

Som sagt har jeg valgt at bruge Norvina paletten.

Jeg glemte at tage et billede med rød læbestift, så det beklager jeg!

Jeg starter med at bruge en primer lige nu bruger jeg Nars Smudge Proof Eyeshadow Base.

Herefter bruger jeg farven Base til at sætte primeren med. Jeg starter med farven Love i Globe linjen og sørger for at den bliver smeltet rigtig fin ind i huden.  Herefter placerer jeg Passion på ydre siden af mit øjenlåg. Dette trin kan man godt hoppe over hvis man ikke vil have for mange trin eller gerne vi have et lysere look. Herefter bruger jeg Wild Child og for at få farven til at poppe bruger jeg den med en setting spray. Herefter sørger jeg får at alle farver er smeltet flot sammen. Her er også tidspunkt til at tilføje mere Love eller Passion hvis du føler en af farverne er forsvundet lidt. Så tilføjer jeg Dreamer i øjenkrogen. Nu når det er nytår, så skal der jo glitter til! Så hvis du har en ynglings glitter, er det nu du skal finde den frem! Jeg har valgt at bruge Stilas Glow & Glitter Highlighter i farven Monarch. Den påføre jeg over farven Wild Child.  Igen kan man selv finde ud af om man vil have en cateyeliner, hvilket er det som jeg vil vælge da det er nytår, men man kan også bare lave en fin tynd eyeliner, eller helt holde sig fra eyeliner hvis man mere er til det. Så påfører jeg mascara.

Så er tidspunktet kommet til at man skal finde sin ynglings røde læbestift frem! Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at jeg har valgt at bruge Nars Velvelt Matte Lip pencil i farven Dragon Girl! Jeg elsker den stadigvæk og har den altid med mig når jeg er ude og rejse. En ting som også er rigtig fedt er at den har en blå undertone, så den passer også rigtig godt sammen med den pink øjenskygge. Så huske lige på det når du vælger en rødlæbestifte til dette look. Vælg en der har en blå undertone og ikke en orange. De spiller nemlig lidt bedre sammen.

Til selve ansigtet ville jeg vælge en foundation der måske har lidt mere dækkening end man normalt bruge dage til dag, bare for at få den perfekt hud som sådan en foundation giver. Især fordi både øjne og læber har farve på, så det er vigtig at ens hud kan følge med. En naturlig blush, så sådan noget som Milanis Rose Tea blush ville være et rigtig godt valg. En mat bronzer som Too Faced Chocolate Soleil matte bronzer og så gå all in på highlighteren.

Jeg håber at I får en rigtig god nytårsaften og at I kan bruge dette look til lidt inspiration. Vi ses i 2019!

Årets bedste (og det værste) produkter

Glædelig lillejuleaften, derude. Dagen i dag er nok min yndlings – jeg tror, jeg elsker den mere end dagen i morgen. Den er fyldt med traditioner, ro og hygge (og for mit vedkommende 8 timers skatteret, men hvem klager?), og så trives jeg enormt godt med ventetiden, mens jeg nogle gange kan blive lidt vemodig d. 24., fordi det hele ligesom.. slutter?

En anden ting, der snart er slut, er 2018, og i den forbindelse tænkte jeg, det kunne være sjovt at reflektere lidt over mit års top produkter (og måske også lidt over de mindre gode produkter)..

Clinique Moisture Surge serien

Det kan næsten ikke komme som en overraskelse for nogle, at Cliniques Moisture Surge serie må være FAVORITTEN i år. Jeg nævnte den første gang i forbindelse med Clinique julekalenderen fra 2017, jeg fik sørme også lige sneget dem ind i mine februar favoritter, de var med mig i Spanien, Maria snakkede igen om det i slutningen af maj, hun havde et af produkterne med i sine maj favoritter, og hun nævnte det også lige i juli. Jeg fik det kort nævnt i september og også lige i starten af denne måned. Vi har også nævnt produkterne et par gange på vores Instagram, så nu kan ingen vist være i tvivl om, at vi er VILDE med Cliniques Moisture Surge produkter. Jeg har prøvet en del af produkterne, og det har Maria også, og jeg tror ikke, vi endnu har prøvet et dårligt produkt i den serie.

 

Raunsborg Hand Creme Sensitive

Jeg er vist ikke sluppet afsted med at nævne denne så meget, som vi har nævnt Clinique, men det er altså et rigtig godt produkt – især her om vinteren. Jeg elsker måden, den trænger ind på, og så kan den bruges hvor som helst af hvem som helst. Den skulle især være god (og lidt af et mirakelprodukt) hvis man er hårdt ramt af en hudsygdom eller eksem. Det har jeg ikke testet, men det er en google-søgning værd, hvis man døjer med de problemer!

 

Kiko Smart neglelakkerne

Jeg har kun nævnt disse en enkelt gang, fordi vi jo som bekendt ikke har en Kiko her i Danmark, men hold nu op, de er gode og klart et must have, hvis man er i udlandet nær en butik. De koster ingen penge, holder rigtig godt og så er de nemme at arbejde med. Vigtigst af alt så tørrer de hurtigere end nogen anden neglelak, jeg nogensinde har brugt, og det siger ikke så lidt. Den nude, som I kan læse om i indlægget her, er blevet min nye go-to neglelak, som jeg stort set altid har på, og jeg er flere gange blevet spurgt, om mine negle er professionelt lavet, når jeg har haft den på, fordi ”den skinner så meget” – det kan ikke være tilfældigt!

 

Milani Anti-feathering lip liner i 01 Transparent

Den her lip liner har ændret hele lipliner gamet. For altid for mig. Den er min totale go-to og fungerer nærmest som lim, når man putter et produkt ovenpå. Derudover fylder den enhver sprække i mine læber, så de ser jævne og fyldige ud (tænk Kylie Jenner inden hun fik fjernet sin fillers, hvis hun da egentlig gjorde det?!). Som om det ikke var nok, så er det jo fuldstændig genialt, at den er gennemsigtig, så den kan bruges med alle andre farver ovenpå. Man behøver kun én lipliner, og det bør virkelig være denne fra Milani.

 

Til sidst vil jeg dele årets absolut værste produkt. Det er ikke fordi, jeg hænger mig i den slags, og det er også sjældent, at vi deler de helt slemme produkter her på bloggen, for vi researcher jo inden, og på den måde undgår vi mange af dem. Dette produkt chokerede mig dog tilbage i juli/august, og jeg er stadig i chok.

 

Too Faced Sexy Lips Lip Injector

Måske I kan huske det? Ellers kan I klikke her og læse om min oplevelse. Jeg har lige prøvet produktet igen i en periode, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det i længere tid ad gangen, for det brænder. Det er det første produkt, jeg nogensinde har prøvet, det gør decideret ondt. Man må lide for skønheden og alt det der, men det er simpelthen ikke det værd, så nu ryger produktet ud, og så vil jeg glæde mig over, at mine læber, trods de er smalle, ikke brænder!

Juleaften look 2018

Glædelig jul kan man vist godt begynde at sige nu, det er jo ved at være ret tæt på. I dag vil jeg vise jer mit bud på julemakeuppen, der også sagtens kan bruges, hvis man stadig har en julefrokost på programmet. Som tidligere lovet vil jeg bruge Norvina paletten, som jeg er rigtig glad for, både til jule- nytårslooket. Det er måske også nemmere med to bud fra samme palette for jer? Nogle familier går all out juleaften, mens andre familie har det helt afslappet. Min familie har altid gjort lidt ud af det, og derfor gør jeg selvfølgelig også noget ud af min makeup.

Man kan meget nemmere se hvor meget glitter der faktisk er når blitzen ikke er på! 

Jeg starter altid med at bruge en øjenskyggeprimer, da det bare får looket til at holde bedre. I dag bruger jeg Nars eyeshadow primer, som er rigtig god.

Herefter tager jeg en lidt løs pensel (en hvor hårene ikke sidder så tæt) og påfører farven base. Dette er for at sætte min primer, da jeg synes, det er nemmere at blende de andre øjenskygger ovenpå.

På en mac 217 tager jeg farven Volatile og påfører den let i mine globelinje og bygger farven op, indtil jeg synes, den er kraftig nok (man kan også bruge incense her, hvis man gerne vil have et lidt varmere look). Jeg tager penslen, som jeg startede med at bruge og påfører en meget lille smule af Eccentric lige ved kanten, hvor jeg har blendet farven Volatile ind i huden.

Så tager jeg en flad pensel og påfører Dazzling på hele øjenslåget. Derefter tager jeg en settingspray på min pensel og påfører Dazzling en gang til. Herefter bruger jeg igen min MAC 217 og blender Dazzling og Volatile sammen i globelinjen. Når du føler, du har den rette intensitet, kan du stoppe.

Hvis man synes, det her er nok glam for en, så kan man påføre lidt af dreamer i øjenkrogen, påføre eyeliner og så mascara. Hvis man gerne vil have lidt mere glam, så kan man tage Stilas Glitter øjenskygger i Diamond Dust (eller hvilken som helst glitter man har) og påføre den over farven Dazzling. Man skal bare passe på, at man ikke får den op i globelinjen. Til sidst påfører jeg eyeliner og derefter mascara.

Hvis man gerne vil holde læberne naturlige, så ville en klar lipgloss se utrolig godt ud med dette look. Hvis man gerne vil gå all out, så er en rød læbestift jo altid et godt valg, når det er jul!

Jeg håber, det her har givet lidt inspiration til jeres julelook! Og så må I alle sammen have en rigtig god jul!

Matas Naturs nye butik(ker)

28. september åbnede der en ny butik her i Aarhus. Jeg var derinde, og jeg kan da godt se, det er et nyt koncept, men det er faktisk først for nyligt, jeg er blevet bekendt med, at der kun er to butikker af sin slags med konceptet indtil videre, og derfor tænkte jeg, at jeg ville lave denne anmeldelse, så alle jer, der ikke lige har adgang til en butik, alligevel kan få et indtryk af, hvad det er for noget.

Først mega props til Matas for at tænke i nye baner. Jeg tror, det er utrolig vigtigt lige nu, fordi vores forbrugsvaner er ved at ændre sig, men uagtet hvad jeg tror, så er det fedt at se, at de store, kendte damer tilpasser sig tidens skift, der går i den mere naturlige retning. Jeg håber, konceptet varer ved.

De nye butikker læner sig tæt op ad konceptet – og hedder også det samme – som vi kender fra Matas Natur produkterne. Matas skriver selv her, at de gerne vil gøre det nemmere for os at vælge den grønne livstil – og det synes jeg i den grad, de har gjort! Man kan mene meget om den grønne livstil, og det skal vi ikke diskutere her, men jeg synes det er rigtig fint, at Matas går ind i debatten ved at lancere sådanne to butikker. Hele helse-grøn-livstil-tingen bliver lidt nemmere at føle på, når det er Matas, som vi alle kender og elsker, der står bag.

For mig var det en helt anden oplevelse at træde ind i Matas Natur end i gode, gamle Matas. Det var som om, tiden gik lidt langsommere, og det hele blev lidt mere roligt – der hænger planter fra loftet altså!!! Hvorimod Matas nogle gange kan være ret hektisk, var Matas Natur virkelig beroligende. Jeg tror, det skyldes det virkelig sarte og fine layout (hvor der altså også er tænkt i de genanvendelige og bæredygtige materialer), som butikken her i Aarhus har, men måske det også lidt skyldtes, at der bare var færre mennesker derinde.

Deres sortiment er overraskende stort, og jeg brugte lang tid på at komme hele vejen rundt i den forholdsvis lille, fine butik. Det spænder bredt, og der er mange nye mærker og produkter, som vi ikke før har set hos Matas. De har alt fra mad og drikke, snacks på farten og kosttilskud til hudpleje, hårpleje, makeup og tilbehør i den dur.

Nogle af de nye mærker (eller jeg mindes i hvert fald ikke at have set dem i en fysisk Matas før..), som man kan møde er Miild, Lavinde, Evolve, Aurelia, Sard Kopenhagen og Balance Me.

Personalet var rigtig søde og imødekommende, og jeg fik virkelig en fornemmelse af, at de ved, hvad de snakker om, når det kommer til ingredienserne i produkterne (det kan dog skyldes, at jeg ikke selv er oplyst nok..). Derudover havde de, grundet færre mennesker end i Matas, bedre tid til hver enkelt kunde – det var næsten helt overvældende men faktisk virkelig luksus og rart uden at være anmassende. Det passede så godt til konceptet og butikkens rolige stemning.

Hvis du er nysgerrig på grønnere produkter eller måske bøvler med noget allergi, så er det bestemt mit indtryk, at det kan betale sig at besøge Matas Natur og få den vejledning, du ikke lige kan få online. Der er endda en håndvask i butikken, så du har mulighed for at benytte dig af de mange testere, der står fremme, inden du køber et produkt. Det er altså gennemtænkt og et kæmpe plus i min bog, når der forhandles badeprodukter.

Jeg har i hvert fald smidt deres veganske makeupbørster på min mentale shoppingliste til næste gang, jeg lægger vejen forbi butikken.

Lush Holly Berry Massage Bar

Da jeg kun har en prøve har jeg lånt dette billede fra Lush hjemmesiden

Jeg var inde i Lush for et stykke tid siden, fordi jeg manglede en håndcreme. Som de så ofte gør, særligt her i Canada og USA, kom der hurtigt en salgsassistent hen og spurgte, om jeg havde brug for hjælp. Ofte kan det næsten være lidt for hurtigt, når man lige er kommet ind i butikken, og derfor er standardsvaret også “jeg kigger bare,” men lige den dag havde jeg faktisk behov for hjælp. Vi har jo ikke Lush derhjemme, og derfor kan det også være rart med noget hjælp til at navigere i deres produkter. Kvinden, der hjalp mig, prøvede to håndcremer på mig, og da jeg ikke kunne beslutte mig, fik jeg en prøve med på dem begge. Derefter fik jeg en håndmassage med et andet produkt, hun gerne ville prøve på mig. Jeg følte mig virkelig forkælet, men det er bare normal service for dem. Oplevelsen sluttede dog ikke der, for jeg blev sendt til kassen, hvor en anden medarbejder stod klar med endnu flere prøver til mig. Ovenud god service! Tanja har haft en lignende oplevelse i Lush rundt omkring i Italien, så uanset hvor i verden du er, kan det anbefales at besøge Lush, hvis du er nysgerrig på deres produkter.

Prøverne har bare ligget, men nu hvor jeg rejser rundt og er løbet tør for body lotion, er i hvert fald den ene prøve rigtig god at have. Jeg fik nemlig en prøve på deres Holly Berry Massage Bar, som er en body lotion i fast form ligesom et stykke sæbe. Baren masseres over huden, mens den efterhånden smelter og bliver til en lotion/olie, som kan smøres ind. Det er så smart! Det fungerer godt – bedre end jeg havde regnet med, men det bliver naturligvis sværere efterhånden, som baren bliver mindre. Det er ikke noget, der ville afholde mig fra produktet.

Baren indeholder kakaosmør, illipesmør og murumurusmør (som begge minder om kakaosmør idet de også vokser på træer), mangosmør, mandarin- og bergamotolie. De to olier bidrager til duften, når baren smelter. De forskellige smør er rigtig lækre og gode til at give huden fugt.

Dette er deres juleversion, og den dufter derfor sødt, uden jeg kan sætte en finger på, hvad den præcist dufter af. Et sidste plus ved produktet, særligt til vores miljøbevidste læsere, er, at der ingen plastik er forbundet med produktet. Det bliver pakket ind i et stykke papir fra Lush, og det er det.

Jeg troede ikke, jeg skulle sige det her, men jeg kan virkelig godt lide det her produkt, og planlægger da også, at jeg skal have købt en massagebar, inden jeg flyver hjem. Jeg synes, det er et virkelig smart produkt, især hvis du er ude at rejse, da det ikke fylder alverden, og den er nem at anvende. Den klistrer ikke på huden, og jeg synes, den efterladen huden fugtet og blød.

Hvis du ikke ved, hvad du skal give folk i julegave, så ville det her være en fantastisk god idé, da det er en anderledes ting, og en ting, som jeg er sikker på, folk ville blive rigtig glade for.

Julens Gaveæsker

En af mine yndlingsbeskæftigelser her i efteråret/vinteren er at vinduesshoppe i stormagasinerne og se deres julepynt, julekalendere og juleæsker. Min bankkonto tillader ikke at gå shopamok, men jeg kan vinduesshoppe i evigheder. Faktisk så meget at da min kæreste og jeg skulle finde noget at fordrive tiden med på min fødselsdag, gik vi i Magasin. De har nok ca. 700 gaveæsker her op til jul, og jeg elsker at kigge på dem alle sammen omgivet af travle mennesker. Jeg har ikke travlt. Jeg tager mig tiden. I mange tilfælde blev vi begge positivt overraskede over, hvad du kan få for forholdsvis få penge, og derfor tænkte jeg her at komme med noget inspiration til nogle gaveæsker, hvor jeg virkelig synes, man får nogle rigtig gode produkter til en god pris, og så er det alle sammen produkter, du har kunne læse om her på bloggen i årets løb, så hvis du har været fristet, er det måske nu, du skal slå til.

HudplejeBiotherm

Biotherm har lavet de her gaveæsker så længe, jeg kan huske. Jeg fik den sidste år, og var positivt overrasket over produkterne (læs om min oplevelse her). Prisen på 299 kr. er god taget i betragtning af, hvad man får, og så er det et plus, at den laves til forskellige hudtyper. En rigtig god gave til alle voksne kvinder, hvis I spørger mig.

 

Origins

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker Origins – både deres masker og den cleanser, der er i kittet her. Produkterne er virkelig gode til prisen (265 kr.), og dette kit er perfekt til alle, der elsker hudpleje, masker eller Origins. Æsken kan efter min opfattelse benyttes af alle uanset hudtype.

 

Clinique

Jeg tror ikke, jeg behøver at fortælle, hvor meget, vi elsker denne serie? Nej, det tænkte jeg nok. Den er virkelig god til alle, der har tør hud, for den virker bare. Jeg vil dog sige, at den også sagtens kan benyttes af dem, der har normal eller kombineret hud, så hvis du er helt på bar bund, er denne æske til 295 kr. et godt bud, da den kan anvendes af mange med gode resultater – det gælder også kvinder i alle aldre.

 

Kropspleje

Raunsborg

Det danske mærke, Raunsborg, som laver min absolut yndlings håndcreme (den kan I læse mere om her) har lavet en sensitive julegaveæske med håndcremen og deres body lotion til 249 kr. Det er nogle rigtig gode produkter, hvis man kender en, der har særligt sensitiv hud, psoriasis eller eksem.

 

Rituals

Jeg kan ikke lave et indlæg som dette uden at nævne Rituals. De laver simpelthen sådan nogle luksuriøse, lækre forkælelsesprodukter, som jeg tror alle kvinder, der elsker at forkæle sig selv, vil elske at modtage. Samtidig er de pakket flot ind, og de kommer i alle prisklasser (185, 255, 375 og 625 kr.) – perfekt uanset om du leder efter en lille eller en stor gave.

 

Nuxe

Den her æske er med sine 79 kr. i den helt billige ende, men jeg synes, det er en rigtig fin gave alligevel. Nuxe er et mærke, der er meget universelt. Duften er ikke for alle, men produkterne er gode og drøje i brug.

 

Børster

Real techniques

Real Techniques er et rigtig godt brand – og så elsker vi kvinderne bag! De er kendte for deres børster, som vi også begge elsker, og en sæt som dette ville være perfekt til en veninde, datter eller kusine, der først lige er startet med at interessere sig for makeup. Hun vil med sikkerhed få nogle børster, som kan holde år ud i fremtiden. Man får 4 børster og en svamp for 199 kr.

Nilens Jord

Mine første børster var fra Nilens Jord. Dengang var det så luksuriøst at have børster til min makeup andet end de billige, der følger med nogle produkter. Det er nu omkring 10 år siden, og jeg har dem endnu, og det kan ikke ses, at de har 10 år på bagen. De fungerer, som de skal, er af en super god kvalitet og holder formen selv efter vask. En rigtig god gave til alle, der elsker makeup. Man får 4 børster for 399 kr.