Min Beautyønskeliste

Nu er vi rundet september, og derfor er det også helt okay, at jeg begynder at notere mig mine ønsker (hvis jeg selv skal sige det – min fødselsdag er i november). Nedenfor har jeg samlet nogle af mine beautyønsker, da jeg selv elsker at snage i, hvad andre ønsker sig. Jeg ved godt, at nogle af dem er en tand urealistiske og måske også unødvendige for en SU-lønnet, så er det jo altid rart at drømme, ikke?

Skærmbillede 2016-08-30 kl. 12.38.12

Hvis vi starter i den realistiske ende, så ønsker jeg mig Real Techniques Brush Cleansing Palette. Jeg vasker mine børster ofte, og det går rigtig fint, så jeg har egentlig ikke behov for denne, men jeg er dog alligevel lidt nysgerrig. Flere Tom Ford Lip Colors er også på listen, fordi de simpelthen er helt perfekte at have på læberne. Derudover har jeg hørt rigtig meget godt om Origins Peel-off masken så den er naturligvis også kommet på listen.

Indbegrebet af mig i en duft er Miss Dior – eller jeg håber i hvert fald, at jeg bruger den så meget, at dens duft minder folk om mig, selvom jeg godt ved, den er elsket af millioner. Den er klassisk og frisk i duften men med en sød – lidt skarp – undertone. Jeg vil næsten love, at den kan købes i alle parfumerier, og den koster omkring 1000 kr. for 100 ml.

Foreo ansigtsbørsten er måske også realistisk om end ikke lidt unødvendigt. Jeg har en Clarasonic, som jeg er virkelig glad for, og den fungerer upåklageligt, men derfor vil jeg alligevel gerne eje en Foreo også. Det kunne jo være sjovt at sætte dem op mod hinanden ikke? Og så er jeg vild med designet og de flotte farver. Ligesom Clarasonicen findes der forskellige børstehoveder alt efter hudtype samt forskellige størrelser, så den f.eks. også kan medtages på rejser.

Mason Pearson hårbørsterne skulle være gode og skånsomme for håret, hvilket er sød musik i mine ører som ejer af tyndt og fint skandinavisk hår, men alt har jo sin pris, og jeg må indrømme at Mason Pearson er lige i den pebrede ende, i forhold til hvad jeg vil give for en hårbørste – i hvert fald lige nu mens min indtægt hedder SU.

Jeg har ikke hørt ret meget eller selv stiftet bekendtskab med lazerhårfjerning, men jeg er vild efter at prøve det, og denne ”lazer” fra Philips har med sine rosaguld detaljer virkelig fanget min interesse.

Det var blot nogle af mine ønsker, som nok ikke virker helt urealistiske – bare rolig, det kommer nu. La Mer cremen, som har været fast inventar i Magasin i flere år og nu også er kommet til Matas, har uofficielt været på min ønskeliste i hvert fald de sidste 4-5 år. Kun uofficielt fordi det aldrig kommer til at ske. Den er på listen bare fordi.. (Selvom det nok ville være verdens dyreste “bare fordi” gave nogensinde)

Best in test: Clinique – Take the Day Off Cleansing Balm vs. The Body Shops –  Camomile sumptuous Cleansing balm

Balm Cleanser 1

Cleansing balms er det nye makeupfjernere, og jeg kan sådan set godt forstå hvorfor, selvom de kræver en smule mere arbejde end en helt almindelig makeupfjerner.

 

En cleansing balm er en fast olie, som smelter, når den kommer i kontakt med huden. Hudens varme er altså med til at smelte produktet, så det bliver til en olie. Den olie går så ind og opløser din makeup, ligesom en almindelig makeupfjerner gør. Det er en god ting at arbejde olien godt ind i huden, så den har tid til at nedbryde makeuppen. Skal man, så tage den af med en vatroundel? Nej, det skal man ikke, man skal nemlig skylle den af med vand, og hvis man er rigtig god ved sig selv, så smider man en vaskeklud ind i blandingen, så man er sikker på, det hele kommer af. Cleansing olier har også været et stort hit, men ved at gøre det til en balm gør man produktet meget mere praktisk, da man så ikke skal være bange for, at olien flyder ud over det hele, og det er meget lettere at styre, når det skal påføres.

Clinique – Take the Day Off Cleansing Balm

Balm Cleanser 2

Hvis vi starter med den dyre af de to, jeg har testet, så kommer den fra Clinque. Den er egnet til alle hudtyper og kan bruges både til at tage ansigts- og øjenmakeup af med. Der står ikke direkte, at den kan tage vandfast makeup af, men der står den mest holdbare makeup, hvilket jeg tager som om, at den kan tage vandfast makeup af.

Jeg kan rigtig godt lide den. Den gør de ting, som den skal gøre, og når man har med vandfast makeup at gøre, så skal man bare lige lade det sidde to sekunder længere, så den lige kan nå at få opløst produktet. Den tager det hele; eyeliner, mascara og øjenskygge. Det er naturligvis sværest at fjerne mascara, så der er det vigtigt, at man masserer produktet godt ind i vipperne. Jeg starter gerne med at påføre det på mine øjne, så det har lidt tid til at nedbryde makeuppen, mens jeg fjerner min ansigtsmakeup. Når så produktet har siddet og virket lidt, masserer jeg det let mod mine øjne og vipper – her er det virkelig vigtigt at være forsigtig, for hvis du gnubber for hårdt, kan du skade dine vipper, og med tiden kan det give rynker. Til sidst skyller jeg produktet af, hvilket kan lade sig gøre uden en vaskeklud, men jeg synes klart, jeg får det bedste resultat, når jeg bruger en vaskeklud. Derudover skal man være opmærksom på ikke at åbne øjnene, mens man bruger produktet, da det godt kan svige, hvis man får meget af produktet i øjnene, og det kan godt give et lidt sløret syn, hvis man åbner øjnene for tidligt i processen. Produktet tørrer ikke huden ud, men den efterlader heller ikke huden fedtet. Hertil skal det dog siges, at jeg altid vasker min hud igen bagefter, da produktet her er tænkt som en makeupfjerner og ikke en rigtig rensevæske. Indpakningen fungerer rigtig godt og er nem at åbne og lukke, så heller ikke det kan jeg klage over.  Konsistens er dog en smule blødere end den fra The Body Shop, hvilket kan gøre den en smule nemmer at arbejde med.    

Den kan købes på clinique.dk og koster 215 kr for 125 ml.

The Body Shop – Camomile Sumptous Cleansing Butter

balm cleanser 3

Denne fra The Body Shop har egentlig ikke ordet “balm” i titlen, men konceptet er det samme som balmen fra Clinique. Den er ligesom den ovenfor velegnet til alle hudtyper, og man kan bruge den både til ansigts- og øjenmakeup. Derudover står der direkte, at den fjerner vandfast makeup, hvilket jeg selvfølgelig har testet – det passer. Da konceptet er det samme for de to, påfører jeg denne på præcis samme måde som beskrevet ovenfor, og ligesom ved Clinique kan det også godt svige, hvis du her får for meget produkt ind i øjnene, men jeg har ikke oplevet sløret syn med denne. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvad det er, der gør det, men jeg har en tendens til at vælge denne fremfor den fra Clinique. Det er som om, den fungerer bare en smule bedre for mig, ellers så er det fordi, den aldrig har givet mig sløret syn. Heller ikke denne udtørrer huden eller efterlader den fedtet. Jeg vil indrømme, at indpakningen er bedre hos Clinique, da metaldåsen fra The Body Shop godt kan være svær at åbne og lukke.

Jamen hvad er så forskellen på de to? Jo, den primære forskel er, at Cliniques ikke dufter, mens den fra The Body Shop gør. Duften kan godt blive siddende på huden efter man har vasket den af.  Derfor kan det være en god idé at gå efter Cliniques, hvis du helst vil holde dig fra parfumen, men hvis det ikke bekymrer dig, så kan du sagtens spare lidt penge ved at vælge den fra The Body Shop, som kan købes i The Body Shop til 145 kr. for 90 ml.  

Konklusion

Jeg vil nok sige, at den fra The Body Shop vinder men kun med en lille smule, for de fungerer begge to fantastisk godt og på samme måde, men der er bare et eller andet over den fra The Body Shop.

Månedens Favoritter: August´16

Så er det igen tid til månedens favoritter. August er for mig fløjet forbi, fordi jeg har ligget syg, men der er dog alligevel et par ting, som jeg ikke har kunnet holde fingrene fra.

IMG_3239

L’oréal Pure Clay maskerne

Det er ikke lang tid siden, jeg skrev om dem sidst, og selvom det måske ikke er de store mirakelmagere, så har jeg virkelig haft det sjovt med at bruge dem og multimaske. Min favorit er den grønne maske, og jeg er helt vild med, hvordan min hud føles, når jeg har brugt den – helt ren og mat. Jeg har brugt dem ca. to gange i ugen, og jeg synes overordnet, at min hud er forbedret, men hvorvidt det skyldes stort brug af maskerne eller blot mindre makeup, end jeg er vant til at bruge, er jo svært at sige.

 

NYX Butter Gloss Angel Food Cake

NYX’s Butter Gloss er blevet hypet meget på de sociale medier af diverse gurus og med god grund. De er nemme at påføre, supersmidige på læberne og så er holdbarheden fin taget i betragtning, at det er en gloss. Lige netop farven Angel Food Cake har nærmest været fast inventar på mine læber denne måned, fordi den er nem og neutral men stadig rigtig pæn på sådan en effortless måde.

 

Dior Rosy Glow blush

Denne blush har jeg været stor fan af længe, men som alt andet ryger den af og til bagerst i køen og bliver glemt. Denne måned fandt jeg den frem igen, og den er altså bare perfekt til sommeren. Det er egentlig meningen, at den skal ændre farve baseret på hudens pH-værdi, men på mig er den pink uden at være for opsigtsvækkende, og den giver det perfekte “blushed” look til sommer. Det er enormt svært at beskrive, men der er noget virkelig magisk over den. Derudover dufter den af roser, hvilket er fuldstændig unødvendigt men også lidt sødt på samme tid. Den kan bl.a. købes i Matas men er ikke at finde på deres hjemmeside.

 

Sigma F25 Tapered Face Brush

Jeg har haft denne børste i en evighed, men den er også blevet glemt til fordel for nyere, mere spændende ting. Nu er den heldigvis tilbage i min hverdag igen. Den spidse form gør, at du kan få en forholdsvis præcis påføring af blush, og den er perfekt til at definere æblekinderne. Den skal desværre bestilles fra USA, og du kan derfor risikere at blive taget i tolden – det gjorde jeg, og det var en dyr fornøjelse, selvom det har vist sig at være alle pengene værd. Det er flere år siden nu, og børsterne holder altså stadig. 

 

Barry M Gelly Hi-Shine Nail Paint i ”Prickly Pear”

Denne flotte pastel lilla har været på mine negle hele måneden igennem (se her!). Den minder mig om sommer og gør mig i godt humør, så jeg har forsøgt at få så meget som muligt ud af den, mens sommeren stadig er her. Holdbarheden er god – ikke som gel negle – men efter min erfaring stadig bedre end almindelig neglelak. Den er nem at påføre, og tørretiden er normal, selvom lakken har en mere gelagtig konsistens.

 

 

Tom Ford Eye Color Quad 03 Cocoa Mirage

888066011068

Jeg har snakket en lille smule om den her palette i mine juli favoritter, og i dag vil jeg gå i dybden med, hvorfor den er en af mine favoritter. Jeg er normalt ikke en af dem, der tror, at alt makeup er godt, bare fordi det er dyrt, men jeg er altid nysgerrig. Tom Ford øjenskygger bliver ofte beskrevet som nogle af de mest fantastiske, da de skulle være enormt nemme at arbejde med – så nemme at flere har udtrykt, at de kan påføres med lukkede øjne. Oprindeligt ville jeg gerne have haft en af dem med glitter i, da de virkelig er blevet hypet, men lige netop den jeg gerne ville have, havde de ikke. Efter at have kiggget dem alle igennem faldt jeg så over denne, som jeg lige havde set Sharoon lave en tutorial med på Youtube. Farverne er meget basic, hvilket jeg faktisk rigtig godt kunne lide, da det betyder, at jeg kan bruge dem til alt. Jeg ville gerne have nogle farver, jeg vidste, jeg ville få brugt, når det er så dyrt et produkt.

Jeg må tilstå, at formularen er virkelig fantastisk, og jeg tror aldrig, jeg har blendet noget så flot som ved brugen af disse. De kræver bare ikke særlig meget arbejde, hvilket jo virkelig er et plus.  

Denne palette består af tre matte farver og én med en smule glitter. Den første er beigefarvet og en utrolig god farve at bruge som base. Den er også god som ”viskelæder” – altså hvis man har fået lidt for meget farve op mod brynet, så kan man sagtens bruge denne til at udjævne kanten.Den næste farve er en mellembrun, mat øjenskygge med en varm undertone. Det er sådan en farve øjenskygge, som jeg næsten altid bruger som overgangsfarve, når jeg påfører øjenskygge. Den er også flot helt selv på øjenlåget med lidt eyeliner. Når den påføres smelter den nærmest ind i huden, og det er helt perfekt. Så har vi en mørkebrun, mat øjenskygge igen med en varm undertone – ligesom den forrige også en meget klassisk farve. Den er rigtig god til at gøre et look mere smokey, uden at den er så mørk, at den kommer til at ligne en sort øjenskygge, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Den sidste er en mellembrun/kobber med fint guldglitter i, som har en rød undertone. Jeg elsker sådan nogle farver som denne, og den er også virkelig flot, når den påføres alene, fordi der ligesom er flere nuancer i den.  

Som I kan se og læse, så er det nogle meget basic farver, og hvis man er snu nok, kan man nok sagtens skabe et lignende look med Max factors Nude palette, som jeg snakkede om sidste onsdag, men formularen er altså noget helt andet. De er så cremede og bløde, men ikke så bløde at de forsvinder. Pigmenteringen er spot-on, og der er hverken for meget eller for lidt farve. Jeg skal helt sikkert have fingrene i en af de andre paletter fra Tom Ford bare for at prøve en af dem, hvor der virkelig er glitter i.

Der medfølger to små børster, og selvom de har prøvet at gøre dem en smule fancy, så er det ikke noget at råbe hurra for – de kan bruges, men de er ikke bedre end dem, du får med fra Wet and Wild.

Den kan købes på magasin.dk, og hvis man holder hovedet koldt, så ville jeg vente til magasin får 20%, så er prisen en smule bedre.  

Den kan købes på magasin.dk til 515 kr.

Stop Neglebideri – Metoder og Produkter tried and tested

I sidste uge kunne du læse lidt om min motivation for at stoppe med at bide negle, og hvad jeg gør anderledes denne gang end tidligere, hvor det har lykkedes mig at stoppe. I dag skal det så handle om de metoder/produkter, jeg har testet i forbindelse med, at jeg har forsøgt at stoppe. Derudover vil jeg dele et par billeder fra mit seneste stop-forløb, selvom mine negle virkelig ikke er eller var særlig pæne – det bliver de! 

 

Falske negle

Falske negle fungerede godt for mig. Som I kunne læse i sidste uge, har min motivation altid været pæne negle, og derfor var jeg vild med det øjeblikkelige resultat. Neglene limes på, hvilket betyder, at de også falder af med tiden. Især med ekstremt korte negle er der ikke meget at lime på, hvorfor neglene hurtigt falder af. Du kan enten sætte dem på selv eller få det gjort professionelt – jeg har prøvet begge dele, men det professionelle er altså bedre i længden dog også noget dyrere. Fordelen er, at du har pæne negle, mens dine egne negle vokser ud nedenunder. Limen er kraftig og stærk, men ikke stærk nok til at dine negle tager vedvarende skade.

 

Gele negle

De er et godt alternativ til falske negle, da de holder lidt længere – du skal dog stadig ikke være for hårdhåndet med dem, da de også kan falde af. Man kan gøre det selv, men det rigtige udstyr er dyrt, og metoden er svær. Først påføres en geletip (hvis dine negle altså er lange nok) og så fyldes din egen negl med gele, så tippen og neglen udlignes og bliver glat. Da mine negle ikke var lange nok til at få tip på, så fik jeg blot gele på mine korte negle – knap så fint som de falske negle – men holdbarheden var super. Problemet var, at jeg var 13 og at skulle have geleopfyldninger hver 3. uge (jeg husker ikke præcist, men når neglene vokser ud – gelen bobler noget op, og det ses virkeligt, når dine egne negle vokser ud, og der kommer mellemrum ved neglens rod). Det var dyrt, og da den uvidende negleteknikker fortalte min mor, at det skulle være sådan resten af livet, var det vidst bedst, at vi fandt en mere holdbar løsning. Er det økonomiske ikke et problem for dig, så skal du blot være opmærksom på, at gele er rigtig dårligt for dine egne negle, så selvom dine egne negle vokser ud under og bliver lange, så risikerer du, at gelen har påvirket dem så meget, at dine negle er bløde, flækker og knækker.

 

FotorCreatedHer ses processen ved en to ugers kur med Heromes Nail Growth Explosion. Det skal lige siges, at udgangspunktet ovenfor er efter godt en uges pause fra at bide negle. Derefter er billederne taget med en uges mellemrum, hvor jeg har brugt serumet hver aften. Jeg synes, der er sket lidt, men det er jo svært at bedømme. 

 

En negl ad gangen

Logikken her er, at projektet er nemmere, hvis du tager en negl ad gangen, for så skal du ikke lægge vanen fra dig, og det virker selvfølgelig, men processen er langsommelig, og problemet opstår jo, når du når den sidste negl, for der skal du altså slippe vanen helt. I mit hoved er det lige gyldigt, om jeg bider én eller ti negle – vanen er lige svær at bryde. Jeg nåede aldrig ret langt, fordi drømmen om flotte negle var MEGET langt væk, når jeg kun stoppede med at bide en negl ad gangen.

 

Neglelak med dårlig smag

Jeg har prøvet metoden mange gange uden held. Selvfølgelig minder smagen jo en om, at man ikke må bide, og hvis man virkelig er opsat på at stoppe, så tror jeg nok, at det skal virke. Da jeg prøvede det, var jeg barn, og enten er mine smagsløg ikke så sarte, ellers vasker jeg hænder for ofte, for jeg syntes, at smagen gik væk ret hurtigt, og så er der jo ingen fidus i det. Er du mere standhaftig, så kan du jo lægge et nyt lag, hver gang smagen bliver svag.

 

Plastre på fingrene

I samme stil med dårlig smag på neglene, så kan man også putte plastre på neglene, for når du så prøver at bide, vil du blive mindet om, at du skal stoppe. Idéen er god og effektiv, fordi du ikke har adgang til neglene, og så er det en forholdsvis billig løsning. Så kan vi så snakke om, hvor uhandy det er at have plaster på fingrene altid…. Metoden virkede aldrig for mig, fordi det var sjovt at pille ved, når jeg kedede mig, og hvis det lykkedes mig at lade det sidde på en hel dag, så ville det med garanti falde af til aftenens svømmetræning.

 

Almindelig neglelak  

Denne metode har virket for mig, men jeg er også bevist om, at den slet ikke vil virke for andre, som er mindre forfængelige. Når jeg først har brugt tid på at lægge neglelak, så vil jeg ikke ødelægge det ved at bide. Selvom neglene er korte og grimme, så skal indsatsen jo ikke være spildt. Det er en metode, der kræver selvkontrol, og det er nemt at falde i. For mig har det virket ikke at slå mig selv i hovedet og springe op på hesten igen. Ny farve, ny mig og alt det der.

 

14151793_10210205003991130_859318567_o

Sådan ser mine negle ud i dag. Neglelakken er Barry M Gel Nail Polish i “Prickly Pear” med Essies “Matte About You” topcoat. Den kunne godt være lagt pænere, men jeg er jo kun menneske.

 

Growth serum

Dette er den seneste metode for mig, og den der kræver mest selvkontrol. Jeg vil det SÅ meget, at alene tanken om lange negle er nok til at holde mig fra at bide og for at holde motivationen oppe, har jeg pumpet mine negle med Heromes growth serum, så de vokser lidt hurtigere. Det er selvfølgelig svært at sige, hvor meget de ville have vokset uden serummet, men jeg føler, det har hjulpet (se billeder ovenfor). Ulempen ved dette er, at du skal huske det hver dag.

 

Afsluttende vil jeg sige, at det handler om at kende sig selv, for på den måde finder man nemmest den bedste metode. Mange er glade for falske negle, mens det for mig er for meget ”arbejde”. Jeg er glad for neglelak og hurtige resultater, mens det for andre ikke vil være nok til at holde dem fra at bide.

Max Factor Materpiece Nude Palette

Max Factor er lige kommet ud med to nye øjenskyggepaletter, som hedder Masterpiece Nude Palette Contouring Eye Shadows, og jeg har fået fingre i den, som hedder 01 Cappuccino Nudes. Cappuccino Nudes anbefaler de til dem, som har en kold hudtone, og normalt er jeg mere til de varme toner men af en eller anden grund, så var det den her, jeg valgte, men jeg vil dog også sige, at du kan bruge begge paletter uafhængigt af din hudtone. Inde på Matas hjemmeside nævner de, at det er en ”bagt” formular, som skal indeholde mere pigment og derved give en fyldigere og mere holdbar farve. Der står ikke noget som helst på indpakningen, om at det er en ”bagt” øjenskygge, hvilket jeg synes er en smule underligt, da ”bagte” produkter har været et stort hit for ikke så læge siden.

Fil_000

Jeg synes, de har sat nogle rigtig fine farver sammen, og begge palette giver en Urban Decay Naked-vibe. Jeg skal dog hurtigt pointere, at den på ingen måde kan måle sig med Urban Decay Naked – dermed ikke sagt at den er helt fortabt. Første gang jeg satte fingeren i øjenskyggerne, var jeg positivt overrasket, det var dog noget andet, når det er en børste, som skal påføre øjenskyggen.

De 3 første farver er de lyseste i paletten, og nok dem der er mindst pigmenteret, men når det så er sagt, er de heller ikke helt dårlige. Den første farve giver en meget naturlig highlight både til øjet, men kan også sagtens bruges på ansigtet, hvis man gerne vil have lidt, uden at det bliver for tydeligt. Den har en flot måde at fange lyset på, uden at der er glitter i, som man lægger mærke til. Huden får et satin finish.

Den næste farve er mat, og den er jeg utrolig glad for. Det er en rigtig god basefarve, som gør øjenskyggerne lettere at få blendet ud, og så må jeg tilstå, at de matte farver, som de har taget med, er utrolig gode og nok det bedste ved paletten.

Den sarte rosa/fersken farve skuffede mig, da den mangler noget pigment. Med en god base under, så kan man godt få den frem, men det er nok den mest skuffende farve.Så er der en mellembrun mat farve, som er perfekt. Det er sådan en farve, der burde være i alle paletter, da det er den perfekte overgangsfarve. Den er fint pigmenteret, og du kan nemt bygge den op i farven.

Den næste farve ville jeg igen have ønsket, der var lidt mere pigment i. Det er en taupe med satin finish. Den er lidt lige som den rosa/fersken farve, idet den er der, men det er ikke det store, du får ud af den. Jeg har prøvet at lægge de to farver oven på hinanden, og det gav et flot resultat.Den matte mørkebrune farve er ligesom den mellembrune farve utrolig god, pigmenteret og nem at arbejde med. Anden sidste farve har en mørke brun base med et strejf af kobber. Det er en flot farve, og her kan jeg igen ikke klage over pigmenteringen, men den mister noget af sin intensitet i løbet af dagen.Den sidste farve en mørkegrå farve med en lille smule brun i. Den virker mat, men der er en lille smule shimmer i, når man kigger i paletten.

Stjernerne i den her palette er helt sikker de matte farver. De overraskede mig utrolig meget. Øjenskyggerne er dejligt bløde men nogle gange måske endda for bløde. De er nemme at blende ud, men man kan desværre sagtens få dem blendet helt væk. Den lever op til navnet, og indeholder flotte nude farver. Hvis du ikke vil lave de helt vildt store looks men gerne bare vil have lidt farve, så synes jeg faktisk, det her er et godt køb. Du kan lave flere looks med paletten i forskellige nuancer, men jeg synes, alle mine looks ligner hinanden. En af de ting, som den her palette kan have rigtig godt af, er en god base, som Milk fra NYX eller en Color Tattoo, som giver øjenskyggerne noget at holde fast i.

Holdbarheden er okay, men deres intensitet forsvinder i løbet af dagen, også selvom du har en primer under. Indpakningen er fin nok, det er en plastic boks, så ikke noget specielt, men det fungerer.  

Når alt kommer til alt, fortryder jeg ikke at have købt den, og jeg er sikker på, der er mange, der vil være rigtig glad for at bruge den, men jeg har dog mange øjenskygger, der slå deres kvalitet. Den er værd at købe alene på grund af de matte farver.

Den kan købes i Matas og på matas.dk  til 179 kr (men den er på tildbud til og med i dag d. 24 August, til 143,20 kr)

Stop Neglebideri – De Indledende Tips

For nogle uger siden krøb jeg til korset og indrømmede nogle af mine dårlige beautyvaner, og det var ligesom det spark bagi, jeg behøvede for at komme i gang med at ændre nogle af dem – særligt neglebideriet har været i fokus. I dette samt indlægget næste søndag vil jeg gennemgå hele min neglehistorie, hvornår jeg startede, hvorfor jeg vil stoppe, hvordan jeg har forsøgt at stoppe, min motivation og hvilke produkter, der kan hjælpe. I dag vil jeg starte med min ”historie” og min motivation, da det ikke nytter noget at snakke hjælpeprodukter, hvis motivationen ikke er 100% på plads, for så hjælper de nemlig ikke.

Jeg ved faktisk ikke, hvornår jeg startede, for det er en vane, jeg altid har haft. Det betyder også, at jeg er stoppet flere gange før, og derigennem har jeg samlet mig nogle erfaringer. Først skal du være mentalt klar til at stoppe. Jeg har flere gange sat mig for at stoppe, men egentlig ikke mentalt håndhævet det over for mig selv, og så holder det jo ikke. Du skal virkelig være klar til at gøre en indsats og konstant minde dig selv om, at du ikke må. Når først du er mentalt klar, så er det også min erfaring, at du har behov for færre hjælpemidler (falske negle og den slags) undervejs. En del af det at blive mentalt klar har for mig også betydet at finde roden til problemet og simpelthen angribe den. Hvis du altid bider negle, når du keder dig eller er stresset så gør en indsats for at undgå at komme i de situationer – hav noget andet mellem hænderne, som du kan pille ved, tyg tyggegummi eller den slags.

Derudover har det også hjulpet mig at tænke på min motivation for at stoppe. Da jeg var yngre ville jeg bare gerne have lange negle, så jeg kunne gå med neglelak, og det vil jeg selvfølgelig gerne kunne i dag også, men min største motivation har denne gang været, at jeg har nået en alder, hvor mange vigtige førstehåndsindtryk skal gives inden for en overkommelig fremtid. Jeg er jurastuderende, og selvom jeg godt ved, at grimme negle ikke er afgørende for faget, så syner grimme negle bare af mangel på disciplin, og det er ikke det signal, jeg ønsker at sende. Jeg arbejder også i en brillebutik, hvor vi har med mange små skruer og den slags at gøre, og der er ikke noget mere nervepirrende, end når kunderne kigger mig over skulderen og kan se mine negle, mens jeg fikser deres briller. Hvis jeg skal være ærlig, så er denne motivation så stærk, at jeg denne gang er stoppet kun ved hjælp af det.

Nå, når først du så har sat dig for at stoppe – for alvor – så skal du væk fra belønningerne ”bare en negl”, for det holder altså ikke. Når først du bider en negl, så har du brudt det mentale bånd, der siger, at du ikke må. De gode belønninger er dog okay. Her tænker jeg på, at købe den dyre, flotte neglelak eller få en rigtig manicure, når du står med lange negle i sidste ende. Til sidst vil jeg sige, at det er okay at falde i. Man kan ikke altid planlægge alt, og nogle gange falder man i uden at tænke over det. Det vigtige er så, hvordan du reagerer, når du bliver opmærksom. Yngre jeg har haft en tendens til at sige, ”nå, det var det.” og fortsætte med at bide, men denne gang må det ikke ske. Bare fordi du er kommet til at bide én negl, så har du jo stadig ni flotte negle, og det bør da være motivation nok til at få den sidste til at vokse ud igen, ikke?

Jeg er også tit faldet i, fordi mine negle er flækket eller knækket, og det vil jeg også undgå denne gang. Det er ikke noget, jeg før har været så optaget af, men det er jo klart, at hvis dine lange negle skal holde på lang sigt, så er du nødt til at pleje dem – især hvis de har været meget nedbidte, da neglene så for de flestes vedkommende vil være beskadigede. Her har jeg jo af gode grunde ikke gjort mig nogle erfaringer endnu, men de kommer, og så skal jeg nok dele dem med jer.

Caudalíe Beauty Elixir

 

CaudalíeHvis du er en af dem, som følger med i beautyverdenen, har du helt sikkert set Caudalies Beauty Elixir, da det er et cult produkt. Jeg har hørt så mange fantastiske ting om det her produkt, og alligevel har det lang tid, før jeg fik taget mig sammen og prøvet det. Prøves det skulle det! Produktet går ind under kategorien hudpleje. Ifølge Magasins hjemmeside er produktet plantebasseret, den udglatter ansigtstræk, opstrammer og minimerer synlige porer samt den giver teinten et udstrålings-boost. Nøgleingredienserne er drueekstrakt, som hjælper med udstråling, rosenekstrakt som virker som toner, og æteriske olier af rosmarin som skal styrke og forynge.

De anbefaler, at man kan bruge den når som helst i løbet af dagen for at forfriske sin hud eller bruge den som toner. Alle de her ting lyder meget gode, og det lyder som om, at dette produkt virkelig kan gøre en forskel for ens hud, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke har set nogen forskel på min hud, efter jeg er begyndt at bruge det. Jeg skal sige, at jeg har ofte brugt den som en opfrisker, inden jeg har lagt min makeup, og der har den altså ikke haft en effekt. Jeg har også brugt den i løbet af dagen over min makeup, og igen påvirkede den ikke min makeup på nogen måde, men den gav en smule friskhed til ansigtet.

En af de ting, som de virkelig får 10 ud af 10 for, er den spray, som sidder på produktet. Jeg har aldrig haft et produkt, der havde sådan en fin spray, så det kan virkelig ikke gøres bedre. Det giver en rigtig dejlig følelse, når man sprayer det på ansigtet, fordi den er så fin, hvilket gør, at man ikke bliver drivvåd, som jeg har oplevet ved nogele produkter.

Jeg havde hørt, at produktet skulle dufte fantastisk godt, hvilket jeg ikke er enig i overhovedet! Jeg var så skuffet, da jeg brugte produktet for første gang. Det dufter som rengøringsmiddel, hvor de ikke har tilføjet nok citrus, og så er der et hint af rose, men det hjælper ikke duften på nogen måde.

Er det her et produkt, som har ændret mit liv? Nej, det er det virkelig ikke. Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk vil bruge så mange penge på det, når det ikke rigtig gør noget. Ja, det er en rar fornemmelse, når man sprayer det på, men det er ligesom også det. Det er på ingen måde et dårligt produkt, jeg forstår det bare ikke – især ikke det med duften. Jeg kunne godt tænke mig at prøve andre produkter fra mærket, men det her produkt er nok ikke et, der ender i min indkøbskurv igen.

 

Den kan købes i magasin & på magasin.dk 

Ombre Lips

I dag skal det handle om en ny makeup trend. Jeg er selverklæret læbestiftjunkie, og derfor er ombre lips også en trend, som jeg helt sikkert ikke kan holde læberne fra. Ombre lips er, når læberne i kanten er mørke og gradvist bliver lysere eller en anden farve, når man bevæger sig ind mod midten. Looket er meget nemt at opnå, og det eneste, du skal bruge, er læbestifter i forskellige farver – hvis du vil gå all-in, så bør du investere i nogle mørke liplinere, som virkelig kan definere den mørke ydre kant af læben. Flere steder online har jeg set folk bruge eyelinere, og det kan du selvfølgelig også, hvis du har lyst, men det er ikke alle eyelinere, der er lige sikre at bringe i nærheden af munden, og hvis vi skal være helt ærlige, så er tør eyeliner jo heller ikke det mest behagelige. Skal du alene bruge looket til et hurtigt men fedt Instagram foto, så kan du jo bruge, lige hvad du har lyst til, men hvis looket skal holde fredag aften i byen eller mandag morgen på job, så vil jeg anbefale at bruge ”tørre” og matte læbestifter alene af den grund, at de er nemmere at arbejde med (ikke normalvis men lige til dette look da de ikke flytter sig og ”smelter” sammen) og holder længere. Ikke alene er looket unikt og smukt, men det skaber også illusionen af større, mere fyldige læber pga. kontrasten mellem den lyse og den mørke farve.

Hvordan gør man?
Først kan du putte et tyndt lag pudder på læberne. Det vil få farverne til at fremstå kraftigere og holde længere, men det er langt fra et must-do. Herefter tegnes læberne op enten med en lipliner eller med den mørke af læbestifterne. Bruger du en læbestift, så kan det godt betale sig at bruge en læbepensel, da det vil give en mere præcis påføring. Når læberne er optegnet, påfører du den mørke farve, der hvor du ønsker den – primært i kanten af læberne og lidt ind mod midten. Som du kan se på billedet skal du ikke bekymre dig om, at det ikke er perfekt, da farverne vil blende sammen og slette de hårde linjer. Til sidst påføres den lyse farve på midten af læberne og lidt ud mod kanterne, så farverne overlapper og skaber den ønskede overgang. Her kan du godt bruge lidt tid på at opnå den perfekte overgang – tilføj mere af den mørke farve, lidt mere af den lyse og så videre. Hvis du virkelig vil have den lyse farve til at vække opsigt, kan du duppe lidt highlighter (pudder) på midten – og særligt på underlæben for at få den perfekte pouty-lip.

FotorCreatedPå billedet har jeg brugt Nars Pure Matte Lipstick i Volga som den mørke farve og YSL Pure Lipstick i Pink Satin.


Looket kan varieres i det uendelige, men jeg har på billedet valgt nogle iøjnefaldende men alligevel ”almindelige” farver, da jeg som regel går med min makeup fremfor blot at Instagramme den. Hvis I vil se nogle virkelig vilde bud, så skal I prøve at google ombre lips – der vil I finde alt fra rød til grøn til galaxy. Hvis ombre lips stadig er in til halloween eller nytår, kan jeg overveje at kaste mig ud i en galaxy lip (okay, jeg tester det nok inden, fordi jeg som læbestiftjunkie ikke kan lade være).

Cheeky “Brigth as a button dry body buff” & “Let’s get wet shower jelly”

Cheeky 1Cheeky brigth as a button dry body buff

Mit scrublager var faktisk blevet tomt, hvilket ikke sker særlig ofte! Jeg modtog en rabatkode fra feeluniqe og gik i krig med siden for at finde nogle scrubs. Jeg stødte på mærket Cheeky – et mærke som jeg aldrig har hørt om før, og de havde heller ikke overvældende mange produkter, men jeg valgte dog to ud. Da jeg først havde modtaget mine produkter, var det første jeg tænkte på Lush. De små bøtter som produkterne er i, og de små nuttede beskeder som står skrevet på dem minder mig om Lush.

Det er en saltscrub, som skal bruges på tør hud, hvilket er en anden måde at bruge en scrub på, end hvad jeg plejer at gøre. Det kan faktisk også være en svær ting at huske, at du skal bruge en scrub som det første, og at den skal bruges, inden du går ind under vandet. Den virker utrolig godt, når den bruges på tør hud, og du får virkelig givet din hud en god omgang scrub. Når det så er sagt, glemte jeg flere gange at bruge den, før jeg gik ind under vandet, med det resultat at den virker også, når huden er våd. Den er ikke lige så grov, som når det er mod tør hud, og den afgiver en smule ”sæbe” hvis man kan kalde det det, når den bliver påført på våd hud.

Den efterlader din hud utrolig blød, og jeg har virkelig ingen klager over den, andet end at jeg synes, man bruger den forholdsvis hurtigt, men det kan også bunde i, at jeg er rigtig god til at bruge mine scrubs og  bruger dem tit, da jeg bare elsker blød hud.

Cheeky2

Når det kommer til selve scrubben, så er det som sagt en salt scrub, men det, som er en smule specielt ved den her, er, at den ser en smule våd ud, når man kigger på den. Når du mærker, kan du godt føle, at der er noget fugtgivende blandet med salten. Normalt synes jeg gerne, der er olie i, som er forholdsvis tydelige, men du kan ikke se nogen form for væske ved dette produkt.

Den har en turkis farve, og så er den helt sikkert tilsat parfume for at få noget af en duft frem, men det er ikke en duft, der gør mig noget, og jeg kan godt lide duften af produktet.

Den kan købes her

Cheeky let’s get wet shower jelly

Cheeky 3

Jeg har før nævnt shower jelly fra Lush, og at jeg elsker dem. Jeg synes, de er utrolige sjove, og de gør mig lidt til et barn, hvilket jeg synes er helt okay. Da jeg så, at de også havde en shower jelly, måtte jeg bare prøve den. Der er ikke noget overraskende ved dette produkt, i forhold til hvordan dem fra Lush virker. Hvis du aldrig har brugt en shower jelly før, så skal den bruges som et helt almindeligt stykke sæbe, her er det bare en ”klump” jelly, du kører over huden. Den skummede rigtig fint, og duften minder meget om den, som er brugt til scrubben, og de kører også samme farvetema, da den er blå. Man kan på ingen måde klage over dette produkt.

Et lille tip er, at man kan klippe eller skære den i små tern, så den er lidt nemmere at arbejde med i badet.

Den kan købes her