Vi gjorde os engang ret meget i at smide vores tomme produkter op. Det er et koncept, der giver god mening, hvis man tænker over, hvor mange produkter, vi har hænderne i. Det er mange. Og derfor er det selvsagt heller ikke dem alle, man lige får tømt, hvis der er noget mere spændende på hylden. På den måde kan tomme produkter være en indikation for, hvilke produkter man virkelig har været glad for. I år har jeg samlet alle mine tomme produkter sammen med et helt andet formål; jeg ville tømme flere produkter – også dem jeg ikke elskede – og så ville jeg se, hvor meget plastik det ville blive til. Og det er sådan set formålet med indlægget her. Et lidt anderledes indlæg om man vil, men jeg var nysgerrig på mit eget forbrug og tænkte, at det måske kunne give stof til eftertanke for andre. Indlægget vil være delt i to dele, fordi jeg forudser, at jeg har ret meget at sige. Dette indlæg vil fungere som indledningen – her snakker jeg alternativer og hvorfor vores plastikforbrug er noget, vi bør tage seriøst. I det næste indlæg afslører jeg så mit reelle plastikforbrug, og hvorvidt det er produkter, jeg vil købe igen til trods for deres plastikindpakning, eller hvad de kunne erstattes af.

Hver gang jeg laver et indlæg som dette, føler jeg, jeg skal feje for egen dør først, så jeg ikke støder nogen. Jeg laver ikke indlægget for at pege fingre af de, der lever deres liv på en anden måde. Jeg er mig, og jeg ønsker at ændre mine forbrugsvaner, men jeg har også indset, at beauty er et område, hvor jeg nemt kan ændre nogle ting, fremfor f.eks. dagligvareindkøb. Mange bække små og alt det der. Jeg prøver hverken at spille bedrevidende eller hellig, for der er bestemt også ting, jeg ikke kan forestille mig at opgive, men jeg tror på, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Hvorfor er plastik et problem?

Da jeg ikke selv ved ret meget om plastik, har jeg været et klik forbi Danmarks Naturfredningsforening, fordi jeg har en forestilling om, at de da om nogen må vide, hvorfor plastik er så skidt. I kan læse hele deres skriv her. Tankevækkende var det for mig at se de 10 plastprodukter, der udgør 70% af affaldet i naturen. Inden for vores felt finder vi vatpinde på en anden plads og vådservietter og hygiejnebind på en niende plads. Ifølge dem er problemet, som jeg læser det, i det store hele også den måde, vi kommer af med plastikken igen. Meget genanvendes ikke, og det er dårligt for klimaet, når det brændes, ligesom det er dårligt for vores økosystem, når det ender i maverne på vores dyr. Der er også et spændende lille skriv om, hvorfor det ikke bare løses ved at købe bionedbrydeligt plastik, da et oftest alligevel ikke nedbrydes, som det skal, når vi f.eks. bare smider det i skraldespanden.

Det er sådan, når vi snakker klima og miljø, at folk føler, det er frivilligt at tro på, at det er et problem. Sådan synes jeg ikke helt, det forholder sig. Jeg mener, det er faktum, at det er et problem, og derfor føler jeg heller ikke behov for at dykke mere ned i, om de kloge hoveder nu har ret i det, de siger, og svaret er egentlig også simpelt. Vi kan skrue ned for vores forbrug, genanvende korrekt – både som forbruger og producent, og tænke i nye baner når det kommer til indpakning. Netop det med genanvendelsen kan vi bidrage til ved ikke bare at smide vores tomme bøtter i skraldespanden. Det kan I læse mere om her.

Alternativer

Personligt synes jeg, det er en skræmmende realitet, at vi forårsager klimakrisen. Vi ved, vi er i krise, men vi bliver ved. Der er folk, der vælger ikke at få børn, fordi de ikke kan forsvare den verden, vi lever i, og så er der de, der får børn og frygter, at der ikke er en klode for dem, når de bliver ældre. Hvis man synes, det er skræmmende, så må man også få fingeren ud og gøre noget – ikke alt, men noget – så det har jeg gjort. Her kommer nogle af de nemme alternativer, jeg har kastet mig ud i. Jeg kan ikke stå inde for, om de i virkeligheden er mere klimavenlige end deres plastikalternativer taget i betragtning, at de skal vaskes, men jeg kan stå inde for, at de ikke indeholder plastik.

Engangsplastik i beautyverdenen eksisterer ikke længere herhjemme. Vat, vatrondeller, engangsrenseservietter, engangsklude og vatpinde er skiftet ud med alternativer af stof eller helt fjernet fra min rutine. Bruger man f.eks. en balm/olie til at fjerne makeup, kan den sagtens påføres med fingrene og vaskes af med en genbrugelig vaskeklud. Min tandbørste er skiftet ud med en af træ. Et nemt skift for de fleste, da de er tilgængelige rigtig mange steder nu. Når det kommer til barbering, synes jeg, der kan være svært. Man kan få de der skrabere – oftest tænker jeg på dem som lidt maskuline – lavet af træ eller metal, hvor man udskifter bladene uden plastik. Så modig har jeg ikke været endnu, men jeg har en epilator liggende, og selvom den godt nok er lavet af plastik, så sparer den mig fra at skulle købe barberblade med plastik omkring, og så holder den jo også en del længere. I badet har jeg skiftet min shower gel ud med en sæbebar, ligesom jeg ikke længere køber eller bruger en svamp. Tidligere har jeg brugt en shampoobar, jeg var rigtig glad for, og det er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til at vænne tilbage til i det nye år, nu hvor de ikke skal importeres fra Langtbortistan. Sidst men ikke mindst er det efterhånden en del år siden, jeg skiftede bind og tamponer ud med menstruationskoppen, der selvom den er lavet af plastik, sparer mig for meget engangsplastik.

Jeg er klar over, at det ikke er nemme skift for alle, så derfor vil jeg bare lige en sidste gang pointere, at jeg gør det, jeg kan, og det er godt nok, hvis alle gør det, de kan. Lidt har også ret.