Category: Makeup

Tomme Produkter #2

Tomme Produkter #1

Pixi skintreats – Glow Tonic Exfoliating Toner

Hvis man ser meget YouTube, så har man sikkert set dette produkt før. I en periode var det alle vegne, og det falder helt sikkert ind under kategorien “YouTube made me buy it”. Alle mente, at der her var tale om et vidunderprodukt, så jeg var nødt til at prøve den. Lad mig bare være den første til at indrømme, at der ikke er tale om et vidunderprodukt. Produktet er fint, og der er ikke noget decideret negativt og sige om det, andet end at det ikke gjorde nogen forskel for min hud. Du kan få mange tonere, som gør det samme som denne, til billigere penge. Det, jeg bedst kunne lide ved produktet, var den milde duft. Jeg vil helt sikkert ikke bruge mine penge på dette produkt igen.

Kan købes  på Cultbeauty.com

AHA – Serum fra Pudderdåsernes musthave serie

Da jeg fandt ud af, at Pudderdåserne lancerede deres egne produkter, var det klart, at jeg var nødt til at have fingre i dem. Pudderdåserne er to kvinder, der ved, hvad de snakker om, når det kommer til beautyuniverset. Dette AHA-serum er virkelig godt, og jeg kunne se forskel på min hud allerede efter et par dage, hvor min hud så mere klar ud og havde en bedre tekstur.  

Serumet er hvidt og har ikke rigtig nogen duft. Den påføres efter mellem din toner og din creme, og er nem at bruge. Jeg kommer helt sikkert til at købe dette produkt igen. Du kan læse mere om produktet hos Pudderdåserne selv, her: Om AHA-Serum

Marc Jacobs genius gel

Selvom man næppe kan komme udenom, at dette produkt har en rigtig flot indpakning og en praktisk pumpe, så er jeg ikke begejstret for selve indholdet. For det første skulle jeg nok have valgt en lidt mørkere farve (hvilket jeg godt ved, ikke har noget med selve produktet at gøre, men det gjorde ikke oplevelsen bedre). For det andet har jeg kombineret hud, og til trods herfor fik denne min hud til at se virkelig tør ud, og jeg bemærkede, at den skilte sig på min hud. Jeg forsøgte at blande den med andre, mørkere foundations for at opnå en farve, der passede bedre til min hudtone, men selv ikke det kunne modvirke, hvor tør min hud kom til at se ud. Til sidst blandede jeg den med en ansigtsolie, som gjorde, at jeg kunne bruge den. Foundationen har en mild duft. Jeg vil formodentlig aldrig købe dette produkt igen.

Kan købes i Sephora

Plaisir – Dual eye makeup remover ( ingen parabener)

Jeg stod og manglede en ny makeupfjerner, og i stedet for at købe noget jeg kendte, tænkte jeg, at det var på tide at prøve noget nyt. Mit valg faldt på denne fra Matas’ Plaisir serie. Jeg kan virkelig godt lide dette produkt, og jeg var meget overrasket, da jeg brugte den første gang. Den er effektiv og fjernede min makeup nemt – også når jeg havde eyeliner og massere mascara på. Dette gjorde den uden at forårsage svie, hvilket jo er fantastisk. Det er vigtigt, at man husker at ryste produktet inden brug, da det indeholder både vand og olie, som er uforenelige, indtil man ryster produktet, og dermed blander dem sammen. Jeg kunne sagtens finde på at købe dette produkt igen.  

Kan købes her: Matas.dk

YSL baby doll mascara

Jeg har et specielt forhold til YSL mascaraer. Jeg elsker indpakningen – den er flot og pynter fint på makeupbordet. Lige nøjagtigt denne mascara pynter også fint på vipperne. Der, hvor vores forhold bliver problematisk, er selve formularen af YSL mascaraer. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det, men de tørrer hurtigt ud – dette er gældende for alle YSL mascara, jeg har prøvet – og det er for mig tvivlsomt, om de er pengene værd af netop den grund, når jeg har andre, billgere mascaraer, som holder bedre. Jeg ved, at de tørrer hurtigt ud, men selv ikke det er nok til at afholde mig helt fra at købe YSL mascaraer igen og igen, for der er bare et eller andet specielt over dem og den flotte indpakning, som jeg ikke helt kan stå for.  

Når det kommer til denne mascara, er den som sagt flot på vipperne, selvom jeg har oplevet, at den godt kan smitte lidt af under øjnene. Det er dog ikke så meget, at det skal afholde mig fra at købe den igen.

Kan købes her: matas.dk

Estée Lauder Sumptuous Extreme mascara

Mascara er en af de ting, jeg yderst sjældent forlader huset uden. Det gør, at jeg føler mig vågen og levende, hvorimod hvis jeg ikke har det på, føler jeg mig nøgen. Det betyder også, at jeg altid er på jagt efter den perfekte mascara! Mine krav til min mascara er ikke urimeligt høje, hvis jeg selv skal sige det. Jeg forventer volumen, god holdbarhed og så må den gerne være nem at fjerne igen.

2016-02-13 11.24.23

I min søgen er jeg kommet forbi Estée Lauders Sumptuous Extreme mascara, der ifølge mærket selv skulle give ”utrolig volumen, løfter og buer vipperne, der giver en dristig, falske-vipper effekt”. Det lyder næsten for godt til at være sandt i mine øre, og det er det desværre også, hvis du spørger mig. Jeg synes hverken, den giver volumen eller buer vipperne – faktisk kan jeg slet ikke se, hvordan en ”almindelig” mascara alene skal kunne bue vipperne? Når det så er sagt, synes jeg, den løfter vipperne og dermed får dem til at syne længere, hvilket dog ikke er min første prioritet, når jeg skal købe mascara, da jeg i forvejen har lange vipper, og jeg vil alligevel ikke mene, at den giver så meget længde, at den kunne anbefales som en mascara for dem, hvis første prioritet er ekstra længde.

2016-02-13 11.25.05

Formularen er meget våd, hvilket giver den fordel, at man kan bygge flere lag op og derved opnå et mere intenst og dramatisk look. Jeg synes bare ikke rigtigt det holder ved denne mascara, da den klumper allerede efter et lag og tanken om at putte flere lag ovenpå skræmmer mig. Børsten er stor og naturlig (sammenlignet med de nyere, plastikbørster), og selvom den er nem at arbejde med, har jeg den beskyldt for at være så stor, at den imellem hårene opsamler for meget produkt, der gør, at den klumper vipperne sammen. Jeg brugte denne mascara lidt og lagde den så væk i et par måneder. Da jeg kom tilbage til den, var formularen mindre våd, hvilket har gjort, at den nu klumper i mindre grad, men det er for mig stadig ikke et ideelt produkt i forhold til det, jeg søger.

I forhold til hvordan den føles på vipperne, så vil jeg næsten beskrive den som ”naturlig,” idet du ikke mærker den på vipperne. Mine vipper er lige bløde med denne mascara som uden, hvilket, jeg synes, er dejligt, da man så ikke skal være bekymret for, at den falder af i flager. Dog skal man ikke af den grund forvente, at den bliver siddende hele dagen. Jeg oplever, at den hurtigt farver huden under mine øjne sort – og selvom man kan argumentere for, at det skyldes mine fedtede øjenlåg, så er det altså ikke meningen, at en mascara ikke kan klare 4 km i bus på vej til skole uden at smitte af.

Mascaraen er let at fjerne (som I nok kan læse i afsnittet ovenfor så falder den næsten af vipperne af sig selv), og selv den mildeste makeupfjerner opløser den nemt. Jeg har dog oplevet, at den har fået mine øjne til at svie, når jeg skulle fjerne den og måske har fået lidt i øjet. Jeg har svært ved at tro, at det skulle være min makeupfjerner, da jeg ikke oplever problemer, når jeg bruger denne sammen med andre produkter. Hertil skal det siges, at mine øjne generelt er meget sarte, men jeg synes alligevel det er foruroligende, at en mascara, som det er meningen, man skal bruge meget tæt på øjnene,  kan svie så meget. Det var egentlig det forhold der gjorde, at jeg følte, jeg var nødt til at skrive om den – selvfølgelig er det ikke meningen, at man skal putte mascara i øjet, men risikoen herfor er uundgåeligt ret stor, og så kan det ikke være rigtigt, at man skal opleve svie og smerter.

Mascaraen kan bl.a. købes i Matas og online til 290 kr.

Brows on fleek

ELF brow shaper

2016-02-06 12.54.56Hvis man er i tvivl om, hvilken form ens bryn skal have, er det bedst at tage udgangspunkt i brynets naturlige form – hvordan finder jeg lige den, tænker du så? Jo, den nemme løsning er at købe denne pakke fra ELF, der indeholder fire forskellige brynskabeloner. Skabelonerne kan du holde op mod dit bryn for at se, hvilken en der passer bedst. Den der passer bedst, vil være den, hvor der er flest muligt hår indenfor formen.

Når du har fundet dit bryns form, kan du farve brynet op med en blyant, pudder eller hvad du nu foretrækker. På den måde er det nemt at se, når du fjerner skabelonen, hvilke hår, der stikker uden for den form, du har optegnet.

 

Hvordan fjerner jeg de overflødige hår?

Hårfjerningsmetoderne er næsten uendelige, når det kommer til brynene, men da vi kun har stiftet erfaringer med to af dem, vil vi holde os til dem. 2016-02-06 12.57.20

Pincet

Dette er den klassiske løsning, som næsten alle kender. Jeg foretrækker denne metode, selvom den er langsommelig, fordi den er effektiv. Når man skal vælge en pincet, er det som udgangspunkt bedst at vælge en, der har en flad spids, da man på den måde let kan skubbe spidsen ind under hårene og hive dem ud. Hårene bør hives ud i deres groretning for en mindre smertefuld hårfjerning. Ønsker man at gå all-in kan man også anskaffe sig en spids pincet, der kan være god til at nå de helt korte stive hår.

 

Veet facial wax

Udover pincet har jeg også forsøgt at vokse mine bryn. Fordelen ved at benytte voks er, at det er hurtigt, effektivt (i hvert fald hos frisøren) og det fjerner også alle de små lyse fimmerhår. Jeg ledte efter et alternativ til frisørvoksen og stødte på denne fra Veet. I andre sammenhænge har jeg haft gode erfaringer med Veet, så mine forventninger var høje – desværre ALT for høje. Voksen kommer i en lille tube, som skal varmes op i et glas kogende vand. Selvom jeg lod min voks sidde længere tid, end der stod i manualen, smeltede den ikke rigtigt, og det var en noget klistret og tyk affære at smøre den på brynet. Det gjorde, at voksen var svær at styre, og den trak lange tråde af voks, når jeg løftede tuben igen, hvilket jeg ikke er helt tryg ved så tæt på mine øjne. Voksen er nem at fjerne fra huden igen med de små voksstrips, der medfølger, men problemet er, at voksen ikke fjerner hårene godt nok. Jeg har prøvet flere gange, og jeg kan kun få den til at tage de lange, grove hår. Det er for mig ikke godt nok, da jeg ikke har tålmodighed (eller lyst) til at vente på, at hårene er lange, inden jeg kan fjerne dem.   

 

Hvordan vælger jeg den rigtige øjenbrynsfarve?

Når man har formet sine bryn, og der ikke er flere hår, der stikker udenfor, kan man opleve, at der i brynet er nogle bare pletter, hvor der er mindre hår, eller hårene er lysere, som gør, at brynet fremstår ujævnt. I den forbindelse kan det være en god idet at tegne brynene op på en naturlig måde i en farve, der matcher ens egne bryn. Er brynene tegnet op i den forkerte farve, kan det ødelægge et helt look. I øjeblikket har jeg selv en brynblyant, der er for varm i tonen, og det er tydeligt, når jeg skifter til en koldere tone, at mine bryn passer bedre til mit ansigt og mit hår, hvilket jo er hele idéen bag at tegne sine bryn op.

Der er en tommelfingerregel, som man kan bruge, hvis man er i tvivl om, hvilken farve, man skal vælge. Er man mørkhåret siges det, at man skal gå efter et brynprodukt, der er 1-2 farver lysere end ens hårfarve, hvorimod man som lyshåret skal vælge et produkt, der er 1-2 farver mørkere. Det skyldes, at disse farver som regel vil matche farven på ens bryn. Derudover bør de fleste som hovedregel gå efter et produkt, der har en kold undertone, medmindre man er meget gylden eller har rødt hår, da disse bedre kan klare en varmere undertone. Dette er en god idé, uanset om man er nybegynder, pro, næsten ingen bryn har eller selv har tydelige bryn, da man ved at vælge en farve så tæt på ens egen brynfarve som muligt, opnår et mere naturligt look.

Når man først har fundet sin farve og skal til at tegne sine bryn op, kan man benytte følgende produkter, der giver forskellige effekter, alt efter hvilket man går efter:

Øjenbrynsblyant

Blyant

Dette er den traditionelle måde at fylde sine bryn ind på. Den er tried and tested og virker stadig fantastisk. En øjenbrynsblyant er let at have med at gøre, fordi du ikke skal bruge en børste ved siden af. Du kan lave bløde eller markante bryn alt efter, hvor hårdt du tegner, og om du optegner korte eller lange hår. At tegne sine bryn op med blyant, kan være både en hurtig og en langsom affære, alt efter hvor meget, du vil gøre ud af dem. Et produkt som dette er mere tilgiveligt end f.eks. en pomade, da man ikke på samme måde kan se, hvis der forekommer små fejl.

 

Pudder

Pudder

En pudder er til dig som godt kan lide bløde, naturlige og ikke for markante bryn. Det er lettere at styre og slette sine fejl, hvis man får for meget produkt på sammenlignet med en pomade og en farvet bryn gel. Ønsker man alligevel et mere markant look ved brug af pudder, kan man bygge farven op ligesom med øjenskygge, men dette vil formodentlig være en langsommelig process – det er pudder i det hele taget f.eks. sammenlignet med en farvet bryn gel.

 

Pomade

Pomade

En pomade er et creme produkt til dine bryn. Dette er en metode jeg kun for nyligt har stiftet bekendtskab med. Først var jeg varsom, da det er sværere at styre end f.eks. en blyant. Jeg har prøvet NYX Tame and Fame Tinted Brow Pomade, og jeg er positivt overrasket. En pomade er til dig, der kan lide markante bryn ala Cara Delevingne og samtidig ikke har noget imod at sidde og bruge lidt tid på at få dem helt on fleek.  

 

Farvet bryngel

Farvet Gel

En farvet bryngel er til dig, som hurtig vil have styr på dine øjenbryn. Jeg bruger tit en farvet bryn gel, hvis det skal være hurtigt og nemt. Man tager børsten og kører den igennem ens bryn, så alle de små hår får lidt farve, og brynet vil fremstå tydligere – man skal dog være opmærksom på, at der ikke er for meget produkt på børsten, da det kan give små klumper i brynet. Af samme grund skal man ikke bruge dette produkt til at bygge farven op med. Ved at benytte en gel opnår man et naturligt look, men den kan også bruges sammen med blyant eller pudder for et lidt kraftigere look.

 

Klar bryngel

Klar gele

En klar gel er ligesom hårlak for dine øjenbryn. Det er et produkt, som skal holde dine øjenbryn på plads i løbet af dagen, og så er det simpelt, fordi der ingen farve er i, så man kan ikke se, hvis det er gået lidt for stærkt med at komme ud af døren. Et produkt som dette kan bruges over øjenbrynsblyanten, pudder og pomade.

 

Budget venlig trick

Hvis man gerne vil spare lidt penge, og ens øjenbryn ikke er det, man går mest op i, men man gerne vil have dem til at sidde ordentlige hele dagen, er dette trick ideelt. Idéen er lidt den samme som den klare bryngel dog med ting, som de fleste ligger inde med – alt man skal bruge er hårlak og en brynbørste. Først sprayes der hårlak på børsten, som derefter køres igennem brynet. Dette får brynene til at sidde hele dagen.

Månedens favoritter: Januar ’16

Favs

 

Januar måneder har for mig ikke været en stor makeup måned. Den har  til gengæld været fyldt med eksamenslæsning og håndbold, MEGET håndbold. Med hovedet i bøgerne har jeg ikke rigtig brugt makeup, som jeg plejer, men jeg har dog haft nogle få ting, som har gjort særligt indtryk på mig, og som jeg her vil fortælle om.

Clarisonic

Jeg har aldrig rigtig haft problemer med min hud, men på det sidste har min hud været mærkelig, og jeg har fået flere urenheder, end jeg plejer at have. Jeg har prøvet mange forskellige ting, men der var ikke rigtig noget, der virkede. En dag slog det mig, at jeg havde min Clarisonic, som jeg har købt for lang tid siden, liggende. Dengang holdte jeg op med at bruge den, da den nogle gange var for hård ved min hud. Nu er min Clarisonic blevet mit et og alt. En af de ting, som jeg virkelig godt kan lide ved den, er, at den har givet mig min babyhud tilbage. Der er langt imellem urenhederne, og jeg får sletter ikke så mange, som jeg fik i en periode. Den måde, jeg bruger den på, er; først tager jeg mit makeup af med en makeupfjerner, derefter tager jeg min cleanser og fordeler den i ansigtet, hvorefter jeg fugter børsten på min Clarisonic, inden jeg bruger den sammen med cleanseren. Jeg bruger den mest på min pande, min hage og det ydre af mit ansigt. Da jeg let får røde kinder, og min hud er mere sart på mine kinder, passer jeg meget på, når jeg bruger den der.

http://www.magasin.dk/mia-1/VA04002924-00000001_061.html

301 Flat Contour  – Real Techniques

Ikke nok med at denne børste er virkelig flot, og jeg elsker farven på den, så er det faktisk også en god foundationbørste. Den er frempromoveret som en konturbørste, hvilket den også er god til, men da der ingen regler er indenfor makeupbørster, så tænkte jeg, at jeg ville prøve at bruge den til noget andet end bare at konturere. Det skyldes især, at jeg ikke rigtig konturerer, og jeg synes ikke, at en så flot børste bare skal stå og samle støv. Jeg tog kampen op og prøvede den som en foundationbørste, hvilket gav et rigtig godt resultat. Den ligger min foundation rigtig flot, og den gør, at man virkelig kan arbejde foundationen ind i huden. Den eneste småting er dog, at man skal vaske den lidt oftere end andre foundationbørster, da børstehovedet ikke er så stort, men det er ikke noget, der gør mig noget.

http://makeup-online.dk/blush-bronzer-highlight-contour/744-real-techniques-301-flat-contour-bold-metals.html

DKNY håndtaske

Kærlighed ved første blik kan man vidst godt kalde mit møde med denne flotte taske. Jeg så den stå der på hylden, og i mit hoved gik jeg straks igang med en opsparingsplan, så den kunne blive min hurtigst muligt. Jeg har dog de bedste forældre, så til jul var jeg heldig at finde tasken under træet med mit navn på kortet. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke har sluppet den af syne, siden jeg fik den i hænderne. For mig er tasken også praktisk, da den er stor nok til at indeholde både min MacBook Pro 13¨ og mere. Selvom tasken i den forstand også er praktisk, har det en kæmpe betydning, hvordan den får mig til at føle. Når jeg kigger på den, bliver jeg bare glad indeni – nogle gange skal der ikke mere til end en flot taske.

Clarins Colour Quench Lip Balm  – 07

Jeg var igang med at kigge mine lipglosser igennem til et fremtidigt blogindlæg, da jeg fandt denne liggende blandt alle de andre. Jeg ELSKER den her. Den klistrer ikke. Den dufter godt og giver en flot gloss på læberne og en lille smule farve. Den er så behagelig på læberne, og jeg mærker ikke rigtig, at jeg har den på. En af de ting, som står i navnet, er lip balm, hvilket gør, at den også plejer læberne – et ekstra plus for mig, som hurtigt får tørre læber. Hver gang jeg har forladt huset, har den været med i tasken, da den er nem at have med overalt og bruge på farten. Selvom den giver en smule farve, behøver man ikke et spejl for at tage den på, og så er den lige det mere chik end en læbepomade.  

http://salling.dk/sk%C3%B8nhed/hudpleje/ansigt/l%C3%A6ber/clarins-colour-quench-lip-balm-07-strawberry-sorbet-7252.html?search_query=Clarins+Colour+Quench+Lip+Balm++-+07&results=4

Foundation tip til lys hud

Ligesom en stor del af befolkningen her i norden, er jeg meget lys i huden. Det har ofte været et problem, når jeg skulle finde foundation, og jeg kan heller ikke helt afvise, at det er skyld i, at jeg, da jeg var yngre, har lignet en mudderkage med en alt for mørk foundation. Efter jeg har lært at foundation ikke er et ”one fits all”-produkt, styrer jeg automatisk mod den lyseste foundation i displayet, men jeg må desværre ofte erkende, at selv den lyseste (uafhængigt af mærket) er for mørk til min hud. Jeg ved, at jeg langt fra er den eneste, der har det problem, og derfor vil jeg her komme med et tip, som kan bruges af alle, der ligger inde med en foundation, der er lidt for mørk.

Tricket er at have en hvid foundation på lager, som kan blandes sammen med den mørke, indtil du får en farve, der matcher din hudfarve. Fordelen ved at købe en helt hvid er også, at du kan variere, hvor meget du blander i, alt efter hvilken årstid det er, og dermed også hvilken farve din hud har den givne dag.

2016-01-30 14.09.25

Et godt bud er denne FACE atelier ultra foundation i “zero minus”. De laver også ”almindelige” foundations, der har samme formular som den hvide. Den skulle eftersigende fungere bedst med deres egne foundations, men jeg har brugt min sammen med mange forskellige formularer og mærker uden problemer. Jeg vil dog sige, at den fungerer bedst med foundations af samme formular. Formularen af denne er tynd og flydende med et mat finish. Bruger man den sammen med foundations af en anden formular, kan man risikere at ændre formularen, finishet og holdbarheden af den, alt efter hvor meget man blander i.

Når man skal blande de to foundations, er det naturligvis bedst at starte med en foundation, der er så tæt på ens egen hudfarve som muligt, da man så skal blande mindre hvid i, og derved nemmere bevarer foundationens oprindelige holdbarhed og finish. Jeg tager altid en lille mængde ud på bagsiden af hånden, hvorefter jeg tilsætter så meget hvid, som jeg har behov for. Det er vigtigt at huske at ryste den hvide foundation godt, så farven og silikonen blandes, da den er meget tynd i konsistensen. Den er meget drøj i brug, og man skal derfor også være varsom med at putte for meget hvid i – er den alligevel blevet for lys, kan man selvfølgelig bare blande lidt mere mørk i for at udjævne det, men man kommer hurtigt til at bruge ret meget foundation på den måde, så hellere gå langsomt frem og blande lidt i ad gangen.

FACE atelier ultra foundationen kan købes på beautybay.com til 284 kr.

Let’s talk about…  Mærket Beauty Blender – Del 2

I dag forsætter vi med at tale om mærket Beauty Blender. I dag går vi tættere på rengøring af Beauty Blenderen.

Liquid Blendercleanser

Liqiud

Beauty Blender har lige lavet deres formular om på dette produkt, og da jeg ikke har prøvet den gamle, kan jeg ikke sammenligne de to. Til gengæld kan jeg sige, at sæben virker rigtig fint til rengøring af både BB og børster. Det er et meget simpelt design med pumpedispenser, som gør den lettere at bruge. Jeg vil dog sige, at det kan være lidt svært med børster, da man hurtigt kan få sæbe ud over det hele, men det lærer man hen ad vejen. Det siges, at den kan fjerne alle pletter på din BB, så den bliver helt ren, og det var også tilfældet for min (der er dog også tale om en forholdsvis ny BB og den bliver sværere at få ren, jo længere tid man har brugt den). Sæben er fri for parabener, sulfat og ftalater.

Jeg synes ikke, dette er den bedste sæbe, og den er ikke så god til børster, som har været brugt til foundation og virkelig skal vaskes igennem, hvorfor jeg vil foretrække at bruge mine penge på produkter herunder, som fungerer bedre.

Den kan købes her www.cocopanda.dk/product/3059023/beauty-blender-liquid-blendercleanser til 129 kr.

 

Solid Blendercleanser

Solid

Jeg forelskede mig med det samme i dette produkt, som er lavet til dem, der rejser meget i tanken om, at flydende sæbe er besværligt at håndtere. Denne sæbe er fast, lille og kompakt. Har man en ældre version, medfulgte der en rist (sidenhen lavet om til en lille silikonemåtte). Den lille silikonemåtte kan bruges til at rengøre BB med ved først at påføre BB sæben og derefter massere den over mønsteret på måtten. Bagefter kan man stille sin beauty blender eller ligge sæben på den, så de kan tørre. En vigtig ting er, at man ikke må lukke låget på sæben, mens den stadig er våd.

Dette er helt sikker den bedste sæbe ud af de to, som BB de laver. Den rengører selv mine mest genstridige foundationbørster uden problemer – dog kan den lille måtte godt være for lille til de store ansigtsbørster. Jeg vasker alle mine børste med denne sæbe, og det vil jeg helt sikkert blive ved med. Denne cleanser er også lavet uden parabener, sulfat og ftalater.

Den kan købes her www.cocopanda.dk/product/3055577/beauty-blender-solid-cleanser-28 til 129 kr.

Bevaring af Beauty Blender

Ved BB skal man være særligt opmærksom på, at den hurtigt kan samle en masse bakterier inde i svampen, så det er vigtigt, at man rengører den ofte – noget man bør være ekstra opmærksom på, hvis man døjer med uren hud. Derudover er det godt at huske på, at en BB er en svamp. Den skal skiftes ud, ligesom dine køkkensvampe skal.

Jeg er begyndt at fugte min BB (er den tør kan der gå ild i den), putte den i en skål, som er egnet til at komme i mikroovnen, fylde skålen med vand og sætte den i mikroovnen i 30 sekunder. Dette trick skulle dræbe bakterierne, men vær forsigtig når du tager den ud, da BB kan blive meget varm. Når den er kølet ned, vasker jeg den, så den bliver helt ren.

Jeg ved godt, at BB siger, at man ikke må udsætte sin BB for voldsom varme i længere tid, men da dette kun er i 30 sekunder, skulle der ikke opstå problemer. Jeg har i hvert fald gjort det mange gange, og der er aldrig sket noget med min BB.

Dette trick har jeg lært af Tati på youtube, så hvis du gerne vil se videoen er linket her: www.youtube.com/watch?v=EeX7EsX_6Do

Let’s talk about…  Mærket Beauty Blender – Del 1

Fælles BB

I dag har vi fokus på det populære mærke Beauty Blender, som er kendt for deres makeup svamp. Beauty Blender mærket har dog udvidet deres produktlinje. I dag vil jeg nå omkring en god del af deres produkter. Indlægget ville blive alt for langt, hvis det hele skulle indgå i et indlæg, så jeg har valgt at dele det op – i dag er første del ud af to.

Original Beauty Blender

Pink BB

Hvis man ikke helt ved, hvordan en Beauty Blender virker, og hvad der er så specielt ved den, er det en svamp (som kan ses på billedet) der skal fugtes, hvorefter den ”vokser” til dobbelt størrelse. Det, at den er våd, gør, at den ikke suger så meget af din makeup, som hvis den havde været tørt. Efter den er fugtet, skal man tørre den i papir eller et håndklæde, da den ikke skal dryppe med vand, når man skal bruge den. Når du har gjort det, er den klar til brug.

Sammenlignet med en traditionel børste er der altså behov for et ekstra step, før man kan bruge den. Man kan bruge svampen tør, men det bedste resultat opnås, når den er fugtig. Da jeg først begyndte at bruge Beauty Blenderen til at lægge foundation, var det ikke sådan, at jeg faldt bagover af begejstring, som man nogle gange kan have det med nogle produkter. Først efter en pause fra svampen, fik jeg større forståelse for dens magi. Når du bruger den, lægges din foundation flot og mere naturligt til sammenligning med f.eks. børster – dog skal man ligesom med børster ikke forvente, at den passer sammen med alle foundations. Nogle vil mene, at det, at den påfører foundation mere naturligt, samtidig gør, at den nedsætter dækkeevnen lidt.

Det, en BB gør, er, at den presser foundation ind i huden, fremfor en børste der lægger foundationen som et lag ovenpå huden. Kim Kardashians makeupartist Mario Dedivanovic har udtalt, at han bruger den på hende, fordi man når man presser foundation ind i huden kan lægge flere lag uden at det kommer til at se klumpet ud. Hvis man synes, at den nedsætter dækkeevnen, så kan man altså nemmere lægge flere lag (og dermed opbygge en flot jævn dækning) uden det ser ud som om, man har voldsomt meget makeup på.  

Efterhånden som jeg er vendt tilbage til min BB, er jeg begyndt at bruge den til flere og flere ting. F.eks. er den også fantastisk til at påføre pudder, fordi man ikke får et ligeså pudret finish, som man gør, hvis man bruger en børste. Den kan bruges sammen med både løst og presset pudder, uden at foundationen under rykker sig.

En anden stor fordel sammenlignet med børster er formen på BB. Svampen er formet, så den er nem at bruge i hele ansigtet – også de små kroge der normalt kræver, at man skifter til en mindre børste. Det skyldes, at den er æggeformet med en rund bund og en spids top.

BB findes i flere farver, men synes dog ikke rigtig at der er nogen forskel på dem. Den  kan købes på www.cocopanda.dk/product/3055569/beauty-blender-1-pink-blender til 119 kr.

BeautyBlender Micro.mini

Mini BBHer ses den i fuld størrelse, så når den tørrer bliver den endnu mindre. 

En af de nyere ting fra BB er deres mini BB. Ifølge deres hjemmeside skulle den gøre det lettere at konturere og highlighte samtidig med at have en mere passende størrelse for påførelse af makeup omkring øjnene. Den virker præcist som den originale BB og skal også fugtes for at opnå det bedste resultat. Jeg synes dog, det er et problem, at den er SÅ lille. Ofte når jeg bruger den under øjnene, rammer jeg huden med mine fingre, hvilket gør, at jeg kommer til at fjerne produktet – noget der aldrig sker med min originale BB. Fordi den originale BB er spids i toppen, synes jeg, denne mini version bliver overflødig. Jeg har heller ikke haft problemer med at konturere og highlighte med min originale BB uden at vaske den imellem brug. Idéen bag produktet er god, men for mig er den ikke pengene værd, når min originale BB opfylder samme behov.  

Men den kan købes på www.cocopanda.dk/product/3055576/beauty-blender-2-micro-mini-blenders til 119 kr.  (2 stk. i en pakke)

Rea.activate

Rea.activate

Det her produkt har jeg ikke rigtig hørt noget om. Jeg måtte lave noget research for at finde ud af, hvordan det præcis skulle bruges. Produkt er lavet til dem, der har deres BB med on the go, og som ikke har vand ved deres side – inspirationen var faktisk makeupartister, som ellers må have en skål vand stående ved hånden igennem en hel dag. Rea.activate er lavet, så man kan re-aktivere sin BB uden at skal have vand ved ens side. Det er et 2-base produkt, hvilket vil sige, at det skal rystes inden brug for at blande ingredienserne. Ingredienserne består af Aloe Vera, agurkeekstrakt og Sodium Hyaluronate, som er noget, der naturligt er i huden, men forsvinder jo ældre man bliver. Det er den mest effektive naturlige fugtbinder, der findes, og så er den uden parabener. Ifølge beskrivelsen skulle produktet dufte af lavendel, hvilket jeg ikke ved, om jeg er enig i, men det dufter godt.

Idéen bag produktet er, at du har haft din BB under vand f.eks. inden du tog hjemmefra, og når den så begynder at tørre ud, kan du bruge dette produkt til at genfugte den. Man kan benytte den sammen med en tør BB, men det er min erfaring, at det er bedst, hvis den har været våd. Produktet kan også reaktivere din makeup, men jeg har ikke prøvet det, så jeg ved ikke helt, hvor godt det vil fungere. Generelt kan jeg godt lide idéen bag dette produkt, og jeg kunne forestille mig, at det er en stor hjælp for f.eks. festivalgængere, men jeg ved ikke hvor meget, jeg vil få det brugt.

Jeg har ikke kunne finde produktet til individuelt salg, men man kan få den i en lille æske sammen med en pink Beauty Blender, en mini Beauty Blender, en solid cleanser og en Bling Ring på www.cocopanda.dk/product/3057896/beautyblender-pretty-posse til 349kr.

Fortsættelse følger…

Er den omtalen værd: L’Oréal Mega Volume Miss Manga in Black

Billede

Et af de makeup produkter, som jeg virkelig elsker, er mascara, så når jeg hører om en super god mascara, skal den bare prøves. Miss Manga har været meget omtalt, og derfor havde jeg også meget store forventninger – og jeg blev virkelig skuffet!

Selvom jeg elsker mascara, betyder det desværre ikke altid, at de elsker mig, og der skal ikke altid meget til, før mascaraen ligger flot under mine øjne fremfor på mine vipper. Det afhænger meget af, hvilken mascara jeg bruger. Ved nogle er det ikke slemt, og man kan derfor lige leve med det. Ved andre ligner det, at jeg ikke har sovet i flere dage, eller at jeg er klædt ud som panda. Når det så er sagt, skal det også siges, at jeg har haft samme problem med nogle vandfaste mascara, hvorfor det kunne tyde på, at det kan skyldes, at jeg har fedtede øjenlåg. Dette gør, at der på øjenlåget dannes en lille mængde olie, som opløser (vandfast) mascara – det er derfor fejlagtigt at gå rundt i troen om, at vandfast mascara i alle sammenhænge holder bedre end en almindelig mascara, da det altså kun er vand, den er særligt modstandsdygtig overfor. Problemet kan i nogen grad afhjælpes ved at pudre øjenlåget, således at olien låses og ikke “løber” ned på vipperne og opløser mascaraen. Har du ikke normalt dette problem, kan det være, du vil synes bedre om Miss Manga, end jeg, men jeg oplevede, at den hurtigt falder ned under øjnene på mig. Derudover synes jeg også, at den bogstaveligtalt falder af mine vipper – altså i små flager, som også lægger sig under mine øjne. Selvom den falder af i flager, har jeg dog ikke oplevet, at den giver knasende tørre vipper, som nogle mascara gør.

 

Min mascara behøver ikke at se naturlig ud. Jeg bruger mascara, for at man skal kunne se mine vipper. Når jeg påfører mascara, skal jeg kunne se en forskel, og når jeg bruge Miss Manga, kan jeg godt se en forskel, men det er ikke en fantastik forskel. Den giver hverken meget volume eller længde, men da den heller ikke påstår at tilføre længde, kan den tilgives herfor. Volume indgår dog som en del af navnet, og når det er tilfældet, skal den altså også give volume!  

 

Jeg synes ofte, at mascara bliver bedre, jo længere tid man bruger den, og det er også tilfældet med denne. Det er en meget våd formular, når du bruger den i starten, men den tørrer en smule ind og bliver bedre at arbejde med – ihvertfald i forhold til mine vipper. En god ting er, at den ikke klumper, som nogle mascara desværre gør – dog med det forbehold at hvis du lægger for meget på, så vil den klumpe som enhver anden mascara, du kan dog godt påføre nogle lag, før dette sker. Ved påførelse af flere lag, bliver mine vipper mørkere og tydligere, men der er ikke tale om en WOW-effekt, hvilket nok er min største skuffelse i forhold til denne mascara (udover hvor hurtigt den sidder under øjnene på mig). Den er simpelthen for naturlig, hvilket ikke er noget for mig – på den anden side er det måske en god ting for dig, som bare foretrækker lidt ekstra dybde.

Mascara2

Hvis man kigger på børstens form, er den kegleformet. Børstestråene er korte i toppen af børsten, og bliver længere, jo længere ind du kommer på børsten. Børsten kan også bøjes, så det skulle være lettere at nå de indre og ydre vipper, men det er nu ikke noget, som jeg har lagt mærke til.

Jeg ved, mange elsker denne mascara, men jeg er desværre ikke en af dem, da jeg synes, der findes mange, der er meget bedre end den her.  Hvis du dog er interesseret i den, kan den købes i Matas eller på http://www.matas.dk/lor-volume-miss-manga-black til 119.95 kr og den kan også findes i Bilka og Føtex.

 

Månedens favoritter: december ’15

Her kommer endnu en af vores serier. Den går ud på, at vi skiftevis vil vælge fem produkter, som har været vores favoritter den pågældende måned og fortælle jer om dem, så vi kan sprede ordet, hvis der er et produkt, som vi er særligt glade for.

December er for mig en måned, der har budt på lidt af det hele: hyggedage i nattøj, eksamensstress, blogåbning og julefester. Det afspejler sig meget godt i de produkter, som jeg har elsket gennem måneden.

IMG_2926

1. Estée Lauder Pure Color Lipstick i farven Rose Tea.

Jeg elsker læbestift i alle farver og formularer, og derfor kommer det også som en overraskelse for mig selv, at jeg elsker denne så meget, som jeg gør, for den ser måske en smule kedelig ud ved første blik. Farven er neutral, your-lips-but-better med en brunlig undertone, men det er netop det, der gør, at den er fantastisk. Den klæder alle, og er et rigtig godt køb, hvis man vil smide lidt penge efter en læbestift, da det er en farve, som de fleste med garanti vil få brugt. Jeg har brugt den – kun afbrudt af de røde julelæber – hele måneden på de dage, hvor det har skulle gå lidt stærkt, for den er nem at arbejde med, dækker efter et lag og man glemmer hurtigt, at man har den på. Formularen er cremet, og den indeholder bl.a. shea smør, som er med til at pleje læberne og gøre dem bløde og smidige, når man har den på. Den kan bl.a. købes i matas og på www.matas.dk til 245 kr.

IMG_2929

2. Beauty Blender

Jeg mistede min Beauty Blender i oktober og det var hårdt at leve uden den. I slutningen af november købte jeg en ny, hvilket har resulteret i, at jeg knap nok har sluppet den af syne i december. De siger, man først finder ud af, hvad man har, når man mister det, og det gælder altså også for beauty produkter. For at sige det kort er det en makeup svamp, som jeg primært bruger til påføring af foundation. Inden for de næste par uger kommer der et helt indlæg kun om Beauty Blenderen, så hvis I vil vide mere uddybende, hvordan den bruges, kan I læse med til den tid eller stille os nogle spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare i indlægget. Den kan købes på www.cocopanda.dk til 149 kr., men det kan godt betale sig at væbne sig med tålmodighed, for der er ofte lidt at spare.

 

3. Estée Lauder Double Wear stay-in-place foundation

Efter min mening er denne foundation tungere og med en højere dækkeevne, end jeg foretrækker til hverdag, men den har været helt perfekt til alle festerne i december, hvor jeg gerne vil have lidt ekstra dækning og en foundation, der holder hele aftenen. Den flytter sig ikke, når man har lagt den, og farven ændrer sig ikke efterhånden, som man har den på. Jeg er meget lys i huden og har tidligere haft problemer med at finde en foundation, der passer til min hudfarve. Denne findes i tre forskellige baser – kold, neutral og varm – som alle har flere forskellige nuancer at vælge imellem. Det er et kæmpe plus, hvis man enten er meget lys eller mørk i huden. Jeg har farven 1C0 Shell. Den kan bl.a. købes på www.lookfantastic.com til omkring 300 kr., men den forhandles også hos Matas til 355 kr., hvor man har mulighed for at teste farverne.

 

4. Korres Santorini Vine showergel

Maria gav mig en beautybox i fødselsdagsgave i slutningen af november, hvori der var en lille rejsestørrelse af denne showergel. Bagpå står der ”en frisk, frugtduft af blomstrende græske vinmarker”. Det er normalt ikke en beskrivelse, der ville vække min interesse, for jeg er mere til de søde dufte, men denne her dufter helt fantastisk! Den er kraftig og syrlig, men om den lige dufter af de græske vinmarker, kan jeg ikke svare på. Det er sådan en duft, der vækker dig om morgenen – men på den gode måde. For mig dufter den af sol, sommer og varme, og selvom jeg kun har en rejsestørrelse, så har jeg brugt den igennem hele måneden, når jeg skulle forkæle mig selv og slappe af. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg skal have den store (250 ml) flaske. Den kan købes på www.lookfantastic.com til 80 kr.

 

5. Origins Drink Up Intensive

Der er ikke noget bedre efter en travl eksamensperiode end at læne sig tilbage og slappe af med en ansigtsmaske. Jo, det skulle da lige være at sove, så hvorfor ikke kombinere de to ting? Denne maske fra Origins er en overnight maske, som man påfører om aftenen og tørrer af igen om morgenen. Huden efterlades blød og smidig, og jeg har oplevet, at man vågner op og ser friskere ud, når huden er ordentlig gennemfugtet. Den kan købes hos Matas og på www.matas.dk til 230 kr. for 100 ml.

 

Idé til et farverigt nytår

Nytår nærmer sig stille og roligt og her er et forslag til et lidt anderledes nytårslook. I stedet for at det altid bliver det klassiske sorte eller brune smokey eye, er her et look, hvor lilla er stjernen kombineret med en smule glitter, da det jo er nytår.

 

Front Cover

Jeg har brugt en af Sleeks i-Divine mineral based eye shadow palettes i Vintage Romance 141, glitteren er Urban Decays øjenskygge i Space Cowboy, og så har jeg brugt en sort flydende eyeliner. Inden jeg begyndte looket, har jeg primet med Nars Pro-Primer smudge Prof eyeshadow base, og derefter har jeg brugt NYX  jumbo eye pencil i 604 Milk, som er en hvid base farve, som får farverne til at poppe endnu mere, så den lilla farve virkelig kan stå frem.

Nytårs makeup

 

Jeg startede med at bruge farven “Propose in Prague,” som er en varm brun farve, som jeg lægger i globelinjen, for at gøre det lettere at tone de lilla farver ud. Derefter lagde jeg farven “Marry in Monte Carlo”på hele øjenlåget efterfulgt af ”Honeymoon in Hollywood” i det ydre V af øjnelåget. For at få farven mørkere brugte jeg ”Bliss in Barcelona”. Derefter blender jeg det godt med den første farve, som jeg lagde i globelinjen. Hvis du føler at øjenlågs farven er svundet lidt, kan der tilføjes noget mere, hvorefter der skal blendes igen.  Dernæst tilføjer jeg glitter i midten af øjenlåget, eyeliner og en masse mascara. Man kunne sagtens gøre looket endnu mere dramatisk ved at tilføje “Bliss in Barcelona” ¾ dele af vejen ind mod øjet langs den nederste vippekant.

Til dette look ville jeg bruge en sart lyserød eller en ferskenfarvet blush. Da looket er så farverigt, ville jeg ikke vælge noget, der er for kraftigt. På læberne ville jeg læne mere mod en helt enkel naturlig læbe, men hvis man er på den modige side kan man sagtens gå efter noget med lidt farve i.

Vintage Romance kan købes på www.makeup-online.dk til 95 kr.