Category: Hudpleje

Månedens favoritter: Januar ’16

Favs

 

Januar måneder har for mig ikke været en stor makeup måned. Den har  til gengæld været fyldt med eksamenslæsning og håndbold, MEGET håndbold. Med hovedet i bøgerne har jeg ikke rigtig brugt makeup, som jeg plejer, men jeg har dog haft nogle få ting, som har gjort særligt indtryk på mig, og som jeg her vil fortælle om.

Clarisonic

Jeg har aldrig rigtig haft problemer med min hud, men på det sidste har min hud været mærkelig, og jeg har fået flere urenheder, end jeg plejer at have. Jeg har prøvet mange forskellige ting, men der var ikke rigtig noget, der virkede. En dag slog det mig, at jeg havde min Clarisonic, som jeg har købt for lang tid siden, liggende. Dengang holdte jeg op med at bruge den, da den nogle gange var for hård ved min hud. Nu er min Clarisonic blevet mit et og alt. En af de ting, som jeg virkelig godt kan lide ved den, er, at den har givet mig min babyhud tilbage. Der er langt imellem urenhederne, og jeg får sletter ikke så mange, som jeg fik i en periode. Den måde, jeg bruger den på, er; først tager jeg mit makeup af med en makeupfjerner, derefter tager jeg min cleanser og fordeler den i ansigtet, hvorefter jeg fugter børsten på min Clarisonic, inden jeg bruger den sammen med cleanseren. Jeg bruger den mest på min pande, min hage og det ydre af mit ansigt. Da jeg let får røde kinder, og min hud er mere sart på mine kinder, passer jeg meget på, når jeg bruger den der.

http://www.magasin.dk/mia-1/VA04002924-00000001_061.html

301 Flat Contour  – Real Techniques

Ikke nok med at denne børste er virkelig flot, og jeg elsker farven på den, så er det faktisk også en god foundationbørste. Den er frempromoveret som en konturbørste, hvilket den også er god til, men da der ingen regler er indenfor makeupbørster, så tænkte jeg, at jeg ville prøve at bruge den til noget andet end bare at konturere. Det skyldes især, at jeg ikke rigtig konturerer, og jeg synes ikke, at en så flot børste bare skal stå og samle støv. Jeg tog kampen op og prøvede den som en foundationbørste, hvilket gav et rigtig godt resultat. Den ligger min foundation rigtig flot, og den gør, at man virkelig kan arbejde foundationen ind i huden. Den eneste småting er dog, at man skal vaske den lidt oftere end andre foundationbørster, da børstehovedet ikke er så stort, men det er ikke noget, der gør mig noget.

http://makeup-online.dk/blush-bronzer-highlight-contour/744-real-techniques-301-flat-contour-bold-metals.html

DKNY håndtaske

Kærlighed ved første blik kan man vidst godt kalde mit møde med denne flotte taske. Jeg så den stå der på hylden, og i mit hoved gik jeg straks igang med en opsparingsplan, så den kunne blive min hurtigst muligt. Jeg har dog de bedste forældre, så til jul var jeg heldig at finde tasken under træet med mit navn på kortet. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke har sluppet den af syne, siden jeg fik den i hænderne. For mig er tasken også praktisk, da den er stor nok til at indeholde både min MacBook Pro 13¨ og mere. Selvom tasken i den forstand også er praktisk, har det en kæmpe betydning, hvordan den får mig til at føle. Når jeg kigger på den, bliver jeg bare glad indeni – nogle gange skal der ikke mere til end en flot taske.

Clarins Colour Quench Lip Balm  – 07

Jeg var igang med at kigge mine lipglosser igennem til et fremtidigt blogindlæg, da jeg fandt denne liggende blandt alle de andre. Jeg ELSKER den her. Den klistrer ikke. Den dufter godt og giver en flot gloss på læberne og en lille smule farve. Den er så behagelig på læberne, og jeg mærker ikke rigtig, at jeg har den på. En af de ting, som står i navnet, er lip balm, hvilket gør, at den også plejer læberne – et ekstra plus for mig, som hurtigt får tørre læber. Hver gang jeg har forladt huset, har den været med i tasken, da den er nem at have med overalt og bruge på farten. Selvom den giver en smule farve, behøver man ikke et spejl for at tage den på, og så er den lige det mere chik end en læbepomade.  

http://salling.dk/sk%C3%B8nhed/hudpleje/ansigt/l%C3%A6ber/clarins-colour-quench-lip-balm-07-strawberry-sorbet-7252.html?search_query=Clarins+Colour+Quench+Lip+Balm++-+07&results=4

Månedens favoritter: december ’15

Her kommer endnu en af vores serier. Den går ud på, at vi skiftevis vil vælge fem produkter, som har været vores favoritter den pågældende måned og fortælle jer om dem, så vi kan sprede ordet, hvis der er et produkt, som vi er særligt glade for.

December er for mig en måned, der har budt på lidt af det hele: hyggedage i nattøj, eksamensstress, blogåbning og julefester. Det afspejler sig meget godt i de produkter, som jeg har elsket gennem måneden.

IMG_2926

1. Estée Lauder Pure Color Lipstick i farven Rose Tea.

Jeg elsker læbestift i alle farver og formularer, og derfor kommer det også som en overraskelse for mig selv, at jeg elsker denne så meget, som jeg gør, for den ser måske en smule kedelig ud ved første blik. Farven er neutral, your-lips-but-better med en brunlig undertone, men det er netop det, der gør, at den er fantastisk. Den klæder alle, og er et rigtig godt køb, hvis man vil smide lidt penge efter en læbestift, da det er en farve, som de fleste med garanti vil få brugt. Jeg har brugt den – kun afbrudt af de røde julelæber – hele måneden på de dage, hvor det har skulle gå lidt stærkt, for den er nem at arbejde med, dækker efter et lag og man glemmer hurtigt, at man har den på. Formularen er cremet, og den indeholder bl.a. shea smør, som er med til at pleje læberne og gøre dem bløde og smidige, når man har den på. Den kan bl.a. købes i matas og på www.matas.dk til 245 kr.

IMG_2929

2. Beauty Blender

Jeg mistede min Beauty Blender i oktober og det var hårdt at leve uden den. I slutningen af november købte jeg en ny, hvilket har resulteret i, at jeg knap nok har sluppet den af syne i december. De siger, man først finder ud af, hvad man har, når man mister det, og det gælder altså også for beauty produkter. For at sige det kort er det en makeup svamp, som jeg primært bruger til påføring af foundation. Inden for de næste par uger kommer der et helt indlæg kun om Beauty Blenderen, så hvis I vil vide mere uddybende, hvordan den bruges, kan I læse med til den tid eller stille os nogle spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare i indlægget. Den kan købes på www.cocopanda.dk til 149 kr., men det kan godt betale sig at væbne sig med tålmodighed, for der er ofte lidt at spare.

 

3. Estée Lauder Double Wear stay-in-place foundation

Efter min mening er denne foundation tungere og med en højere dækkeevne, end jeg foretrækker til hverdag, men den har været helt perfekt til alle festerne i december, hvor jeg gerne vil have lidt ekstra dækning og en foundation, der holder hele aftenen. Den flytter sig ikke, når man har lagt den, og farven ændrer sig ikke efterhånden, som man har den på. Jeg er meget lys i huden og har tidligere haft problemer med at finde en foundation, der passer til min hudfarve. Denne findes i tre forskellige baser – kold, neutral og varm – som alle har flere forskellige nuancer at vælge imellem. Det er et kæmpe plus, hvis man enten er meget lys eller mørk i huden. Jeg har farven 1C0 Shell. Den kan bl.a. købes på www.lookfantastic.com til omkring 300 kr., men den forhandles også hos Matas til 355 kr., hvor man har mulighed for at teste farverne.

 

4. Korres Santorini Vine showergel

Maria gav mig en beautybox i fødselsdagsgave i slutningen af november, hvori der var en lille rejsestørrelse af denne showergel. Bagpå står der ”en frisk, frugtduft af blomstrende græske vinmarker”. Det er normalt ikke en beskrivelse, der ville vække min interesse, for jeg er mere til de søde dufte, men denne her dufter helt fantastisk! Den er kraftig og syrlig, men om den lige dufter af de græske vinmarker, kan jeg ikke svare på. Det er sådan en duft, der vækker dig om morgenen – men på den gode måde. For mig dufter den af sol, sommer og varme, og selvom jeg kun har en rejsestørrelse, så har jeg brugt den igennem hele måneden, når jeg skulle forkæle mig selv og slappe af. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg skal have den store (250 ml) flaske. Den kan købes på www.lookfantastic.com til 80 kr.

 

5. Origins Drink Up Intensive

Der er ikke noget bedre efter en travl eksamensperiode end at læne sig tilbage og slappe af med en ansigtsmaske. Jo, det skulle da lige være at sove, så hvorfor ikke kombinere de to ting? Denne maske fra Origins er en overnight maske, som man påfører om aftenen og tørrer af igen om morgenen. Huden efterlades blød og smidig, og jeg har oplevet, at man vågner op og ser friskere ud, når huden er ordentlig gennemfugtet. Den kan købes hos Matas og på www.matas.dk til 230 kr. for 100 ml.

 

Klar, parat – blød hud i en fart: ansigtet

Selvom julen er forbi, og man skulle synes, at det for længst er blevet vinter, så vil vi alligevel lige komme med nogle tips til, hvordan man kan behandle tør og irriteret vinterhud. Skulle temperaturen aldrig nå helt i bund denne vinter, kan man bruge tipsene til at forkæle sin hud lidt ekstra.

Grunden til, at huden for manges vedkommende tørrer ud i vinterhalvåret, er, at der er en meget lavere luftfugtighed, som kombineret med kold luft udtørrer huden. Derudover kan det måske være fristende at tage lange, varme bade om vinteren, men når vandet får lov til at tørre på huden, bliver den også tør.

Ansigtet

Først og fremmest vil vi anbefale at bruge en ansigtsscrub. Scrubben skal bruges til at fjerne det døde lag hud, der lægger sig yderst og skaller. Dette er et trin, som man virkelig ikke må misse, for hvis det yderste lag hud er tørt og skallet, forhindrer det de andre produkter i at trænge ind og behandle den ”friske” hud. Vores bud på en god scrub er St. Ives Fresh Skin Apricot Scrub. Den har små, grove korn, som renser huden effektivt, og så har den en mild duft af abrikos. Den kan købes i Normal til 30 kr. eller på www.international.boots.com til £4,19 (omkring 43 kr., men hvis kursen er lav, kan det godt betale sig).

Når man har fjernet den døde hud, er det vigtigt, at man plejer den nye hud, der ligger indenunder. Hertil kan man benytte flere ting alt efter ens behov, men det afgørende er, at produktet tilfører huden fugt, som holder længe og danner et beskyttende lag mod den kolde luft, når man går ud. Vi vil her komme med to bud.

Kokosolie er effektivt, da det er et helt naturligt produkt. Det betyder, at det ikke indeholder kemikalier, der samtidig vil udtørre huden. Olien er fast, når man køber den, men kan smeltes mellem fingrene, inden den påføres huden. Jeg har ladet mig fortælle, at produktet er mildt nok til at bruge på sart barnehud (har dog ikke selv haft mulighed for at teste dette endnu), og er derfor et godt bud til dem, der har meget sart hud i forvejen. Kokosolie kan købes billigt i asiatiske supermarkeder eller til en lidt højere pris i de fleste dagligvarebutikker.

Har man derimod tendens til mere fedtet hud, så kan man risikere, at olien tilstopper porerne, og mange vil måske i den forbindelse foretrække at bruge en traditionel ansigtscreme som Embryolisse lait-creme concentre, der ikke uden grund er kendt som en mirakelcreme. Den kan bruges til alt fra tørre albuer til ansigtscreme og en effektiv makeupprimer. Cremen er af en mellemfed konsistens uden at være svær at smøre ud, og så holder den på huden hele dagen, uden at man føler det. Den kan købes på apoteker landet over, magasin og www.matas.dk til omkring 200 kr. for 75 ml. Står man og skal til udlandet kan der være mange penge at spare, og da mærket er fransk, er der særligt meget at spare, hvis man befinder sig der.

Ønsker man at tilføre sin hud ekstra fugt, kan man med fordel benytte en fugtgivende maske 1-2 gange i ugen. På billedet ses Chanel Masque Destressant Hydration Precision mask der tidligere er blevet solgt i Matas. Den er dog desværre udgået, men en lignende  maske vil formodentlig have samme effekt. Kan man finde en gel maske, kan denne have en kølende og beroligende effekt på irriteret hud. 
Nu vi er ved ansigtet, må vi ikke glemme læberne. Ligesom huden kan den kolde luft også få læberne til at tørre ud og sprække. Det er ikke kun smertefuldt, men forhindrer også, at man kan gå med læbestift – det går jo ikke! Det første, man bør være opmærksom på, er, om man slikker sig meget om munden/på læberne, for det har samme effekt, som hvis badevandet får lov til at tørre på huden. Derefter kan man fjerne den døde hud med en læbescrub eller en babytandbørste. Når det så er sagt, kan man hente hjælp fra en plejende læbepomade eller kokosolie. Hvis mine læber er rigtig tørre og sprukne, foretrækker jeg en læbepomade med en fed, vokslignende konsistens som Nuxe Reve de Miel. Den indeholder en masse gode ingredienser som shea smør, planteolie og honning, der bliver siddende på læberne rigtig længe, og så dufter den af honning og citron. Den kan bl.a. købes i Matas og på www.matas.dk til 125 kr.