Jeg var inde og lede efter nogle nye produkter og mærker at prøve, fordi Rituals har overtaget mine badeprodukter. Langt om længe er jeg kommet igennem mit lager af bodyscrubs, så det var på tide at jagte nogle nye. Det er altid spændende at finde et nyt produkt fra et mærke, som man allerede kender. Der er så mange produkter fra kendte mærker, som ikke lanceres i de danske butikker, hvilket er træls, men så er det godt, vi kan finde dem online.

garnier-body

Som man kan se på navnet, indeholder produktet olie, og det er ikke nok med at nævne en eller to, men den består af hele fire forskellige olier – Argan, Macadamia, Mandel og Rose olie. De har valgt disse olier, fordi de skal hjælpe med at forbedre og perfekte udseendet af huden. Det er ikke fordi, jeg har set en gigantisk forskel på min hud, men min hud elsker, når jeg bruger scrubs generelt, og det er også tilfældet med denne. Den virker, som en scrub skal, og har den ønskede effekt på huden.

Der er også ekstraker fra cupuacu frø, som er nogle frø, der kommer fra et tropisk regnskovstræ relateret til kakao. Det er en sukkerscrub, men den er ikke overfyldt med korn, så hvis man elsker en virkelig hård scrub, så er det ikke den her, man skal vælge.

Den efterlader huden utrolig blød, og den efterlader også huden utrolig fugtig uden at fedte.  Jeg har heller ikke oplevet, at den har efterladt spor på mit tøj efter brug, hvilket man elsker kunne frygte med alle de olier. Jeg elsker duften af den, som kommer fra de olier, der er i produktet.

Indpakningen er ikke noget specielt, men jeg synes, at det virker, som det skal, da produktet er flydende jelly konsistensen. Selvom indpakningen kan føles en smule billig, synes jeg faktisk, selve produktet føles meget luksuriøst, og det er et produkt, som jeg er blevet glad for at bruge. Den er ikke bedre end alle andre scrubs, men har man tør hud, vil den være et godt valg, fordi det giver så meget fugt til huden.

Den kan købes på Feelunique.com til 68 kr

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.