Denne omgang af tomme produkter er en blanding af alt god fra beautyverdenen, da det jo ikke altid forholder sig sådan, at man bliver færdig med sine produkter i bestemte kategorier – hvem bliver f.eks. nogensinde færdig med shampoo og balsam på samme tid?

IMG_3179

The Body Shop Blueberry Body Scrub-gele

Body scrubs er noget af det, jeg nærmest altid har på ”lager”. Jeg bruger det rigtig meget og specielt her om sommeren, hvorfor jeg har fået tømt denne med blåbærduft fra The Body Shop. Det er ikke den mest effektive scrub, jeg har prøvet, og jeg ved heller ikke, om den dufter af blåbær – jeg vil mere sige, at den har en kraftig, sød men syrlig duft. Scrubben har en gelekonsistens med små korn i, hvilket gør, at den er god, hvis man har sart hud. Selv foretrækker jeg dog stadig en god saltscrub, da jeg synes, konsistensen på denne var svær at styre, og produktet var væk mellem hænderne på mig, inden jeg havde nået at påføre det. Den er limited edition, men forhandles stadig her.

 

Derma Eco Rensegel

Derma skal helt sikkert have nogle point for at lave en økologisk plejeserie, og produktet her gør også lige netop det, man kan forvente af en rensegel; den fjerner makeup og renser huden. Desværre er jeg ikke ret vild med gel-konsistensen – det har jeg aldrig været, og det bliver jeg nok heller aldrig – derfor har jeg ikke tænkt mig at købe produktet igen til trods for, at det fungerer ubeklageligt og var dejlig mildt mod min sarte hud. Det er et klart plus i min bog, at huden ikke føles stram og ”nøgen,” når den renses. Produktet kan findes i flere større supermarkeder og helseforretninger til omkring 60 kr.

 

Estée Lauder Advanced Night Repair Serum

Dette produkt har været meget omtalt, og det var også det, der fik mig til at prøve det. Som navnet antyder er det et serum, der påføres om aftenen, således at det kan reparere huden over natten. Om den faktisk går ind og reparerer huden, kan jeg ikke udtale mig om, men jeg følte, at jeg vågnede om med friskere, mere ”vågen” hud og en mere ensartet hudtone. Den skulle også være god mod aldrende hud, men det er nok lige tidligt nok for mig til at kommentere på den slags. Som det er med alle produkter, så virker det for nogle og slet ikke for andre – og dette er ingen undtagelse. Maria brød sig f.eks. ikke om dette produkt og så ingen forandringer ved brug. Det er værd at huske, da alles hud er forskellig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg vil komme tilbage til dette produkt en dag, men inden da vil jeg undersøge nogle – måske billigere – alternativer. 

 

Smith’s Rosebud Salve

Jeg ved ikke, hvor mange dåser jeg har brugt op af denne salve, men det er rigtig mange! Den kan bruges til mange forskellige ting, men jeg synes godt, den kan være lidt fedtet, og derfor foretrækker jeg blot at bruge den på læberne. Den er rød og har en kraftig duft – jeg synes, den dufter af te, men jeg tror, det er meningen, den skal dufte af rose. Uanset hvad så dufter den godt. Konsistensen er tyk og nærmest geleagtig, hvilket gør, at den bliver siddende på læberne. Den kan bl.a. købes hos Cocopanda. 

 

Tørshampoo

Vi har snakket om både COLAB Dry Shampoo (læs mere her!) og Batiste (læs mere her!) før, og det er endnu et af de steder, hvor vi har lidt delte meninger. Som I har kunnet læse, så elsker Maria Batiste, mens den er lidt for pudret til mit fine og tynde, skandinaviske hår. Jeg har brugt den som en nødløsning ved siden af COLABen, som er min personlige favorit. COLAB og Batiste forhandles begge hos Matas.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.