Tomme Produkter #2

Som man kan se på billedet, så omhandler dette tomme produkter indlæg kun hudplejeprodukter. Min hud er en af de ting, som jeg passer rigtig godt på og går meget op i at finde nogle gode produkter, som virker. En lille baggrundsviden; jeg har kombineret hud og har ikke de helt store problemer med min hud. Til den opmærksomme læser så ved jeg godt, at der er 6 produkter, selvom der kun plejer at være 5, men de her hørte ligesom sammen, så det er grunden til, at der er et ekstra produkt med i dag.

The Body Shop –  Tea Tree cool & creamy wash

Jeg havde hørt rigtig mange gode ting om den her ansigtsvask, og da jeg havde et lille problem med min hud på et tidspunkt, og denne serie er lavet specielt til uren hud, tænkte jeg, at jeg ville give den chancen. Jeg kunne faktisk godt lide den, og den gjorde det, den skulle. Man skal dog passe på med at få den i øjnene, da det er med tea tree olie i, hvilket godt kan svie. Den gjorde ikke mit ansigt super tørt bagefter, hvilket jeg rigtig godt kunne lide.  Jeg var glad nok for den, da jeg brugte den, men det er et produkt, som ikke har efterladt nogen tanke om, at den må jeg bare have igen. Jeg kunne måske godt finde på at købe den igen, hvis jeg stod og manglede en og ikke havde noget nyt, som jeg ville prøve.

Kan købes i The Body Shop eller på thebodyshop.dk

Nilens jord skin tonic

Nilens jord kom ud med en hudplejeserie, som jeg bare måtte prøve. Jeg elsker deres design på deres produkter, da de er pæne og simple, som deres produkter er. Jeg synes, dette produkt virkede rigtig fint og kan ikke klage over det, men hvis man, som jeg, er den type, der elsker at prøve nye produkter, så bliver dette hurtigt kedeligt. Det fungerer fuldt ud, som det skal og efterlader huden ren og blød. Hvis man ikke på samme måde kommer til at kede sig med sine hudplejeprodukter, så er dette helt sikkert anbefalelsesværdigt.  

Kan købes i Matas eller på deres hjemmeside

The Body Shop – Tea Tree skin clearing Toner

Som sagt havde jeg nogle små problemer med min hud, så jeg gik til angreb på Body Shops Tea Tree serie, som faktisk hjalp mig en smule. Jeg brugte dog ikke alle produkterne på en gang, da jeg har tiltendes til at få udtørret min hud fuldstændig. Ved at bruge et produkt ad gangen fungerede det faktisk meget godt for mig. En lille ting ved dette produkt er, at man skal huske at ryste det inden brug, og så har det en duft af tea tree olie ligesom resten af serien. Den hjalp en smule med nogle urenheder, men er igen ikke et produkt, hvor jeg tænker ”wow, det må jeg eje igen”, hvilket nok også har noget at gøre med de produkter, som jeg bruger nu, da de har gjort en forskel for min hud.

Kan købes i The Body Shop eller på thebodyshop.dk 

Nilens Jord – Eye make-up remover

Dette er en to-base makeupfjerner. Det betyder, at den skal rystes godt inden brug, da der er oile i. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide dette produkt og kunne sagtens finde på at købe det igen. Det tog alt min makeup af rigtig fint, og gjorde ellers det den skulle. Den svier ikke i øjnene, hvilket er rigtig rart, da man nogle gange føler, at man er ved at blive blind, bare fordi man skal have sin makeup af.

Kan købe i Matas eller på Matas.dk

Tea Tree Skin Clearing lotion

Dette er et af de produkter, som jeg har købt igen. Jeg kan virkelig godt lide denne creme. Jeg har brugt den som min aftencreme, når resten af min hudplejeserie ikke har så hårde ingredienser, at de vil tøre min hud ud. Den har en gel tekstur, hvilket jeg rigtig godt kan lide, da den ikke fedter på samme måde, som en ”rigtig” creme gør. Den har ikke udtørret min hud, når jeg kun har brugt den om aftenen, men jeg kunne godt forstille mig, at den kunne finde på det, hvis man bruger den både morgen og aften. Den har også den klassiske Tea tree duft, som de to andre produkter har.

Kan købes i The Body Shop og på deres hjemmeside

Nilens Jord – Cleansing Milk

Man kan næsten sige det samme om det her produkt, som man kunne om deres skin tonic. Det er igen et meget simpelt produkt, som fungerer, som det skal. Der er ikke rigtig nogen udfordringer i at bruge det, og det gør ansigtet rent uden at tørre ud, samtidig med at den fjerner makeup forholdsvis effektivt.

Kan købes i Matas eller på deres hjemmeside

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.