Foundation 1

En af de ting som bare strømmer frem for tiden er cushion produkter – altså et flydende produkt der er hældt over en svamp, som suger produktet til sig, og man skal så duppe sin børste mod svampen for at samle produktet op. Typisk er det foundation, men Lanôme har taget skridtet videre og lavet correctors, mens L’Oréal også har lavet en bronzer med samme koncept, som jeg glæder mig til at få fingrene i. I dag skal det dog handle om L’Oréals Nude Magique Cushion Foundation.

Jeg har hørt mange sige, at denne foundation dækker rigtig godt og giver en glødende effekt, men der er jeg ikke helt enig. Det er en meget naturlig foundation, og dækkeevnen er ikke særlig høj, men den formår at lægge sig flot på huden og skabe illusionen af perfekt hud, uden det ser ud som om, man har makeup på. Efter min mening er den hverken mat eller glødende men et sted midt i – jeg bruger dog også altid pudder over, da jeg synes, det er nødvendigt med min kombinerede hud. Holdbarheden er okay, men det er ikke den foundation, hvis jeg skal være på farten en hel dag uden mulighed for at “friske op,” og den gør sig derfor bedst til de lidt mere “naturlige” dage.

Foundation 3

Jeg havde virkelig svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle påføre denne foundation. Der følger en lille svamp med – ikke en rigtig svamp – men noget lignende en svamp, der er lidt mere “sej” i det. Først forsøgte jeg mig med en Beauty Blender og så en børste, inden jeg gik over til svampen, der følger med, og siden har jeg ikke brugt andet, da svampen simpelthen giver det bedste resultat. Dog skal man være opmærksom på, at svampen er svær at gøre ren, og selv ikke min Beauty Blender Cleanser, som normalt tager selv det mest genstridige makeup, kan få den helt ren. Det er ærgerligt, for det er klart, at svampen ændrer tekstur jo mere produkt, der sidder i den.

Foundation 4

Når vi skal snakke om selve indpakningen, kommer vi jo hurtig ind på spørgsmålet, om det her Cushion koncept overhovedet er smart. Jeg synes faktisk, at det virker okay, men jeg synes, man kan mærke efter et stykke tid, at produktet forsvinder fra midten af svampen, hvilket betyder, man skal ud i kanten for at få fat på produkt. Hvis man løfter svampen, så kan man se, at en stor del af produktet sidder rundt i kanten på selve indpakningen – det virker altså ikke 100% med svampen, da den kun tager imod produktet, første gang den møder det, men den suger ikke det resterende op undervejs. Nogle gange har jeg taget mig selv i at tænke, at jeg hellere vil have den på flaske, da det vil være lettere. Deruover bør man overveje niveauet af bakterier på selve svampen – ved at stikke en børste ned i spreder man en masse bakterier, som kan ligge der og hygge sig med foundationen, indtil den er tom. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om. På den ene side er det jo vildt uhygiejnisk sammenlignet med en almindelig flaske, men på den anden side så er indpakningen nemmere at rejse med end en flaske.

Alt i alt kan jeg faktisk godt lide produktet og konceptet til en vis grad, og jeg er helt sikkert nysgerrig efter at prøve de øvrige produkter af samme koncept, men selve foundationen slår altså ikke mine foundations på flaske. Er man til den naturlige makeup, og bekymrer man sig ikke så meget om en lang holdbarhed, så kan denne foundation måske være helt ideel.

Den kan købes i Matas butikkerne eller på Matas.dk til 180 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.