Det skal handle om blushes i dag – mere præcist blushes fra Sleek. Til dem der ikke ved det, er Sleek et britisk mærke, som bliver ved med at vokse og komme ud med rigtig mange gode produkter. Jeg har købt nogle produkter fra dem og har ikke været utilfreds endnu. I min samling har jeg nogle trios samt en enkelt single blush, og det er dem, jeg vil skrive lidt om i dag.

Sleek 1

Fælles for dem alle er, at de har en meget pudret konsistens ud – det mener jeg dog ikke på den dårlige måde, idet pudderet ikke flyver rundt, når man sætter børsten ned i dem. Jeg mener blot, at pudderet ikke er så fint, at det nærmest føles cremet, når man rører dem. Selvom de alle holder rigtig godt, så oplever jeg dog alligevel at måtte påføre dem igen, hvis det er en særlig lang dag/aften-nat.

Indpakningen passer rigtig godt sammen med mærkets navn, idet den er sleek. Derudover er der tale om helt sorte trios med et mat finish hvorpå logoet er skrevet i sort glans. Inden i er der et spejl, hvilket sammen med den kompakte indpakning gør, at produkterne er gode at rejse med.

Antique  142

Antique 142

Jeg vil starte med den eneste single blush, jeg har. Det er blush nummer 142, som hedder Antique, og som er en limited editon blush, men de har den stadigvæk på deres hjemmeside, så den er til at få fat i. Det er en støvet, antik, rosetonet blush med sølv glitter. Her bør det slås fast, at der virkelig er glitter i, og det er lidt for meget til min smag, da man hurtigt kan komme til at ligne en diskokugle. Farven er dog virkelig unik og ses ikke særlig ofte, hvorfor jeg gik igennem en periode, hvor jeg var virkelig besat af denne blush og det sarte look, den giver kinderne. Den er et rigtig godt bud, hvis man er på udkig efter noget unikt og samtidig ikke har noget imod, at der er glitter i ens blush, som bliver siddende længe. Man får 8g, hvilket er lidt mere produkt, end man får i trioerne.

Kan købes her til 45 kr.

Pink Lemonade 369

Pink Lemonade

Den her er en smule anderledes end de tre andre trioer, da den har en cremeblush i midten. Først er der farven Pink Mint, som er en koldtonet pink med glitter i, midt i er farven Macaroon, som er en mellemtonet lyserød i cremeformular, og til sidst er der en mørk lyserød med glitter i, Icing Sugar. Det største problem ved denne trio er, at der nemt efterlades pudder i cremeblushen, hvilket desværre betyder, at cremeblushen ikke forbliver mat. Derudover har cremeblushen en lækker smidig konsistens, som er nem at arbejde med. Alle farverne i denne trio giver en rigtig flot, kølig og frisk farve på kinderne, hvilket gør, at jeg synes, den egner sig godt til en lettere, frisk og sommeragtig makeup. I den her får man kun 17g produkt i forhold til 20g i de andre.

Lace 367

Lace 367

Vi fortsætter med sommerfarverne. Lace består af 2 matte blushes og én med glitter. Sammenlignet med Pumpkin (nedenfor), kan man sige, at der er en smule neonfarve over denne palette, da de to paletter er inden for samme farveskala, men denne er klart lysere/klarer i farverne. Paletten indeholder først Chantilly, der er en mat, sart fersken/orangefarve. Ved siden af den finder man Guipure, der minder lidt om cultblushen Orgasm fra Nars – denne er dog en smule mere lyserød i farven. Guipure er den eneste i trioen, der indeholder glitter, hvilket ser naturligt ud på kinderne, således at man kan undvære highlighter. Den sidste farve er Crochet, som er en mat, koralfarve. Farven er rigtig flot men meget intens, og man skal derfor være lidt varsom, når man påfører den.

Nars Vs. Sleek

Pumpkin 363

Pumpkin

Med denne palette vil jeg sige, at vi bevæger os mere over i nogle efterårslignende farver (husk dog på at der ingen regler er, og du kan gøre præcis, som du ønsker). Også denne trio indeholder to matte og én glitter blush. Den første farve er P Pie, som er en rødlig farve med sølv glitter. Den skaber et rødmende look på kinderne, og det siger næsten sig selv, at man igen skal være lidt varsom ved påførelsen, så det ikke bliver for meget. I midten ses Squash, som er en ren, nedtonet lyserød farve, og til sidst ses Lantern som er en nedtonet orange farve.

 

Sugar 364

Sugar 2

Det her er den mørkeste af de 4 trioer, jeg har. Den består også af to matte og én med glitter. Den første farve er Demerara, som er en flot, mørk vinrød farve, som man typisk ser mange have på læberne i de koldere måneder – det elsker jeg i hvert fald selv på den tid af året. På kinderne er farven flot og dyb, og den virker mere naturlig, end man lige skulle tro. Den næste farve er Muscovado, der måske ikke ser ud af meget, men når den kommer på huden, er den rigtig flot. Mange vil nok se den mere som en bronzer, men den røde undertone gør, at den udgør en flot blush. Hvis man går efter et mere bronze look, kan man med fordel placere den lidt højere oppe på kinderne, end man traditionelt vil gøre med en blush. Den sidste farve er Turbinado, som er en brændt, orange farve, der ligesom den forrige også giver kinderne et varmt look.

Konklusion

De er alle sammen nogle rigtig flotte blushes, og de er nemme at arbejde med. Man kan nemt starte forsigtigt ud og derefter bygge farven op, som man har lyst til. Det glitter, som er i dem, er ikke voldsomt (undtagen i Antique), men man kan godt se, at det er der.

En af de ting, som jeg virkelig godt kan lide ved trioerne, er, at du kan mikse og matche, som du vil. De er så nemme at tage med ud at rejse, og de kan holde til noget på grund af den indpakning, de har. De har fuldendt det hele med det ”store” spejl, som bare gøre dem endnu bedre at tage med ud at rejse.

De kan købes på  Sleeks hjemmeside til  102 kr  eller på makeup-online.dk til 110 kr, hvor de lige nu giver 15% med koden: sleek15 og den gælder indtil d.22/05/16. 

1 comment on “Sleek Blushes”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.