Velkommen til vores nye blog aMakeupChaos.

Vi håber, I vil tage godt imod os og vores afhængighed af makeup. I begyndelsen var det svært at finde ud af, hvad vores første indlæg skulle omhandle, men da vores venskab fra starten af er bygget på Urban Decay’s Primer Potion (læs: “om os”), er det oplagt også at starte bloggen her.  

Primer Potion1

Urban Decay Primer Potion har en overgang været heftigt omtalt i hele beautyverden, og det er ikke helt uden grund. Ifølge Urban Decay selv, er der tale om en primer, der sikrer 24 timers ”crease-free” øjenmakeup, der samtidig får farverne til at fremstå kraftigere og sikrer en bedre applikation af øjenskygge. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er måske også grunden til, at så mange har valgt at teste den.

Primer Potion 2

Den originale Primer Potion, som der er tale om her, har en lys, tæt-på-hudfarve farve, der gør, at man ikke kan se den, når den først er lagt på øjenlåget. Vi har testet den med et valg af farver og derudfra konkluderet, at den egner sig bedst til de lysere af slagsen. Benytter man den sammen med mørkere farver, synes vi, at looket begynder at falme hurtigere.

Efter vores mening er det ikke den bedste primer på markedet, hvis man har planer om at danse på bordene til den lyse morgen, da vi efter nogle timer begge har oplevet, at den ikke lever op til sit “crease-free” udsagn. Befinder man sig derimod i mindre fedtede omgivelser, vil der gå længere tid før makeuppen begynder at fedte – dog ikke 24 timer som den lover.

På billedet ses den gamle indpakning, som sidenhen er ændret til noget, der ligner en tube. Det er ude over vores forstand, hvorfor de har valgt at beholde applikatoreren, der spreder bakterier fra øjenlåget og ned i tuben, fremfor en tube hvor man kunne trykke produktet ud evt. på bagsiden af hånden.

Alt i alt er det en udmærket primer, hvis man ikke har tendens til at blive fedtet omkring øjnene. Har man derimod tendens til at fedte lidt og samtidig krav til, at ens makeup skal sidde i mange timer, så skal man nok styre uden om denne primer.  

 

Primeren findes i 5 forskellige farver og en anti-aging formular og kan købes i magasin til 155 kr. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *